Når man er på barsel med twins

Lad mig sige det med det samme - det er absolut ikke en daseferie, at være på barsel med tvillinger, det er hårdt arbejde, men der kan også blive plads til sjov og ballade, hvis man har babyer der er med på den slags. Eller sådan var det ihvertfald her i huset, det var et stort arbejde, men der var også plads til sjov og ballade...

Her et udpluk af de ting jeg fik tiden til at gå med - bare rolig det var ikke hver uge jeg lavede ALLE de her ting, helt grundlæggende havde jeg to-tre 'fri'dage, hvor jeg bare var hjemme, og to dage om ugen hvor jeg havde aftaler, for ellers tror jeg, jeg var blevet en smule skør i bolden:

Mødregruppe: Da pigerne var vel 6 uger eller så'n startede min mødregruppe. Det var en mødregruppe med udelukkende singletons, godtnok flergangsfødende men jeg var den eneste med to babyer. Det var sunderen der havde sammensat gruppen, efter den klassiske mode: 1) du skal være flergangsfødende og 2) du skal bo forholdsvis tæt på de andre...
Lad det være sagt med det samme - det var ingen success: Det var simpelthen for stressende for mig..., det handlede nok primært om kemi, men samtidig var jeg også lidt presset, over at skulle amme to styks stakket op med puder osv., mens 'de andre' sad og drak kaffe mens de ammede ved bordet. Jeg følte mig lidt utilpas, og det tror jeg pigerne kunne mærke, så de var også utilpasse når vi var afsted til mødregruppen. Efter - tja, ca. tre gange skrev jeg en sød sms til pigerne om at jeg ikke kunne overskue at mødes med dem mere, og droppede min mødregruppe... Note to the self her: hvis du skal noget 'ude i byen' men hjemme hos nogen, tag din ez2n pude med, selvom den fylder meget er den guld værd!!

Tvillingemødregruppe: Sunderen havde tilbudt mig en tvillingemødregruppe i mit område, men der var bare ikke liiiiige nogen med tvillinger da jeg havde født. (det var derfor jeg takkede ja til en singleton mødregruppe i første runde). Så da pigerne var fem måneder eller så'n fik jeg (endelig) en tvillingemødregruppe. Nogen vil måske mene det er lidt sent, - og det er det i og for sig også, men hyggeligt det var det. De andre to damer havde twins der var ftf, og to måneder yngre end Tiller og Tuller, men der er alligevel rigtig mange ting vi kunne snakke om, og der er hjælpende hænder, man er jo ligesom i samme båd. Her var 'truckeramning' også noget der blev praktiseret i stor stil. Og der er forståelse for man er 'sweaty twin-mom', der ikke har været i bad, eller hvor 'ting bare roder'...Så får du tilbuddet 
er anbefalingen her fra: tag imod det... :)

Barslende veninder er intet andet end fantastisk, især når man er så heldig at have to super gode veninder der er på barsel samtidig med en. Mine barslende veninder havde en fantastisk forståelse for 'det at have twins' så vi mødtes tit hjemme hos mig, - især i starten hvor jeg synes det var lidt uoverskueligt at trille rundt med Teutoniaen for at mødes hjemme hos dem, for at sladre, drikke kaffe og hygge. Da pigerne var lidt ældre, og jeg havde en vis rutine i at være mor til to babyer, kom jeg en del ud til dem også, drak kaffe og hyggede, men vi trillede aldrig tur med barnevognen, det kunne jeg simpelthen ikke overskue, alene af den grund - tænk hvis de vågnede samtidig og var skrup-sultne. Dobbeltamning egner sig simpelthen ikke under åben himmel!!

Svømning kræver en hjælper, for man kan jo af gode grunde ikke være én om to babyer i vandet. Jeg var så heldig at have en hjælper under hele min barsel. Jeg gik (og går stadig) til svømnig fra pigerne var 4 mdr. og det har været et fast (dejligt) holdepunkt i min barselshverdag. I starten da jeg stadig fuldt ammede, blev den ene gjort færdig i en fart, ammet - og spist af, imens den anden langsomt fik tørt tøj på og blev nusset lidt om - og så var det 'den andens tur' til at spise sig mæt, og så var det ellers bare om at trille hjem med to sovende børn! Svømning er en meget intens måde at være sammen med baby på. Så trænger du til god kontakt med bare én af dine tvillinger, se om du ikke kan finde en hjælper som dine babyer er trygge ved. Det er en fantastik ting at gøre, både for dig og dine børn. Læs iøvrigt mere her om mine erfaringer angående svømning med twins...

Ida, mig og Matilde dykker - for selvfølgelig kan man dykke med to børn på én gang ;)

APA, efterfødselsgymnastik kun for tvillingemødre var nok verdens bedste koncept, med verdens bedste underviser Else. Her var altid hjælpende hænder, smil, sladder, tvillingesnak, forståelse, og bare hygge. Her laver man gymnastik ca 2/3 del af tiden (hvis man ikke lige ammer - og her er der sørget for hele to ez2n ammepuder, eller skifter babyer, eller kommer til at snakke) og de resterende 1/3 af tiden er der snak om forskellige (tvillingerelaterede) emner! Jeg ved jeg gentager mig, men det var SÅ godt, og betød helt vildt meget for mig! Mit hold var fantastisk, og jeg mødes stadig med nogle af apa-damerne til frokost i byen så'n indimellem...

Så ja, barsel med tvillinger er hårdt arbejde, men der er også plads til at have det hyggeligt, og tage ud i verden med klapperen og børn, hvis man vel og mærke har børn, der gider den slags!

Svømning med én tvilling - erfaringer

Jeg har gået til svømning med mine piger, både med Karoline og også med Ida og Matilde. Karoline synes det var ok sjovt, men blev aldrig sådan rigtig super-duper glad for det. Ida og Matilde derimod har altid synes det har været en fest - og en af de store fester endda.

Jeg startede med at svømme med Ida og Matilde, da de var 4 mdr. Af gode grunde kan man jo ikke svømme én mand (m/k) med to børn. Så jeg havde en hjælper med - første sæson var farmor hjælperen, anden sæson en god veninde, J., der var gået på efterløn. Tredje sæson (som er igang nu) har jeg ingen hjælper, så her er gode råd dyre, eller er de?!

For jeg går alene til svømning, med en tvilling, og så skifter jeg fra gang til gang - jeps - alenetid for mor og barn, fuld fokus, som i 100 %  - som i ren (!!) kvali-tid. Imens er far hjemme med store prinsessen og medtvillingen... Og lad det være sagt med det samme: Hold fast, hvor er det dejligt!! Det kan varmt anbefales, eftersom man når man går til baby/småbørns svømning har enormt intens kontakt med 'svømmeren'.

Så kan 'man' jo sige - jamen har du ikke det (altså fuld kontakt med svømmeren) når du har en hjælper med? Jo - da, mine hjælpere var super søde, og også gode, og havde god kontakt med børnene, men skulle have en hjælpende hånd (grundet usikkerhed ved situationen) af og til. Medhjælper J. udtrykte det meget klart - det er enormt grænseoverskridende at dykke med et 'fremmed' barn (hun havde heller aldrig gået til svømning med børnebørn eller andre børn/babyer). Det gjorde jeg mere eller mindre tit havde et kvart øje på medtvillingen... Så sammenlignet med hjælper/ikke hjælper - så er ikke-hjælper, alenetid med én tvilling klart at foretrække!!
Jamen hvad så - græder den anden tvilling ik når du tager medtvillingen afsted til svømning? Nej!! For på en eller anden måde har de fundet ud af, idag er det min tur. Dvs. den tvilling, hvis tur det er, ved idag skal jeg svømme - medtvillingen blir hjemme og 'beder' ikke engang om at komme med. Ret fantastisk synes jeg :)

Så hermed er rådet givet videre... Tag ud at svømme (eller andet) med kun én tvilling. Det giver så meget glæde og trivsel hos både mor og børn.

At skille sine twins (del 2) - institutionsdelen

Som lovet kommer her del to af beretningen om, vores holdning til at skille sine twins ad... dette indlæg handler udelukkende om institutions-livet. Hvis du vil vide hvad vi gør i 'fritiden' må du læse her.

Ida og Matilde går i vuggestue (i den samme institution, hvor også Karoline går). Og det er et meget bevidst valg. Vi har bevidst valgt dagpleje fra - de kan sikkert en hel masse - men der er hovedsageligt disse grunde til at vælge dem fra:

Antallet af børn - jeg mener helt klart at to børn mere ud over Ida og Matilde er for lidt. Jeg er klar over det giver en ro, men vi vurderede de havde mere gavn af vuggestuen

Sygdom - hvad så hvis gæstedagplejen kun har plads til en - så skal vi aflevere tre (!!!) steder - og det fungerer jo slet ikke...

Bøvlet ved at aflevere flere steder end bare ét...

I vores institution er der kun én vuggestuegruppe, så de bliver af gode grunde ikke skilt ad - det ville de så heller ikke være blevet, hvis der var flere grupper... Og hvis institutionen mente de vidste bedst, og ville skille dem ad, så ville vi nok have valgt noget andet.... For os handler det om deres tryghed i hinanden, som af nogle fejlagtigt bliver tolket som 'afhængighed'...

I det daglige og i indkøringen, har vi virkelig gjort enormt meget ud af, at de ikke skiller Ida og Matilde ad, med mindre det sker i dialog med os (mest i starten, og dog - nok også stadigvæk...). I starten sov de i samme tvillingebarnevogn, men hen over sommeren oplevede de i vuggestuen at de to høns forstyrrede hinanden når de skulle sove. Så der blev de skilt ad - det skete i dialog med os. Hjemme sover de stadig i samme vogn når de sover til middag - og det fungerer fint. Her er det sådan at når den ene vågner tidligere - så sover den anden altså også dårligere og kortere. I vuggestuen sover de generelt dårligt. Så lige nu overvejer vi (igen) at opfordre dem til at lægge dem i samme vogn (evt. vores tvillingebarnevogn)... Ellers er de sammen i løbet af dagen... Vuggestuen laver små-udflugter med børnene, og skiller dem på den måde i aldersmæssigt. Her er det jo smart at have to der er lige gamle, så kommer de jo automatisk i samme gruppe. Men for os handler det om deres indbyrdes tryghed - og den er der helt klart, og har stor betydning for deres trivsel. Det oplever vi ikke så meget i det daglige - det følger jo bare med i 'Ida og Matilde'-pakken. De er gode sammen. Leger, hygger - driller - og sådan, sammen og hver for sig..., men når der er sygdom in da house, og den raske kommer afsted og væk fra sygdommens arnested, kan pædagogerne godt mærke, at 'den anden' ikke altid synes det er lige sjovt. Især når sygdommen varer længere... Men vores pædagoger er enormt søde, og super opmærksomme på den 'ene' hvis den 'anden' er væk, så tit kan de tage pyldret og 'ked-af-det-hed' i opløbet. 

Når valget kommer til børnehaven, og senere skole - må vi se tiden an, men som udgangspunkt skal de være sammen - med mindre der tegner sig et mønster, hvor den ene dominerer, eller de får 'roller' som fx jeg henter altid madpakken til os to, eller jeg er den der er bedst til matematik, og laver alle opgaverne eller hvad ved jeg noget i den stil...

Ammevejledning - en trin for trin vejledning

- hvis du har brug for at vide hvordan jeg ammede mine piger. Jeg ammede fuldt i 5½ mdr. og faktisk indtil sidste dag med min elskede ez2n ammepude.
OG NEJ (!!!) der kommer ikke noget billede, da amningsbilleder af især amning af tvillinger er super-duper private. Så ikke engang min dejlige Bo fik lov til at fotografere særlig tit (det har jeg så fortrudt lidt siden hen - men hormonella var jeg dengang!)

Men her er så til gengæld et dejligt billede - som betyder enormt meget for mig <3

Så sådan gjorde jeg - både om natten og dagen

1) Pigerne lagde jeg på hver sin side af mig ovenpå en stofble. Så kunne jeg løfte dem op på ammepuden uden hjælp, når jeg var ammeklar og monteret med ammepude :) Stofbleen droppede jeg da pigerne var  var lidt ældre, og var blevet nemmere at løfte op uden stof-ble.
2) Jeg sad midt på sofaen på en skåpude - sådan sad jeg godt synes jeg. SÅ havde jeg ez2n ryg-puden i ryggen, og jeg lagde et tæppe over knæene. Ammepuden blev monteret med stroppen, så den sad fast; og jeg proppede pigernes dyner under hver sin side. På den måde var ammepuden stabil. Tit havde jeg fødderne på en lille hynde.
3) Nu kunne jeg løfte først den ene og så den anden op på ammepuden, og lægge dem til en ad gangen.
4) Jeg bøvsede dem enkeltvis når de havde spist.
5) Så blev de skiftet og lagt til (samme bryst) igen efter samme procedure.

Jeg havde et sindrigt system med en elastik om ammebh'en som mindede mig om hvor hvem havde spist sidst - så skiftede jeg fra gang til gang.

Og til sidst - ja mine piger var fuldstændig synkrone - det blev de fra dag 1, den første måned vækkede vi dem hver 3 time, og herefter lod vi dem styre deres sult selv, med den modifikation at den der vågnede først bestemte 'spisetiden'. Mere herom i et senere indlæg.