Lidt om at dyrke yoga (min vej gennem Corona, del 2)

Jeg har genfundet min yogapraksis. Og det kan jeg blandt andet takke Catrine Yoga for. 

Jeg har fulgt Catrine i flere år på Instagram - fra da hun startede sin yogarejse og blev “rigtig yogalærer” med 200 timers uddannelse og alt hvad der hører til. Jeg havde gost stiftet bekendtskab med hendes undervisning på Yogavivo men efter hun havde åbnet sin egen butik var det jo der hun var og ikke længere på yogavivo. 

Den første lock Down weekend klikkede jeg mig mere eller mindre bevidst gennem mine IG strories - og faldt over Cathrines tilbud. Prøv en yogaklasse gratis. Den var super god. Som i virkelig god. Det tog en god nats søvn for st beslutte sig for at gøre brug af endnu et af Catrines tilbud - prøv et halvt år til halv pris. Og jeg blev hooked. Masser af gode klasser. Korte lange. Mellemlange. Meditationer. Mindfulness i en skøn blanding og overskueligt. Og derudover også dejligt guidet - med en dejlig stemme som jeg føler mig godt tilpas med 

Så siden den weekend har jeg dyrket yoga. Hver dag. Med få undtagelser. Og jeg er overbevist om, at det har bidraget til jeg stadig lever eller ihvertfald er i fuld vigør ifht at arbejde hjemme. At lytte til min intuition og stole på hvad der er godt og rigtigt for mig. 

Ps dette er ikke et reklame indlæg. Det er egentlig bare en fortælling om at yoga og corona lockdown for mig er to uadskillelige “ting” 🙏

Velkommen 2019

Så kom det - det nye år - 2019. Og 2018 er nu "kun" eller "bare" historie. Dvs. det kommer aldrig igen - dagene i året 2018. Den snak havde vi nytårsaftensdag med pigerne - Storemusen går nu i 3. og har fået faget "historie" på skemaet - og hun var helt med på snakken om hvad historie egentlig er - at et "nu" er historie i det øjeblik det er sket - og vi er i et andet nu.

Det er vi også nu - altså et andet nu, foran mig ligger 363 ubrugte - tomme dage, som rummer masser af muligheder for at fylde dem op med gode ting.

Det forsøgte jeg også i 2018 - altså at fylde mine dage med lutter gode ting. Det lykkes i små øjeblikke - særligt vores tur til Ungarn fremstår som lutter gode ting - og en tur, der var dejligt, skabte gode minder, og masser af gode snakke om hvordan man lever i andre lande, og hvor vi gerne vil holde ferie. Men også om hvordan vi gerne vil holde ferie. Så derfor har vi her i juleferien, igen booket en ferielejlighed i Ungarn - nærmere bestemt Tihany (samme by som sidste år) for der er så meget mere at se - end det vi har set indtil videre...

De små øjeblikke af lykke eller gode ting må jeg bruge mere krudt på i 2019 - mange gange i sidste år følte jeg lykken når jeg var iført træningstøj,og det er i og for sig også fint nok - men der er bare så mange andre øjeblikke, der også giver en følelse af glæde - dem vil jeg blive mere opmærksom på og anerkende de næste dage og måneder.

Hvorfor?! fordi jeg trænger til at få øje på det gode der også sker i mit liv (særligt når jeg ikke er iført træningstøj). Ikke kun se det der måske små-irriterer eller ikke fungerer - eller kun fungerer efter jeg har ryddet op i hovedet efter en løbetur. De kunne jo også allerede fungere med et mere positivt mindsæt som udgangspunkt ;)

Jeg er blevet ret god til at at nyde solskinnet i den mørke årstid, altså helt bogstaveligt talt se op og nyde at solen skinner som den gør i dag, og glædes over det. Så mon ikke også det kan lykkes at se andre småting som "små glimt af lykke" - for dermed at skabe mere glæde i hverdagen strøet ud over 2019? Jeg tror det.

Lidt om at være halvvejs i livet...

Jeg fyldte 40 sidste sommer, og har siden haft fødselsdag en gang til og dermed er jeg nu med mine 41 somre i begyndelsen af fyrrerne. Det har jeg det faktisk ret fint med. Den alder jeg har nu, og den alder børnene har nu, og det sted jeg er i livet nu er faktisk ret fint - så jeg behøver ikke mere... eller gør jeg?

For når man sådan ser på alderen sammen med alt det der lige passer til mig lige nu (altså set i forhold til 1) børnenes alder og 2) mit eget sted i livet) så er det vel egentlig meget naturligt med en lille mental status. Og det har jeg brugt ret meget tanke- og handleenergi på at definere, omdefinere, og nok også genfinde mig selv, både hen over sommeren (der er brikkerne faldet sådan rigtig på plads - så omstruktureringen startede nok mere i vinters - og tog fart hen over foråret...)

En del af tankerne er gået på hvem jeg er som mor - og hvordan jeg udfylder mor-rollen. Det er vinteren og foråret gået med at arbejde på - her har fokus blandt så meget andet været på hvordan jeg taler til børnene, og hvilken stemme der kører som "underlægningsmelodi" i mit hovede når jeg er sammen med børnene.

En anden del af energien har jeg lagt på yogamåtten, og det er gennem yin-yogaen jeg har fundet ind til en del af mig som jeg i lang tid har overhørt. Her har forskellige yin-stillinger løsnet op i bækken, fødder, hofter mv. som nu fungerer noget bedre, og som ikke længere kræver en tur til fyssen hver måned. Det er jeg virkelig taknemmelig for!

Derudover har først ubevidst, og efterhånden meget bevidst skiftet ud i hvad jeg putter i munden og hvad ikke. Ud over jeg fysisk har fået det meget, meget bedre er der også røget et par kg. eller fem i svinget - så jeg nu meget bedre kan lide mit spejlbillede. Jeg har i lang tid (eller rettere aldrig) spist meget kød. Primært fordi jeg ikke brød mig om fornemmelsen af den mæthed jeg fik af kød i maven. For ofte har jeg ikke følt jeg var mæt, men mere oppustet med et kæmpe behov for mere (sød) mad efter maden. Så med forårets komme, og en masse friske (danske) grøntsager på hylderne er kødet skiftet ud med bønner, fisk og andet grønt. Og det er skønt. Så jeg er nu officielt vegetar, og har både "tilmeldt" mig et bryllup og en konference som vegetar.

Så efterhånden kan jeg se at jeg hviler mere i mig selv mentalt. Jeg arbejder stadig på nogle områder på at finde mig selv i den version jeg kan forestille mig "mig selv" som/i, de næste mange år frem. Om det er en fyrre-års-midt-vejs-krise ved jeg ikke. Jeg synes jo ikke det er en krise - det er nok mere en status - og efter status'sen en revision af "mig" og mine relationer til "andre" og "verden".

Lidt om min (helt egen) efterårsaktivitet...

Idag er torsdag - og ikke en hvilken som helst torsdag - det er nemlig den torsdag, hvor mit meditation, yoga og afspændingshold starter igen. Noget jeg gør for mig selv, for min helt egen skyld, fordi det gør godt, og det er en måde for mig at passe på mig selv. Halvanden time mig-tid hver anden uge indtil december. Og jeg elsker det.

Jeg startede hos Pernille sidste år. Og dette efterår er min tredje sæson. Det er ingen ting. For de andre damer der går der på torsdags holdet har både være der i ti og tolv sæsoner. Det er fordi Pernille er en ener. Hun er fantastisk rolig - en slags klippe - i den her lidt hurtige tilværelse mange af os lever.

Det med at have steder at lade op og vide hvor og hvad lader op er ret vigtigt for mig. Jeg værner om mine heller, svarede jeg på en kommentar på indlægget fra igår. Jeg lærte nemlig for 2½ år siden hvad det betyder hvis man stopper med at have hellerne, knokler derudaf, sover for lidt, ikke lader op med det der gør en glad, og bare er til for andre. Man (læs jeg) går(gik) ned med stress. Med et brag, hvor det eneste jeg kunne var at ligge på sofaen, og græde i puden. Min krop sagde stop. Løb over og skulle samles på ny. Det var godt, for det lærte mig på den hårde måde, at jeg ikke kan og skal alt. At burde er en kælling, som ikke hører hjemme i opgaver der egentlig skulle bringe lykke og glæde.

Jeg er en anden nu, og tillader ikke længere (eller kun sjældent) "ingen pauser", "uvæsentlige gøremål" og prioriterer min tid ret hård i mig tid, og fælles familietid og arbejdstid. Jeg arbejder for eksempel aldrig om aftenen, jeg er på nedsat tid - en økonomisk prioritering, der giver mig mulighed for at være den mor jeg gerne vil være, det giver også tid til at træne, og løbe - og meget mere, jeg mediterer og dyrker yoga regelmæssigt. Er stoppet med at hente børn tidligt "fordi det gør man jo" - men henter børn tidligt når jeg har overskud. Jeg kan også finde på at gå hjem fra arbejde tidligt, træne (eller drikke kaffe hjemme) og lade op inden jeg henter børn til vanlig tid. For jeg vil hellere hente som glad mor, end som mor der i sit stille sind tænker "ej, jeg burde også have trænet"...

Som del i den her "helle til mig tid" snak er de her torsdage vigtige - for nu, endelig efter 1½ måneds ingen torsdags meditationer, starter det op igen. Og jeg glæder mig, som et lille barn :) og i morgen, kvitterer jeg for den fri-eftermiddag/aften fra familie-forpligtigelser med en dag hvor mor henter og bringer, for det er fredag, og jeg elsker de dage hvor jeg kan begge dele - for lige det kan jeg når jeg har overskud på den mentale konto og er på nedsat tid. Fik jeg sagt jeg er taknemmelig?!?

Lidt om min yoga praksis...

Den opmærksomme læser har måske lagt mærke til at jeg de sidste par måneder har pippet lidt om fortsætte min dejlige morgen yoga og meditationspraksis i mine månedeslister for hhv maj og juni. Og det er der en grund til som jeg vil bruge lidt blog plads på nu.

Det hele startede egentlig med at jeg for laaang tid siden deltog i et kursus i mindfulness. Det er efterhånden nok knap fem år siden. Dengang opdagede jeg at det dersens  meditaionshalløj talte til mig på en hel speciel måde. Jeg kom hurtigt og dybt ned i meditstionerne - også eller på trods af jeg var ganske nybegynder agtig. Og mærkede en slags straks effekt som jeg også stadig har glæde af. Meditstionerne giver mig en oplevelse af at jeg får skyllet min hjerne fri for al mulig plidder pladder og er så godt som ny og veludhvilet efter en dejlig meditation. Lidt som at tage en lur uden at sove, fornemmelse jeg har i hjernen min.

Dengang lovede jeg mig selv jeg ville meditere når jeg sad i stoget på vej fra arbejde, en slags "landing" og "skift" af arena, fra arbejdsliv til familieliv. Primært fordi det var der jeg kunne se det var oplagt at meditere - for det var her jeg havde mig-tid dengang da pigerne var små.

Min meditationspraksis har holdt ved siden - nogen gange mere, nogen gange mindre - i lang tid mindre - men da jeg blev syg med stress for to år siden mediterede jeg igen regelmæssigt - efter anvisning af lægen, og behov fra min side... Og siden... har det egentlig hængt ved. (jeg har pippet om det på bloggen en del gange - du kan læse indlæggene her)  Da jeg skrev ph.d.en færdig mediterede jeg regelmæssigt, for jeg ville komme igennem den sidste fase af skrivearbejdet  helt uden at mærke stressens klamme hånd igen. Og jeg vidste - den eneste måde at gøre det på var ved at være god ved mig selv og meditere. På et eller andet tidspunkt synes jeg, at jeg ikke længere flyttede mig med min praksis, bevares - jeg mediterede jo regelmæssigt, men jeg manglede nyt input.

Så tilmeldte jeg mig et meditation og afspændings hold hos Pernille Nejst. Hun.er.fantastisk.virkelig.meget!! Nå men siden har jeg så i to sæsoner (efterår og forår) mediteret og dyrket yoga hver anden uge. Jeg har strukket mig selv ud - været omsorgsfuld overfor mig selv - og den selvinsigt og den viden jeg har fået af at gå hos Pernille har nu bidraget til at jeg har købt et abonnement hos Yogavivo. Et online yoga-site, hvor der ligger over 200 forskellige yoga-videoer.

Så min yogapraksis har udviklet sig i den grad - den er i bevægelse, hen et sted, hvor Yoga - og meditationer - er en så uundværlig og uvurderlig kilde til overskud i mit til tider forhastede liv - det er mit anker som jeg kaster ud, så jeg kommer hjem til mig selv - kommer tilstede i nuet når ting går stærkt, jeg sidder og ikke kan overskue ting eller som blid start på dagen, eller som afslutning på en dag. Med andre ord - så er yoga og meditation nu blevet en bevidst del af min hverdag. Og jeg nyder det. Nyder udfordringen, og roen, og være tilstede i nuet #nuernu.

Rigtig god weekend derude :)

Naturmeditation og retreat

Jeg er en heldig kartoffel - jeg har sagt det før - det var i arbejdssammenhæng. Men også privat er jeg heldig synes jeg. Jeg er godt gift - har en dejlig mand - der er forstående og giver mig mig-tid, og mulighed for at prøve ting af, som jeg af og til føler jeg har behov for.

Sådan noget skete også i lørdags. Altså at jeg fik "lov" til at have mig-tid, og endda en hel dag. For jeg havde tilmeldt mig et meditationsretreat. I naturen. En hel dag fyldt med vekslende meditationer - stående, liggende, siddende, gående, op ad træer, på en bænk, ved siden af en bæk, med åbne øjne, med lukkede øjne - og mest af alt i s t i l h e d. Næsten en hel dag kun med instruktørens tale....

Det var

spændende

udfordrende

dejligt

og vakte følelser af

dyb taknemmelighed

og kærlighed

og forundring

og ro

og uro

og nysgerrighed 

men mest af alt

kærlighed og taknemmelighed

Stedet var en terapihave, hvor vi skulle møde om bålet - vi kunne låne voksen flyverdragter, og fik forklaret "reglerne" for dagen - igen snak, stilhed, og langsomme bevægelser, øjenkontakt var heller ikke nødvendig hvis man ikke ønskede det -Vi fik lov til at hente al det udstyr vi skulle bruge - skind, yogapuder, kæmpe tykke soveposer, liggeunderlag tæpper - for at kunne holde varmen.

Og så gik vi ellers igang med at meditere. og meditere. og meditere. og mærke os selv. mærke kroppen, være venlige overfor de ting vi mødte i kroppen, være nænsomme ved vores tanker, når de dukkede op - og bare være sammen med os selv. Det var overvældende. og jeg blev så dybt taknemmelig over jeg har en mand der gør det her muligt - at jeg kan udvikle min meditationspraksis, at jeg kan prøve en hel dag i stilhed, en dag hvor jeg har absolut mig-tid. Det var vidunderligt! Virkelig vidunderligt! Og udfordrende, på den gode måde - så udfordrende at jeg på et tidspunkt faktisk fik nok af "lukkede øjne" og med stor succes lærte at meditere med åbne øjne. Tænk, at bruge en hel dag væk fra familien og kun sammen med sig selv. Og møde sig selv med nænsomhed, kælighed og omsorg. Det var en uforglemmelig dag - der gjorde en verden til forskel for mig :)

Men mindfulness kræver ikke en forstående mand - det kan også foregå med små børn eller når man drikker kaffe ;)

Og så lige til sidst - hvis du vil vide mere om min praksis - skriv endelig spørgsmål eller andet her neden for, så kan det blive til et indlæg eller to :)

En særlig dag 29.2.2016

I morges snakkede vi om at idag er en særlig dag. Så særlig at den faktisk kun kommer hvert fjerde år - og at næste gang kalenderen viser den 29.2. så er Storemusen altså 11 år.Og Tiller og Tuller næsten 9 år.

Vi snakkede om at "nogen" jo også har fødselsdag idag - og at de idag kan fejre deres rigtige fødselsdag. Og at de ellers - når vi ikke har skudår - må vælge om de vil fejre fødselsdag enten den 28.2. eller 1.3. Men vi snakkede også om at når dagen idag er særlig, så skal man også gøre noget særligt :) for man får en hel dag gratis idag - forærende. En dag som er ekstra - som er ud over det almindelige - ud over det sædvanlige...

Så på "min" særlige dag idag - har jeg netop sendt en ansøgning afsted til et par millioner om et nyt projekt, sammen med en god kollega. Det synes jeg er noget særligt. Meget særligt endda.

Jeg vil også hente børn tidligere - og nyde og kramme den lidt ekstra meget idag. Jeg vil strikke, nyde solen og gøre ting der gør ekstra godt! For når man får en hel dag i gave - sådan lidt ekstra agtigt - så skal man også gøre lidt ekstra ud af det :)

Glædelig 29.2. derude.

Ting der er gode for sjælen

Torsdage er yndlingsdage. Primært fordi der ikke er lang tid til weekenden - men torsdage er også gode af andre grunde. Hver anden torsdag går jeg til meditation. Og yoga. Og det er simpelthen noget af det allerbedste jeg har gjort for mit bette sind.

Jeg blir mindet om at nu er nu. Jeg er bare mig for min egen skyld og er med for min skyld. 1,5 times absolut mig tid - med en blid instruktør dame der fortæller en hvad man skal gøre og hvor man skal være med tankerne: enten i kroppen eller i åndedrættet. Kun her. I rummet ... Jeg føler mig ofte som et nyt menneske når jeg har været sammen med mig og min krop uden mine tanker i 1,5 timer. Ren win win. 

Idag var torsdagen særlig god. For det var yoga torsdag - den blev yderligere forbedret hvis man ka sige sådan for jeg havde et "en snitte og en snak" møde med min professor, min ven - min mentor - ja,vælg selv. Vi vender verdenssituationen - griner sammen og er sammen med kaffe og hindbærsnitter. Altid kun dem fra Meyers. For det er de beste. Vi er fortrolige sammen. Han ved ting om mig som ingen af mine andre kollegaer ved. Vi kender hinanden - og sådan en ven eller kollega er guld værd. Jeg holder af ham af hele mit hjerte:

Mail fra søde professor da jeg ikke kunne forstå jeg næsten var færdig med afhandlingen. 

Så sådan en torsdag havde jeg Idag -en yoga og snittesnakdag. På en gang!! at solen så skinnede på mig det meste af dagen og det er frostklart gør mig kun endnu mere taknemmelig. For når jeg ved hvad der gør mig godt så kan jeg opsøge lykken - og mærke efter og være i en følelse af glæde og taknemmelighed. Og så smager hindbærsnitterne endnu bedre - solen skinner mere og følelsen af at livet er godt blir endnu stærkere. 

Noget af det bedste jeg har gjort...

... for mig selv - er at jeg droppede svømningen altså det med at gå til svømning ing, og i stedet har skiftet "min" fritidsaktivitet ud med noget helt andet - men noget helt vildt meget bedre, for mit sind og min krop. For nu "går" jeg igen til mindfulness. Og det er virkelig noget, der gør en forskel for mig i min hverdag.

Jeg ved ikke om mindfulness bare passer rigtig godt til den type person jeg er, men "vi" taler bare godt sammen. Jeg nyder at give mig hen i meditationerne, nyder at tanker slukkes og at jeg bare er - og i den sammenhæng også finde ud af "hvad der er i mig når jeg ikke forstyrrer mig selv" Sådan en oplevelse havde jeg igår. Og det gode ved at meditere på en hel ny måde er at det ligesom varer ved - jeg tager fornemmelsen og følelsen med mig, minder mig selv om hvad det var jeg bemærkede, eller hvad netop den meditation gjorde godt for mig - og holder fast i det. Men jeg giver også mig selv plads og lov til at være - lige som jeg er idag, eller lige som det føles at være mig idag. Og den godhed - mod mig selv. Gør en forskel. af de helt store.

Så jeg tror min "nye" efterårsaktivitet er kommet for at blive - for en stund - ihvertfald så længe at det giver mening for mig. Og det gør det meget lige nu. Rigtig meget. Så meget, at jeg glæder mig til de torsdage hvor der står meditation på programmet - og der er absoult og helt ubetinget "mig" tid - væk fra tanker, stresset hverdag og arbejde. Væk fra alt mulig andet jeg kan forstyrre mig selv med. Det er en slags lomme hvor jeg bare er - uden at andre kræver - og dét gør virkelig godt.

Konsekvensen af voldskriveri...

...er en absolut ikke-effektiv dag. Hjernen er tom, tom for ord, tom for formuleringer - den vil ikke - jeg trænger til frisk luft og jeg kan ikke tænke klart.

Jeg har været oppe på arbejdet i skoven idag - det den opmærksomme læser kender som 'mors arbejde' - jeg har haft 117 forskellige ting jeg også lige skulle (som alle ikke rigtigt handlede om min afhandling) - som fx møde om en forestående ansøgning til et par millioner - jeg håber den kommer i hus. Det ville dæleme være sejt. Jeg har drukket kaffe, snakket med kollegaer, talt og opgjort timer, læst korrektur på afhandlingens konklusion (ja den tager vi lige igen, jeg er faktisk ved at konkludere noget virkelig klogt #tøhø), skrevet sammen med nogle studerende som kan bruge det jeg har arbejdet med i løbet af de sidste mange år... fedt!! - og sendt dem nogle artikler og bestilt regntøj til Trunterne.

En på mange måde enormt effektiv dag (ifht. alle de ting jeg faktisk har nået...) - men godtnok også vildt ineffektivt - skal jeg se med de onde-nu-skal-du-skrive-afhandlingen-færdig briller. Men min kollega har et stykke papir liggende på sit skrivebord hvor der står: Mindfulness - vil i praksis sige at vågne op, og være sin egen bedste ven. Og da jeg jo praktiserer mindfulness vil jeg bruge denne dag som anledning til at tænke de tanker om mig og til mig - du har været så flittig de sidste uger, derfor er det jo ikke unormalt at have en off-dag. Tag tidlig fri, nyd solen og dine børn, i morgen - der er du effektiv igen. Lige netop sådan ville jeg sige til en god veninde, hvis det var hun brokkede sig over hendes egen ineffektivitet efter et sandt arbejdsraseri.

Således var ordene på en solbeskinnet tirsdag - nu vil jeg tage jakken på, pakke mine ting, og gå en tur i skoven inden jeg henter børnene. Over and out herfra.

De sidste dage i sidste uge...

Altså torsdag og fredag that is, i sidste uge - ok, ret kluntet skrevet, men så'n blev det nu... Nåmmen, torsdag og fredag i sidste uge var jeg på tur. Til Assens. Med arbejde. Vi havde nemlig seminar. Hele H.'s univers. (Sådan blir min afdeling kaldt: H.'s univers. Det står også for noget andet, som jeg ikke lige kan huske...) 

Men vi var så i Assens og boede på Marcussens hotel lige ved havnen*. Lige ved vandet. Desværre var der var ikke meget tid i programmet til at komme ud. Men jeg kom ud, for jeg har et projekt der hedder oplad dig selv... Så fredag morgen inden morgenmaden gik jeg ud til vandet. Og jeg gik ikke bare som jeg plejer. Jeg benyttede lejligheden til at træne min gående meditation, mærke hvad der sker i kroppen, fødderne og hvilke tanker der dukker op når jeg går, men lade dem passere som skyer på en blå himmel, lader være med at gå ind i dem, men observerer dem bare. 

Går langsomt, uden at se op men lytter, finder et sted i solen ved vandet hvor jeg kan hære bølgerne. Stiller mig godt tilrette og lytter. Lytter til bølgerne der slår mod stenene. Mærker min krop, mærker hvilke kropslige fornemmelser der er i kroppen, er øm i ryggen, er træt, men enorm rolig, mærker efter hvilke følelser der dukker op, ro i sindet, og en glæde som jeg ikke har mærket dagen før. Spørger mig selv hvilke tanker der dukker op, og fokuserer på vejrtrækningen, åben og rolig jegtrækker vejret ind og puster ud, åben og rolig, fokuserer igen på mine tanker, der kommer ingen - jeg er tømt for tanker, føler mig stadig glad og mærker en dyb ro inden i. Kroppen og ryggen værker stadig, forsøger at trække vejret med en ømme ryg, og mærker jeg har kolde hænder. Det blæser. Har fået for lidt tøj på. Trækker vejretdybt og vender om, går hurtigt tilbage og er glad, kan mærke et overskud jeg ikke havde dagen inden. For dagen igår (torsdag  i sidste uge) var dårlig. Men det gider jeg ikke skrive om, for jeg fik vendt det gennem min meditation ved vandet, som virkelig var lykken. Og jeg gjorde det igen idag (hvor jeg var i byen ved vandet i en hemmelig mission) - og kunne igen fornemme er ro og styrke, som er helt fantastisk :) så vand og meditation holder - virkelig! 

* anbefaling: mangler du et sted at tage hen på kæreste weekend, så tag til Assens. Det er et virkelig lækkert hotel, og serverer super lækker mad :) 

At gå - og høre

noget der hjælper mig til at føle og mærke mig selv er mindfulness jeg har jo som faste læsere ved deltaget i en mindfulness udfordring i november, og i den forbindelse var en af udfordringerne at gå mindful. Jeg har mediteret meget de sidste aftener - mærket hvordan det føles rundt omkring i min krop og ikke tænkt på andet - det er skønt og der sker et eller andet i hjernen når jeg mediterer - det føles godt! Der bliver ryddet op på en måde - der bliver stille og på ganske kort tid bliver mine batterier ladet op (eller noget)...

Fødder, ben og jakke... i solskin

Så idag gik jeg igen mindfuldt... At gå fra a til B uden at tænke på andet end bare at være med turen er svært - tit flyver mine tanker væk - tænker over ting og sager der er sket eller skal ske. Jeg planlægger, tænker og nyder egentlig tankemylderet (som ikke føles som mylder overhovedet) 

Så i dag udfordrede jeg mig - og øvede og trænede mit nærvær da jeg gik. Gik fra a til B og slukke for tankerne, og kun høre - fokus var på lyde, de nære og de fjerne. Lyde der dukkede op hurtigt og forsvandt lige så hurtigt igen - brudstykker af samtaler og mange andre lyde lagde jeg pludselig mærke til - men jeg opdagede også hvor tit mine tanker tog over så jeg flyttede fokus fra lyde til kropslige fornemmelser - fødderne: hvordan mærkes det at gå i fødderne? også her oplevede jeg mine tanker fløj - men det var en god øvelse i solskin, og en god måde at træne sit nærvær - for det kræver træning, at være nærværende - hvordan træner du dit nærvær? 

Skøn solskin i dag

Luften af ballonen, del II

Ja, den der luft vil ligesom ikke komme tilbage i ballonen, den er flad, og trænger virkelig til en oppustning. Jeg kan mærke min lunte er kort(ere) end den plejere og mit overskud kan ligge på et meget lille sted. Jeg har ikke lyst til at være #suremor!! 

Jeg har tænkt og snakket med en sød, sød mor ovre fra børneren - hun sagde nogle kloge ting - blandt andet: sænk ambitionsniveauet og mediter, lad ros være rod og slap af. Det har jeg tænkt rigtig meget over igår! Som i rætti' rætti' meget! 

Grunden til jeg har tænkt er blandt andet at det her hjertebanken (eller kriller et sted deromkring for hjertet banker ikke hurtigere ligesom je heller ikke har ondt nogle steder...og jeg har en tid ved lægen på mandag...) som jeg havde for nogle uger siden er vendt tilbage - så et eller andet må og skal der ske. Og det er der ambitionsniveauet kommer ind...

Så jeg tænkte - her kommer lidt af hvem jeg også er på bloggen... 

Jeg elsker at bage, og jeg har en forventning om at der er hjemmebag til fødselsdage (gerne boller og en eller anden kage som fødselaren ønsker sig). Så bager jeg (helst fra bunden) - og når man i forvejen ikke har så meget overskud og samtidig tænker i de baner som jeg - så bager man altså lige alligevel, også selvom det foregår kl lidt for sent i forhold til det søvnbehov jeg også har...så jeg har efter snakken med søde mor tænkt over hvor kan jeg finde et gærde der er lavt at springe over hvor det faktisk ikke gør noget - og det er blandt andet ved ikke både at bage pizza og pølsehorn og boller til storemusens fødselsdag når børnehaven kommer på onsdag. Jeg behøver ikke at bage lagkagebundene selv, Irmas er også rigtig gode og kan også være bundene i storemusens lyserøde kage :) rugbrød er god og lækker aftensmad - og så kræser vi lidt ekstra om sagerne i weekenden... Derfor forsøger jeg nu at sænke mine ambitioner, både i forhold til hjemme og på arbejde... Og det gør faktisk godt. Så godt at pigerne og jeg haft en vidunderlig hyggelig morgen og også rigtiggod eftermiddag igår. Så jeg fortsætter min egen udfordring for jeg tror jeg kan lære en del - både om mig selv og mine ambitioner :) 

Rigtig god torsdag derude :) 

Mindfulness udfordring #11 - søvn

Mindfulness udfordring nr. 11 - for ca 1½ uger siden handlede om søvn. Og om hvor vigtig søvn er.

8 timers søvn - hver dag - nej, ikke rigtigt! 

Det enkle svar er ja - jeg får for lidt søvn - og det er fuldstændig tåbeligt jeg ikke går i seng, når jeg er træt. Jeg skal jo - som mange af jer ved - gudsjammerligt tidligt op (4.25) - ca tre til fire gange om ugen, for at nå det første tog til provinsen, det første tog ind til hovedbanen fra Idyllerisk Forstadsby. Så jeg S.K.A.L. gå tidlig i seng. For ellers får jeg ikke nok søvn - som i ca 6½ timer [jeg ved godt at 6½ time ikke er nok - men får jeg mindre end det hænger jeg slet ikke sammen...]. Så jeg ved godt det er alt for lidt Det er a.l.t. a.l.t. for lidt - især når pigerne så roder om natten, som de tit gør natten til mandag - for så starter jeg særlig veludhvilet i ugen (not!!).

Nårgh men hvorfor går jeg så ikke i seng når jeg er træt??
Vasketøj - der er altid en maskine jeg har glemt jeg har sat over lige inden pigerne går i seng. Som jo så skal hænges op... I værste tilfælde har jeg så også stadig noget vasketøj der lige skal lægges sammen og pilles ned... jeg vil lige tilføje her - manden hjælper!
Mig tid - løbetur, svømmetur, hygge med ingenting, men træning har jeg skruet ned for (desværre) for jeg er tit for træt til at løbe, eller svømme om aftenen - og blir så frisk af det at jeg ikke kan falde i søvn før kl. 22.
Snakkeri med manden - når pigerne er lagt og sover, snakker vi, hygger og har i perioder kigget på hus, på nettet. OG dem af jer, der har gjort det ud i det - ved at det tager så lang tid lige at se, hvad der er helt særligt (eller absolut ikke særligt) ved netop det hus.
Fjernsyn - tja, det kræver vidst ikke den helt store forklaring. Ikke tit, men af og til kommer jeg til at blive hængende til lidt for langt op ad aftenen - som for midt vedkommende jo er senere end kl. 21.30)
IPad - jeg må ikke tage Ipadden med i seng - det er alt for fristende lige at tjekke nyheder, FB, insta eller noget helt fjerde. Og vupti er der lige gået 20 min. hvor jeg faktisk kunne ha' sovet.

Jeg kan jo mærke jeg får for lidt søvn - jeg kan ikke [altid] nå at indhente den i løbet af weekenden, så skal jeg nærmest sove baglens - eller - jeg går ikke i seng senere end kl. 22 i weekenden - her kan jeg så få over 8 timers søvn. Og det er en hel anden fornemmelse jeg får i kroppen. Men jeg har det lidt sådan lige nu - det er sådan mit (søvn)liv er p.t... det, det handler om er jo, skift arbejde eller flyt tættere på job - men de tanker hører ikke hjemme på bloggen lige nu - så jeg skriver blot - der arbejdes på sagen... Jeg kan sove ud et par gange i løbet af hverdagene, det er guld værd; og jeg nyder de dage, hvor jeg har hjemmearbejdsdage - bare for søvnens skyld. SÅ - nej, jeg får ikke søvn nok - men håber at jeg inden længe kan sige (på alle hverdage) ja, jeg får mine otte timers søvn som jeg behøver!!

Mindfulness udfordring #18 gående meditation

Phyyy tiden flyver, og alle de her udfordringer kræver tid. Der er mange rigtig gode iblandt, og jeg er håbløst bagefter. Men det gør ikke noget - jeg skal tænke godt om mig selv, og glædes over alle de meditationer jeg faktisk får lavet... at jeg igen er bevidst om mit nærvær - og eller mangel på samme. At tænke godt om mig selv, er en anden udfordring som jeg nu 'har gang i'... Mere herom senere! I et andet indlæg, det her skal handle om gående meditation.

Nå men den anden dag var udfordringen gående meditation. En af mine absolut favorit meditationer er gående meditation - eller cyklende meditation. Det giver mig rigtig meget - men kræver bare at jeg husker det (og gør det). Men igår havde jeg faktisk tid - i stedet for at tage bussen fra a til b kunne jeg lige så godt tage mig tid til at gå den halve time fra Magasin til Fyssen på Vesterbro. 

Udfordring nummer 18

Og lad mig sige det med det samme - jeg må simpelthen finde tid til det igen. Om ikke andet så cyklende.

At lukke tankerne væk - at lade dem flyve forbi som skyer på himlen, er svært, rigtig svært især fordi når jeg går, bobler tankerne op. De er svære at få til at stoppe. Men igår forsøgte jeg, og en del gange måtte jeg sige til mig selv - hov der var tankerne igen startet helt a sig selv meget autonomt om at jeg skal huske det ene og det andet, eller jeg må ha kør nogle nye bukser, husket rosinerne og.så.videre 

- men at gå, og lytte - høre nære lyde, lyde der er længere væk, lyde der kommer hurtigt og forsvinder hurtigt, fungerer virkelig godt. Brudstykker af samtaler, lyde af biler - trafiklarm lyde af fødder på fliser...

Det fungerer ikke for mig at kigge rundt - så kommer tankerne væltende - hvor smukt, ej sikke noget af det ene eller det andet - jeg kan ikke lade være med at kigge. Så jeg går og kigger ned eller lader være med at fokusere på synet. men fokuserer på lydene i stedet - og kroppen, og mærker mig selv, fødderne mod underlaget, mærker hvordan det 'værker' i mit knæ, hvordan musklerne spændes og mærker hvordan det er st gå. 

Jeg oplever meget mere støj når jeg går og mediterer end hvis jeg bare gik uden fokus på lyde og lod tankerne fylde og flyve. Jeg går langsommere eller det føles ihvertfald sådan... Tænker jeg over mit tempo da jeg gik igår, tror jeg ikke det var specielt langsomt - det var bare mere nærværende :) Lige pludselig hører jeg fuglen der kvidrer lige pludselig hører jeg små lyde som jeg ellers bare ikke ville høre overhovedet...så jeg må simpelthen huske de her små cykel eller gå meditationer - og komme ind i en vane, ligesom jeg også er inde i vanen om at meditere på vej til eller fra arbejde - det gør så godt :) 

Mindfulness udfordring #14 og hvad så?

Jeg har nu været i gang i 15 dage med min mindfulness udfordring. Det har været mega spændende. og udfordrende. og sjovt. og tankevækkende. og dejligt. ikke mindst. rigtig dejligt endda. Det har været godt for mig at blive mindet om hvor vigtig mindfulness er i min hverdag. Det har været guld værd, at få små mails i i indbakken hver morgen med en lille opgave, som kunne / skulle løses. Nogle har været lettere end andre. Nogle har jeg stadig til gode -

Listen er lang - velkommen - træk vejret - sæt dig ned - hvordan behandler du din krop - hvad er du taknemmelig for - nyd en kop - kig op - hiv stikket ud - får du nok søvn - er du utålmodig og to gæsteblogger indlæg.

Nå men - hvad har jeg så lært af alle de forskellige udfordringer?

at jeg skal prioritere mindfulness i min hverdag - igen, igen, igen. jeg vil fortsat meditere i toget til og fra arbejde. Det gør godt - og kun gennem øvelse bliver meditationerne bedre. Det er lige som med løb, eller al anden træning, det er kun når man fortsat træner at man bliver bedre.
Der findes ikke dårlige meditationer - der findes kun meditationer, hvor man virkelig træner sin fokus på at holde fokus på åndedrættet. For det er netop når man opdager at fokus ikke er på åndedrættet at man er mindful - for det kræver nærvær at opdage at fokus er et andet sted.
Det kræver lidt at lytte til sin krop, og høre hvad den fortæller én. Og ét er at lytte - noget andet er at også gøre hvad den beder en om. Og det skal jeg lære, og blive bedre til - for der er virkelig potentiale til forbedringer. Især på træthedskontoen, for jeg sover slet ikke nok. Jeg har et arbejde der gør jeg skal ufatteligt tidligt op - det kræver jo også jeg skal ufatteligt tidligt i seng, for bare at få i nærheden af det otte timers søvn.
En anden ting jeg kan arbejde lidt videre med, er 'den kop' altså være nærværende når jeg spiser eller drikker noget - at tage de ti minutter det kræver og have fuldstændig fokus på koppen, kaffen, duften, smagen, og udseendet.

Så der er masser at arbejde med, og for at starte et sted vil jeg nu gå i seng, for jeg er træt. Jeg trænger til at sove min halsbetændelse ud. Min krop fortæller mig det er det jeg skal gøre - så god nat, sov godt - nu vil jeg tage en lur...

Mindfulness udfordring dag #13 - om følelser

Gårsdagens udfordring hendlede om at mærke følelserne - både de gode og de mindre gode og se hvad der egentlig sker med kroppen.

Emotioner - følelser - fornemmelser

Det var eller er en øvelse som virkelig kræver man husker den. Det er meget nemmere for mig at komme ind i en god vane med at meditere på vej til og/eller fra arbejde (end at stoppe op ved følelserne og fornemme hvad de gør i min krop...). For det husker jeg ligesom. Men det at standse op ved en eller anden følelse (uanset hvilken slags det er) og være i den er sværere at huske for mig. Så jeg må være ærlig og sige der er virkelig potentiale for at arbejde med noget her...det er nemmere for mig at dvæle ved mine følelser i min krop og havd de gør ved mig når jeg bruger det aktivt i min absolutte yndlings meditation - timeglasset*

Nå men here it goes refleksionerne fra udfordringen igår... 

Følelsen af glæde der bobler inde i mig sådan helt, helt dybt inde når tuller siger dod nat Ida og kysser hende så forsigtigt at det er rørende. Følelsen får nærmest glædes tårer frem, og jeg kan mærke samme varme som igår aftes nu hvor jeg skriver om det...

Følelsen af dyb dyb træthed når jeg for tredje eller fjerde gang står op og giver vand til først den ene så den anden og så den anden igen.

Følelsen af frustration når jeg vågner 50 min før mit vækkeur ringer og kun sover meget let resten af natten. Frustrationen får ikke lov til at folde sig ud, (for hvis den gør kan jeg slet ikke sove mere) men i stedet kan jeg få vendt den til noget andet - noget mere positivt i et forsøg på at bruge dybe vejrtrækninger til at finde ro.

* timeglasmeditationer meget kort fortalt er en meditation hvor man først fokuserer på tankerne - lægger mærke til dem uden at gå ind i dem, følelser og kropslige fornemmelser hvorefter fokus er ¨på åndedrættet. herefter er fokus igen på kropslige fornemmelser, følelser og tanker. 

Mindfulness udfordring #6 - om taknemmelighed

En udfordring jeg endnu ikke har skrevet om er denne - udfordringen fra den 6. november - bedre sent end aldrig...

Et indlæg der krævede tilløb.

Det har taget lidt tid at tage tilløb til indlægget, primært fordi jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at dele... Men nu kommer indlægget her - og har besluttet mig for at skrive lige ud af landevejen og lade være med at redigere vildt og voldsomt i indlægget. For det handler om noget oprigtigt, noget af mig og mine tanker. Så hvis du er mere til velformulerede og velskrevne indlæg, kan du altid hoppe af her...

Hvad er jeg taknemmelig for min egen lille familie - mine børn - min mand. Det fylder mig med dyb, dyb glæde, kærlighed og en hel ubeskrivelig følelse af 'noget ubeskriveligt' når jeg ser på mine tre piger, sove, lege - og være sammen. Det føles bare rigtigt, og jeg er så taknemmelig for at de lige hver og en er havnet hos os, og har valgt os som forældre. Storemusen der er lidt mere tilbageholdende, men så enormt kærlig overfor sine to søstre, de to små som gengælder hendes kærlighed som kommer og krammer som er sjove og søde (som jo egentlig ikke er så små længere) - at jeg gik tiden ud med dem, og havde en ukompliceret graviditet - at vi har fået lov til at få tvillinger, at se dem vokse op - sammen og hver for sig - det er jeg taknemmelig for. Så taknemmelig, at hvis jeg tænker på dem bliver jeg varm om hjertet, på en helt, helt speciel måde.
Jeg er taknemmelig for at jeg har mødt min dejlige, sjove, udfordrende, omsorgsfulde, fjollede, kærlige mand. Som jo også samtidig er den mest omsorgsfulde, sjove, og kærlige og fjollede far til vores tre piger. Manden som jeg kan stole 100% på, som udfordrer, bestemmer, snakker, snyder når vi spiller spil, som kan få mig helt derud hvor jeg eksploderer, men som også kan holde mig ud, med mine fjolletheder, særegenheder, og min historie, som jeg kan se mig selv sammen med resten af mit liv. Jeg elsker at snakke med ham, han giver mig det modspil jeg har brug for - og jeg kunne ikke forestille mig at leve uden ham.
Det var de to ting i det nære, min hverdag der betyder aller mest. Så er jeg også taknemmelig for, at jeg har en skøn familie, jeg er taknemmelig for jeg har en sød mor, en dejlig stedfar, en god far, og nogle gode, sjove og udfordrende (på den gode måde, forstås) søskende - mine bedsteforældre, jeg er taknemmelig for at vi som familie fungerer - der er harmoni, og vi kan have det sjovt sammen. Vi vil hinanden det godt. Og det er jeg taknemmelig for. Så min familie som helhed, hver og en - betyder noget for mig, og min lille familie, som jeg er taknemmelig for.
Jeg er taknemmelig for at vi er sunde og raske, at jeg har et godt og fleksibelt arbejde, at vi er glade sammen og at vi har en økonomi der hænger sammen, så vi har råd til at gøre hvad vi har lyst til - stort set.

Det er rigtig dejligt at være taknemmelig - men jeg skal huske at være taknemmelig, for det er ikke altid jeg kan se, alle de utrolig fantastiske værdier jeg har i mit liv. Det handler om overskud, om at stoppe op - om at reflektere, og tænke over alle de enormt berigende mennesker jeg er omgivet af - og være taknemmelig for at vi - selvom livet engang imellem raser forbi os med mindst 110 i timen, eller vores nattesøvn bliver afbrudt af tre trutter der synes de sover bedre i vores seng, eller vi synes nu skændes de (og vi) alt for meget - så er der så uendelig meget vi kan være taknemmelige for. Det handler om - for mig - at åbne for tunnelsynet, og stoppe op, så jeg kan se - hele billedet i fuld farve, for jeg så meget jeg er taknemmelig for.

Mindfulness udfordring #10 - hiv stikket ud

Unplug - at trække stikket ud

Udfordringen igår, søndag...

Ja, at trække stikket ud, den udfordring gav jeg mig selv i går, fordi jeg fik den. Jeg trak stikket på min Iphone, slukkede for netforbindelsen - det trådløse, det mobile netværk, men lod den ellers stå åben for opkald (iøvrigt kom der ikke ét...) men alt andet blev slukket fra kl. ca. 10 til 19, til efter pigerne blev puttet. 

Jeg har jo gennem længere tid trænet mit nærvær (også før denne udfordring) hvor jeg bevidst har logget ud af FB og heller ikke fastholdt ALT på insta - men været i øjeblikket i stedet. Nydt øjeblikket. Primært fordi jeg synes at det internet tog vældig meget opmærksomhed fra pigerne og manden når vi var sammen i weekender og om eftermiddagen. Og det blev endnu mere tydeligt, hvor jeg igår tog en aktiv beslutning om at lukke telefonen for al internet-forbindelse. Der var heller ingen forstyrrende mails eller andet der tager min opmærksomhed fra snakke, lege eller samvær med pigerne eller manden. 

Først føltes det ret så underligt, og også ret så skræmmende hvor mange gange jeg faktisk tænkte over denne udfordring, blev mindet om det, og reflekterede - var henne og kigge, klikke og tænke nårgh nej, det er jo ikke nødvendigt - jeg kan/vil/må jo ikke. Den følelse har jeg ikke haft før - ihvertfald ikke SÅ udpræget... (når jeg bare havde logget ud af fb. men uden at gå helt offline med telefonen). Altså det er jo ikke fordi jeg har hængt på min tlf - og bare set på den h.e.l.e. tiden før denne udfordring - men lige pludselig med denne udfordring blev det hele mere virkeligt. alvorligt. udfordrende. og endeligt. Så her var jeg nu og blev på den mest ubehagelige måde opmærksom på h.v.o.r. mange forstyrrelser der er i vores lille familie. Så jeg besluttede at fortsætte med denne øvelse, fordi jeg vil, fordi jeg synes det er vigtigt at kunne unplugge, for det handler om at slukke, lukke af for forstyrrelser (arbejdsmails kl. sent - eller om søndagen - eller noget - som forstyrrer mig i at holde fri...), så vigtig er jeg altså heller ikke ;)  

Og virkeligt.alvorligt.endeligt. blev det i sidste ende også, for jeg tager altså udfordringen med mig - om eftermiddagen vil.kan.må. jeg være tilstede (hvilket jeg egentlig også er - men nu bliver det på en måde mere alvorligt...). Det trådløse net - det mobile netværk slukker jeg altså når jeg kommer hjem...over and out herfra - nu må jeg arbejde - sidder nemlig i lyntoget på vej til provinsen, looooong day ahead - det skriver jeg om senere, meget senere - for der sker ting og sager, som ikke skal ud i blogverdenen endnu... Hvoromalting er - så ønsker jeg dig en herlig, nærværende, frisk mandag :) 

Mindfulness udfordring dag #7 - en kop kaffe

Mindfulness handler jo om bevidst nærvær, som jeg har skrevet om før - formelle meditationer, og det bevidste nærvær i fx mit samvær med børnene, manden eller andre. Det er der mindfulness har gjort en stor forskel i mit liv. Der er også andre steder - det kommer jeg sikkert til senere i andre indlæg - hvis jeg har lyst til at dele - for meget mindfulness er meget personligt, for mig.

Men det handler også om at være tilstede når man fx spiser - spis et æble mindfuldt, eller en rosin (som vi gjorde da jeg gik til mindfulness). Det er en rigtig, rigtig god øvelse i at være nærværende når man spiser. Så gårsdagens udfordring var:

Kaffe må der til i rigelige mængder når man er småbørnsmor til tre skønne trutter
#kaffekanmanoverhovedetdrikkedetmindfuldtnårmanvirkeligtrænger?!?

For mig er både den formelle og uformelle træning vigtig, men den uformelle træning - fx spise et æble mindfuldt, er den der er sværest at huske - eller praktisere. Bruse mindfuldt er en anden øvelse, jeg laver af og til, når jeg har ro til det [og der ikke er små trutter inde på badeværelset, der hiver i forhænget, råber mor, eller laver andre ulykker der involverer vand på gulv, toiletpapir hiven af rulle eller noget]- mærke vandet på kroppen, høre lydene når vandet rammer kroppen, hovedet og mærke vandets varme - lægge mærke til vandets baner på kroppen, og den slags. Uden (!!) at tænke på andet end bare vandet. Opfatte tanker, som kommer og går, som skyer på en himmel - skyer der driver væk, og lade tankerne flyve med skyerne uden at gå ind i dem...

Gårsdagens øvelse kræver ro - ingen børn - ingen mand - ingen der kan forstyrre mig og mine tanker, så derfor laver jeg øvelsen nu hvor jeg har afleveret børnene og manden er på arbejde - og inden jeg starter på arbejde her hjemmefra :) Så here it goes....

tage stempelkanden frem - mærke, røre og snuse, 

hvad mon den dufter af?

kaffe - kaffe må der til - snuse, glæde sig til kaffen,

 jeg trænger kan jeg mærke, 

det er min første kop kaffe, jeg har virkelig set frem til den! 

Glæde!

kaffen skal males - kværnen må tages ud af skabet, hvad mon den dufter af? 

Kaffe, men den dufter sur -

 egentlig sjovt, 

den dufter surt, tænker jeg.

2½ skefuld kaffebønner i kværnen, mon det er nok, tænker jeg? 

Bønnerne dufter, posen knitrer, 

bønnerne dufter ligesom kaffekværnen lidt syrlig.

Koge vand - fylde vand i EL kæddel - 

høre lyden af vand, mærke overfladen af kæddel, og tænde for den.

Andre tanker dukker op - her roder - 

nå, nej, jeg skal lave kaffe, tænke på kaffe og 

lade tankerne flyve.

Male kaffen.

Kaffekværnen er ved at gå i stykker, 

den slukker ikke altid - 

igen tanker om vi må købe en ny - 

lade tankerne flyve - 

det er kaffen det handler om.

Dufte til de malede bønner - de dufter lidt mere af kaffe end bønnerne.

 Vand på bønnerne, duften af ny kaffe er skøn, 

snuse til dampen, glæde sig til kaffen.

Lade kaffen stå og trække, 

tankerne dukker op om arbejde, 

undervisning i næste uge - 

men skubbes væk - 

det er jo stadig den kop kaffe det handler om - 

jeg skal arbejde senere.

Se på kaffen når stemplet trykkes ned - små bobler, og 

kaffens bevægelser under stemplet lægger jeg mærke til - 

ENDELIG må jeg hælde kaffen op - duften af kaffen i koppen, men den er jo stadig for varm - 

vente, se, 

lade tankerne flyve, mærke ryggen der værker, mærke mig selv, glæden til at drikke kaffen, jeg trænger!

Den første mundfuld - nyde, smage, smage igen, dufte, se bevægelserne af kaffen i koppen, 

langsomt nærmer jeg mig bunden,

dufter undervejs, smager - mærker - 

lader være med at gå ind i alle 

de tanker der undervejs dukker op - 

lader den flyve, ligesom skyer på himlen. 

Og vender tilbage til kaffen i koppen.

kan se grumset - der laver mønstre, kan mærke hvordan kaffen virker, jeg er frisk(ere) - 

Man kan godt drikke kaffe mindfuldt når man virkelig trænger men det er svært, for det kræver at være bevidst om ikke at hælde den i skrutten og holde igen, også selvom man trænger...