Farvel vuggestue

Idag har Tiller og Tuller sidste dag i vuggestuen - Farvel Månestuen, du har været fantastisk omsorgsfuld og fyldt med rigtig gode oplevelser for pigerne. Vi kommer til at savne dig, og er glade for at vi kun lige flytter lidt længere ned ad gangen, for så kan vi jo godt stikke hovedet ind engang imellem og sige god morgen og god dag :)

Jeg var til overleveringssamtale med Tiller og Tullers pædagog i formiddags. Og det var en rætti' rætti' god samtale. Vores piger er selvstændige, kan rigtig meget selv, og er så klare til børnehaven. Så når de kommer tilbage til insitutionen efter påsken, så har jeg lige pludselig tre - som i t.r.e. (!!!) børnehave børn! Hvor vildt er det lige?!

For tre måneder siden snakkede jeg med selvsamme pædagog om hvornår de skulle starte i børnehaven - og der tænkte jeg - de er klar nu, send dem (endelig) afsted nu. Men jeg er glad for jeg ikke sagde det højt. For de er vokset i løbet af de sidste to måneder, både fysisk og mentalt. Deres sprog har udviklet sig så meget - og jeg kan lige pludselig virkelig se, at børn altså har godt af at gå i vuggestuen indtil de blir tre - og ikke alt det her 2,8 år-pjat - for at gøre plads til mindre børn.... (og spare penge, for de små børnehave børn betaler jo stadig fuld vuggestue takst, men 'kræver' lige pludselig meget mindre personale!! Det er ikke ok, synes jeg nu, hvor jeg jo har prøvet og set på mine egne børn, hvor stor en forskel to måneder gør...og som pædagogen sagde, to eller fire måneder er altså rigtig meget i et lille barns liv...).

Nå men så nu skal de altså gå hos Remolise og N. på Kometstuen - og mandag efter påske starter vi, bare lige to timer, og så tager vi hjem igen. Jeg kan mærke jeg lige skal snakke med dem om - at det jo er to piger, der er tvillinger, som gerne må lave ting sammen - de behøves ikke nødvendigvis blive skilt ad, fordi de jo også er individer, og ikke 'kun' tvillinger, og (nok) pjatter sammen (som de ellers gør når de spiser sammen). For som søde P. sagde i dag 'de er virkelig afbalancerede, og ingen dominerer den anden'. Og når jeg så hører en (højt formuleret) tanke som 'individer' 'tvillinger' 'pjat' 'skille dem ad', så det er min største bekymring lige nu hvordan jeg mon fortæller dem, at de ikke er så'n nogen der skal skilles, for de har det altså godt i hinandens selskab! Men jeg er sikker på det nok går, for det plejer det jo, ik sandt?!

Nu vil jeg så drage ud i verden og hente mine tre trutter, og give pædagogerne på verdens bedste Månestue en 'Tak fordi I har passet så godt på os'-gave, og så ellers holde weekend, og påskeferie :) Så hvis der er lidt stille på bloggen de næste dage, så er det fordi vi holder fri, alle fem. God weekend, og god ferie :)

Farvel Januar - vi kommer ikke til at savne dig

for vi har i den grad været underdrejet - presset - og haft syge børn, at det bare ikke er sjovt mere. Idag er jeg hjemme med to halvskrantende trunter; der har været hjemme siden i onsdags. Først med far og nu på anden dagen med mor her. Jeg har ikke engang lyst til at skrive, hvor træt jeg er af det - jeg tror umiddelbart godt man kan fornemme det, læser man igennem vores januar.

Nårgh, men altså igår kom jeg til at snakke med manden [ok, kom til og kom til - vi snakker faktisk sammen ret tit...] - Altså, vi kom til at snakke om, det er jo også trunternes første vuggestue vinter. Så det er nok derfor de i den grad blev ramt af vuggestue pesten... De startede jo i maj sidste år. Vi kom til at huske tilbage på storetruntens første vinter i vuggeren for tre år siden - og hun var altså også syg - HELE tiden. Ikke med feber, men derimod med øjenbetændelse. Det er jo også en festlig sag at have besøg af - sådan ca. hver anden uge. Så det der med syge børn, hører nok bare til det med vuggestue. Og her er det så en vigtig forskel - dem med single-børn, har kun ét barn der bliver syg - os med twins, har så to der kan blive syge - på skift, og (som nu) sammen. Så jeg tror også det er derfor at januar har føltes særlig hårdt at komme igennem. 

Så jeg regner stærk med at februar bliver fyldt med solskin, raske børn og ro til at skrive ph.d. lidt mere færdig, og søge (lidt) jobs ved siden af. 

To eftertænksomme trunter, der sikkert spekulerer over hvilket legetøj de nu skal sprede hvor...  Der laves iøvrigt mad ;)

12-12-12

Bare fordi...

Sneen ikke er ryddet
På cykelstien tager vi
Bussen til og fra stationen
Og går derfra til børneren.
Vi går forbi postkontoret
Der er træer med lys i
Og blomster på broen.
Vi går forbi
Juletræet på torvet
Der er lys i.
De er tændte.
Undervejs synger vi
Julesange
Eller kardemomme sange
Bare fordi vi har lyst
Og det er sjovt.
Vi snakker om det vi
Ser på vejen, og vi kigger
På vinduer i hovedgaden
Bare fordi
Sneen ikke er ryddet,
og vi tager bussen til stationen
Bare fordi
vi har lyst og tid
Bare fordi
det er en god dag
Bare fordi
jeg elsker mine børn :)

og så ramte hverdagen os

Først vil jeg lige sige - hvis du vil læse et indlæg om sprudlende overskud og sukkersød hverdags tutelut, stop (!!) her og find et indlæg om vores efterårsferie... STOP omgående med at læse! her i dette indlæg er underskud, træthed og efterårsregn agendaen... For hverdagen har ramt os - med dens fulde kraft... snottede næser, hostende børn, trætte børn, børn der hænger på mor og far og (ikke mindst) regnvejr!

Starten efter ferien har været hård for os alle. Pigerne var lige kommet i en rigtig god soverytme - de sov til kl. 7 om morgenen, så hele ferien sov vi længe. Karoline kan endda efterhånden sove til kl. 7.15 :) dejligt. Tiller og tullers eftermiddagslure blev også længere og længere - her kører vi (og har altid gjort det) efter devisen - søvn avler søvn, så hele efterårsferien havde vi faktisk friske børn - hele dagen.

Det tog - hmmm - to hverdage at pille dette søvnoverskud af, og konvertere det til et underskud! Pigerne sover simpelthen for lidt (især til middag). Så når jeg henter dem kl. 15.30 er de trætte. Henter jeg dem senere - fx kl. 15.45 (så vi først er hjemme kl. 16.20 eller sådan - inden cykeltrailer er pakket med børn osv.  blir klokken desværre mange) - så hænger de slet ikke sammen mere. Aftensmaden skal aller-aller senest serveres kl. 17.15 for ellers sker der en kollektiv nedsmeltning, og ALT er umuligt. 

Vi forsøger efter bedste evne at indhente den forsømte søvn i weekenden - hvor tiller og tuller raskvæk sover godt to timer, nogen gange tre - mod de knap 1½ i vuggeren. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere deres elendige søvn i vuggestuen, andet end at spørge til hvordan de sover (de har jo skilt dem ad, fordi pædagogerne mener de sover bedre selv); om der er for meget larm (børnene sover sådan cirka midt på legepladsen) eller hvordan... 

Det omskiftelige vejr har så samtidig fået snotnæser og hosteriet frem igen - det var lige forsvundet.... Øv hvor efteråret har ramt os. Hosteriet - holder så børn og voksne vågen om natten - så vi er kollektive trætte herhjemme, og glæder os til weekend. Nu har Opa og onkel L. lige har meldt deres ankomst. Det er faktisk dejligt - det betyder 'ønsk en aftensmad' og hygge for både børn og voksne!

At skille sine twins (del 2) - institutionsdelen

Som lovet kommer her del to af beretningen om, vores holdning til at skille sine twins ad... dette indlæg handler udelukkende om institutions-livet. Hvis du vil vide hvad vi gør i 'fritiden' må du læse her.

Ida og Matilde går i vuggestue (i den samme institution, hvor også Karoline går). Og det er et meget bevidst valg. Vi har bevidst valgt dagpleje fra - de kan sikkert en hel masse - men der er hovedsageligt disse grunde til at vælge dem fra:

Antallet af børn - jeg mener helt klart at to børn mere ud over Ida og Matilde er for lidt. Jeg er klar over det giver en ro, men vi vurderede de havde mere gavn af vuggestuen

Sygdom - hvad så hvis gæstedagplejen kun har plads til en - så skal vi aflevere tre (!!!) steder - og det fungerer jo slet ikke...

Bøvlet ved at aflevere flere steder end bare ét...

I vores institution er der kun én vuggestuegruppe, så de bliver af gode grunde ikke skilt ad - det ville de så heller ikke være blevet, hvis der var flere grupper... Og hvis institutionen mente de vidste bedst, og ville skille dem ad, så ville vi nok have valgt noget andet.... For os handler det om deres tryghed i hinanden, som af nogle fejlagtigt bliver tolket som 'afhængighed'...

I det daglige og i indkøringen, har vi virkelig gjort enormt meget ud af, at de ikke skiller Ida og Matilde ad, med mindre det sker i dialog med os (mest i starten, og dog - nok også stadigvæk...). I starten sov de i samme tvillingebarnevogn, men hen over sommeren oplevede de i vuggestuen at de to høns forstyrrede hinanden når de skulle sove. Så der blev de skilt ad - det skete i dialog med os. Hjemme sover de stadig i samme vogn når de sover til middag - og det fungerer fint. Her er det sådan at når den ene vågner tidligere - så sover den anden altså også dårligere og kortere. I vuggestuen sover de generelt dårligt. Så lige nu overvejer vi (igen) at opfordre dem til at lægge dem i samme vogn (evt. vores tvillingebarnevogn)... Ellers er de sammen i løbet af dagen... Vuggestuen laver små-udflugter med børnene, og skiller dem på den måde i aldersmæssigt. Her er det jo smart at have to der er lige gamle, så kommer de jo automatisk i samme gruppe. Men for os handler det om deres indbyrdes tryghed - og den er der helt klart, og har stor betydning for deres trivsel. Det oplever vi ikke så meget i det daglige - det følger jo bare med i 'Ida og Matilde'-pakken. De er gode sammen. Leger, hygger - driller - og sådan, sammen og hver for sig..., men når der er sygdom in da house, og den raske kommer afsted og væk fra sygdommens arnested, kan pædagogerne godt mærke, at 'den anden' ikke altid synes det er lige sjovt. Især når sygdommen varer længere... Men vores pædagoger er enormt søde, og super opmærksomme på den 'ene' hvis den 'anden' er væk, så tit kan de tage pyldret og 'ked-af-det-hed' i opløbet. 

Når valget kommer til børnehaven, og senere skole - må vi se tiden an, men som udgangspunkt skal de være sammen - med mindre der tegner sig et mønster, hvor den ene dominerer, eller de får 'roller' som fx jeg henter altid madpakken til os to, eller jeg er den der er bedst til matematik, og laver alle opgaverne eller hvad ved jeg noget i den stil...