mandag den 31. december 2018

På årets sidste aften...

Så gik der en hel måned uden aktivitet her på bloggis. Jeg gider næsten ikke at skrive jeg har haft travlt. Men det har jeg. Men samtidig hr jeg ikke vidst hvad jeg skulle skrive. Og hvorfor. Og om hvad. Og i det hele taget hvorfor og så startede alle tankerne forfra igen. 

I dag har jeg brugt sammen med mine yndlingsmennesker - der i skrivende stund sidder under både tæppe og dyner på sofaen og ser de utrolige. Vi har fyret lidt krudt af og spist lækker mad. Og ser dronningens tale (var dem ik go eller hva’!?) og drukket cremant de bourgogne og hygget. Så alt er som det plejer. Eller er det?! 

Mit 2018 har været fyldt med tanker og tårer. Ked af det hed. Det handlede centrifugen om som i måske kan huske. Jeg har løbet meget af både vreden og ked af det heden i sænk. Har løbet mig selv i sænk. Svømmet mig  selv i sænk. Tænkt og løbet. Svømmet og tænkt. Det er måske derfor lysten til skriveri har været lidt mindre end den plejer. For årsagen til centrifugeringen har jeg ikke haft lyst til at dele. Men det hele har ikke kun været elendighed. Der har været kærlighed og elskelige øjeblikke. Jeg har nydt familietiden og de ting der følger med i familietiden. Ferien. De hjemmebagte boller og blødkogte æg i weekenden. Kaffen og snakkene i sfo’en. Katten. Tiden på sofaen. Kys fra pigerne og manden. Strikketiden. Og tiden i det hele taget. 

Så med det håber jeg at mit 2019 blir et år hvor der er tid til eftertanke. Men også til tid hvor ting falder på plads for mig - jeg trænger. Meget. Godt nytår til jer der (måske stadig) læser med ❤️




onsdag den 28. november 2018

Lidt tanker om november...

November er næsten omme og julepynten er kommet op herhjemme. Vi glæder os alle til december og til juleferie. Men inden vi kan tjekke ud i hhv skole og på job den 21/12 er der lige er par småting eller to der skal vinges af. Mere herom på min decemberliste om nogle dage...

November har igen været en måned hvor hverdagen satte en fed streg igennem min plan om at skrive lidt flere indlæg på bloggen her... Der gik simpelthen hverdag i den - samtidig kæmpede jeg med næb og klør mod novembertristesse - fik løbet en del kilometer og kun svømmet ganske lidt. Løb er bare en bedre kur mod triste tanker end svømning er. 

November bød på fyringsrunde på job - og den stemning det medfører på en arbejdsplads er heller ikke fremmende for det gode novemberhumør. Heldigvis har jeg stadig mit job - men stemningen på arbejde er stadig i bund. Jeg håber julefrokosten inkl en altid spydig revy kan løfte humøret lidt. 

Hjemme og skolemæssigt får vi igen kamp til stregen - udfordringerne er meget magen til dem vi oplevede sidste år samme tid med og i Storemusens klasse - hvorfor de to trunter nu også er skrevet op et andet sted. (Samme skole som Storemusens’). 

Så ja november har været en hård en at komme igennem. Løb har hjulpet. Dulmet. Og bidraget til humøret blev bedre. Men også katten. For pelsterapi hjælper i den grad til at få tankerne i andre baner - så mon ik det hele går alligevel?!? 




lørdag den 24. november 2018

Lidt om et nyt familiemedlem

For en uge siden fik vi en lille hvid-rød-grå mis. Mini-mis hedder den. Fordi den er - jeps - så lille. 





Den har siden dens ankomst på matriklen 

Bidt manden i først den ene og så den anden pegefinger. 

Været skræmt så den gemte sig mellem afløbsrør og væg i bryggers. Mange gange. Så vi måtte hjælpe den ud. 

Været på vej med i kælderen for at se sig lidt omkring 

Tøet op i stor stil så den nu udforsker huset hver aften når der er ro på. 

Lavet stort i den netop tømte og dermed rene kattebakke - den er sikker hver gang ;) 

Løbet i fuld firspring rundt i huset - stormende ind i badeværelset hvor den bor og har sit hus og sin madskål. 



Det er simpelthen så hyggeligt med Mini-mis. Det sys vi alle. Den gir liv. Gir pelsterapi (mest til mig). Gir glæde (mest til manden) og masser af skænderier (mest til poderne) - om hvem der nu nusser katten bedst og holder den mest og fodrer den mest rigtig og så videre. 

Men uanset hvad så er det skønt med sådan et lille kræ på matriklen. 


tirsdag den 20. november 2018

Lidt om stadig at have sit arbejde...

I dag var der fyringsvarsel for otte og en halv medarbejder på jobsi. Shit en dag. Jeg har heldigvis stadig mit job. 

Sådanne dage er altid ræsdsomme at komme igennem. For samtidig med at man er lettet og glad over man stadig har sit job - så er man jo også mega berørt over at andre. Gode. Tætte. Kollegaer ikke har deres mere. 

Der blev drukket uanede mængder kaffe i dag. Og talt om hvor ligegyldigt alt er. Og når Storemusen så svømmer alt hvad arme og ben kan trække til klubmesterskaberne så kan alt andet virkelig være ligegyldigt. For hendes stolthed og glæde gør grå novemberdage gode. Virkelig gode. Uanset hvad derså sker andre steder i mit liv ❤️




I morgen skal jeg undervise igen. Om jeg gider. Nej ikke rigtig. 

Manner en dag. Men jeg har heldigvis stadig mit arbejde... 

mandag den 19. november 2018

Lidt om hverdagstakeover...

Så gik der lige ti - ti  (!!!) dage siden jeg sidst har tjekket ind på bloggis. Og hvad skete der så?! Jamen hverdagen tog over. I allerhøjeste grad. Ikke på den der jeg kommer og tromler dig måden. Eller kun lidt. Men her er lidt udpluk fra mine sidste ti dage... 


Jeg startede og sluttede hipsterhuen fra petit knit. I det skønneste merinoalpacca garn fra garnudsalg. 

Jeg var ude at løbe i frokostpausen for lys gør godt. Solskinslys gør endnu bedre. Så det blev til en del kilometer både almindelig løb langs søen på arbejde og trail løb en del langsomme kilometer med fokus på ikke at falde. Det blev til Aftenløb i mørke. Til sammenlagt over 30 km... 


Så blev det til arbejde. Undervisning. Mere undervisning og oplægsforberedlese. Det blev til computerbøvl - til dataanalyse - til frokostmøder og lange snakke om den fyringsrunde der bliver afsluttet med varsling af otte medarbejderes fyring og en der går markant ned i arbejdstid i morgen klokken otte - 

Det har med andre ord handlet om det liv jeg lever hvor der skal prioriteres i den tid jeg har og bruger. Der har været ganske småt med overskud. Der har været gråvejr både i sind og vejret - og jeg har meget ihærdigt mindet mig om at det at ikke at holde af november ikke er en mulighed. For Mettes skyld ❤️ så derfor har jeg hanket op i mig selv. Glædet mig over at solen faktisk alligevel har skinnet en del. Set op når den var der. Og fokuseret på lyset. Og forsøgt også at finde solskinnet i mit liv når jeg sys sindet havde gang i at gøre det hele lidt for gråvejrsagtigt. 






torsdag den 8. november 2018

Lidt om eftermiddagskaffe

I dag har været en hektisk dag. Vi er ved at lægge sidste hånd på en forskningsansøgning med deadline den 15/11. Næste uge er der ingen af skriverkarlene (læs mig og min finske kollega) der har tid så derfor er det i denne uge der bindes sløjfer og krøller på ansøgningen. Det er et kæmpe arbejde der for mit vedkommende sluttede i dag. De sidste tre kommentarer overlader jeg trygt til min finske kollega. 

Så ud over at ha arbejdet med mit CV og finpudset teksten i ansøgningen har jeg fundet de rette kilder frem og kortet ansøgningen ned - til de magiske fire sider - Jeg blev færdig med min del kl 13.30 og gik lidt kold. For der havde jeg  siddet med det (og lidt andre ting)  siden jeg steg på S-toget kl 7.15 i morges. 

Så dagen blev nødt til at slutte på den her måde. 


Det er vel en slags selvomsorg - en god cappuccino for nu har jeg tonse meget energi til at hente poderne ♥️

onsdag den 7. november 2018

Lidt om samtaler i brudstykker

Her på det sidste har vi haft lidt skønne samtaler med pigerne. Altså det er jo ikke fordi vi normalt ik har sjove og gode samtaler. De sidste pr uger har bare budt på lidt flere guldkorn. 

Således har vi lagt ører til følgende på matriklen eller i bilen... 

... jeg tror jeg har slugt min tand. Den er der ihvertfald ikke. Sagt i sofaen da den meget meget løse tand i Tullers mund var væk..

... far - se der er en motorcykelbande - sagt i bilen om to ældre herrer på puck maxi m mælkekasse bagpå iført Thyborøn habit

... far se i bilen der er Iqbal Farrok og hele hans familie. Sagt om - - - den kan man vidst selv regne ud hvis man ellers kender til Iqbal bøgerne ;) 


fredag den 2. november 2018

I november glæder jeg mig til

November kom - den måned jeg har lært at holde af. For jeg vil så nødig spilde 30 dage på ikke at kunne lide en hel måned. Så hvert år gør jeg lidt ekstra for at fortsat holde af hver enkelt grå-vejrsdag i november. 

Så i november vil jeg 
Nyde solen lidt ekstra. De lyse timer svinder ind. Så derfor vil jeg få al det lys jeg kan. 
Løbe i solskin eller i hvert fald mens det er lyst - jf pkt 1...
Lave en taknemmelighedsliste. Og finde tre ting jeg er taknemmelig for... håber jeg husker det hver dag :). 
Svømme lidt mere
Sætte selvomsorg allerhøjest på min liste over ting at gøre. Selvomsorg er vigtig. Meget vigtig. For uden går det helt galt. 

Hvordan var oktober så?! 

Jamen oktober var skøn. Den var langsom og dejlig. Mange skønne solskinstimer fik vi brugt uden for mens vi var i sommerhuset hvor der jo både var strand og vand og skov. Og en mormor der kunne passe poderne mens jeg løb trail. Og en mand der skulle arbejde. Så den stod på absolut tøse hygge med masser af tid til langsommelighed. De sidste to uger af oktober har fået ben at gå på. Der er (igen) varslet fyringer på job. Sh** - vi var lige kommet op i gode omdrejninger efter sidste års fyringsrunde. Det har fyldt og stadig fylder unådelig meget. Alle er bekymrede. Så når solen ikke er der er det bedst ikke at være på job. For så blir alt ekstra gråt. Det er derfor der er sat lidt ekstra ind på selvomsorg i november. Det skal der til! 

Glædelig november derude ♥️

søndag den 28. oktober 2018

Lidt om en langsommelig weekend...

Så er weekenden omme - og det er jeg sådan set rimelig træt af. Jeg kunne godt ha brugt en enkelt eller to fridage mere (ok hånden på hjertet... måske en hel uge. Eller to mår vi er i gang...?) men det er som bekendt ikke ferietid men arbejdstid indtil juleferien!!

Så weekenden gik med at være langsom. Lørdag var vi ude at købe vinterstøvler til alle tre poder. Kæft en udskrivning. 800 kr x 3. Er den nette sum af 2400 bobs. Godt der lige havnede børnepenge på kontoen. Og vi havde købt alt  det øvrige vintertøj på udsalg sidste vinter. Hold nu magle det er dyrt med det vintertøj!! 

Så mens resten af familien sundede sig og fik frokost trak jeg i løbetøjet og sundede mig på min måde. Det var virkelig koldt. Men også virkelig tiltrængt at få luft til hovedet - det blev til 18 lange og pænt kølige km. Men næste uge løber jeg sæsonens sidste 1/2 m så jeg ville gerne lige prøve kræfter med en lang tur. Og denne gang (altså sammenlignet med Cph half i september) føler jeg mig mindst lige så klar. Jeg har en del km i benene og glæder mig til 21 km i skoven her på næste søndag. 

I dag startede tidlig - selvom poderne jo sover til kl næsten 7 i weekenden betyder skiftet fra sommertid til vintertid at klokken var næsten 6 da de kom trissende ind til os. Så klokken lidt over syv sad vi og spiste blødkogte søndagsæg og boller med kaf’ - man får meget ud af sin søndag mår man starter den kl 7 ;) eller der er i hvertfald meget tid til netop den langsomme søndag - for det blev til en del strik. En del kaffe. En del te og endnu mere strik i dag. For uden rengøringen og kørsel m Storemusen til og fra Svømmeren. 





Så ja. En langsom weekend lakker mod enden. Og hvor kunne jeg godt bruge flere af de her langsomme dage. Og in først om fem hverdage men om allerede i morgen ;) 




onsdag den 24. oktober 2018

Lidt om at finde ro - børneversionen

Tiller har ualmindelig svært ved at finde ro om aftenen. Hun vender sig. Drejer sig. Bliver ved med at kalde mo-or. Hun k a n bare ikke finde den ro hun ellers kan når hun ligger i sin seng for at få de små øjne til at lukke sig. 

Samtidig er hun også begyndt at komme ind til os om natten. Hver nat kommer hun med sin dyne under armen og lægger sig godt tilrette i mellem manden og jeg og sover videre. 

I dag var også sådan en dag. Natten bød på et lille kort visit kl 05.15 (gab) og mens hun næsten med det samme fandt ro var det småt med nattesøvn til mig den sidste times tid. 

Aftenerne er ofte sådan at hun egentlig er ved at falde i søvn så spjætter hun eller kommer i tanker om en sidste ting hun gerne lige vil vende og vupti er nattesøvnen og de tunge øjenlåg forsvundet som dug for solen. Samtidig er hun ofte for træt til faktisk at kunne finde ro og bare lægge sig til st sove...  Hun prøver at finde ro igen men ofte ender det med jeg sidder inde hos hende i fem minutter til hun falder i søvn. I aften henter jeg hende ind til os når jeg går i seng. For jeg (og hun) trænger til en nat uden afbrydelser. Ofte er det lige det der skal til for at nulstille natteroderiet. Et par nætter eller fem inde i smørhullet - så er roen og nattefreden genetableret. 

Jeg satser på det virker. Også denne gang.


fredag den 19. oktober 2018

Lidt om hvad tilfældige bekendtskaber kan føre til...

Jeg er blevet venner med en af mine tidligere studerende. Det er ellers noget jeg virkelig holder mig langt fra. Altså at blive venner. Med mine studerende. 

Både ifht at accepter venneanmodninger på Fb og på Insta. Jeg gider ikke at have dem så tæt på mit rigtig liv uden den undervisningslokalet. Når jeg præsenterer mig fortæller jeg dem om min uddannelse. Hvad jeg laver lige nu - forskningsmæssigt. Og hvad jeg ellers underviser i. Jeg fortæller at jeg er gift og at jeg har tre børn. Og så stopper det personlige også. Nogle gange fortæller jeg dem hvor jeg bor men ellers intet. Jeg drikker ikke øl med dem. Drikker ikke kaffe med dem - det er kun faglige snakke jeg involverer mig i. Jeg spørger ikke ind til dem (kun dem jeg er bachelor eller speciale vejleder får jeg et lidt tættere forhold til). For mig er denne distance vigtig. Så er der ikke forskel mellem de studerende. For der er altid nogen man svinger bedre med end andre. Det kan virke koldt og kynisk. Måske lige glad. Det er det ikke. Jeg er ikke lige glad. Jeg orker bare ikke det rod venskaber kan blive til fx til mundtlig eksamen.  Eller når man er censor. Eller man står i andre situationer. Her er et rent bord bare nemmere. 

Sådan var det også med D som jeg vejledte sidste forår. Jeg “overtog” vedkommende fra en anden medunderviser deres vejledningsforløb havde  mildest talt været elendigt. Jeg så en pædagogisk udfordring i denne studerende. Og ville give vedkommende en chance. 

Vores møde og dermed vores relation har udviklet sig. Meget. Vi er blevet ufattelig tætte efter den mundtlige eksamen. Faktisk gik der et par måneder før jeg hørte fra vedkommende igen. Jeg havde sagt - du må germe forblive i min indbakke - hvis du har brug for råd og vejledning efter endt uddannelse. Det skete heldigvis. Ik så meget råd og vejledning. Mere mails om forskelligt. 

Jeg lærte så meget af forløbet - og det gjorde min studerende også. Og nu - ja nu er vi venner. Både på insta og Fb. Og “in Real life”. Det føles rigtigt. For os begge. 

Man kan have sine principper. Indtil der kommer nogen der rører en på en hel særlig måde så venskaber opstår ud af en dyb respekt for den andens rejse og måde at være på. 




tirsdag den 16. oktober 2018

Lidt tanker om det ferie gear...

Så er anden dagen på ferien kommet i hus. Poderne er iført nattøj (og har i øvrigt haft nattøj på hver gang vi var inde. For nattøj er indetøj som Tiller fortalte mig her i løbet af dagen...)  og vi har været nede ved vandet og nyde solskinsvejret





Jeg har strikket en foden på Tillers tigersok med kaffe on the side - imens jeg sad i solen og poderne legede o haven. 

Jeg har rigtig rigtig svært ved at sidde stille og gære ingenting i de her dage. Jeg har lidt for meget myrer i nummeren og uro i kroppen til at kunne sidde stille og ikke at gøre noget. Det er et tegn på jeg har haft for meget om ørerne eller nok mere mellem ørerne her de sidste mange måneder. 

Jeg har tænkt alverdens tanker og bokset med al muligt  privat her hen over sommeren (måske kan nogen af jer huske centrifuge indlæggene) og de tanker og den centrifugering har sat sine spor i krop og sjæl. Jeg bruger meget tid på at lande og give mig selv lov til at have det som jeg har det og acceptere hvordan sindet har det. Det hjælper - så nu arbejder jeg på det med benene oppe og afslapningen. For det evige springen op og ikke sidde stille og rastløsheden sætter lige som centrifugeringen sine (usunde) spor i kroppen... 

Derfor vil jeg nu lige strikke et par runder eller fem inden jeg fixer køkkenet og putter børn :) 

mandag den 15. oktober 2018

Lidt om at være landet i ferie gear...

Ovenpå i går som helt og aldeles trak tænder ud med skænderier om a.l.t. Mellem himmel og jord har dagen i dag været anderledes fredelig. Og jeg regner naturligvis med ik at jinxe  noget nu ;)

Efter en rædderlig nat (jeg sover så dårligt for tiden for poderne siftes til at vågne om natten) - har vi haft en langsom morgen. Manden drog på arbejde og jeg hørte pigerne sån lidt sporadisk i mit små-blunderi til kl halv otte agtig. 

Morgenmaden blev indtaget i fred og fordragelighed og temaet her i ferien og fremadrettet er bordskik. Pigerne har i alt for stor omfang fået lov til bare at rejse sig med et hurtigt tak for mad og må jeg rejse mig / med det resultat at alle var alt for hurtige til at komme fra borde igen. Så den vane er vi ved at pille lidt ved. Med piger på 7, 7 og 9 kam man godt trælle lidt i den elastik der hedder vi sidder sammen ved bordet og derfor blir vi nu sammen ved bordet til mindst 4/5 dele af familien er færdige med at spise. Det kræver øvelse men er faktisk ret hyggeligt når det lykkes os at holde en samtale kørende og sludre om løst og fast. 

Resten af dagen gik med en tur til lægen for mit vedkommende. Med et efterfølgende cafe besøg for alle ferieramte børn og voksne. Frokost, leg og vasketøj fik eftermiddagen til at gå og inden vi så os om var manden hjemme igen. 

Vi blev enige om en ny ferie regel i dag - og det er skovturstid allerede fra efter morgenmaden (altså som med den fart vi lægger for dagen med at bli klar) nok faktisk blir en formiddags-skovtur. Men ikke desto mindre skal vi ud i vejret i morgen formiddag og inhalere lidt vitamin N. 

Det blir godt. For jeg trænger - i den grad! Glædelig mandag aften derude :) 

søndag den 14. oktober 2018

Lidt om at komme i ferie gear...

Så er vi i gang med efterårsferien. Tiltrængt for alle. Men familiefreden skal lige nå at indfinde sig. For konflikterne mellem poderne står faktisk i kø de her dage. 

Vi skal lige finde hinanden igen. Og i mens vi gør det skændes poderne om... 

At det er uretfærdigt at Storemusen drikker kakao efter to timers svømmetræning
At det er uretfærdigt man ikke bare må spise uanede mænger kage
At man har en søster som man hverken må slå eller bide eller rive i håret for den sags skyld
At man ikke bare må tænde for fjerneren og se tv som man vil 
At man skal tage nattøj af og almindeligt tøj på når man skal uden for en dør - eller man ikke må løbe uden for bare uden jakke og kun i strømpesokker. 

Og andre mega urimelige ting... vi har allerede indført vores kendte ferieregler. 

Tv- tid (en time om dagen ca. Man bestemmer selv hvornår man vil bruge den) 
Kede bøtten (en bøtte med små sedler hvor der står aktiviteter på som man så kan kaste sig over når man keder sig) 
Læse tid
Lege alene tid
Ude tid 

Så jeg er sikker på ugen blir god. Vi skal bare lige ryste hverdagen af os 






torsdag den 11. oktober 2018

Lidt om trailrunning og om at holde næsen i sporet...

Jeg har været ude på en skøn efteråsløbetur i morges efter jeg afleverede poderne - en tur jeg virkelig havde set frem til for jeg har en hammer-arbejdsdag foran mig i dag.

Så jeg fik parkeret bilen i den skønne efterårsskov, skiftet til tøj der er mere løbeegnet end det jeg trisser rundt i til dagligt, tændt uret og fundet "min" trail rute - et Mountainbike spor i skoven, som er teknisk lidt svær, og udfordrende.

Det kræver ligesom at holde fokus der hvor man er - altså i sporet - og tankerne må ikke være alle mulige andre steder.

Det kom de så til - jeg ved faktisk ikke hvor de var da jeg styrtede lang som jeg var fordi jeg snublede over nogle sten. Pisserogså det gjorde naller - og nu har jeg så tre huller i mine løbetights, i min løbe trøje og er forslået på begge knæ, begge albuer, har et giga blåt mærke på låret (så stort som min hånd, inkl. en hudafskrabning midt i det blå mærke...) og så har håndfladerne også fået en tur.





Manner det gik stært. Og var en ikke-særlig-kærlig reminder om at holde næsen i sporet og fokusere på det der er vigtigt når man løber trail - nemlig at fokusere. Måske også en sund øvelse at ha gang i i hverdagen :)

onsdag den 10. oktober 2018

Lidt om endelig at være igang igen med skrivningen...

Jeg har det med at gå rundt om større opgaver som katten om den varme grød. Jeg orker ikke - jeg gider ikke - og går lidt halvhjertet igang, og det bliver hverken til fugl eller fisk - rent faktisk bliver det til intet andet end at tanker om "ugidelighed" vokser sig store og stærke i mit sind. Med andre ord - ting kommer til at fylde i tankerne, og det dur som bekendt ikke. Som i overhovedet ikke.

Således endte en projektevaluering også med at fylde uforholdsvis meget - men nu er jeg endelig i gang. Og det føles godt - og det går lettere end først antaget (lyder også bekendt i mine ører) - der var jo faktisk en del rå-tekst i småbidder rundt omkring - som kan danne udgangspunkt for evalueringsrapporten.

Der var noget tekst fra en vidensopsamling som jeg lavede for et stykke tid siden, der er noget tekst som kan bruges som inspiration fra en Nordisk rapport jeg har skrevet, der er noget tekst fra tidligere arbejdsdokumenter hvor vi havde beskrevet metoden for netop at kunne bruge den i evalueringen - så det ene med det andet - og vupti har jeg de første 10 sider tekst som nu kan arbejdes videre med og som allerede udgør den første tredjedel af den samlede rapport.

Jeg skal have aftalt en sproglig revision, så den er til at forstå og at det sprogligt glider - i starten af november. Og så skal endnu et projekt-møde give lidt input til diskussion og prespektiver i midten af november - jeg skal nok nå det - lige pludselig ser det ihvertfald ikke længere SÅ uoverskuelig ud :)

Så måske kunne jeg minde mig selv om de her refleksioner, når jeg om nogle uger skal ha gang i endnu en større skriveopgave med deadline midt i december...

tirsdag den 9. oktober 2018

Lidt om en efterårsferie der er på vej...

Om præcis 4½ arbejdsdage ringer det ind til efterårsferien for størstedelen af familien - og da jeg fortalte poderne i går, hvor det dersens sommerhus egentlig ligger og hvor vi skal hen - var der fælles jubeludbrud, for vi skal derhen hvor vi plejer.

Derhen hvor vi plejer er tæt ved vand og skov, sådan ca. 500 m til skoven og 1½ km til den skønneste vandkant. Skoven indbyder til at klatre i træer - til at finde på nye lege - til at finde masser af pinde og til at gå ture i. Stranden indbyder til lange gå ture, til at finde sten - til at kaste sten i vandet og til at sidde og slappe af, mens man ser på poder der 1) leger, 2) samler sten, 3) kaster stenene i vandet igen.

Vi skal absolut ingen ting.

OG det er så meget med vilje. Vi skal udelukkende gøre ting som vi har lyst til - vi skal have langsomme morgener, vi skal tjekke ind med hvad film de viser om aftenen, vi skal slappe endnu mere af, og sætte tempoet endnu mere ned. Og så skal vi ha' kaf' ved den kaffebar vi opdagede sidste år. Og spise fiskefilet'er. Og opdage nye sjove stier i skoven, og ellers ...

... være sammen, vi skal hygge, lege og nyde naturen sammen. Med andre ord vi skal lade op. For vi trænger alle mand - ungerne fordi de nu i godt 12 uger er gået i 1. klasse og ældstemusen har haft et skoleskifte oven i skoleopstart efter sommerferien. Alt er gået fint med både det ene og det andet - men vi kan mærke på energiniveauet at vi trænger til noget andet end hverdag. Vi trænger til langsom tid. Og langsom tid er altid tid hvor vi har tid til ting vi har lyst til :) og det glæder jeg mig virkelig meget til, for jeg trænger lige så meget som poderne til langsom tid. Til langsomme morgener, til et blødkogt søndagsæg hver morgen, til kaffe i rigelige mængder, til te og til strik.

Jeg er sikker på det bliver verdens dejligste ferie - ligesom altid, for hvis der er noget vi er gode til sammen - så er det ferietid :)

lørdag den 6. oktober 2018

I oktober glæder jeg mig til...

Så er oktober allerede godt i gang og jeg elsker måneden. Farverne - både af bladene og himlen. Luften der er sprød. Frisk og hvis man er heldig og fanger et solstrejf og et vindstille hjørne så er det faktisk helt ok at sidde og nyde en kop kaf ude på terrassen. Og så er det jo også efterårsferie. Og det er virkelig skønt. 

Så i oktober glæder jeg mig til
At prioritere hjemmearbejdsdage. September har været alt for hurtig rent arbejdsmæssigt - og foden skal af speederen igen. 
At løbe i mine nye trail sko. Det er ligesom det at svømme i åbent hav noget nyt jeg er begyndt på. Og det er skønt. Legende. Og farten kommer helt ud af løbet mens fokus er i top. 
At holde ferie med poderne. Manden skal vanen tro på job i efterårsferien. Men vi kommer alle til at bo i sommerhus i Hornbæk så manden kan smutte på arbejde mens vi andre nyder skov og strand. 
At få sat flueben ved en række arbejdsting som jeg bokser med - skriveting - som jeg virkelig skal ha styr på nu og det skal jeg bruge hjemme arbejdsdagene til. 
At strikke en #ankerstrøjemysize mere. I uld. Til vinteren. 

Så mens oktober allerede er godt i gang kan jeg konstantere at der er masse gode ting på listen - så jeg er klar. Og det er oktober også :) 

lørdag den 29. september 2018

Lidt om en september der jagede afsted...

Min september føles som om den lige er begyndt. Sjovt nok er den ikke det. Den er slut. Mandag starter en ny måned og 30 septemberdage er forbi. 

Det er gået stærkt. Alt for stærkt på alle fronter. Og det er virkelig et dårligt tegn. Når jeg lever fra weekend til weekend med uger der føles som om de smuldrer for mig så ved jeg at jeg skal slippe speederen og finde et andet gear. 

Jeg kan ikke følge med i det tempo. Jeg ved det godt. Så derfor sætter jeg farten ned. Jeg blir nødt til det. Arbejdsdagen går med hastesager. En e-mail indbakke der på nogle dage eksploderer når jeg en hel dag ikke er på mailen når jeg fx underviser.

Så derfor laver jeg lister med ting jeg skal huske og som får mig til at fokusere på de vigtige ting på arbejde. Resten må vente. Og jeg siger nej. Nej til folk der ringer for at drikke kaffe for st jeg kan være mentor for et projekt jeg hverken vil eller kan rumme fagligt. Siger ja til at spise frokost med gode kollegaer og nye forbindelser der giver mening. Jeg prioritere hjemmearbejdsdage - tidlige morgener på Yogamåtten - og tidlige sengetider (det øver jeg fortsat meget) - møder tidligt på kontoret hvor der er ro og tid til fordybelse. 

Holder fast i gode træningsvaner og finder tid til svømning og løb. For det giver de pauser jeg har brug for. Den næste prioritering fra på mandag er pauser. I arbejdsdagen. Så speederen ikke er i bund de timer jeg er på job. 

Jeg ved jo hvad der skal til. Og hvad der ikke skal til. Så det handler om at stoppe op og få næsen ud af plovfuren! Intet mindre. Så med det i mente satser Jef på at oktober snegler sig afsted ;) 




onsdag den 26. september 2018

Lidt om livretter og græskar...

Vi er jo vegetar ramt her hjemme - forstået på den måde at jeg jo i snart et halvt år ikke har spist kød. Og jeg har ærlig talt været meget spændt på efterårets komme på den front også. For hvor sommeren indbyder til at spise alskens friske grøntsager i salater og sån så har efteråret (og vinteren) altid været en meget mere kødfyldt periode herhjemme. Sådan rent madmæssigt. Gryderetter med hakket kød. Chili con varme. Lasagne. Spaghetti kødsovs. Vi har dog altid haft en eller to kødfrie dage 

Nu er der kommet fokus på supperne igen og særligt Tuller er med på suppe vognen. Hendes absolutte favorit er geæskarsuppe. Og opskriften får i lige her...

Et helt hokkaido græskar 
To-tre kartofler 
Et løg
To fed hvidløg
Karry
Laurbærblade
God bouillon
Olie og smør til stegning
Fløde

Fjern kernerne fra græskaret, og skær det i mindre stykker. Skralden skal ikke fjernes.  
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker 
Pil læg og hvidløg og skær dem i mindre stykker. 

Varm olie og smør i en tykbundet gryde og svits løg og hvidløg heri. Tilsæt en stor tsk karry og svits det af i løgene og hvidløgene

Kom kartofler og græskar i og svits videre under omrøring - ca fem minutter.  

Tilsæt ca en liter god boullion - og tre laurbærblade. Lad suppen småsimre i en lille halv times tid og tag den af varmen - fjern lauerbærbladene og purer suppen m stavblenderen. Kom en deciliter fløde ved (gerne piskefløde) og smag til med salt og peber. 

Suppen smager super med en lille klat creme fraiche og ristede rugbrøds croutoner. Og det tager kun en halv time at lave den 🥇🥇🥇 hvis man vil kan man også putte lidt rejer i. Det gør suppen endnu bedre 😊







mandag den 24. september 2018

Lidt om at efteråret virkelig er på vej...

September er næsten omme, og jeg synes at den næsten kun lige er begyndt - lige pludselig gik dagene, ugerne og nu her på søndag er det allerede den 1. oktober - og efteråret er for alvor rigtig i gang.

Termometeret viste syv grader da jeg kørte på arbejde i morges - det at det (åbenbart) skulle blive så koldt var egentlig ikke helt forbigået min næse (og så alligevel)... for jeg glemte da at pakke lange ærmer til frokostløbeturen i dag. Skoven er pæn nu. Efterårsfarverne er ved at indfinde sig, og luften er skøn og "crispy" lige som den skal være når det er efterår.

Dagens løbetur i frokostpausen var derfor (jf. oven stående forglemsel) i korte ærmer - heldigvis havde jeg vest og 3/4 bukser med. Men både hagl og regn plus lidt blæst gjorde løbeturen til en kold fornøjelse. Så kold at mine arme var fuldstændig stive da jeg kom tilbage efter 6 mega-raske kilometer. For det var simpelthen så koldt - og kulde sammen med udsigten til et dejligt langt bad kan virkelig sætte fut i stængerne - således fik jeg en rask 6 km løbetur på kontoen i dag. Jeg fik aldrig rigtig varmen igen før ca. 1½ time efter det varme bad - armene fortsatte bare deres stivhed, selvom jeg fik varmet resten af kroppen godt igennem...

Egentlig havde jeg (også) tænkt at svømme openwater i mørke i Esrom sø i morgen aften, sammen med en masse andre tossede mennesker, der også elsker ow - og kage (for der er kage efter svømmeturen) - men jeg synes det er for koldt. I torsdags lagde jeg derfor svømmedragten på hylden for sæsonen, da jeg svømmede sidste tur i år i min dejlige svømmedragt i den skønne fjord. Men det er simpelthen så (og for) koldt - at jeg også her bruger for lang tid på at varme kroppen op igen.

Så frem med de lange rør og de lange ærmer, så mine løbeture ikke bliver ture i fryseren (og dermed sætter fut i det ondt i halsen, som ligesom ikke rigtig vil forsvinde igen...) - men i stedet kan give den tiltrængte pause, som jeg har brug for ca. midt på dagen med mine arbejdsdage med knald på...

torsdag den 20. september 2018

Lidt om kroppen og tanker efter 21 km løb i søndags ...

Jeg har været noget stivbenet efter løbet i søndags... trapper var ikke gode for benene - småbakker heller ikke. At komme op af stolen var heller ikke det nemmeste - men tre dage med morgenyoga og en svømmetur i fjorden i går, en kort løbetur i morges har gjort sit til at få ømheden ud af stængerne så det efterhånden faktisk går fint igen. 

Min krop har været træt - både mentalt og fysisk. Det var en hård omgang - både at løbe men også alt det efter-tænke-tænke på hvad jeg ku ha lavet anderledes så jeg kunne have løbet et mere jævnt løb. 

Jeg kan se på mine km tider - de er sådan set rigtig fine. Men den sidste del af løbet er ret ujævn fart mæssigt. Samlet løb jeg 5.08 / km. Det er en god tid. Men tager man de kritiske briller på så løb jeg for hurtigt til at starte med og for langsomt til sidst. 

Jeg pønser på at løbe et halv Marathon mere i efteråret - for at øve et mere jævnt løb og finde mit eget tempo og holde det. Og ikke løbe mig i sænk de første 12 km. I så fald ville det være skovmaren i Hillerød hvor jeg ville slå mine folder. Det er på skovbund. Lidt kuperet og i vinterskoven. Et set up der er meget tiltalende ;) især fordi jeg skal 1) holde mit tempo og 2) drikke meget mere energidrik undervejs for at sikre planen om det jævne løb holder. 






søndag den 16. september 2018

Lidt om den vildeste søndag - på tur gennem Kbh's gader...

Jeg har løbet endnu et halvmarathon, ligesom sidste september havde jeg tilmeldt mig et løb. Ideen fik jeg under sommerens ualmindelig mange km i løbesko. For hvorfor ikke bruge al den træning til noget?!

Det var næsten ved ikke at blive til noget - for i slutningen af juli og begyndelsen af august sagde knæet stop. På en noget så vederstyggelig måde. En tur til fys'en afhjalp problemet på magisk vis - og samtidig var det en lille løftet pegefinger om at knæ og den slags bevægelige dele på min krop nok ikke kan klare hvad som helst (ihvertfald ikke 110 km i løbet af en måned... - point taken, jeg passer bedre på mig selv nu). Jeg holdt derfor en tre uger lang løbepause, hvor det i stedet blev svømmet en del; og startede langsomt op igen. Og det gav pote (tror jeg) - for knæet holdt, også til de lange ture... og derfor tog jeg ind til København i dag, for at løbe alt hvad det kunne trække.


Det gik også fint - faktisk rigtig godt - indtil omkring mellem 18-19 km, hvor benene ikke kunne mere, der var ikke mere saft i stængerne, ikke mere krudt i batterierne, og jeg følte jeg sneglede mig afsted. Dog kunne jeg lægge en nogenlunde acceptabel tid på den sidste km. Jeg havde lagt for hurtigt ud - det var skide svært (pardon my french) at lade være med at lade sig rive med af løbestemningen og ikke gi gas de første mange km. Jeg lagde en super fem'er tid på lige over 25 min. Den næste fem'er løb jeg på 24 min og en sjat. Der vidste jeg, det her går galt - for det gik for stærkt. Jeg satte farten ned og fik min km tid op på 26 min. Det var dog for sent - for da jeg ramte 18 var kruttet kruttet af og der var ik noget at hente.





Det lyder som om jeg er skuffet - eller havde verdens dårligste løb. Det havde jeg ikke. Jeg havde en fest, nød stemningen, nød hepperiet - nød hver en meter. Nød lykken og tænkte på manden min derhjemme. Satte ting på plads og på hylder, hvor de hører hjemme. Min officielle tid blev 1.50.04. Mit ur sagde 1.49.59. Så ja, jeg er glad, jeg er tilfreds, og især træt. Så næste år, der nailer jeg den - og løber tættere på 1.45 end på 1.50 - det kan jeg og det vil jeg :)





fredag den 14. september 2018

Lidt om en hektisk uge...

Den her uge er fløjet afsted. Jeg synes lige det har været søndag hvor hele familien var oppe på mit arbejde til naturens dag... men det er allerede en lille uges tid siden at vi brugte fire timer en skøn solskins septemberdag deroppe i skoven 





Ugen er gået med to forældremøder (her mødte VK så de skønne forældre og dejlige lærere fra Storemusens nye klasse på privatskolen.) det møde tog jeg til mens manden tog til forældremødet hos Tiller og Tuller i deres klasse. Der var anderledes overskud men det var også er fint møde. 

Tirsdag aften løb jeg også sidste tur inden denne weekends halv Marathon i Københavns gader. Jep. Jeg skal løbe Cph half. Jeg glæder mig vildt!!

Onsdag og torsdag var jeg i Ålborg på feltarbejde og få en række interview i hus i et af de projekter jeg arbejder på lige pt. Og så blev det allerede fredag. Så ja ugen fik ben at gå på. I aften står den på fjernsynshygge og ærmestrik af den cardigan jeg startede før sommerferien - men som jeg har haft liggende i strikke stakken et stykke tid ;)

Nære uge bliver lige så hektisk - men med pauser og måske en enkelt hjemmearbejdsdag - en gang frokostløb og måske årets sidste svømmetur i havet skal jeg nok komme igennem ugen....



lørdag den 8. september 2018

Lidt om at være træt...

Siden jeg har været afsted til Bordeaux har jeg virkelig haft et markant større behov for at sove end før jeg kom afsted. 

Jeg tror det er efteråret der melder sin ankomst. Med de mørke aftener kommer trætheden snigende. Om sommeren med de lyse aftener og nætter har jeg følelsen af at have markant mindre behov for søvn end når mørket sænker sig over aftenerne. Der er bare mere energi at rutte med. Det er der ik nu. 

Så jeg vænner mig til at lytte til min krop. Lytter til jeg skal gå i seng langt før kl 22. Der er stadig potentiale til forbedringer. For jeg rammer ikke altid madrassen kl 22. Den blir oftere 22.15 eller endda 22.30 før jeg kigger i min seng for alvor. Og når jeg også vil prioritere min morgen yoga betyder det en nat på 7 timer. Det er ikke nok. Jeg har det bedst med 8 timers søvn. Sådan har det altid været - og sådan bliver det nok ved med at være. 

Så jeg øver mig og ender nok med at sætte uret til 21.30. For så når jeg at slutte aftenhyggen. Lægge strikketøjet. Og kravle ind under dynen før kl 22. Jeg skal tænke i selvomsorg i stedet for st tænke at øv aftenen slutter allerede. 🤔🤔🤔

Så måske skulle jeg udfordre mig lidt der?! Jeg tror det ville gøre mig rigtig godt. Status’sen må jeg Gi når måneden er omme. Og nu - vil jeg strikke videre på et ærme ☺️

torsdag den 6. september 2018

Lidt om hjemmearbejdsdage og selvomsorg...

Jeg har haft rigtig meget at lave de sidste uger, både mentalt men også arbejdsmæssigt - og da mit efterår (og vinteren for den sags skyld) rent arbejdsmæssigt altid er den mest hektiske periode i mit arbejdsliv er det vidst på tide at få gang i de mere sunde arbejdsvaner igen. For uden selvomsorg kan jeg ikke holde til det der venter. Og det er ikke fordi jeg har for meget. Mit forår og hele sommeren kører på absolut lavt arbejds-blus, jeg afspadserer alt det jeg kan, hvilket giver mulighed for korte dage samtidig med at kunne nyde sol og sommer. Så på den måde er det fint. Det kræver "bare" at jeg fokuserer på pauser, lister som jeg kan strege ud på og en vældig struktur, der kan hjælpe mig til at navigere i mine to-do's.

Men - som sagt - farten øges langsomt hen over efteråret, og mens kalenderen stadig synes tom, vil jeg lægge "skrivedage" ind i min kalender. Skrivedage er hele dage, som jeg dedikerer til skrivning af papers, opgaver eller andet, som kræver fokuseret arbejdstid som jeg ikke har vældig meget af i efteråret.

På skrivedage sidder jeg hjemme, drikker god kaffe, og har meget god tid til at tænke, og der er ro til at have en sammenhængende skrivedag, uden at fem kollegaer kommer forbi skrivebordet for liiiige at sparre med mig eller bede om det ene og det andet (og det er fint de gør det... men det gør at min dag bliver afbrudt, og jeg ikke kommer i det skrive- og tankeflow jeg har brug for af og til).

Så nu vil jeg lave en kande stempel kande, tænde for den gode arbejdsmusik og lægge sidste hånd på det paper jeg havde med på konferencen i Bordeaux i sidste uge.

mandag den 3. september 2018

Lidt om Bordeaux - konferenceindlæg

I sidste uge drog jeg som måske bekendt til Bordeaux med min gode kollega S som også er verdens bedste rejsemakker (altså ud over familien min naturligvis) 

Vi har det hyggeligt sammen. Ved hvornår der skal snakkes og ikke snakkes. Hvordan vi godt kan lide vores kaffe og at der ofte går lidt kage on the side hvis kaffen skal glide særlig godt ned. Så k mandags mødtes vi i lufthavnen tog flyet til Paris og videre med TGV toget til Bordeaux. Det gik stærkt omend S var en anelse skuffet over alle de stop vi havde - toget kommer jo aldrig rigtig op i fart - konstaterede han tørt. 




Mandag aften sent gik med øl på altanen - tirsdag med arbejde og før konference workshop inden det gik rigtig løs onsdag med keynotes og sessioner. Torsdag morgen var S og jeg selv på med hver vores indlæg på vores fælles session. Skønt at vise hvad man har arbejdet med de sidste måneder og vi fik så mange gode kommentarer og spørgsmål med på vejen.

Eftermiddagen og aftenen brugte vi på ekskursioner der ligesom da jeg var i Umeå sidste juni også altid er konferencers højdepunkt. Vi var ude at se Europas største sand mile Dúné de Pilat og et fuglereservat. Begge dele fantastisk på hver din måde (indlæg og flere billeder kommer) 



Fredag igen igen masser af spændende indlæg. Gode snakke og utrolig lækker mad (det var der så jo på hele konferencen). Hjemturen var eventyrlig på den lidt udfordrende - vi er mega forsinket og når måske ik flyet måden...- og med godt og vel 2 timers forsinkelse plus et sprint af dimensioner i Charles de Gaulle lufthavnen nåede vi vores fly mod København. Bagagen tog det mere fredsommeligt og blev leveret godt 24 timer efter jeg var hjemme igen. For tasken havde ik heeelt de samme sprint talenter som S eller jeg har ;)  

lørdag den 1. september 2018

I september glæder jeg mig til...

Så blev det september, efteråret er på vej (sådan føles det ihvertfald når man kommer hjem fra 25 grader i Bordeaux) for her er "frisk" som man siger. September er en af de måneder jeg virkelig holder af. Jeg nyder at efteråret er på vej, den friske luft, æblerne på vores æbletræer, men også den varme der forhåbentlig også er der om eftermiddagen når jeg kommer hjem og kan drikke kaffe i solen og strikke et par runder eller tre. Jeg kan lide duften af efterår - og følelsen af at efteråret er på vej.

I september glæder jeg mig til...
- at få lidt mere arbejdsmæssig ro på - der er masser af ting der skal laves, men jeg vil forsøge at holde kalenderen tom for møder og dedikere hele dage til skrivetid
- at prioritere min søde veninde, der lige nu trænger til venindetid
- at hygge med og om familien for det trænger vi alle til
- at strikke min #ankerstrøjemysize nr. 2 færdig, for jeg mangler endnu en striktrøje til den slags vejr vi har nu
- at løbe mere, for knæet stod til af efter alle mine sommerferie kilometer i løbesko
- at svømme mere, eller i al fald at fortsætte med at svømme så meget som i august, for det gør godt, og særligt openwater er noget jeg er faldet for!
- at fejre min 9 års bryllupsdag med manden min om 1½ uges tid

Augst var og blev dejlig. Jeg fik den hverdagsopstart jeg trængte allermest til - en nænsom en af slagsen, hvor der var korte (arbejds)dage og langsommelighed. Det blev til endnu et skoleskifte for storemusen - men jeg er så overbevist om vi har gjort det helt rigtige - hun er så glad og fortæller ofte, det er den bedste skole hun nogensinde er gået på... Sommeren eller august blev samtidig også måneden hvor jeg sluttede fred med byen ved sundet og landede det at bo her mentalt, Jeg fik strikket, løbet (meget lidt) og svømmet (virkelig meget, også i æ haw) - og på den måde fik jeg holdt formen oppe. Jeg fik i den grad gang i bloggeriet igen, efter for-sommerens tørke på indlæg - bloggen holdt 6 års fødselsdag, og jeg sluttede august af med en dejlig uge på konference i Bordeaux

onsdag den 29. august 2018

Lidt om seks år som blogger...

Og det skete i disse dage for ca seks år siden at jeg startede min lille blog i bloville - mit lille vindue ind til min verden her fra hvor jeg sidder.

Jeg vidste slet ikke hvor jeg ville hen med bloggis (og spørgsmålet er så om jeg ved det nu...) men hvorom alting er, så sidder jeg her stadig, og skriver om store og små tanker og hverdagen som den ser ud fra en 41 årig kvindes perspektiv med tre børn og en mand on the side.

I starten var der masser af fortællinger om hverdagen med poderne, om det at gå i vuggestue, i børnehave, om at slutte med børnehaven og starte i skole, om at flytte skole, om at starte i en ny børnehave, om at starte i skole, om at gå i hver sin eller samme klasse, om at være utilfreds med folkeskolen, og om at skifte skole, igen og endnu engang.

Så kom der fortællingerne om ikke at kunne få enderne til at nå, om at glemme, og om stressen der kom snigende. Jeg skrev da det så allermørkest ud, og skrev om min egen vej ud af stressens klamme hånd, om at være bange om at blive syg igen, om at gå ned i tid og op i tid igen, og om at føle sig på den helt rigtige side af den klamme stress afgrund.

Jeg skrev og skriver om arbejdslivet, om at pendle, om at skifte arbejde og at skrive en ph.d. færdig, om at undervise, tage på eksursioner og på konferencer - og om projektledelse.

Og så kom fortællingerne om alt mit strik, om børnestrik, om sokkestrik og om egostrik. Og om løberiet, og svømmeriet og om at være nænsom og dyrke yoga.

Og så er der alle de andre indlæg, som handler om (endnu) flere ting mellem himmel og jord...

Det er blevet til næsten 900 indlæg, og jeg er (med undtagelse af for-sommeren i år, hvor jeg jo måske som bekendt stiftede bekendtskab med den vilde centrifuge) stadig glad for at lukke jer ind i mit lille univers her i blogville.

tirsdag den 28. august 2018

Lidt om at tage på konference...

Sidste uge af august er netop skudt igang og det har været en uge jeg har set frem til i lang tid, siden jeg faktisk fik godkendt mine abstracts til en konference i Bordeaux. For Bordeaux i slutningen af august er faktisk rigtig godt. Altså rigtig, rigtig godt.

At ugen så er kommet meget tidligere end jeg egentlig har været klar til (noget med at være en uge bagefter kalenderen og sådan noget, og en præsentation der slet ikke er i nærheden af at være helt på plads endnu... ) - er så en anden side af sagen. Men nu har jeg været i Bordeaux i 1½ døgn, og det tegner godt....





Fordi

Solen skinner, og her er varmt. Derfor har jeg udelukkende pakket sommertøj. Og sidder i skrivende stund i shorts og sommer-singlet på altanen. Og nyder livet (ehrm og arbejdet)

Jeg har hørt det første af forhåbentlig en lang række kanon foredrag som forhåbentlig inspirerer og får mig til at tænke over nye perspektiver i mit eget arbejdsliv.

Jeg skal være sammen med mine gode kollegaer som jeg sidste år tog til Umeå sammen med. Søde S som er min skønne rejsemakker, A. og B. som også er de bedste at være sammen med. Vi kan snakke fagligt og privat. En kombi jeg virkelig synes er skæppe skøn.

Derudover skal jeg også møde gamle bekendte - snakke projektmuligheder og støve samarbejdsmuligheder af.

Jeg er næsten klar til det hele - næsten fordi min præsentation ikke er helt færdig endnu. Det bliver den sådan ca. i dag (aften) eller i løbet af i morgen... for torsdag morgen skal jeg præsentere.




onsdag den 22. august 2018

Lidt om det med svøm i openwater...

I går svømmede jeg endnu engang ude i æ hav. Og det er fantastisk - faktisk intet mindre. Jeg er - efter to gange - blevet bidt af en gal Svømmedragt og nyder det i fulde drag. 





Nyder at man er i naturen og ikke i hallen. Ok skulle lige vænne mig til ikke at panikke over den nukleare (ok stavekontrol... hmmm) kæmpe krabbe jeg så på bunden af fjorden 🦀🦀🦀At vandet smager af salt og ligge helt dernede i vandoverfladen skue ud over vandet. Tage sigte og så ellers bare svømme derudaf. Lade tanker være tanker og bare være mig selv! 

Nyder den rytme kroppen kommer i og den fokus der er på at tage svømmetag tælle tag og kigge op og sigte igen. Det er skønt og jeg kommer i en fuldstændig meditativ tilstand. For man kan ikke andet end at være tilstede. #nuernu  

Nyder at det kan gøres på en times tid. Som fx i går. Hvor jeg havde en lorte eftermiddag. Tanker der for rundt i mit sind. Jeps. Centrifugen kaldte. Men jeg kunne heldigvis slutte tidligt på arbejde. Sætte mig i bilen svinge inden om hjem og hente dragt, låne naboens bøje og smutte ned til fjorden... 

så med dragten i bilen bilen til vandet... kroppen i dragten... og vupti kan jeg svømme en halv times tid eller lidt til. Ligesom i går. Hvor jeg fik ryddet op i tanker og sind fordi jeg svømmede  - inden jeg hentede børn... Det er ukompliceret og let tilgængeligt og kræver ikke alverden:
- Kun en bøje (så jeg kan ses når jeg svømmer rundt der i vandoverfladen) - købte en i pink!. 
- En dragt (købt brugt på facebook)
- badedragt, svømmebriller og badehætte som jeg jo havde i forvejen. 






tirsdag den 21. august 2018

Lidt om det med at vælge kødet fra...

Jeg har i godt og vel tre måneder ikke spist kød. Det pippede jeg op om forleden - egentlig mest af alt for at holde mig selv fast i det kødfrie hjørne nu hverdagen stod og raslede med sablen. 

Og hvordan går det så i en familie på fem hvor en af os ikke spiser kød mere? Jamen det går sådan set meget fint. Ingen lider nogen nød ;) og alle går mætte fra bords. 

Hen over sommeren har vi grillet meget. Der spiser børnene og manden jo bare deres elskede pølser. Til mig har vi grillet squash m ost, eller tomater eller andre grøntsager. Når vi griller burgers tager jeg noget fisk i stedet (oftest røget ørred msc certificeret - det med msc går vi ret meget op i in da House...). Så er den i vinkel. 

Aftensmaden har ellers bestået meget af salat for mig vedkommende. Med bønner. Eller kikærter. Der plejer jeg at lægge en halv pose i blød ad gangen og koge dem. Og fryse dem i små portioner. Alternativt fryser jeg dem u kogt. Så kan jeg lave falafler af dem. Og falafler spiser alle. 

Når der ellers er rester spiser vi væltet køleskab uden kød - og på dage som i dag spiste pigerne og manden spaghetti kødsovs (Storemusen spurgte om det var med rigtigt kød - for vi har også lavet det med sån noget soja halløj og det smagte ret anderledes - noget man liiiige skal vende sig til.) jeg lavede en skøn omelet af de samme grøntsager som der var i kødsovsen (tog bare lidt fra til mig) og så var der mad til alle. 




Ellers er der altid hummus, bønnepate eller andet kødfrit og fiske agtigt i køleren til de dage hvor vi bare spiser rugbrød til aftensmad. På den måde er der mad til alle og altid et kædfrit alternativ som jeg kan spise. 

fredag den 17. august 2018

Lidt om at slutte fred med der hvor vi bor...

For to år siden hev vi teltpløkkene op fra den idylleriske forstad, og flyttede lidt længer vestover til byen ved sundet. Vi fandt huset vi forelskede os i, købte det og har siden hen oplevet lidt af hvert med og i huset.

Der var vandskaden fra helvede - der var haven, jeg hyggede mig i - der var skolen der ikke virkede for Storemusen - der var børnehaven for Tiller og Tuller som virkelig var skøn - der var en masse bøvl med at finde ud af om Tiller og Tuller skulle gå i samme klasse eller hver for sig - der er de skønneste naboer og den dejligste villavej - der æ haw - der er de fjollede mennesker i centeret - og der er så meget mere.

Jeg har haft virkelig svært ved at falde til her i byen. Sådan rigtig svært faktisk. Jeg har savnet den idylleriske forstad - men ikke vidst det rigtigt før nogen sagde til mig - du er fejlcastet til byen ved sundet. Du passer meget bedre ind i den idylleriske forstad. Der faldt ti-øren. For ja, det var lige det med at passe ind som trykkede... og som skabte en masse støj på linjen i forhold til at falde til, sådan rigtigt ihvertfald.

Jeg snakkede med manden om det - for det her er jo potentielt ret alvorligt, ikke at trives i den by man nu engang bor i. Vi talte om det længe, meget længe vendte det drejede det. Og jeg tænkte mere over det - og begyndte at tænke, det er faktisk ok at have den er følelse af ikke at passe ind. Og dermed møde følelsen med accept. Sådan er det lige nu - Og med et - med denne rummelighed fik jeg opløst følelsen af ikke at passe ind, de dårlige tanker om byen, om stedet, om skolen, om alt det der heller ikke fungerede for mig. Og hvis de kommer igen (for det gør de af og til...) så møder jeg dem med venlighed. Og hvis jeg nu skriver Namaste - så ved I hvor jeg er blevet inspireret af både rummelighed, venligheden og accepten, nemlig alle timerne på yogamåtten ;)

torsdag den 16. august 2018

Lidt om min svømning...

Der er sket noget stort i mit liv. Altså set i det perspektiv at jeg for fire-fem år siden synes 100 m var ualmindeligt langt st svømme. Det var jo fire baner. 500 m var 20 baner. Noget der virkede meget uoverskueligt og derfor kun blev praktiseret yderst sjældent. 

Men ryggen værkede og blev ved med at mugge rundt. Så jeg tilmeldte mig et svømmehold for voksne. Mest af alt fordi min Fys hele tiden og igen og igen sagde. Har du overvejet svømning. Det ville være så godt for din ryg. Det er sørme svært at blive ved med at sige nej til det. Når nu fys’en siger det ville være godt. 

Så gik jeg fra ik at kunne svømme ordentlig crawl til at det faktisk gik ok. Så gik der et par år og faldt af på det igen. Tilmeldte mig påny men måtte droppe det pga ualmindelig åndssvage arbejdstider. Det var dengang jeg pendlede over Storebælt. Fra den idylleriske forstad. Så har jeg svømmet on and OFF de sidste tre år men er nu - fordi ryggen stadig værker begyndt at svømme mere. Og mere. Og nu er jeg faktisk blevet ret god til det sys jeg selv. Men inden jeg får alt for høje tanker om min egen svømme formåen har jeg tilmeldt mig voksen crawl endnu engang. På fortsætter holdet. For st pudse teknikken af og blive bedre. Og hurtigere. 

Men det er ikke det eneste. For i den her uge købte jeg en Svømmedragt til open water. Det har været længe undervejs. Jeg har taget tilløb i lang tid. For hvad med alt det tang og det man ikke kan se i vandet. Men nu skal det være. Så i morgen skal jeg svømme i æ haw. Med en god kollega der er en open water rotte. Han er garvet svømmer så jeg er i gode hænder. Så nu kan det gå løs. Også i havet. Eller i søen ved arbejde. Det blir fedt. Jeg glæder mig og er klar. Meget. Til både æ haw og svømning i efteråret. På hold. 


onsdag den 15. august 2018

Lidt om skoleskift... svære men rigtige valg.

Nu har vi byttet folkeskolen med en privatskole for Storemusens vedkommende. Folkeskolen der ellers er rummelig og fin - men som ikke kunne skabe rammerne for de mere stille piger dem der er dygtige som jo nok klarer sig men som egentlig ikke er voldsomt meget i trivsel. 

Sådan var det med Storemusen og hendes klasse. Utallige vikarer. Lærerskift. Flere vikarer. Vikarer for vikaren alt sammen ting der egentlig fungerede fint for Storemusen. Men dem det ikke fungerede for var tre elever der hang i gardinerne. De skabte uro af dimensioner. Var voldelige og med deres opførsel ikke bidrog til et trygt læringsmiljø. Der blev sat ind fra skolen. I sneglefart. 

Det er ikke en gang løgn. Det har taget et helt skoleår at komme frem til en nogenlunde handlingsplan og flere krisemøder blandt forældre og skoleledelse. 

Hen over foråret var Storemusens  manglende trivsel skåret ud i pap med neonbogstaver og meget meget tydeligt. Derfor skrev vi hende op til to privatskoler en her i byen og en længere væk. Den længere væk fik hun plads på i maj. I juni fik hun tilbudt en plads på den lokale privatskole. Og vi valgte sammen med Storemusen at flytte hende til den lokale privatskole her i byen. Her kan hun snart cykle i skole. Hun skal ikke med skolebus (50 min hver vej) og hun har en nu veninde der bor på vejen. 

Skoleskiftene er alle gået fabelagtigt godt. Hun er i trivsel. Smiler griner og pjatter igen. Noget vi har savnet. Meget. Hun har fået lysten til at lære tilbage. I dag har vi lært om lysets hastighed mor. Og vi var til svømning. Vi gik derhen med ottende klasserne... og sådan fortsætter det når hun kommer hjem. I morgen vil hun tidligere i morgen sfo. Det er så hyggeligt der, mor.  

Det har ikke været et nemt valg. For egentlig mener jeg jo folkeskolen er det rigtige eller bedste valg. Hvis der ellers er rammer for trivsel og der bliver sat ind på det gode forældre-samarbejde. Det gjorde der ikke i Storemusens klasse. Ledelsen er ualmindelig sløv. Heldigvis er Tiller og Tuller havnet i en fin klasse. De er heller ikke skrevet op på Storemusens skole. Men ser vi at det udvikler sig skævt tøver vi næppe så længe som hos Storemusen men tager konsekvensen meget hurtigere end den her gang. Og skriver dem op til en plads på privatskolen. Det er en skam det er blevet sådan. At folkeskolen ikke altid/længere er det mest oplagte valg....men når man ser på hvordan der skæres ned i budgetter år efter år er det måske ikke så underligt?!?  

tirsdag den 14. august 2018

Lidt om hverdagsopstart, vol 2

I dag føler jeg mig som om jeg er kørt over af en damptromle - jeg har været på arbejde (for første gang soden ferien) i mere end seks timer. 9 timer blev det til i dag for at være nøjagtig. Samtidig er alle poderne nu også i gang igen i hhv 1. og 3. Klasse. Så. Nu. Er. Hverdagen. For. Alvor. I. Gang. Det er altid lidt vemodigt at vinke farvel til endnu en sommer og dermed skyde gang i endnu et skoleår. Velvidende at de igen tager mile store udviklingsspring i løbet af et skoleår ... og mine små poder vokser - blir større og større - det med st tiden gerne måtte stoppe eller gå lidt langsommere kunne nu i den forbindelse være en dejlig ting... tilbage til i dag 😊

I dag har jeg igen været lidt rundt omkring i det ganske danske land på feltarbejde og interviewe for at evaluere et projekt der har kørt de sidste to år. Det er nu erfaringerne skal høstes og rapporten skal skrives. Jeg mangler lige en runde interviews mere med deltagerne i projektet. De kommer til at løbe af stablen i september. Så må jeg finde tid til at skrive det hele sammen til noget fornuftigt hen over de mørke måneder... 

Tilbage til damptromlen. Jeg har haft virkelig svært ved at finde andet end det langsomme gear efter de fire ugers sommerferie der sluttede for over en uges tid siden. Trætheden er rullet over mig hver eftermiddag så jeg næsten ik har kunnet fungere og det eneste rigtige var at sidde med benene oppe og strikke et par runder eller fem. I dag var så den første rigtige lange arbejdsdag, og nu sidder jeg i sofaen og flytter mig ikke en millimeter - det skulle da lige være for at række ud efter 1) telefonen og høretelefonerne for at se et afsnit af “The affair” og / eller 2) bevæge mig en gang til for at finde strikketøjet frem. Måske kan det bli til pkt 3) også - at r•e•j•s•e mig for at tage et glas rom for det kunne jeg virkelig godt tænke mig 🥃

Det er virkelig store overvejelser jeg har gang i de her minutter. 😊 

torsdag den 9. august 2018

Lidt om at være halvvejs i livet...

Jeg fyldte 40 sidste sommer, og har siden haft fødselsdag en gang til og dermed er jeg nu med mine 41 somre i begyndelsen af fyrrerne. Det har jeg det faktisk ret fint med. Den alder jeg har nu, og den alder børnene har nu, og det sted jeg er i livet nu er faktisk ret fint - så jeg behøver ikke mere... eller gør jeg?

For når man sådan ser på alderen sammen med alt det der lige passer til mig lige nu (altså set i forhold til 1) børnenes alder og 2) mit eget sted i livet) så er det vel egentlig meget naturligt med en lille mental status. Og det har jeg brugt ret meget tanke- og handleenergi på at definere, omdefinere, og nok også genfinde mig selv, både hen over sommeren (der er brikkerne faldet sådan rigtig på plads - så omstruktureringen startede nok mere i vinters - og tog fart hen over foråret...)

En del af tankerne er gået på hvem jeg er som mor - og hvordan jeg udfylder mor-rollen. Det er vinteren og foråret gået med at arbejde på - her har fokus blandt så meget andet været på hvordan jeg taler til børnene, og hvilken stemme der kører som "underlægningsmelodi" i mit hovede når jeg er sammen med børnene.

En anden del af energien har jeg lagt på yogamåtten, og det er gennem yin-yogaen jeg har fundet ind til en del af mig som jeg i lang tid har overhørt. Her har forskellige yin-stillinger løsnet op i bækken, fødder, hofter mv. som nu fungerer noget bedre, og som ikke længere kræver en tur til fyssen hver måned. Det er jeg virkelig taknemmelig for!

Derudover har først ubevidst, og efterhånden meget bevidst skiftet ud i hvad jeg putter i munden og hvad ikke. Ud over jeg fysisk har fået det meget, meget bedre er der også røget et par kg. eller fem i svinget - så jeg nu meget bedre kan lide mit spejlbillede. Jeg har i lang tid (eller rettere aldrig) spist meget kød. Primært fordi jeg ikke brød mig om fornemmelsen af den mæthed jeg fik af kød i maven. For ofte har jeg ikke følt jeg var mæt, men mere oppustet med et kæmpe behov for mere (sød) mad efter maden. Så med forårets komme, og en masse friske (danske) grøntsager på hylderne er kødet skiftet ud med bønner, fisk og andet grønt. Og det er skønt. Så jeg er nu officielt vegetar, og har både "tilmeldt" mig et bryllup og en konference som vegetar.

Så efterhånden kan jeg se at jeg hviler mere i mig selv mentalt. Jeg arbejder stadig på nogle områder på at finde mig selv i den version jeg kan forestille mig "mig selv" som/i, de næste mange år frem. Om det er en fyrre-års-midt-vejs-krise ved jeg ikke. Jeg synes jo ikke det er en krise - det er nok mere en status - og efter status'sen en revision af "mig" og mine relationer til "andre" og "verden".

tirsdag den 7. august 2018

Lidt om hverdagsopstart... i selfcare-edition...

Så ramte hverdagen os så småt efter fire ugers dejlig ferie. Ferietid er jo altid langsom tid her på matriklen, og jeg er fast besluttet på at tage så meget langsom tid med i hverdagen som overhovedet muligt... For det tror jeg, jeg og familien har brug for.

Så dagene her i den første uge går med at lande på arbejde, og blive vandt til at stå tidligt op... Det første er gået sådan ok - jeg har tømt min indbakke for diverse mails - og der var mange, for det lykkedes mig faktisk ikke at åbne min mail i fire hele uger. Det gik de sene formiddagstimer med i går, for første del gik med at snakke med alle hjemvendte kollegaer - og høre om alle de gode ferieoplevelser i hhv. Sverige, USA, Danmark, Norge, Kroatien osv. Alt imens vi forsøgte at vænne os til kaffen på arbejde (som smager umådelig meget ringere end den kaffe jeg brygger hjemme...). I dag har jeg planlagt min første semester undervisning... Det viste sig at være sværere end som så, for den del af min hjerne var ualmindelig støvet - og jeg kunne stort set ikke genkende mine tanker da jeg åbnede word-dokumentet med tidligere versioner af undervisningsplaner... Heldigvis hjalp min kalender mig lidt dér, for jeg havde noteret lidt mere/andet i kalenderen end i dokumentet - hvorfor - kunne man spørge - aner det ikke - kunne et svar være ;)

Det med at stå tidligt op er en anderledes vanskelig udfordring (måske på samme niveau som at vænne sig til ringe kaffe?!) - jeg startede "lige på og hårdt" - 5.30, ingen snooze, for så er der god tid til min elskede morgen yoga, og det kan faktisk blive til mindst 30 min på måtten. Jeg er faldet for yin-yoga, lange stræk og stretch, fokus på processen og åndedrættet, noget jeg vil skrive mere om i et andet indlæg. Jeg holder virkelig meget af min yogapraksis, og det lykkedes mig at holde gang i måtten hele sommerferien.

En anden ting er jo hele det her ferie-kluns, jeg er løbet rundt i de sidste fire uger, shorts og undertrøje. Jeg er så heldig at der absolut ingen dress-code er på mit arbejde, ej heller forventning om at møde op i pænt (eller pænere) arbejdstøj. Man møder op i hvad man nu sys er mest passende, og når jeg nu ikk underviser lige pt. så blir det vældigt casual-på-ferie-måden - bare tæer i sandaler, shorts og mine elskede silketoppe. Eller nederdel og silketop, og bare tæer i sandaler.

Så når jeg lander hjemme, så står den ellers på kaf' og strik... for på trods af langsomme dage på arbejde har hjernen været på overarbejde (sådan føles det i hvertfald) og det eneste rigtige er jo så at sætte sig i haven, i den stol jeg har tilbragt store dele af sommerferien med en kop kaffe og HBO on the side, og strikke et par runder eller fem...



søndag den 5. august 2018

Lidt om fire ugers ferie... i stikordsform...

Så er det søndag - selvom det kom rimelig meget bag på mig her i løbet af dagen. For jeg fik og troede det var lørdag. 





Om det var fornægtelse fordi ferien dermed slutter i dag og ikke i morgen tror jeg næppe. For fire uger er lige tilpas for mig. 

De sidste fire uger har jeg nemlig... 

Strikket utrolig meget

Drukket mange mange kopper kaffe

Siddet ufattelig meget i haven med strikketøj kaffe og HBO på telefonen. Jeg har set en del afsnit af The Affair. 

Kørt mange km på passagersædet på langs af Europa

Snakket meget og længe med manden min

Genfundet feriemelodien med selv samme mand

Løbet ufattelig mange smukke ture. Både af den lange slags. Og den korte slags. Fælles for dem alle var. De var varme!! 

Hygget mig med alle mine yndlingsmennesker

Så de fire uger er gået langsomt og hurtigt på samme tid. Jeg synes det kun er for lidt siden jeg sagde god ferie på arbejde. Samtidig har den sidste uge sneglet sig afsted for jeg har været i det vildeste ferie-mode. Jeg har ikke kedet mig - men kan godt mærke at jeg faktisk glæder mig til hverdagen med lidt mere fart over feltet igen 😊 for hverdagen her hjemme er også god på sin helt egen måde.   






lørdag den 4. august 2018

Lidt om ferie i hjemstavnen...

Så er feriens sidste tur ved at lakke mod enden og vi sidder i skrivende stund i toget fra det Sønderjyske tilbage til byen ved Sundet. Vi er i dette tilfælde Tiller, Tuller og jeg. 

Storemusen skal nemlig bruge sin sidste ferieuge hos mine forældre og forkæles op over begge ører i en uges tid. 

Det har været skønt at være på tur med pigerne. Vi tog toget da vi er uden to biler i de her dage. Eller man kunne måske endda sige in between fordi min bil er skiftet ud med en lidt større og lidt nyere model hen over ferien. Togturen har været en kæmpe oplevelse for skønherlighederne og sjovt at rejse på den måde igen. Det tror jeg vi kommer til at gøre mere. For det er nemt og fint - hvis manden ellers kører os til stationen :) 





Dagene her i Sdr Jylland er gået med badning - but of course. Og ellers bare bedsteforældrehygge. Og naturligvis løb... og ellers mig-tid 😊 I går havde jeg nemlig børnefri dag. Efter morgenmaden var aftalen at jeg kunne smutte ud i det blå - og det blev udnyttet i aller højeste grad. Først med en kaffe og kage aftale på min fars skib. Så med en tur over grænsen og så en kaffe-strand-kage-strandbar-hygge-snakke aftale hos min allerbedste ven M og hans familie. Det var skønt og tiltrængt bare at være selv og ikke have noget som helst ansvar andet end for mig selv. Det giver energi af den helt gode slags og jeg havde valgt at fylde dagen med ting som jeg havde lyst til. Ikke andet end bare lyst. 

Og det føltes rigtigt og godt og vigtigt. For nogen gange glemmer jeg (stadig) mig selv. Og hvad jeg har lyst til. Og hvis der er noget centrifugeringen hen over sommeren har lært mig så er det at genfinde min egen lyst - og definere og redefinere lysten, glæden og dermed også blive mindet om et Ida Auken citat om græsset er grønnere på din side af hegnet hvis du vander det (eller noget i den stil...) 




torsdag den 2. august 2018

Lidt om endnu en tur i centrifugen...

I dag har været sådan en centrifuge dag igen. En dag der startede skønt men hvor tankerne virkelig forsøgte at fortælle mig både det ene og det andet. 

Jeg lyttede først til den tåbelige stemme. Jeg kunne ikke rumme den. Selvom jeg ved at med rummelighed kommer man længst. Så blev jeg virkelig vred på mig selv. For rimeligheden og accepten kommer man  nu engang længst med. Så jeg i førte mig løbesko i alt for meget varme og gav den gas. Kæft mand der er bakket her! 

Råbte lidt. Græd lidt. Råbte lidt mere. Og fandt frem til freden i sindet igen. Accepterede følelserne. Stemningen i kroppen. Sindet. Følelserne. Tankerne. 

Jeg kan se meget mere klart på det hele når jeg lige har løbet de der kilometer - og er blevet mindet om at rummeligheden nu engang er den jeg kommer længst med... Problemet er bare med alt det løberi, at knæene er begyndt at brokke sig. Så fra på mandag kværner jeg baner i svømmeren. Det må blive nogle hidsige 50 m intervaller som kan kurere centrifuge følelsen. Hvis nu det skulle blive nødvendigt igen...

Indtil da må benene holde til det... 

Uanset hvilken vej vi bor på. Så finder jeg det nu skønnest på Lykkevej. Og efter løbeturen i dag er jeg sikker på at jeg bor på Lykkevej. 




onsdag den 1. august 2018

I august glæder jeg mig til...

Så er august over os. Der er kortere til jul, arbejdet kalder og sommeren er her stadig. Jeg synes tit august er lidt hård at komme igennem.  Ofte fordi alt starter op der efter en skøn ferie. Arbejde. Skole. Sfo. Fritidsaktiviteter. Forældremøder. Den slags. Alt imens man stadig mest af alt er i langsomt mode efter en skøn ferie. 

Hvert år lover jeg mig selv at bevare ferie tempoet så længe som muligt og tage alle de gode ting fra ferien med i hverdagen. For hverdag er der trods alt flest af... 

Så i august vil jeg derfor...:
~ løbe lange ture. 
~ starte svømningen igen. For kroppen har det svært med de mange kilometer kun i benene. Hele kroppen kommer på arbejde når jeg svømmer og det er godt.  
~ strikke to egoprojekter færdig. Endnu en ankers trøje my size og en løvfallskardigan i min str. 
~ fortsætte min nye kødfri livsstil og nyde følelsen i kroppen af vegetarlivet
~ holde fast i manden og min gode vibes fra ferien og tage feriestemningen med i hverdagen
~ gøre mit til at hverdagen starter langsom op igen. Ingen stress og jag men prioritere langsomme eftermiddage og weekender 
~ holde fast i min yoga praksis og komme op en god halv time før resten af huset for at starte dagen langsomt. 

Juli har været god. Jeg er kommet mere oven på juni turbulensen i centrifugen - og har fundet lidt mere frem til mig selv. Jeg er løbet virkelig mange kilometer. Og har brugt turene til at tænke over livet. Og på at råbe og græde lidt. Jeg har haft brug for pauserne fra alle og alt og har kunnet mærke at løberiet har givet et skub i den rette retning. Tiltrængt. Meget. Centrifugen er der stadig. Men slet ikke i samme omfang som i juni. Og jeg er ved at lære at rumme den. Godt hjulpet på vej af mindfulness - og nænsomhed over for mine egne følelser og tanker. 

Vi har haft den skønneste ferie. Nydt hinanden og familielivet i Ungarn. Vi har snakket. Spist is. Jeg har strikket. Vi har set film. Snakket lidt mere og spillet masser af spil. Jeg har sagt det før men fire ugers ferie holder. Og får mig derhen hvor det er sundt at være for sjæl og sind og jeg glæder mig til at komme tilbage på job i næste uge. 

Så ja. Jeg er klar til august. Til hverdagen. Til at tage fat men i et tempo hvor alle kan være med. 




mandag den 30. juli 2018

Lidt om langsom tid...

Siden vi er kommet hjem fra Ungarn er dagene dagene gået med nærmest ingen ting. Det var mandens sidste ferieuge - samtidig med at det (stadig) er og var stang hedt... så dagene er gået med at vi bare har været hjemme i haven, nede ved stranden for at bade....

Altså, dagene er jo ikke gået med ingen ting - de er gået med noget - nemlig hygge - og tid - langsom tid. Tid er vigtig - især langsom tid for os her i sommerferien, der er så meget fart på hverdagen, med legeaftaler, sport, musik og skole & sfo, og arbejde, så det er skønt bare at have tid.

Vi har forskellige slags "tid" hjemme hos os.

Der er "fjernsynstid" - hvor det er det vi gør, ofte sammen - hvor vi ser film, eller serie på.

Der er "iPad tid" - hvor poderne sidder med hver deres teler som de kalder telefonen og spiller.

Der er "spille tid" - hvor vi spiller brædt-spil eller kort.

Der er "legetid" - hvor poderne må finde på noget selv.

Og især ved "legetid" kan de både komme op at toppes så det basker (sjældent); de kan kede sig i lange baner; og de kan lege sammen i timevis.

Til det med "kede-tid" har vi lavet en bette bøtte (det indførte vi faktisk i Ungarn). For manner vi har hørt "jeg keeeeeeeder mig" meget i ferien, så sætningen "jeg keeeeeeder mig - må jeg spille/se TV" har vi hørt ca. lige så mange gange... Og nope her må man ikke se tv/spille når man keeeeder sig... I stedet må man trække en seddel fra bøtten. I bøtten er der 12-15 små foldede sedler hvor der står aktiviteter på fx gemmeleg, tegne, lege sammen, udeleg, spille kort, osv. Aktiviteterne har vi fundet på sammen... Når de keder sig kan de trække tre sedler med mulige aktiviteter, og så kan de komme videre i deres leg på den måde. Det fungerer faktisk ret godt. Det er ikke min idé - jeg er blevet inspireret fra Rikke fra Forældresparring.dk (det her er ikke et spons indlæg, må jeg skynde mig at skrive)... Så den bøtte den er kommet for at blive, for den fungerer godt sammen med langsom tid hjemme hos os :)




søndag den 29. juli 2018

Lidt om løb - sightseeing i løbesko eller mig-tid?!?

Jeg har altid løbesko med i kufferten. Uanset om det er med arbejde eller med familien. Det er altid plads til de løbesko i kufferten. Er der ikke plads. Tager jeg en større kuffert med. 





Med altid mener jeg altid. Når jeg tager på en enkelt overnatning når jeg er på feltarbejde eller når jeg er på konference og væk i længere tid. Når jeg er på ferie hos mine forældre eller bar på weekend et sted. Skoene er altid med. 

Det var de også i år. Jeg fik løbet fore ture på de 12 dage vi var afsted. Tre i Ungarn i Tihany og en i Erzgebirge.  

Det er en fed måde at se byer på. I Ungarn var det virkelig varmt. Så der løb jeg om morgenen. En gang om aftenen - for ofte er der faktisk mere køligt om aftenen end om morgenen. Og jeg er ikke en god morgen løber. 

Når jeg trækker i løbesko i ferien og nye steder er jeg på Sightseeing. Finder de små steder med smutveje. Finder rundt i byen så jeg ved lidt mere om byen og de muligheder der er når jeg kommer hjem til familien. Det er på den made det faktisk er win win. Jeg får en tiltrængt pause og kan sortere tanker og få et pusterum og vi kan efterfølgende bruge de fundne smutveje ;) som fx trapperne i Tihany. 



Eller stranden for den sags skyld 



Så jeg får en del km i stængerne i ferien og kan samtidig eller lige præcis derfor være en bedre udgave af mig selv. For jeg lader op når jeg løber. 





 

lørdag den 28. juli 2018

Lidt om arbejdstid - fuldtid og familietid

I foråret gik jeg fra 32 timer til 35 timer/ugen. Det var en tiltrængt forandring for jeg har i lang tid kæmpet med at holde flexen nede på et som jeg selv kaldte det acceptabelt niveau (på omkring 70 timer) svarende til to ugers ekstra fri.

Problemet var bare at jeg knoklede en vis legemsdel ud af bukserne på de 32 timer. Holdt næsten ingen pauser for at nå det jeg gerne ville nå og det var så her kæden hoppede af. Og jeg besluttede mig(sammen med manden naturligvis) om at gå op i tid. Det skete nogenlunde samtidig med at vi valgte at flytte Storemusen fra hendes elendige klasse til en privatskole for at gøre noget ved hendes tiltagende mistrivsel i skolen. På den måde gir “det mere i løn” jo meget god mening for det betaler jo nu hendes skolepenge. 

Men den mest afgørende grund til at komme op i tid (tre timer om ugen er faktisk en del) var at jeg faktisk blev lidt halv stresset af den måde at arbejde på. Konstant at være bagud med ting og se fleksen vokse . Men ikke rigtig at have tid til at holde fri. Jeg ved godt jeg bare kunne ha afgivet arbejdsopgaver men der var jeg bare ikke. Jeg havde lyst til at arbejde mere. Der var med andre ord ikke længere et behov for nedsat tid som der var for ca tre år siden.

Nu har jeg været på tæt på fuld tid i tre måneder. Og det virker rigtig godt. Måske går jeg mere op i tid hvis min flex fortsat vokser. Men det er ikke meningen. Det er meningen at arbejde lidt mere end de 35 timer om ugen og så bruge flexen til at holde fri med børnene i ferierne. Jeg holder fx altid efterårsferie. Og en længere juleferie. Og vinterferie. Og de tre dage før påske. Og fire ugers sommerferie. Simpel hovedregning viser at al den ferie er en del mere end de 6 ugers arbejdsgiver betalt fri. Det er en prioritering af familietid og ferietid. Og nu her hvor jeg på mandag går ind i min sidste uges sommerferie (den fjerde uge) gir den her timetalsprioritering virkelig god mening. 






fredag den 27. juli 2018

Lidt om ferien - ting at se ved Balatonsøen

Vi har jo som bekendt været i Ungarn i ferien - og ja vi har og stadig er vildt begejstrede for landet. 

For efter et meget anderledes land - med meget anderledes landskaber. Og når man er betaget og generelt let at begejstre for landskaber så er det at køre gennem Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn en kæmpe nørdeoplevelse. 

Landskaberne skiftede fra de store herregårds og godslamdskaber på Lolland og Falster til Koorperativ landbrug til bjerglandskaber med vinmarker til virkelig flade slettelandskaber 



Derfor var vi naturligvis også ude at se på landskaber og natur. 

Vi boede midt i nationalparken omkring balatonsøens nordvestlige hjørne. I byen Tihany. Midt i byen ligger er gammelt kloster (stammer fra den samme tid som Esrum Kloster og blev i som tid grundlagt af cistercienser munke). En vældig fin lille by på et bjerg eller rettere halvø ud i balatonsøen. Så er man til kulturhistorie er der rigelig at se i Tihany. 

Derudover var vi i en UNESCO udpeget geopark med en størknet vulkan hvor vi så masser af sten (jeg har noget med gamle sten) 


Og vi besøgte et vandbøffelreservat med Ungarns sidste vandbøfler (oprindeligt levede der vandbøfler i Ungarn) hvor vi kørte og kørte og kørte lidt længere ud på Larstyndskids marker og hvor kragerne havde vendt og grisene gik med nummerplade. Og kom endelig frem til et lille bitte sted hvor der både var masser af jordegern, bøfler, og isfugle. 



Det var en kæmpe oplevelse for alle. 

Så vi er slet ikke færdige med Ungarn og balatonsøen. Der er masser af mere vi skal se. Gamle borge. Vinerier, klosteret og så naturligvis alle de badestrande der ligger langs søen. 

 

onsdag den 25. juli 2018

Lidt om bilferie... 3200 km gennem Europa

Da vi planlagde sommerferien i februar i år vidste vi ikke helt hvordan poderne på bagsædet ville forholde sig til de rundt regner 3200 km på de tyske, tjekkiske, slovakiske og til sidst ungarske motorveje. Den længste tur vi indtil i år er kørt med ungerne er vel omkring de 500-700 km og antallet af konflikter på bagsædet steg sådan ca eksponentielt med antallet af km. Så vi både var spændte på og frygtede lidt de mange km på autobahn her i sommerferien. 

For folk holder sig jo ikke tilbage med fortællinger om kilometerlange køer på autobahn i ca 40 graders varme. Og så i en Berlingo. Der var nogle gange vi tænkte. Det går aldrig. 

Men det gik. Rigtig godt faktisk. Antallet af store konflikter kan tælles på tre fingre. Men til gengæld var det også eksplosioner af dimensioner. Men de tre gange skyldes mest lavt blodsukker har vi siden hen kunnet konstatere. 

Vi delte køreturen op i tre bidder. Både ud og hjem. Hjem endda med indlagt hviledag da vi for alt i verden ville undgå at køre om lørdagen. Lørdagen tilbragte vi i stedet i en idyllerisk by i Erzgebirge. 

Vi havde printet alle delstrækninger på a3 kort og samlet dem i tre mapper. En til hver. Så kunne pigerne til hver en tid se hvor meget vi havde kørt og hvor langt vi skulle. Det fungerede så godt. 

Vi havde rigeligt med sunde snaks med. For uden mad og drikke dur helten ikke. Og slet ikke vores tre helte på bagsædet. Slik kun i meget begrænsede mængder. Mest brød med det pålæg man nu bedst kan lide. Grøntsager så mange man kan spise. Fignestænger og müslibarer som lille ekstra godbid i ny og næ

Og så naturligvis HBO, min bio og c more med film og serier som de nu kunne blive enige om. Her sendte vi en tak til EU at det nu ikke længere koster spidsen af en jetjager for at roame men man faktisk kan det uden større meromkostning. Uden havde vi lok også klaret det men med har været en ekstra luksus for poderne. 

Derudover har vi talt gule biler, og troligt sat streger for hver og en i hhv Ungarn, Slovakiet g Tjekkiet, snakket, børnene har leget og jeg har læst min stemme hæs med Iqbal Tarook. 

Og pigerne har allerede sagt de vil til Ungarn igen. De ville faktisk slet ikke hjem. Så om det blir Ungarn næste år ved vi ikke - men vi ved vi i hvertfald ikke skal være bange for at kaste os ud i de helt lange køreture :) 


søndag den 22. juli 2018

Lidt om ferien - feriepostkort...

I skrivende stund er to uger af min ferie gået. To uger! De er fløjet afsted - det gær tiden når man er sammen med gode folk som jeg er og har været. 

For halvanden uge siden pakkede vi bilos og kørte sydpå. Det godt stykke ned igennem Europa til Ungarn. 

Ungarn spørger du måske. Hvorfor lige Ungarn?! 

Hvad vil i dog i Ungarn?! Det spørgsmål har vi fået af mange og i mange afskygninger. 

Hvorfor Ungarn?

Her kommer min liste af jamen hvorfor ikke?! Grunde for at tage til Ungarn med tre børn på syv, syv og ni

Der er is hver dag. Måske endda flere is om dagen. Is er nemlig billige i Ungarn og når noget er billigt kan man godt få en kugle is flere gange om dagen. Så generelt rækker pengene lidt længere i Ungarn end de gør i Danmark eller Sverige hvor vi ellers plejer st holde ferie. 

Der er dejlig varmt. Jamen det er der jo også i Danmark. Hmmm ja men der vidste vi jo ikke da vi bookede Vores ferielejlighed i Tihany ved balatonsøen - der er strande. Vandet er lunt. Der er søde mennesker. De taler kun dårlig engelsk men tilgengæld tysk og er hjælpsomme og børn er meget velkomne. 

Der er langt at køre. Ja men det var en del af det pædagogiske projekt vi havde kastet os og poderne id i. Europa er stort for pokker. Og vi når at tilbagelægge lidt over 3000 km i vores bil her i den her ferie. Inden vi flyver med pigerne vil vi vise dem hvor stor Europa egentlig er. Og det lykkes vidst meget godt. Med tip top underholdning. Og en afbrækket køretur i tre delstrækninger er det lige til at klare. Roen på bagsædet har i hvertfald været mere reglen end undtagelsen og det er yderst sjældent poderne har været ved at brænde sammen bagerst i bilen. Der har været en del sunde snacks og masser af smurte madder der blev smurt på forsædet og rakt bagud mens vi kørte. Vi har set en del film undervejs. Men vi har også læst bøger. Hørt historier og snakket. Leget. Talt biler. Og meget meget mere.

Og så her der naturligvis været tid til bilstrik. Og endda rigelig af den! Og så er det jo win win for alle ;) 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...