Da vi skulle vælge Tiller og Tullers ETA i form af kejsersnitsdato og den 13. april blev bragt på banen, var jeg aldrig helt rigtig i tvivl - naturligvis skulle mine pigers og hans fødselsdag være den samme.
Og siden har vi fejret fælles fødselsdag nogle gange eller tre. Vi fejrede en to års fødselsdag sammen hvor vi kørte ned og holdt dagen sammen. Et år senere kom et diamantbryllup som blev holdt ikke på dagen men dagen før. Og også her blev den fælles fødselsdag markeret med kærlighed og omsorg fra mine bedsteforældres side.
Og i år var atter en fælles fødselsdag - denne gang en rund en af slagsen hvor min dejlige bedstefar på dagen - altså den 13 april havde inviteret familie og venner til 90 års fødselsdag. Også her blev det italesat at det jo ikke kun var en halvfems års dag men også en 2 x 7 års fødselsdag. Igen med kærlighed og omsorg blev vores to trunter fejret.
Så da jeg øver mig i det der med taler - så tænkte jeg - det er en god anledning til at sige tak. Tak for alle de oplevelser vi har haft sammen - min bedstefar (og min bedstemor forstås) og jeg. Det var ferierne i påsken, “min faste plads” altid ved siden af min bedstefar. Det var haven hvor han med stor tålmodighed lod mig tøffe rundt og smage på hele køkkenhaven. Det var at vi da vi var små blev enige om at han blir 100 år. Og så meget mere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar