Lidt om min november...

Min november har været ret intens - igen plus på flexen så jeg nu er oppe på tre fulde dage plus. Det blir vidst i ikke problem at få flexen op på 32 timer der giver mig min fjerde sommerferie uge i 2017. 

Min november har været hæsblæsende fordi

• Undervisningen startede

• Jeg har haft mange mange bolde i luften

• Jeg har forsøgt at bevare overblikket og roen hjemme. Mit nye mantra efter arbejde er derfor nu jeg GIDER ikke at have travlt med noget som helst - så alting foregår i et tempo hvor alle kan være med.

Men heldigvis har både den tredje sidste og den sidste dag i november været god ved mig - for jeg har været på tur både i mandags og Idag. Med mine studerende. 

 

Og det er noget jeg sætter umådelig meget pris på 

Og så er jeg blevet faster for tredje gang. Og så har jeg holdt hele dage med møder og så er Nissen flyttet ind :) og så og så og så meget meget mere som jeg fortæller om en anden dag. For nu skal jeg virkelig slappe af og drikke en bette rom for jeg trænger :) god onsdag aften derude. 

Lidt om novembertristesse eller mangel på samme

På min novemberliste i år havde jeg kommet til at skrive jeg virkelig ikke kan lide november. Jeg har også ved flere andre lejligheder (fx i november sidste år og året før og året før) kommet til at pippe op om at november ikke er min kop te. 

Heldigvis var der nogle gode læsere der venligt men alligevel ret eftertrykkeligt fortalte mig at det var da helt og aldeles spild af tredive gode dage. Tak for jeres tanker og løftede pegefingre ;) 

Det med spild af tredive gode dage er så rigtigt at det er svært at argumentere imod så jeg tænkte det var jo et forsøg værd (og måske på høje tid) at revidere min lidt semi negative november holdning

 

Og det lykkedes faktisk meget godt hvis jeg selv skal sige det.  November er ikke længere en hade måned. Den er nu bare en måned. Måske ik en som kommer på listen over top tre måneder jeg holder mest af. Men er heller ikke længere på en kedelig sidste plads. For sidste pladsen findes ikke længere. Det er jo spild af dage. Og måneder. 

Min Opskrift har været at være taknemmelig for al den sol der har skinnet i november. Og glædes over solskinstimerne. Og komme ud i dem så meget et fortravlet arbejdsliv tillader. Gråvejret har stadig været der. Og jeg har haft en dag spm jeg helst ville ha tilbragt under dynen da jeg savnede den idylleriske forstad nok så vederstyggeligt. Men kaffe og løbesko og en lang løbetur kunne kurere det savn. 

Kaffe og løb har i det hele taget været temaet for min november. Og måske også opskriften på at få den tristesse til at forsvinde. Jeg ved det ikke men her er ihvertfald et billede fra dagens frokostløbetur 

Lidt om mit pendlerliv

De sidste fem år har jeg pendlet fra "hjem" til "arbejde" i forskellige retninger i forskellig intensitet og med forskellige transportmidler. pendling har altså været en del af min hverdag i rigtig lang tid. Med andre ord. Det er rigtig lang tid siden jeg bare har kunnet hoppe op på cyklen og køre hjem. Når folk siger savner du ik det her med at kunne cykle hjem siger jeg egentlig mest tjoehnjae...ehrm nej...

Mit pendlerliv har budt på utallige ture over Storebælt. Det var da jeg pendlede til provinsen fra idyllerisk forstad. Så skiftede jeg job og kunne skifte lyntog ud med bil eller S-tog. Det var en utrolig lettelse for hele familien. 

Da vi flyttede fra idyllerisk forstad til BSV (byen ved sundet) købte vi en bette bil til mig. Jeg kan ikke komme fra byen ved sundet og i skoven uden st det tager flere timer. Og flere forskellige transportmidler. Det går ikke. Jeg nyder min tid i bilen. Det er vildt hyggeligt. Trafikkø gør mig ik så voldsom meget. Jeg har efterhånden fundet ud af hvilke tidspunkter jeg skal køre udenom. Der er altid kaf' i bilen om mogenen. Og P1 i radioen. Så er der ik så meget der kan gå galt ;)

Når jeg skal ind til byen tager jeg toget. Det fungerer så fint. Det er luksus at hoppe på tog slå computeren op og ordne arbejdsting undervejs. Sådan en god halv times tid. Man kan virkelig få nogle småopgaver fra hånden på en halv time. Man kan også høre radio eller strikke eller bare kigge ud af vinduet. Og gøre ingenting. Som regel har jeg den regel at jeg skal arbejde en vej enten ud eller hjem. Nogen gange begge veje (den model vælger jeg ret ofte for tiden. Der er rigtig meget på mit bord pt) 

Møder jeg sent og kan jeg køre uden om myldretiden er jeg begyndt at tage bilen. Det gir en anden følelse af frihed men især hjemturen går noget hurtigere. Er klokken mange (som den var igår da undervisningen sluttede - kl 17) er det umådelig rart st kunne klemme sig bag rattet og køre hjem. 

Men egentlig foretrækker jeg toget. Primært fordi det er godt (bedre) for mijøet og fordi jeg kan stirre ud ad vinduet efter en lang dag. Og for st komme tilbage til det med cyklen og at komme hjem. Så er det eneste tidspunkt kr jeg virkelig savner at bo tæt på arbejdet når vi er til fest. Der er det umådelig irriterende altid at skulle tænke toget med ind. Der lige der gad jeg godt at kunne cykle hjem...

Lidt om twinse-kærlighed

Igår aftes tog jeg dette billede. Pigerne sad i vores seng mens jeg gik i bad og Storemusen læste bog for mig. 

Efter først at ha diskuteret hvem der skulle sidde med ipadsi i et stykke tid, og næsten komme op at skændes om det blev de enige om at den skulle ligge lidt på hvert ben - sådan ca halv halv agtigt - så satte de sig tilrette. Sådan her. Op ad hinanden. Med fødder der er i kontakt med hinanden. For det fysiske - altså den nære kontakt med hinanden - som de gennem hele deres liv har haft, først i maven, så i tremmesengen, så gennem et sprog og lyde ingen andre end dem selv ha kunne forstå og siden hen gennem sprog og leg. Men deres bånd er også altid kommet til udtryk når de har skulle dele pladsen foran tv'et. Helst op ad hinanden. Gerne med arme eller ben slynget ind i hinanden. 

Jeg elsker at se hvordan de er knyttet til hinanden. Det rører mig helt dybt inde i mit hjerte. Sådan for alvor. Og jeg håber virkelig for dem at deres relation og forhold til hinanden er noget der varer ved og opbygges helt op i deres voksen liv. For hold fast hvor må det være rart altid at have en tryg base ved sin side. Som man kan regne med og stole på. Som ved hvordan men har det og kan forstå en. Også helt uden ord. 

Lidt om undervisning og sån....

I dag starter anden halvdel af efterårssemesteret og det betyder at vores kursus starter i eftermiddag.

Jeg glæder mig rætti rætti meget. Faktisk. Jeg sys undervisning er sjovt, udfordrende og udviklende. Det gode ved mit nye job som jo sket ikke er nyt mere (når man har været der i plus to år kan man ikke tale mere om nyt job...) er jeg stadig får lov til at undervise. Jeg har ansvar for et kursus plus et lille niche-fagområde. Og så er jeg også blevet bachelor-projekt koordinator...

Ja, jeg smykker mig med titler ;)

Men vigtigst af alt - er faktisk - at hvor jeg på gammelt job kun underviste, vejledte og førte vores studerende op til eksamen (og var på tur, ret ofte faktisk) har jeg her på "nyt" job også gang i udviklings, evaluering og lidt forskningsarbejde.

Den kombi er jeg svært tilfreds med.

Jeg skal ikke ud og undervise fuld tid igen. Det gider jeg ærlig talt ikke, for så mangler jeg alt det andet sjove, som projekterne giver mulighed for. Men samtidig "betaler" undervisningen også halvdelen af min tid (lig med jeg ikke skal finde financiering for den del af min tid...) - sådan er det at være ansat på Universitetet. Find dine egne projektmidler, eller skrid (ikke formuleret sådan, men sådan er realiteten når basisbevillingen falder igen og igen). At kun dem med projekter og fuld financiering får lov til at være her.... Det er både fedt men kan også være virkelig stressende, at man skal bevise sit værd, tænke projekter - få nye ideer - nye forskningsprojekter hele tiden (mere eller mindre ihvertfald) Tænke frem - hvad har jeg af midler fremadrettet - hvornår skal jeg have nye projekter. Så jeg ikke er underfinancieret. Det går nok i en periode, men jo ikke altid.

Det er ikke noget jeg tænker til dagligt, men af og til fylder det mere end andre gange. Lige nu fylder det mere igen - og det er ikke fordi jeg er underfinancieret, men undervisningen giver mulighed for at læse artikler, og når jeg læser artikler får jeg ideer til nye (egne) projekter. Og lige det - er det fedeste ved mit job, og argumentet for jeg ikke skal tilbage til fuld-tids-undervisning. At jeg kan tænke projektmageri ind over undervisningen eller omvendt. Det er lige derfor jeg har fundet min hylde her (det troede jeg også med gammelt job, se lige her...) - men hylden sidder helt rigtigt, indtil videre ihvertfald :) og det er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for :)


Glædelig mandag derude!

Lidt om en alt for kort weekend.

Idag på vej hjem fra folk og røvere spurgte jeg pigerne hvad de gerne ville ha med på madpakken i morgen

Eeeeejjjjj er det allerede mandag i morgen. Vi bil holde fri sammen med dig var svaret. 

Weekenden har med andre ord igen været aaaalt for kort og hverdagen kalder igen. Eller hvis man nu skulle vende det om - vi må gøre hverdagen lidt mere hyggelig de næste uger indtil ferien og se om der ikke kan snige sig nogle korte dage ind så vi kam får hygget igennem på den måde. 

Jeg elsker at bruge tid sammen med mine tre trutter og manden min. Jeg elsker der bare er tid til at være sammen og finde ud af hvad man har lyst til sammen. Weekenderne er særlig gode til den slags. For i hverdagen er der alligevel  en del praktisk der skal ordnes... 

Weekenden der netop er ved at slutte har bidt på tre rætti gode ting. Igår fik vi besøg af farmor - virkelig dejligt og super skønt. Vi svømmede i går eftermiddags og Idag tog vi til Bellevue for at se Fok og røvere. Jeg kan godt fornemme at femte gang er ved at være nok (i et kedeligt voksen perspektiv) Måske vi skal holde en bette pause næste år. Eller finde en anden ny juletradition. For når vi har ser flok og røvere kan det bli jul og vi kan holde jul med ro i sindet. Tænk den Forestilling har kørt i 35 år. Det er vildt. 

Nu er der absolut ro på bagsmækken. Alle trutter sover og har gjort det i et godt stykke tid. Jeg vil kaste mig i sofaen om ganske snart. Inden vil jeg dog lige ordne et par praktiske gøremål. For så kan min uge starte med ro i sindet. 

Glædelig søndag aften derude :) 

Lige inden forestillingen gik igang - vi lytter til Kardemomme melodien :)

Lidt om gråt novembervejr...

Shit manner jeg er udfordret af min egen udfordring med at holde af november når vejret er gråt som det har været størstedelen af dagen idag og igår.

Solen gør så godt, jeg tænker ikke over tristesse eller andre ting, som måske ikke ligefrem er super positive. Solen holder de her tanker væk, bilder jeg mig ind. Solen holder mig igang, gør glad, gør godt og gør positiv. Tåge, gråvejr og klamhed (fugt i luften) gør det absolut modsatte.

Så i formiddags da jeg satte mig i stolen hos frisøren i gammel by savnede jeg gammel by helt vildt. Savnede Storemusens klasse, savnede forældrene, savnede børnehaven, savnede naboer, savnede alt ved gammel by. Det er ren føle-føle følelser. Fornuften ligger et eller andet sted gemt bag tågen, der dog lettede lidt her i byen ved sundet hen over frokost. Men der er stadig ingen sol. Nu er det bare lysegråt uden for. Ihvertfald ikke blåt. Eller solskin. Hrmf...

For taler fornuften om gammel by....
så savner jeg naboerne, ja - de var simpelthen så søde. Men jeg savner jo ikke omgivelserne fra vores gamle lejlighed.
Jeg savner Storemusens klasse - men jeg savner ikke det faktum at de har 7 forskellige lærere i 1. klasse, og selvom SFO'en tilbød et hav af gode aktiviteter, er der meget mere ro og leg i ny SFO og ny skole. Der er bevægelse i timerne og ikke i pausen og den slags min fornuft sætter utrolig stor pris på.
Jeg savner børnehaven - men jeg ved inderst inde at det skift vi har givet Tiller og Tuller har været det bedste vi har kunnet gøre for dem. For den nye børnehave har nogle andre rammer og en anden tilgang til børnene som har fået det bedset frem i vores piger.

Så når fornuften taler som oven for, så er det slet ikke så slemt. Men når vejret er gråt, får føle-føle tankerne lov tli at fylde (og det må de også gerne, men de må ikke skygge over mit humør og mine mundviger).

Så føle-føle tristessen blev delvist besejret af at jeg var i gammel bys mega lækre Irma, købte småkager, gløgg og andre lækkerier, derudover har jeg holdt halvdelen af dagen fri (jf. frisørtid) og lige om lidt, snører jeg løbeskoene og løber ud til sundet for at kigge ud over vandet, løbe i fred og blive blæst igennem. Og så henter jeg børn, stinkende, svedig men glad. For løb gør glad, også når det er trist november gråvejr.

Jeg trænger til kaffe - en ornli' balje - og så må jeg hellere komme tillbage til undervisningsforberedelsen :) hvor jeg netop opdagede jeg kan huske mere end jeg troede fra sidste år! Glædelig onsdag derude!

Lidt om weekenden der gik

Weekenden var god ved os - Ligesom jeg havde håbet på da jeg skrev indlægget om at ramme sofaen i fredags. Tempoet var langsomt og vejret var godt. Ren win win :)  

Fredag aften gik med film og ingen strik. Jeg var simpelthen for træt til at rumme andet end film - så sådan blev det. Vores fredags tradition er pizza og fredagsslik - og selvom jeg pralede med ingen tv og internet den anden dag så er der som bekendt ingen regler uden undtagelse. Så i fredags spiste hele familien pizza i sofaen mens vi hyggede os med Sprinter-serien på Ramasjang. (To ting pizza og sofa that is - der ellers sidst skete da manden var i USA i februar. For vi spiser a l d r i g foran fjerneren...). Her sad vi så indtil vi kl 19 fandt fredagsslik og Disney frem. Sofahygge så det basker. 

Lørdag morgen var fyldt med rigelige mængder strik og kaffe. Som billedet bevidner ;) det man hverken hører eller ser på billedet er at børnene havde gang i den bedste leg og der på den måde virkelig var fred i hytten til mor-tid og voksen snak. Så dejligt. 

Kaffe, strik, morgenmad og langsom lørdag

Udover strik, kaffe, børneleg, indkøb bød lørdagen også på opkastende barn og svømning (heldigvis var ørle børle blevet hjemme fra svømning... for der var lidt ugler i mosen eller rumlen i maven,...) og igen sofa strik hygge om aftenen - fornemmer man temaet her - l a n g s o m  w e e k e n d.

Søndag blev mine bange november anelser (jf. dette indlæg) gjort helt og aldeles til skamme, efter tågen havde lettet  og efter frokosten gik med endnu engang vinterklargøring af haven. Åhhhhh, jeg elsker den have. Det er så hyggeligt at trisse rundt derude, samle blade sammen, lægge dem i rhododendronbedet (jeg satser på det ikke blæser i det hjørne, og bladene blir liggende...) og lave planer om hvad der skal ske med vores fine men lidt for pensionistede have. Første skridt var at save lidt i trold-hasselen. Ikke helt ned (bevares) - men bare lige lidt grene i bunden. Tuller var med i savningen - med en fin børne-størrelse-håndsav vi fandt i garagen, og meget bekymret om at vi ville finde egernlort under træet, for vi har et sødt lille egern i haven... Vi fandt heldigvis ingen lort under træet. Men vi sikrede os nok trolde-hasselgrene til dekorationer de næste mange år frem. Hvis I mangler nogen derude, sig lige til, ing?!

Så weekenden var god ved mig og os, og indtil videre har både mandag og tirsdag vist sig fra sin allerbedste side - børn der hjælper og går til hånde, madpakker der bliver smurt til rette tid... tøj der bliver lagt frem om aftenen og alle de ting vi arbejder på for at gøre hverdagen lidt mere spiselig.

Glædelig tirsdag derude!  

Lidt om Folk og Røvere tid...

I dag ved aftensmaden udbrød Storemusen med glæde i stemmen - jeg glæder mig allerede til næste weekend ... Fordi farmor kommer? Spurgte jeg. Nej var svaret - fordi vi skal to gode ting i weekenden. Jeg glæder mig til lørdag, for det er svømmedag, og til søndag, fordi der skal vi se Folk og Røvere fra Kardemommeby. 

Det er efterhånden en dejlig tradition vi har fået os der - for fire år siden, da Storemusen var 3½ var vi inde og se Folk og Røvere første gang, sammen med bedsteveninden L. Vi fik Tiller og Tuller passet og tog Storemusen med til Bellevue - året efter var vi også afsted... bare os tre. Tiller og Tuller blev passet... I 2014 var Storemusen afsted med Storegruppen i børnehaven og sidste år, som led i positiv pædagogik (vi var opdragelsesudfordret for et år siden) var vi alle fem afsted. 

I år, tager vi altså igen afsted alle sammen. Manden mener at de tre gange han har set Folk og Røvere er nok, så i år tager vi Farmor med. Jeg får på en eller anden måde aldrig nok af den der fald på halen humor. Jeg tror jeg glæder mig lige så meget som børnene til at gense Kasper og Jesper og Jonathan, at høre sangene, synge med, klappe og se pigerne glæde sig.

Tiller har proklameret hun tager sin Papegøje med, den købte hun (og de to andre også) fra deres sparepenge da vi havde set teater. Så mon ikke alle tre papegøjer (jeg mener tøjdyrene og ikke pigerne #tøhø) får sig en på opleveren når vi skal se Kardemommeby næste weekend?

Så nu tæller vi dage ned - til næste weekend. Noget jeg ellers ikke rigtig gør, for der er som bekendt flest hverdage - og jeg holder umådelig meget af mine hverdage. Men ingen regel uden undtagelse - så jeg glæder mig allerede nu til næste weekend. Fem (hver)dage to go :)

Glædedelig søndag aften derude :)

Lidt om at lande på sofaen

Så er weekenden startet og hvor er det dejligt og tiltrængt. Hvorfor spørger du? 

Jamen here it goes... 

Jeg må erkende jeg ikke har kunnet finde sengen i den her uge. Og det er dumt. Rætti rætti dumt. Jeg har først ramt hovedpuden og dermed sengen omkring kl 22.15 og sover så jo først omkring kl 22.30 og når vækkeuret så ringer kl lidt over halv seks så blir jeg træt. Virkelig træt. Syv timer er bare ikke nok til mig. Og jeg må sige jeg prioriterer min morgen yoga mere end en halv times søvn. For den blide start på dagen er mere værd en d tyve minutter mere søvn. 

Det med madpakkerne har slet ikke fungeret i den her uge. Jeg har en ambition om at smøre de hersens madpakker efter aftensmaden når vi alligevel er igang med oprydning. Så oaser det fint med at pigerne kan gå til hånde. Det lykkedes i onsdags. Mandag kom jeg sent hjem. Tirsdag ligeså og igår (torsdag)  var jeg til møde om indskrivningen på skolen og ramte matriklen kl 21.15 hvorefter madpakkerne blev ekspederet.  Og idag er det fredag og dermed pizza dag. Og der skal ikke smøres madpakker. 

På den måde har ugen og søvn-overskuddet fået ben at gå på. Jeg er virkelig træt og glæder mig til at strikke ærme 1 videre i aften. Bare hænge på sofaen sammen med manden og benene oppe og lave så lidt som muligt på så lang tid som muligt. Det blir temaet for weekenden tror jeg. Jeg skal kun nogle småting som at plukke de sidste æbler fra træet inden frosten gør det over med dem for alvor. Jeg skal svømme med tøserne i morgen. Og det betyder også en svømmetur for mig. Jeg skal sidde på sofaen - drikke kaffe og te - være sammen med pigerne og manden og gå tidligt i seng. Ikke så meget mere. 

Ha en dejlig weekend derude. Over and out herfra :) 

Lidt om seriøst meget kaffe og løb

Marens kop hjælper mig igennem dagen idag...

Seriøst manner, hvad skete der lige over på den anden side af det store vand?! Dagen idag har allerede budt på seriøst meget kaffe, for at holde "det" ud. Samtidig har jeg også løbet en bette tur, for at afhjælpe en virkelig stor trang til at "lave en Maude".

Morgenløb hjalp også lidt på dagens humør...

Hold da op et resultat - jeg er helt tom af ord... Jeg håber virkelig at s a m a r b e j d e blir det nye sort, for det trænger verden til!

Lidt om min yoga praksis

Yoga og meditation er efterhånden blevet en ret integreret del af min hverdag. Jeg har pippet op om det ved flere lejligheder her på bloggis. Hver morgen kl 05.40 når jeg lige har sundet mig over vækkeuret har vækket mig står jeg op ruller min yoga måtte ud på det knagende stuegulv og stiller telefonen ind på en yogaklasse fra yogavivo.

Jeg sætter virkelig stor pris på mine stille og langsomme morgener. Det er luksus. Luksusen består for mig i at jeg har en halv times tid "mig tid" hvor jeg ikke skal være noget for nogen inden morgentravlheden sætter ind med bad, morgenmad, vække børn, gøre dem klar og afsted til hhv skole og børner. Men også at jeg ikke skal forholde mig til nogen til noget andet end bare mig og være med det der er. 

Den regelmæssige yoga og meditationspraksis har hjulpet mig over det her kropslige dyk jeg skrev om den anden dag. En anden ting jeg har lagt mærke til er at meditationerne i løbet af nul komma fem kan blive dybe, den dybe meditation udløser en finurlig glæde i maven lige der hvor min glæde altid plejer at sidde. Noget jeg sætter umådelig meget pris på. Så ud over mig tid giver yoga og meditation ro i krop og sind som på en eller anden måde fungerer som et anker i en af og til fortravlet hverdag. 

Hvis man nu har fået en umådelig stor lyst til at prøve kræfter med meditation og yoga så har yogavivo en gratis prøvetid på 7 dage. Der er en del begynderprogrammer også så anbefalingen er hermed givet videre ...  

PS. Det er ikke et reklame indlæg det her. Jeg er bare glad for mange af de yoga film der kigger på yogavivo. 

Lidt om det med uden internet og tv.

Vi opsagde vores tv og internetabonnement den 1.7.2016. Vi skulle flytte og vidste ik om vi kunne få fiberforbindelse og hurtigt net (og tv) i byen ved sundet (ja så meget på landet bor vi nu). Vi flyttede som bekendt midt i juli og har egentlig klaret os fint med telefonernes 4g net siden. 

Manden og jeg har begge sat datapakken op og så kørte det. I starten tænkte vi en del over det med ingen fjernsyn. Der manglede ligesom et eller andet. Men tv'et kom aldrig op i stuen (vi har kælder i det nye hus med gildesal. Og der står tv'et nu). Tv pakken savner vi ikke. Pigerne ser ramasjang og ultra på computeren med telefonerne hanket op som hot spot. Men vi har levet fint uden tv. Vi har købt afgang til enkelte tyske kanaler. Og streamer dem.  For det er vigtigt for mig at pigerne ser lidt tysk tv så de på den måde får mere tysk ind ad den vej. 

I august og september brugte manden og jeg tiden uden ved vores lille bålfad. Og snakkede mange lange snakke. Nu er snakkede flyttet ind i sofaen mens tv'et stadig er meget lidt tilstede. Vi ser få programmer fra DR's hjemmeside. Streamer lidt men er under hele taget blevet mere kritiske på hvad det er vi egentlig ser. Sjovt hvad tvungen tv fri gør ved ens vaner og ved ens kritiske sans :)

Og pigerne. De savner ik tv (ok løgn. De savnede det virkeligt i starten...og vi savnede det i den grad i ulvetimen... og de har savnet at kunne spille uden en forældre der kom rendende for at sige der er snart ikke mere spille tid i telefonen for idag) pga den begrænsede mængde data på vores telefoner har der været iPad fri og telefon spillefri zone her hjemme i meget meget lang tid. Primært fordi det jo æder en del af den data vi har på telefonen. Det har tvunget dem til at lege sammen - finde på gode lege sammen og være sammen. 

Det har også tvunget os til at være lidt mere kreative i ulvetimen. For parkering foran tv var ligesom ingen mulighed. Så vi har været sammen. Snakket. Læst bøger. Pigerne har leget (det har de faktisk gjort aller mest. Leget altså) og igår kom så vores nye 4g mobil abonnement. Og dermed er der ikke længere det store behov for at begrænse adgang til det trådløse - men jeg tænker vi fortsætter vores selvvalgte ret så restriktive adgang til tv og telefonspil. For det alternativ vi har oplevet her de sidste måneder har virkelig været godt for os alle :) 

glædelig lørdag aften derude :)  

Lidt om det med novembergråvejrshumør

I mit indlæg fra den 1.11. om ting jeg glæder mig til i november kom jeg til at nævne at jeg synes november er grå og trist og det er en slags "30 dage der bare skal gå". Jeg har også pippet op om det allerede sidste år - så det med gråvejrsnovember ligger lidt dybt forankret i mig... Men der kom fluks en række søde kommentarer om hvor hyggelig november egentlig er, og det der satte mine egne tanker mest i perspektiv var det er spild af måned og spild af tid, ikke at kunne lide 30 dage... det er jo ret mange dage, faktisk. Forskellige indlæg i blogland gav november en anden lyd - læs fx Mettes indlæg, eller Malins indlæg. Så fine beskriver de to skønne damer at november er andet end 30 nuancer af grå som jeg havde gjort her på siden.

Og det er som om novembers gråvejr har læst med - for siden jeg trykkede på udgiv har solen skinnet hver.eneste.dag. og i skrivende stund har jeg udsigt til den skønneste blå novemberhimmel. Der var endda frost på græsset (og på bilruden) i morges - se, så er november jo slet ikke så slem. Solskin i november gør altså rigtig godt!

Så jeg vil bestille mindst en times solskinsvejr (gerne mere) hver dag. Så kan jeg godt hoppe med på vognen om at november er dejlig. For ja, november er faktisk en måned hvor jeg lader lidt op til decemberhygge. Ofte tænker jeg - nu er der kun tre uger til julehyggen for alvor sætter ind (omend vi allerede har hørt julemusik i bilen op til flere gange). Plus, med hver dag der går af november, er der en dag mindre til den 22 december hvor dagene bliver lysere igen ;)

Jeg vil gøre mig ekstra umage med at gøre de ting som er gode for mig i november. Og huske på at man kan hygge, strikke, løbe i solskin (og regnvejr) i november når mørket sænker sig over byen ved sundet.

Nyd solskins-november-torsdagen.
 

Lidt om det at have haft stress

For to en halv år siden gik jeg ned med flaget. Det eneste jeg kunne var ligge på sofaen og være ked af det - af andres velmente omsorg fik jeg bævrende hage og tårefyldte øjne og til sidst gik intet mere. Jeg gik til lægen der sygemeldte mig strax. Først i 14 dage så i fire uger, og så havde jeg en utrolig langsom arbejdsopstart over 2 måneder, som jo som (måske) bekendt endte med at jeg skiftede arbejde - væk fra pendleri og hen til kort afstand til arbejde og andre opgaver. Det reddede mig - i den grad - og jeg er stadig meget taknemmelig over at den mulighed blev til for mig :)

Jeg havde ondt i kroppen. Summen i højre arm, kunne tabe ting med især højre hånd bare sådan lige. Havde ondt i nervebanerne ved højre kraveben. Var sur og ked af det. Havde ingen lunte. Havde hjertebanken. Var meget lydsensitiv og kunne ikke overskue særlig mange ting. Jeg var glemsom. Kunne ikke huske fagbegreber. Havde meget, meget let til tårer, og små ting kunne virke meget uoverskuelige... Og mange andre "småting" kunne jeg krydse af på stresslisten. Der skal jeg aldrig hen igen.

Det var ikke rart. Jeg har skrevet om min lange seje vej tilbage (Du skal scrolle helt ned hvis du vil læse om vejen tilbage, der er mange, mange indlæg) til et anderledes mindre stresset hverdagsliv på bloggen her, jeg pipper stadig op om det af og til, for jeg vil nu hvor hele den del af mit liv og er kommet lidt på afstand gerne være med til at bryde det tabu jeg stadig oplever der er omkring det emne - jeg har selv følt en stor flovhed på det plan. 

Jeg kan sige jeg kan bedre lide mit nye jeg end mit gamle jeg. Mit nye jeg er mere lig den jeg gerne vil være for manden og børnene og for mig selv vigtigst af alt måske. 

Men stressen har sat sine spor i min krops hukommelse. Der skal ikke meget til før nogle af de velkendte stress signaler dukker op igen. Måske fordi jeg har arbejdet meget (men ikke over 40 t/uge - ) men så fordi der er arbejdsopgaver der fylder mentalt (eksempelvis mangel på vejledere til bachelorprojekter = ting jeg ikke alligevel kan gøre noget ved...kinda-things). Så blir jeg ked af det og bange. Lige nu arbejder jeg med at rumme min krops hukommelse på det punkt. Rummer hjertebanken og kortluntethed som en reminder om "gamle dage", og kommer flux ind i en rytme af mere rummelighed, og mere meditation, mere yoga og mere fokus på at det er vigtigt og dejligt at sidde i sofaen og ikke lave noget om aftenen eksempelvis. Fokus på ting der gør mig glad, som jeg skrev om i starten af oktober, fokus på at børnene hjælper til hjemme, som jeg skrev om den anden dag - alt sammen ting der skaber en (bedre) balance i mit liv.

Mon kroppens hukommelse en dag bliver så dårlig at den glemmer at minde mig om hvordan jeg en gang har haft det? På en eller anden måde kunne det være rart, for jeg synes jo mit nye jeg er den jeg er nu. Jeg er jeg og nu er nu :)

Glædelig onsdag derude!

I november glæder jeg mig til...

Jep, så nåede vi november - synes stadig jeg rent mentalt flagrer rundt midt i oktober - der jo i den grad fik ben at gå på. Nåede nærmest ik at blinke før oktober var pist borte.

November er for mig ofte en lidt grå måned, en måned som på en eller anden måde "bare" er en slags appendix - eller noget der skal overstås. 30 dage, der bare skal gå, før julehyggen sådan rigtigt sætter ind. Jeg glæder mig til jul - men det må jeg skrive om en anden dag - for jul er i december, vi er nået til november i mine lister over ting jeg glæder mig til.

I november vil jeg således
# løbe to gange om ugen mens det er lyst. Lys gør godt - og jeg trænger (jf. oven for - om at november er en grå måned).
# dyrke yoga og meditere hver morgen, og gerne også hver aften. Som minimum en gang om dagen - for det gør virkelig godt og lander mig det helt rigtige sted.
# udnytte vintermørket og gå tidlig i seng.
# arbejde mindre i weekenderne - med arbejde mener jeg ik rigtig arbejde men mit hjemme-arbejde. Jeg vil sidde på sofaen, strikke og drikke kaffe i november. Bum.
# Strikke mere - fx strikke 1½ ærme af min Høstjakke, for så kan den nå at blive færdig.
# Strikke mit halstørklæde "Simpel trekantet halstørklæde" færdig
# Grine mere - og droppe den der sure fold mellem øjenbrynene - tænk hvis den blev siddende en dag...
# Nyde eftermiddagene med pigerne. Vi er inde i en god stime med spil og hygge og te når vi kommer hjem
# starte på undervisningen igen - og levere noget ordentlig noget af slagsen...
# Nyde solen når den er der - gerne iført løbesko. jf. punkt 1.

I oktober havde jeg en række rigtig gode ting på min liste. Blandt andet og måske vigtigst af alt efterårsferien. Hold fast vi holdt en dejlig en af slagsen. Godtnok startede den med bræk og opkast, men fire dage i sommerhus gjorde godt. Meget godt endda. Oktober startede med en lille svip-tur til Helsinki med arbejde. Det føles som meget lang tid siden. Turen var dejlig - og jeg skrev mig bag øret - at når programmet til workshop alligevel kræver afrejse dagen før så må det næste gang også indebære en fridag - for jeg blir nødt til at bruge tid på turisteri når muligheden byder sig :) Ugen op til efterårsferien havde jeg drøn travlt på arbejde - vi fik sendt en god og gennemarbejdet ansøgning afsted, men det holdt hårdt. Så det med tempoet på arbejdet og sætte det ned holdt ikke helt, synes jeg. Jeg arbejder på at holde tempoet nede, og har pladret nogle afspadseringstimer af på "mig tid" "hente børn tidlig tid" "aflevere og hente dage" og den slags - og nydt at jeg har mulighed for det. I efterårsferien fik jeg strikket Tullers Catriona jakke færdig, fik monteret knapper og skiftet knapperne på Tillers model.Samtidig belv jeg igen bevidst om hvor godt yoga og meditation gør mig - og fik virkelig rykket på den front. Så jeg nu mediterer dagligt. Ahhhh! Det skyldes egentlig primært at kroppen igen fortæller mig at jeg har haft for travlt #detvidstejegegentliggodt... Så det arbejder jeg lige lidt på, ing?!

Sidste år i november havde jeg de her gode ting på min liste... Vigtigst af alt - er måske de der 32 timer, som jeg nu har været på i et år allerede :)