fredag den 27. februar 2015

blev lige nødt til...

at styrke mig på to ordentlige glas rom i går aftes. For nu er jeg ved at være så langt med afhandlingen, at en dato for forsvaret ligger (næsten) fast. Og det krævede sin mand (kvinde) at erkende - at jeg virkelig, som i v i r k e l i g er tæt på vejs ende. Det er på en og samme tid enormt dejligt og virkelig angsprovokerende.
Den gode rom, som jeg købte til mig selv, og gav Professoren (og min vejleder) i gave den dag han blev professor 

Jeg havde jo for omkring et års tid siden nærmest sluttet fred med mit sind om, at jeg aldrig skulle få afleveret den afhandling, for da jeg stadig underviste i provinsen og samtidig blev syg af pendleriet blev jeg nødt til at finde ting jeg kunne gøre mindre af. Og her røg afhandlingen altså i svinget. Og det havde jeg det faktisk ok med. Da jeg i efteråret skiftede job og fik muligheden for at skrive videre på afhandlingen var det jo intet mindre end fantastisk, men nu hvor afleveringen nærmer sig - kan jeg mærke jeg lige skal synke - at det faktisk er rigtigt at jeg 1) afleverer og 2) forhåbentlig bliver Ph.d. i friluftsliv. Det er simpelthen så vildt og fantastisk - og jeg bliver så glad, rørt og endnu mere glad af at tænke på det. Jeg nyder følelsen af glæde, i fulde drag - og bliver pisse stolt!!!

Den glæde og tilfredsstillelse er så stor, og en (desværre) lidt uvandt størrelse at jeg lige skal vænne mig til tanken, følelsen og stoltheden over at være nået så langt. Så igår fik jeg ordrer af min søde, søde vejleder om at nyde det - og drikke rom* til aftenskaffen.
Sød mail fra vejleder om at jeg skal glæde mig og drikke rom :)

Så nu sidder jeg her, retter omslaget igennem, der faktisk er mere end halv færdigt - og nyder den fuldstændig fantastiske følelse af at være tættere på at aflevere afhandlingen end nogensinde før.

* vi har nemlig begge en svaghed for god rom.

tirsdag den 24. februar 2015

Den skønneste weekend

Når man som jeg virkelig knokler en vis legemsdel ud af bukserne på arbejde, er det virkelig vigtigt at weekenderne 1) er hyggelige og 2) giver mulighed for at lade op.

Og den her weekend, der netop er gået var virkelig en af de bedre i lang, lang tid. Dem der læser med her regelmæssig vil vide, at vi har været udfordret med to styk næsten fire årige terrorister, der nok bedst af alt kan karakteriseres som vores egen - helt personlige - lokale terrorcelle (læs om ballademagerne her, her og måske også her...). Så af og til har vi virkelig kigget på hinanden, (manden og jeg that is) og i vantro rystet på hovedet og tænkt, og måske også sagt højt til hinanden: shjit manner, der er lang tid til mandag, hvor der igen indtræffer fred og ro på arbejde... Sådan var det ikke denne weekend - jeg må skynde mig at sige, vi altså også har haft skønne weekender... så det skal ikke kun være sur bøvs det hele.... Men denne, der lige er gået, kommer også i kategori - skøn weekend :)

Lørdag tog vi i legeland. - et lille (!) hyggeligt (!!) sted i Grøndalshallerne ved Bellahøj, som virkelig er et sted som gør alle ens virkelig ikke særlig positive holdninger om legelande til skamme. I den grad. Jeg måtte erkende, at min egen (lidt - ok hånden på hjertet, nok mere meget) negative holdning til selvsamme sted (uden at have været der iøvrigt, snakker vi om forudindtagethed - jep, det er mig...) blev vendt i løbet af et splitsekund, hvor jeg så pigerne lege og hygge sig, og efterhånden storsvendende løbe rundt, kravle op og ned - og.så.videre. De havde en fest. Så vi indlagde en is-pause, spiste lidt af vores medbragte mad og hyggede. Det var virkelig en super god lørdag.

Søndag fortsatte hyggen. Efter en tidlig frokost pakkede vi bilen og kørte op til 'mors arbejde', hvor der er verdens (måske) bedste naturlegeplads, med masser af legesager der udfordrer både det vilde og det stille - og hvor man kan vippe, hoppe, hygge og - tada - spise pandekager og drikke varm kakao/kaffe (hvis man ellers tager de rette remedier med - og det havde vi. yay). Vi sad i en lille shelter/legehus og hyggede og lyttede til regnen der stille begyndte at sile ned. Det var simpelthen så hyggeligt!!

Og det er i øjeblikke som disse - og når jeg tænker på weekenden, nu her hvor jeg ikke på nogen måde kan få det resultatafsnit til at hænge sammen... et resultatafsnit jeg burde sidde og skrive på nu i stedet for at blogge (overspringshandling big time)  - at jeg bliver glad. Helt nede i maven, så glad at alt andet bliver lige meget, så glad at jeg tænker - det her giver mening - så glad at jeg glemmer vores to ballademagere, og tænker, det er nogle skønne børn vi har fået os her, som man faktisk har lyst til at bruge meget mere tid sammen med*. Så mere af den slags weekend, tak!! Vi trænger! Virkelig, big time.

* Det lyder lidt somom jeg ikke har lyst til at bruge tid sammen med mine børn. Sådan mener jeg det ikke, men vi har bare haft så mange konflikter med de her to piger (og havde det også tilsvarende med Storemusen da hun var næsten fire - det havde jeg bare lykkeligt glemt), at man engang imellem virkelig har lyst til at forlade den synkende skude, og råbe røv af alle og alt og tage et sted hen uden konflikter, hvor man kan høre sine egne tanker, og ikke altid 'brandslukke' :)

fredag den 20. februar 2015

Der er virkelig stille

her på bloggen...

Jeg ville bare lige sige: Jeg lever stadig. Har bare haft mandeinfluenza (ja jeg har været så syg jeg ikke engang har kunnet holde til at se halv-eller-hel-dårlig formiddags tv.- og mandeinfluenza er ikke sådan at spøge med. skal jeg hilse og sige! Grunden til jeg ved det var mandeinfluenza er at jeg var y n k e l i g - ikke bare lidt men virkelig, så meget at jeg bad manden om at lade bilen stå, så jeg kunne hente/bringe i bil - for jeg kunne ikke overskue at hente eller bringe børn på cyklen...)

Og nu hvor jeg er rask igen. Ser mit liv sådan ud: 
#afhandling og mere #afhandling...
Tidsplanen for afhandlingen - lige nu er jeg nået til resultaterne, jeg starter diskussionen på mandag...

Så jeg blogger mindre (læs slet ikke) for jeg får dårlig samvittighed over ikke at skrive på omslag når jeg jo burde arbejde og ikke blogge. Plus at jeg om aftenen virkelig er fuldstændig baldret....og absolut ikke gider at skrive noget som helst til nogen. 

Over and out herfra. 

mandag den 9. februar 2015

Fødselsdagsweekend

I lørdags kom min bror med sin familie på besøg - for at fejre Storemusens 6 års fødselsdag, og for at være sammen med os. Det var en rigtig hyggelig weekend.

Eftersom deres børn står noget tidligere op end vores tre 'Melboller' fik jeg en sms omkring kl. 10 lørdag morgen at nu var de her om ca 20 min ;) vi havde netop pakket morgenmaden væk, og var så småt ved at komme op i omdrejninger, men jeg nåede ikke min daglige træning og andre småting måtte også vente.

Det var jo det skønneste vejr, omend det var koldt - så eftermiddagen om lørdagen blev brugt på legepladsen mens Fætter B sov lur, og min bror stod for madlavningen. Total skønt. Det er hyggeligt at have besøg af min bror og hans familie. Især når de blir og sover, for der var tid til voksensnak, vin, is, og kager om aftenen. Også selvom vi i går (søndag, that is) stod op - sådan rigtig stod op, med morgenmad und alles kl. lidt over syv. Dét er tidligt, for os, for vi plejer at dangdere den i weekenden med Ramasjang, langsomme morgener og morgenmad sådan ca kl. 8.30. Men da kl. var ni var alle i tøjet og vi var nærmest klar til at tage på legepladsen. Og shit manner, dagen bliver lang på den måde, men man får selvfølgelig også mere for sine weekendpenge med en tidlig morgenstart. Så igår nåede vi hele to ture på legepladsen, plus en Disney-film inden aftensmaden. Og det er store ting for os.

Så nu venter en ny uge - forhåbentlig en hel uge med raske børn, for sidste uge var Tiller hjemme fra tirsdag over middag og ugen ud. Og forhåbentlig også med børn der sover igennem, for jeg trænger. For siden mit indlæg om søvn for en uge siden, har jeg ikke sovet igennem. Der har været meget vågne børn, hver nat. Og jeg kan efterhånden virkelig mærke trætheden helt ind til knoglerne. Samtidig er jeg ret meget bagud på både undervisningsfronten og omslags-fronten, så jeg trænger både til raske børn og søvn. Så her er der ingen vinterferie til børnene i denne uge, vi gemmer de sidste feriedage til når jeg har afleveret min afhandling. For at slippe den nu, mens gryden er i kog, holder bare ikke. Så ohøj, nu skal der skrives/læses og skrives lidt mere. Over and out herfra!

fredag den 6. februar 2015

Nu med en 6årig i husstanden

Det føles godt og helt anderledes at være seks år, mor. Det var Storemusens morgen-kommentar ovenpå en helt og igennem fantastisk dag igår.
Søde R og Storemusen med alle de fine tegninger fra Børneren :)
Hun vågnede tidligt - for hun glædede sig så meget til at pakke gaver ud. Men måtte vente heeeelt til kl lidt over syv hvor vi alle var samlet om morgenbordet med fødselsdagstog, fødselsdagslys, boller og sang. Hun fik gode gaver - og blev gladere og gladere - så da vi fik sendt Tuller afsted i børneren* dækkede vi bord til det store børnehave rykind - Storegruppen var inviteret og med dem kom yndlingspædagog U og R. Børneren (7 børn og U og R) kom kl lidt over halv ti og der gik ikke mange minutter før der var leg over det hele. Togbane - dukker - spil - over hele hytten, men da vi skulle til at spise pizzasnegle, pølsehorn, rosiner og vindruer, muffins og drikke saft blev alt ryddet op, og flokken samledes om bordet. Sang sang for Storemusen, råbte fem stille og et højt hurra, og Storemusen fik sit hæfte med 21 tegninger (en fra hvert barn på stuen). Lidt over kl. 12 kørte børneren afsted igen, og vi var os selv, og der var tid til at prøve rulleskøjterne, og se på alle de andre gaver i ro og mag.
Vi gør klar til fødselsdagsryk-ind

Bessemand kom kl. 14 og jeg kunne smutte ud i verden og hente Tuller hjem til fødselsdagskage-spisning, hygge, leg, og lassagne. Det var virkelig en hyggelig dag. Storemusen var ihvertfald super glad - og så lykkelig over endelig at være fyldt seks år, så nu er hun den ældste på stuen :)

Det er vildt at tænke på, at vi har været forældre i seks år, og at det er seks år siden hun kom ud til os. Der er sket så meget - og hun er så absolut skoleklar (hun fik så mange rosende ord med på vejen i børnehavens skole-paratheds-samtale - så vi kan være stolte!!) - og hun er klar til at komme videre i livet, og er klar til nye udfordringer som skolen (forhåbentlig) kan give hende... Så om lidt under tre måneder hedder det farvel børnehave og goddag SFO! 
Sådan ser man ud når man er stolt, glad og 6 år :)

* hun var så rimelig utilfreds med at skulle afsted alene. Tiller er syg i g e n og måtte blive hjemme m Storemusen og mig. 

mandag den 2. februar 2015

Lidt om det med søvn

For knap 1½ år siden skrev jeg et indlæg om søvn. Jeg deltog i en mindfulness udfordring - hvor man hver dag i 28 dage fik en ny udfordring serveret i sin indbakke. En af udfordringerne var at reflektere over om man får søvn nok. Du kan læse mit indlæg om min egen søvn her.

Meget har forandret sig siden jeg skrev indlægget. Til det bedre faktisk. OG det er dejligt. For det første og nok det vigtigste har jeg jo skiftet job. Jeg arbejder nu i byen i skoven, en køretur på normalt 25 min fra den idylleriske forstad. Jeg pendler også ind til byen af og til - en tur der kan gøres på 50 min fra dør til dør.

Så på den måde er det blevet nemmere at sørge for at jeg faktisk får de 8 timers søvn jeg har behov for, for jeg skal ikke længere så gudsjammerligt tidligt op!!. Da jeg gik ned med stress og var sygmeldt blev jeg igen bevidst om hvor vigtig søvn var/er. Jeg gik i seng når jeg var træt. Og det var tit inden kl. 22. I løbet af efteråret har jeg så slækket lidt på det med at gå tidligt i seng igen, men vidste egentlig godt det var et skåplan. Så i løbet af januar tog jeg tyren ved hornene og gik i seng lidt før kl. 22 - slukkede lyset senest 22.15 og har på den måde næsten i en måned fået tæt på 8 timers søvn hver nat.

Og sikke en forskel det har gjort for mig!!

Der er stadig vasketøj der skal hænges op. Der er stadig fjernsyn, der er træning, der er snak med manden, der er Ipad osv. men de ting betyder ikke længere jeg ikke kommer i seng. For nu prioriterer jeg min sengetid. For jeg har lært at jeg...
- har mere overskud efter 7½ timers god søvn
- sover bedre og falder hurtigere i søvn
- mærker mig selv meget bedre
- drikker mindre kaffe
- drikker mere te
Så nu passer jeg min sengetid - for man får det faktisk godt af at sove - mange vil måske sigte, det er jo ikke raketforskning, men nogle mennesker (inkl. mig selv) skal jo nærmest tvinges til deres egen lykke...Så jeg kan klart anbefale at passe sin sengetid, man får det virkelig godt af det :)

God nat og sov godt, eller nowed ;)

I februar vil jeg...

En ny måned er startet. Og det betyder jo traditionen tro en liste over ting jeg gerne vil nå/gøre - noget jeg vil gøre mere af noget jeg vil gøre mindre af og en status på den forgangne måneds aktiviteter...

I februar vil jeg:
# indsende artikel 3
# være mere end halv færdig med mit omslag på afhandlingen
# fortsætte med at være nænsom mod mig selv - det gør virkelig godt!!
# hygge mere med børnene, og arbejde på at vores familietid er god tid.
# hygge om storemusen, der har fødselsdag om tre dage og holde den skønneste fødselsdagsweekend for hende
# levere god og inspirerende undervisning
# strikke min skønne alpaca trøje færdig (jeg mangler et halvt ærme) og starte noget strik til trutterne
# nyde at dagene bliver længere, lysere og at foråret forhåbentlig er på vej :)

Januar er gået rasende hurtigt. Hverdagen overhalede os som altid inden om, efter en skøn ferie. Og arbejdet tog os med storm, toppet af halsbetændelse vol, 1, 2, og 3. Så hvordan gik det med at nå målene fra januar...?

Artikel #3 blev heller ikke indsendt i januar, så som the never ending story er den at genfinde på februar listen. Den har ikke ligget stille min søde vejleder og 3. forfatter på artiklen har gjort sit til at den nu er næsten klar til indsendelse. Jeg mangler at gøre nogle få ting - vi skal snakke om endnu et par ting, og så skippes den afsted. Jeg har kan sætte et stort og fedt flueben ved at have godt gang i ph.d.ens omslag. Teoriafsnittet ligger færdigt som first draft og i skrivende stund skriver jeg på metodeafsnittet som burde være færdigt i første udgave her om nogle få dage. Jeg er lykkedes rigtig godt med min off-line tilværelse, og når jeg har været online, så har det været et bevidst valg. Og det er SÅ fedt. Jeg har trænet en del, men nåede aldrig de 80 km løb. Jeg besluttede mig i løbet af den første uge, at den der 80 km challenge ikke var noget for mig, for den forvandlede min træningslyst til en sur pligt - men det er jo også en værdifuld erkendelse :) vi har haft skide mange konflikter med børnene i januar - så det med hyggen har været så som så - men vi har fejret mandens fødselsag, og jeg har genopdaget værdien af søvn ;) Så alt i alt må jeg sige, jeg lykkedes med at gennemføre en stor del af sagerne på listen i januar :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...