I søndags eller hvornår det var kom udmeldingen fra Statministeren. Universiteterne skal som udgangspunkt først åbne i fase fire.
f.a.s.e.f.i.r.e.
Enkelte dele kan åbne 8.juni. Noget allerede 18. Maj. Men min forskning kommer ikke i den kategori. Desværre på en eller anden måde. For jeg savner nu at se mine kollegaer, og sludre hen over en kop kaffe eller som en kollega sagde over zoom i dag:
det med hele tiden at skulle skrive mails og ringe er efterhånden lidt stift - det er da meget nemmere lige at smutte ned ad gangen og spørge, hvordan var det nu det var, hvad var det vi aftalte? Og jeg er så enig. Jeg savner de små snik snakke hen over kaffekoppen - vores diskussioner om det ene og det andet over frokosten - eller netop som den gode professor sagde oven for - bare lige at spørge hvordan var det nu det var?
Her er en liste over de ting jeg savner ved mit "gamle" arbejdsliv:
Pendlertiden om morgenen, min tid i bilen eller toget - eller cyklen for den sags skyld, som var min tid, udelukkende min tid. Tid hvor jeg ikke skulle forholde mig til andet end mig selv. Jeps, så navlepillende er jeg.
Kaffesniksnakken om løst og fast
Min gode kollega L der underviser på samme uddannelse som mig - og som er præst. Jeg hørte hende forleden på FB i en video om udeskole - og hendes stemme fik savnet til at blusse op. Det er jo ikke fordi jeg er synderlig tæt med hende - hun har kant, jeg har kant - kanterne mødes, kanterne slibes, men det er netop i en dyb respekt for hinandens forskelligheder, at vi har det hyggeligt og sjovt sammen.
Kollegaerne som jeg er tæt med. Søde N, og J. og særligt skønne M. Jeg har holdt morgenkaffemøder med de tre med jævne mellemrum, for at høre hvordan det står til - for at snakke hen over kaffekoppen og for at se dem. J og M mødte jeg på skolen den anden dag, da jeg var taget derop for at printe (det må vi godt, med chefens tilladelse). Det var simpelthen så hyggeligt.
Savner mandagsmøder, kaffemøder, og sektionsmøder som ikke udelukkende holdes online, men som holdes i vores lounge. MEN når det så er sagt havde vi en "vis mig dit hjem kollega" i dag til kaffemødet. Hvor vi tog hinanden med rundt i haver, i stuer og i udsigter. Noget som vi jo ellers A.L.D.R.I.G. snakker om (hen over kaffekoppen) så på den måde er vi alle kommet lidt tættere sammen, når vi nu er hjemsendt, i 62 dage, eller hvor lang tid det nu har været...
Så når jeg rammer sommerferien den 4/7 - og har holdt mine mange ugers ferie - så den 10/8 når jeg møder frisk og veludhvilet - må jeg møde på kontoret igen. Det bliver verdens dejligste dag :)