Jeg synes jo lige vi har sagt farvel og på gensyn i 2018 til januar - og nu kan vi næsten sige det samme til februar, for de sidste 28 dage fik virkelig ben at gå på.
Februar har været kort, lys og venlig - og det skyldes ikke mindst den ferie der lige var et kort men godt intermezzo i travlheden - og også et venligt vink med en venlig vognstang om at ferie gør godt - særligt når jeg holder det sammen med dem jeg holder af.
Februar lærte mig:
At strik stadig gør underværker for en fortravlet krop. Strik får mig ned i gear - og samtidig har jeg fået øjenene op for små strikke projekter. Som fx sokker eller pulsvarmere, små overskuelige projekter som jeg nemt kan sidde med, som ikke kræver alverdens koncentration, men som egentlig bare går rundt og rundt.
At min krop nok var mere anspendt end jeg lige gik og troede - for de her fem fridage fra arbejde virkede lidt som at slå i en pude - som i - jamen, nu havde jeg lige lært at komme ned i gear så skulle jeg på arbejde igen. derfor har jeg også holdt en enkelt fridag midt i sidste uge, jeg har generelt arbejdet ufattelig lidt - og sådan kommer det også til at fortsætte resten af marts. For nogen skal jo bruge alle de fleks timer jeg har oparbejdet....
At jeg hverken kan gøre til eller fra med den vandskade - men at jeg bare kan tage det oppe fra og ned, og at det ikke nytter at panikke med jævne mellemrum, for det tager den tid det nu engang tager at tørre en milion liter vand i beton.
I morgen drager jeg til Ålborg for at afholde det fjerde ud af fem møder i projektopstartsfasen, onsdag er det allerede marts, og foråret begynder sådan kalendermæssigt ihvertfald. Haven strutter med erantis, krokus og vintergækker - og jeg glæder mig til at tage hul på endnu en ny skøn måned.
Over and out herfra.
Mestendels håndholdt hverdags-mor-blog - der indeholder store og små tanker om vores hverdag med tvillinger og storesøster
mandag den 27. februar 2017
fredag den 24. februar 2017
Lidt om vilde uger og glæde
Ugen har været vild. Som i virkelig vild.
Vi har haft de bedste møder i Svendborg, Lyngby og igår i Haslev. Jeg har igen knoklet en vis legemsdel ud af bukserne men det er med en hel anden ro i kroppen.
Jeg afleverer børn. Jeg henter dem. (Når jeg ik lige er til aftenmøde) men der er tid på arbejde og jeg bestemmer næsten selv hvad jeg gør hvornår ;) idag brugte jeg for eksempel en god halv time iført løbeskoene og brugte tiden ude i skoven
Da jeg løb blev jeg overmandet af en dyb dyb glæde - og taknemmelighed over alle de ting der bare er gået godt her de sidste måneder.
Møderne i den her uge er fløden i kaffen, er prikken over i et - det der virkelig gør jeg er glad.
Kurset der gik godt
Eksamener der blev afholdt
Undervisning blev leveret
Og så lige vandskade der også bliver håndteret som det kommer
Alt i alt går det altså meget godt :)
Jeg er så taknemmelig - glad og virkelig klar til weekenden. Over and out herfra :)
torsdag den 23. februar 2017
Lidt om vandskaden, del 4: nye huller og stoppede huller
Her går det meget godt :) så det er vel på tide med en bette kort status på den uendelige historie om huller i rør, og andet drypværk...
I mandags holdt vi et rigtig godt møde med Fugtmanden - der samtidig også sendte en svada afsted tilelendige VVS'ere - det viste sig nemlig, at de hverken havde givet besked til Fugtmand, eller taksator om deres bøvl med at finde hul nummer to - så det var manden (som i min husbond) der i en mail til taksator spurgte til hvad der siden vvs' besøg var sket - hvortil taksator blot svarede med et stort ? og anvisning om at slukke for vandet asap i det omfang vi kunne...
Fugtmanden lagde også plan for opbrydning af bryggers - det kommer til at ske i næste uge. Og det er heldigvis dem der udfører arbejdet - og vi har været meget tilfredse med deres måde at håndtere os/huset på - med en fin respekt for vores ting, og at de faktisk efterlader huset ryddeligt (noget vvs'erne jo havde mere end almindelig svært ved).
I mandags kom også ny vvs'er fra samme(elendige?) firma, for at lappe hul nummer to. Det gik fint - virkelig fint. Hullet er ihvertfald lappet - og kæft mand det var stort. Det sprøjtede ud!! Og ny-vvs'er ryddede også op efter sig yay!
Samtidig fik vi også flyttet vaskemaskinen til kælderen, fordi bryggers skal brydes op, og der blev lavet en række statusmåliger på fugten i huset. Og tada: det går den rigtige vej :)
I mellemtiden har det dog vist sig at der stadig er et hul på selvsamme rør under køkkengulvet, så vi arbejder på at få en ny aftale medelendigt vvs firma i stand, for at få dem til at lokalisere hul nummer tre.
Resultat/status er nu:Huller i vandrør:2 1
Huller lappet:0 2
Nye huller konstateret: 1
Affugter igang i kælder: 1
Midlertidig gulv etableret: 3
Affugter der kører (i alt): 2
Skabe der står lidt ud i køkkenet:3 2
El-radiatorer der kører:2 0
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op: 0
Uger gået siden vandskaden blev meldt:6 7½
Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Aftale om bryggers-opbrydning: 1
Over and out herfra :)
I mandags holdt vi et rigtig godt møde med Fugtmanden - der samtidig også sendte en svada afsted til
Fugtmanden lagde også plan for opbrydning af bryggers - det kommer til at ske i næste uge. Og det er heldigvis dem der udfører arbejdet - og vi har været meget tilfredse med deres måde at håndtere os/huset på - med en fin respekt for vores ting, og at de faktisk efterlader huset ryddeligt (noget vvs'erne jo havde mere end almindelig svært ved).
I mandags kom også ny vvs'er fra samme
Samtidig fik vi også flyttet vaskemaskinen til kælderen, fordi bryggers skal brydes op, og der blev lavet en række statusmåliger på fugten i huset. Og tada: det går den rigtige vej :)
I mellemtiden har det dog vist sig at der stadig er et hul på selvsamme rør under køkkengulvet, så vi arbejder på at få en ny aftale med
Resultat/status er nu:Huller i vandrør:
Huller lappet:
Nye huller konstateret: 1
Affugter igang i kælder: 1
Midlertidig gulv etableret: 3
Affugter der kører (i alt): 2
Skabe der står lidt ud i køkkenet:
El-radiatorer der kører:
Bryggers brudt op: 0
Uger gået siden vandskaden blev meldt:
Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Aftale om bryggers-opbrydning: 1
Over and out herfra :)
onsdag den 22. februar 2017
Lidt om midweekhappiness
Idag er det onsdag - og jeg holder fri (altså fri indtil kl. 17 hvor jeg skal køre til næste aften-møde - i nyt projektområde)
Igår havde jeg endnu en marathondag på arbejde 13 timer blev det til - det svarer til præcis to arbejdsdage når man er på nedsat tid... Dagen forløb sådan ca. sådan her: først møde og planlægning af aftenens projektopstarts møde, så forelæsning, så kørsel til Svendborg, så møde i Svendborg til kl. 21. Så sammenpak og oprydning og så køretur hjem igen. Min bette bil ramte indkørslen kl. 00.04 i nat. Vi kørte i min bil - men heldigvis tilbød min gode kollega og projekt-makker-in-crime, S. at køre bilen både ud og hjem.
"Heldigvis" havde jeg natten inden virkelig sovet ringe, som i ringe, ringe - så jeg var træt som en gammel bryggerhest det meste af dagen så den korte nattesøvn natten til idag var virkelig tiltrængt. Men de knap 5½ time jeg fik på øjet var slet ikke nok - så efter jeg havde kørt den sædvanlige afleveringsrunde af små og halvstore poder smuttede jeg ind under dynen igen. Jeg beordrede mig selv 1½ times skønhedssøvn - og selvom det føltes som om jeg slet ikke sov, så var jeg ret langt væk da vækkeuret ringede kl. 10.03 i formiddags.
Nu har jeg lige indtaget anden runde morgenmad, har joggingsbukser på, sidder med en kæmpe balje kaffe og ser ud på solskins-blæsevejret - og overvejer hvad jeg mon skal få de næste tre timer til at gå med inden jeg henter pigerne kl. 14. For også de skal jo nyde godt af at jeg har fri - så jeg henter når skolen slutter :)
Og lige de overvejelser om hvad jeg egentlig har lyst til går der nok lidt længere tid med. For mest af alt trænger jeg nok til at stirre ud i luften, og nyde den ro(ehrm, ro og ro - her igonerer jeg lige den tørrer der kører for fulde gardiner i Tillers værelse) - og den tid - jeg har til mig selv.
TID TIL MIG SELV - lige på en onsdag - se det er midweekhappiness for mig i allerhøjeste grad:
Her nogle muligheder som lige nu svæver rundt i mine tanker:
Mulighed 1: lav noget te og strik (flyt blød stol hen til vindue, og nyd sollyset indefra)
Mulighed 2: dyrk yoga
Mulighed 3: Start med at læse jordens søjler lav te og slap af
Mulighed 4: gå en tur i solskinsvejret
Jeg tror det bliver en kombi af mulighed 1 og 2
Glædelig onsdag derude :)
Igår havde jeg endnu en marathondag på arbejde 13 timer blev det til - det svarer til præcis to arbejdsdage når man er på nedsat tid... Dagen forløb sådan ca. sådan her: først møde og planlægning af aftenens projektopstarts møde, så forelæsning, så kørsel til Svendborg, så møde i Svendborg til kl. 21. Så sammenpak og oprydning og så køretur hjem igen. Min bette bil ramte indkørslen kl. 00.04 i nat. Vi kørte i min bil - men heldigvis tilbød min gode kollega og projekt-makker-in-crime, S. at køre bilen både ud og hjem.
"Heldigvis" havde jeg natten inden virkelig sovet ringe, som i ringe, ringe - så jeg var træt som en gammel bryggerhest det meste af dagen så den korte nattesøvn natten til idag var virkelig tiltrængt. Men de knap 5½ time jeg fik på øjet var slet ikke nok - så efter jeg havde kørt den sædvanlige afleveringsrunde af små og halvstore poder smuttede jeg ind under dynen igen. Jeg beordrede mig selv 1½ times skønhedssøvn - og selvom det føltes som om jeg slet ikke sov, så var jeg ret langt væk da vækkeuret ringede kl. 10.03 i formiddags.
Nu har jeg lige indtaget anden runde morgenmad, har joggingsbukser på, sidder med en kæmpe balje kaffe og ser ud på solskins-blæsevejret - og overvejer hvad jeg mon skal få de næste tre timer til at gå med inden jeg henter pigerne kl. 14. For også de skal jo nyde godt af at jeg har fri - så jeg henter når skolen slutter :)
Og lige de overvejelser om hvad jeg egentlig har lyst til går der nok lidt længere tid med. For mest af alt trænger jeg nok til at stirre ud i luften, og nyde den ro
TID TIL MIG SELV - lige på en onsdag - se det er midweekhappiness for mig i allerhøjeste grad:
Her nogle muligheder som lige nu svæver rundt i mine tanker:
Mulighed 1: lav noget te og strik (flyt blød stol hen til vindue, og nyd sollyset indefra)
Mulighed 2: dyrk yoga
Mulighed 3: Start med at læse jordens søjler lav te og slap af
Mulighed 4: gå en tur i solskinsvejret
Jeg tror det bliver en kombi af mulighed 1 og 2
Glædelig onsdag derude :)
lørdag den 18. februar 2017
Lidt om hvad ferien har lært mig...
Så synger ferien næsten på allersidste vers. Det har været nogle virkelig dejlige dage som jeg har brugt først nede i det Sønderjyske, så hjemme hos manden - naturligvis med tre af mine fire yndlingsmennesker.
Ferien har sat min fuldstændig vandvittige travlhed meget i perspektiv. Jeg synes først nu her på feriens aller-sidste dage at jeg kan mærke hvor ophængt jeg egentlig har været. Kroppen kvitterer med uro, rastløshed og den slags, som jeg jo udemærket godt ved skyldes de her mange måneder med meget at se til. Jeg har derfor beordret mig selv en masse strikketid her i ferien, men også fremadrettet, således har jeg i ferien strikket et par sokker til Tiller og strikket det meste af kroppen af min skønne løvfaldskardigan som jeg har haft på pindene et stykke tid. Læsetid er også god tid, for det betyder stængerne op, puder i ryggen i sofaen. Også opladning og balsam for en fortravlet sjæl.
Uroen, og rastløsheden er samtidig også et tydeligt tegn til mig for at forsætte med at dyrke selvomsorg på højere plan end hvad jeg har gjort i de sidste månder. Det betyder prioritering af hjemmearbejdsdage, prioritering af løb i skoven, eller svømning fra morgenstunden før arbejdet starter (ofte det løb jeg starter med når jeg møder i skoven), prioritering af pauser i løbet af dagen. Det var mig-tingene jeg ved jeg skal prioritere i de næste mange mange uger. Det er noget jeg ved lader op, og der er rigelig at lade op, kan jeg vidst rolig sige.
Men samtidig vil jeg også prioritere at hente børnene rigtig tidlig en af dagene - som lige til ringetid for Storemusens vedkommende. Det er ikke noget jeg skal gøre alt for meget, for alle tre nyder også sene eftermiddage i hhv. børner og sfo, så derfor er fx torsdag altid en sen dag for der er hal-fræs, som Storemusen gerne vil være med til - helt til kl. 16...
Samtidig siger min arbejdskalender også aftenmøder de næste tre-fire uger... Derfor ved jeg at jeg kommer til at have lange dage her de næste uger, hvor jeg har aftalt med chefen, at de overarbejdstimer kan jeg disponere frit over - forstået på den måde - at jeg fx kan holde hele dagen fri, hvis jeg ved jeg har aftensmøder og transporttid der giver mig en del plus på fleksen, hvis jeg ikke holdt fri. De dage vil jeg bruge hjemme, møde sent, gå en tur, strikke eller gøre noget helt tredje - men uanset hvad, er det tid, jeg skal bruge til at pleje mig selv.
Lige den indstilling er jeg virkelig glad for jeg kan mønstre - jeg giver stressens klamme hånd skylden (nogen skal jo ha skylden ;) - for den/det har lært mig mine krops grænser på den hårde måde - men den har også lært mig hvor vigtigt det er at prioritere mig, og sige pyt - og gøre de ting jeg vælger at gøre helhjertet - for det nytter ikke noget at tænke "ej jeg burde også hente børnene tidligt" når jeg egentlig har besluttet at løbe, eller noget andet - inden jeg henter børnene.
Over and out herfra - nu vil jeg lige strikke :)
Ferien har sat min fuldstændig vandvittige travlhed meget i perspektiv. Jeg synes først nu her på feriens aller-sidste dage at jeg kan mærke hvor ophængt jeg egentlig har været. Kroppen kvitterer med uro, rastløshed og den slags, som jeg jo udemærket godt ved skyldes de her mange måneder med meget at se til. Jeg har derfor beordret mig selv en masse strikketid her i ferien, men også fremadrettet, således har jeg i ferien strikket et par sokker til Tiller og strikket det meste af kroppen af min skønne løvfaldskardigan som jeg har haft på pindene et stykke tid. Læsetid er også god tid, for det betyder stængerne op, puder i ryggen i sofaen. Også opladning og balsam for en fortravlet sjæl.
Uroen, og rastløsheden er samtidig også et tydeligt tegn til mig for at forsætte med at dyrke selvomsorg på højere plan end hvad jeg har gjort i de sidste månder. Det betyder prioritering af hjemmearbejdsdage, prioritering af løb i skoven, eller svømning fra morgenstunden før arbejdet starter (ofte det løb jeg starter med når jeg møder i skoven), prioritering af pauser i løbet af dagen. Det var mig-tingene jeg ved jeg skal prioritere i de næste mange mange uger. Det er noget jeg ved lader op, og der er rigelig at lade op, kan jeg vidst rolig sige.
Men samtidig vil jeg også prioritere at hente børnene rigtig tidlig en af dagene - som lige til ringetid for Storemusens vedkommende. Det er ikke noget jeg skal gøre alt for meget, for alle tre nyder også sene eftermiddage i hhv. børner og sfo, så derfor er fx torsdag altid en sen dag for der er hal-fræs, som Storemusen gerne vil være med til - helt til kl. 16...
Samtidig siger min arbejdskalender også aftenmøder de næste tre-fire uger... Derfor ved jeg at jeg kommer til at have lange dage her de næste uger, hvor jeg har aftalt med chefen, at de overarbejdstimer kan jeg disponere frit over - forstået på den måde - at jeg fx kan holde hele dagen fri, hvis jeg ved jeg har aftensmøder og transporttid der giver mig en del plus på fleksen, hvis jeg ikke holdt fri. De dage vil jeg bruge hjemme, møde sent, gå en tur, strikke eller gøre noget helt tredje - men uanset hvad, er det tid, jeg skal bruge til at pleje mig selv.
Lige den indstilling er jeg virkelig glad for jeg kan mønstre - jeg giver stressens klamme hånd skylden (nogen skal jo ha skylden ;) - for den/det har lært mig mine krops grænser på den hårde måde - men den har også lært mig hvor vigtigt det er at prioritere mig, og sige pyt - og gøre de ting jeg vælger at gøre helhjertet - for det nytter ikke noget at tænke "ej jeg burde også hente børnene tidligt" når jeg egentlig har besluttet at løbe, eller noget andet - inden jeg henter børnene.
Over and out herfra - nu vil jeg lige strikke :)
torsdag den 16. februar 2017
Lidt om vandskaden - personlige betragtninger
Mange af jer har spurgt til hvordan jeg kan holde modet oppe med den vandskade - og samtidig have gang i arbejde, familieliv, tre børn og så'n...
Lad mig sige det sådan - jeg har arbejdet med min holdning til det. Virkelig arbejdet på det. I starten af januar havde jeg det virkelig fint med det - da vidste jeg jo godt, ok, forsikringen tager den. Vi kommer "kun" til at betale for vores selvrisiko, og for den håndværker vi brugte til at konstatere hullet.
Men på en eller anden måde indhentede realiteterne mig ret så meget der nogle uger henne i det der arrangement "vandskade". Det var dér fugtmanden havde været hos os, og målt, og målt, og målt. og konstateret - her er virkelig vådt. Som i gennemvådt, som i tøm to værelser vådt. Her skal tørres-vådt. Jeg tror jeg skrev noget med at min rummelighed nærmest ikke eksisterede...
Mentalt havde jeg det virkelig elendigt, jeg har tænkt mange "hvorfor købte vi det her hus tanker" - men de nytter ligesom ingenting. Vi havde sådan glædet os til et år hvor vi bare skulle nyde haven, og nusse lidt rundt her og der, og mest af alt selv bestemme i hvilken rækkefølge vi skulle ordne ting i huset - der var vinduerne der skulle skiftes, der var hulrumsisolering der skulle fixes, der var et nyt fyr der skulle etableres og den slags ting havde vi lavet en liste over "Mandens liste" kaldte vi den i juleferien - nederst på listen stod skifte gulve, køkken og ordne to værelser,... Men sådan kom det ikke til at gå - listen bliver ligesom vendt lidt på hovedet.
Jeg blev virkelig slukøret, og man skulle ikke spørge ind til hvordan jeg egentlig havde det - bag facaden af "pyt med vandskade" tænkningen. Det var der min gode kollega B tog mig med ned til søen, og vi fik snakket en masse ting igennem - blandt andet var hans budskab dér "Det er kun ting, I er forsikrede - i får det hele som i vil have det bagefter"; samtidig sagde han dog også, at det vigtigste er at holde sammen på familien, og holde sammen som familie. At lade være med at lade det gå ud over manden, når humøret var lavt. Den slags samtale havde vi.
Det tænkte jeg over. Meget.
For jeg havde jo faktisk nogle indlæg hvor jeg pippede op om at jeg havde været billig til salg. Ret billigt faktisk. Siden er skuden vendt. Jeg har (endnu engang) taget min kloge kolegas ord til mig, fortæller manden jeg elsker ham nærmest dagligt, og bekræfter ham/os I vi er et godt team i vandskade-limbo.
Siden er det egentlig gået fremad med humøret, værelserne er ryddede, min mor kom og var livline i nogle dage, der var håndværkere, der har været støj og møg, og vi er i eksil, for at få en bette luftforandring - i dag lander vi igen. Så ved at hanke op i mig selv, tænke "vi får det jo som vi vil have det - og nogen betaler for det" (ok lidt modificeret sandhed, men you get my point), er jeg i vandskaden med hele mig selv - for det nytter nu virkelig ikke at bekymre sig, #nuernu og hvad der sker fremadrettet med den og hvad der er sket allerede har jeg alligevel ingen indflydelse på.
Lad mig sige det sådan - jeg har arbejdet med min holdning til det. Virkelig arbejdet på det. I starten af januar havde jeg det virkelig fint med det - da vidste jeg jo godt, ok, forsikringen tager den. Vi kommer "kun" til at betale for vores selvrisiko, og for den håndværker vi brugte til at konstatere hullet.
Men på en eller anden måde indhentede realiteterne mig ret så meget der nogle uger henne i det der arrangement "vandskade". Det var dér fugtmanden havde været hos os, og målt, og målt, og målt. og konstateret - her er virkelig vådt. Som i gennemvådt, som i tøm to værelser vådt. Her skal tørres-vådt. Jeg tror jeg skrev noget med at min rummelighed nærmest ikke eksisterede...
Mentalt havde jeg det virkelig elendigt, jeg har tænkt mange "hvorfor købte vi det her hus tanker" - men de nytter ligesom ingenting. Vi havde sådan glædet os til et år hvor vi bare skulle nyde haven, og nusse lidt rundt her og der, og mest af alt selv bestemme i hvilken rækkefølge vi skulle ordne ting i huset - der var vinduerne der skulle skiftes, der var hulrumsisolering der skulle fixes, der var et nyt fyr der skulle etableres og den slags ting havde vi lavet en liste over "Mandens liste" kaldte vi den i juleferien - nederst på listen stod skifte gulve, køkken og ordne to værelser,... Men sådan kom det ikke til at gå - listen bliver ligesom vendt lidt på hovedet.
Jeg blev virkelig slukøret, og man skulle ikke spørge ind til hvordan jeg egentlig havde det - bag facaden af "pyt med vandskade" tænkningen. Det var der min gode kollega B tog mig med ned til søen, og vi fik snakket en masse ting igennem - blandt andet var hans budskab dér "Det er kun ting, I er forsikrede - i får det hele som i vil have det bagefter"; samtidig sagde han dog også, at det vigtigste er at holde sammen på familien, og holde sammen som familie. At lade være med at lade det gå ud over manden, når humøret var lavt. Den slags samtale havde vi.
Det tænkte jeg over. Meget.
For jeg havde jo faktisk nogle indlæg hvor jeg pippede op om at jeg havde været billig til salg. Ret billigt faktisk. Siden er skuden vendt. Jeg har (endnu engang) taget min kloge kolegas ord til mig, fortæller manden jeg elsker ham nærmest dagligt, og bekræfter ham/os I vi er et godt team i vandskade-limbo.
Siden er det egentlig gået fremad med humøret, værelserne er ryddede, min mor kom og var livline i nogle dage, der var håndværkere, der har været støj og møg, og vi er i eksil, for at få en bette luftforandring - i dag lander vi igen. Så ved at hanke op i mig selv, tænke "vi får det jo som vi vil have det - og nogen betaler for det" (ok lidt modificeret sandhed, men you get my point), er jeg i vandskaden med hele mig selv - for det nytter nu virkelig ikke at bekymre sig, #nuernu og hvad der sker fremadrettet med den og hvad der er sket allerede har jeg alligevel ingen indflydelse på.
onsdag den 15. februar 2017
Lidt om ferien - i billeder
Koldt men godt :) inspiration fra hende her: YogabySol |
Prøvede lidt grænser Idag. Bare tæer i frost inden yogaen på stuegulvet blev skudt igang. Aldrig har jeg haft så god kontakt til mine fødder :)
Idag brugte vi tiden i skoven på en bette legeplads. Jeg sad op ad et træ i en times tid u d e n at lave noget som helst andet end at lytte til pigernes leg og lydene i skoven. Det er noget der gør godt helt ind i maven.
Det må man egentlig ikke bruge morfars gevirer til... men når man nu er Storemusen så må man godt... |
Storemusen venter på hendes nye tøj tørrer :)
ahhhh |
Dem her sol sad jeg i i en times tid op ad et træ. Det er der jeg virkelig føler livet gir mening :) manglede bare kaffe :)
tirsdag den 14. februar 2017
Lidt om når min hjerne tænker for meget...
Det er vidst ikke rigtig nogen hemmelighed, at min hjerne engang imellem går bananas - og tænker mange, mange tanker. Både af de gode, men oftest når "bananas-mode" kommer på banen er tankerne hverken gode - eller særlig opbyggende. Man kunne det kalde lidt panik agtig.
jeg har skrevet om det før - fx i december, da jeg panikkede over en uges undervisning med knald på. Tung teori der skulle formidles ... du kan læse indlægget her. Jeg var glad da jeg kunne sætte flueben ved den uge, glad og stolt helt ned i maven.
Jeg skrev om det i januar, hvor jeg skulle have en stak studerende op til eksamen, og hvor det gik fint. "alligevel" gik fint, kunne man også skrive, alligevel - fordi det var der arbejdspresset blev stort, for dér (altså syv dage før kursusstart) havde jeg ikke særlig mange slides klar til det kursus der kørte i sidste uge...
Jeg havde samme følelse i maven op til mit kursus i videnskabsteori. Panik - panik - panik. Når jeg at forberede det hele - når jeg at læse a l t? Når jeg ... at ... og ja, jeg nåede det. Ja, jeg kan altid læse lidt mere, ja jeg kan altid file lidt på enkelte slides - men når tiden ikke er der (som den ved Gud ikke har været i januar) så skal jeg blive bedre til ikke at panikke, for jeg endte jo med at køre det kursus i virkelig fin stil...
Og hvis jeg tænker mig om, og graver ned i bloggens arkiv, (som fx det her indlæg fra november 2015) så er det lidt et issue det der tanke-panik-værk. Det har min gode kollega B også (forlængst, har man jo lyst til at skrive) opdaget... ham har jeg fortalt om før, her fx. I fredags, efter kursusafslutning og evalueringen, snakkede vi lidt om løst og fast - også i forhold til undervisning, til mine tanker om det og den slags ting. Og om det jo faktisk gik ret godt - lige der, mente han meget tørt, kan du ikke lære af det?! Det går jo, også selvom du ikke er 120 % forberedt - OG lære dine tanker, at du ikke behøver at panikke sådan. Det ville gøre dit liv noget lettere, søde du. Så det tager jeg med mig, så ville dit liv være noget lettere søde du... og tænker over, at ting jo ofte virkelig fungerer alligevel - eller på trods - af tanker der mener noget helt andet.
jeg har skrevet om det før - fx i december, da jeg panikkede over en uges undervisning med knald på. Tung teori der skulle formidles ... du kan læse indlægget her. Jeg var glad da jeg kunne sætte flueben ved den uge, glad og stolt helt ned i maven.
Jeg skrev om det i januar, hvor jeg skulle have en stak studerende op til eksamen, og hvor det gik fint. "alligevel" gik fint, kunne man også skrive, alligevel - fordi det var der arbejdspresset blev stort, for dér (altså syv dage før kursusstart) havde jeg ikke særlig mange slides klar til det kursus der kørte i sidste uge...
Jeg havde samme følelse i maven op til mit kursus i videnskabsteori. Panik - panik - panik. Når jeg at forberede det hele - når jeg at læse a l t? Når jeg ... at ... og ja, jeg nåede det. Ja, jeg kan altid læse lidt mere, ja jeg kan altid file lidt på enkelte slides - men når tiden ikke er der (som den ved Gud ikke har været i januar) så skal jeg blive bedre til ikke at panikke, for jeg endte jo med at køre det kursus i virkelig fin stil...
Og hvis jeg tænker mig om, og graver ned i bloggens arkiv, (som fx det her indlæg fra november 2015) så er det lidt et issue det der tanke-panik-værk. Det har min gode kollega B også (forlængst, har man jo lyst til at skrive) opdaget... ham har jeg fortalt om før, her fx. I fredags, efter kursusafslutning og evalueringen, snakkede vi lidt om løst og fast - også i forhold til undervisning, til mine tanker om det og den slags ting. Og om det jo faktisk gik ret godt - lige der, mente han meget tørt, kan du ikke lære af det?! Det går jo, også selvom du ikke er 120 % forberedt - OG lære dine tanker, at du ikke behøver at panikke sådan. Det ville gøre dit liv noget lettere, søde du. Så det tager jeg med mig, så ville dit liv være noget lettere søde du... og tænker over, at ting jo ofte virkelig fungerer alligevel - eller på trods - af tanker der mener noget helt andet.
mandag den 13. februar 2017
Lidt om vandskaden, del 4: Hullet stoppet
Så havde vi besøg af to vældig kække VVS'ere idag. Og jeg kan ligeså godt sige det allerede nu - :
Et hul stoppet, kære Egon, kære Egon - one to go
Men - manner, det kostede blod sved og tårer (ok, ik tårer, det var jo VVS'ere og sån nogen hyler ik, hvis de ik kan finde hullet der skal stoppes...de leder, og leder, og banker, og hamrer, og banker lidt mere - bander lidt og finder til sidst hullet) men hvorom alting er - de brugte pæn lang tid på at finde det tåbelige hul. De fandt det - langt om længe, en del larm senere, og endda helt uden at flytte vores fyr, skorsten, og/eller vandtank (det var også det de havde håbet på, at de kunne undlade - som den ene VVS'er bemærkede: at flytte fyr og skorsten er en rigtig lorte opgave - det er faktisk ret underholdende og gå og lytte til VVS'er snak)
Men hul nummer to venter vi stadig på bliver stoppet. 😐 For det ligger ikke heeelt der hvor Fugtmanden mente det var - men ligger et sted mellem kryds på gulv henne ved væg og håndvasken ved vinduet i køkkenet - altså på en strækning på ca. 2 m (det er nok også det hul der forklarer den dårlige lugt i skabene under håndvasken - så tjek lugt i skabene, kære læsere - det kan være, der gemmer sig et bette hul - just sayin')...
Så inden det kan stoppes, skal:
vvs'er ringe til taksator og sige - der er et hul mere - må vi stoppe det - OG må tømrer skære mere i allerede ødelagt gulv?!
Så siger taksator JA og ringer til tømrer
Tømrer kommer, skærer i gulv og lægger midlertidigt gulv.
Fugtmand kommer på banen og kigger OG etablerer midlertidig gulvvarme
VVS kommer og lapper hul (eller rettere: skifter del af rør med hul ud med rør uden hul...)
Hvis vi er heldige, sker alle de her ting på en dag - hvis vi er uheldige så går der to-tre dage mellem hvert af ovenstående punkter, og mens det lystigt drypper videre under kryds under de midlertidige gulvbrædder. Men som de venlige VVS'ere bemærkede, det drypper kun, det løber ik. Så skaden er ikke så stor #ehrmtak.
Men larmen og udsigten til måske at både få flyttet fyr, vandtank og skorsten gjorde at jeg i morges pakkede min lillebitte bil med en milliard ting, og kørte sydpå til min kære mor, der nu ikke agerer livline, men denne gang giver husly til tre små piger (og deres mor) der er vældig trætte af håndværkerlarm og sager. Så jeg er i kortvarigt eksil i det sydjyske, hvor jeg holder til indtil onsdag - for så at køre turen tilbage til byen ved sundet for at holde resten af vinterferien.
søndag den 12. februar 2017
Lidt om ferien...
Den bedste dag i ferien er fredag aften hvor ferien starter - det kunne også være lørdag morgen, hvor man ligger i sin seng og strækker sig, og tænker over alle de ting man kunne gøre hvis man havde lyst til det. Afvejningen af hvad mon jeg har mest lyst til - sammen med pigerne naturligvis - men hele konceptet "jeg gør noget fordi jeg har lyst" er virkelig noget som jeg sætter umådelig meget pris på :)
Uge 7 er vinterferietid. Og jeg har virkelig, virkelig set frem til den her ferie (det tror jeg den opmærksomme læser har bemærket).
Ud over vi får besøg af VVS'erne, der f o r h å b e n t l i g formår at stoppe hullet, kære Egon, kære Egon... så skal vi ikke så meget:
Vi vil
# bruge en hel dag i nattøj (mest mig og Tiller og Tuller, Storemusen gider ik den slags)...
# køre ud til det lokale Is udsalg og drikke kaffe (mest mig) og spise is (mest pigerne)
# strikke en hel stak sokker (mest mig)
# spille spil (os alle)
# tage ud i naturen (os alle) og se på bævere (hvis de altså gider at vise sig for os)
# hygge og spise vafler
Temaet er igen, at nå så lidt som muligt på så lang tid som muligt. Manden skal på arbejde, men jeg lokker ham nok til ikke at tænde vækkeuret, så vi alle kan sove længere - uanset hvad, hvordan vejret bliver, og hvor meget vi når, så glæder jeg mig virkelig, virkelig meget til en hel uges fri med tre af mine fire yndlingsmennesker.
Glædelig vinterferie til jer der holder den slags, over and out herfra :)
Uge 7 er vinterferietid. Og jeg har virkelig, virkelig set frem til den her ferie (det tror jeg den opmærksomme læser har bemærket).
Ud over vi får besøg af VVS'erne, der f o r h å b e n t l i g formår at stoppe hullet, kære Egon, kære Egon... så skal vi ikke så meget:
Vi vil
# bruge en hel dag i nattøj (mest mig og Tiller og Tuller, Storemusen gider ik den slags)...
# køre ud til det lokale Is udsalg og drikke kaffe (mest mig) og spise is (mest pigerne)
# strikke en hel stak sokker (mest mig)
# spille spil (os alle)
# tage ud i naturen (os alle) og se på bævere (hvis de altså gider at vise sig for os)
# hygge og spise vafler
Temaet er igen, at nå så lidt som muligt på så lang tid som muligt. Manden skal på arbejde, men jeg lokker ham nok til ikke at tænde vækkeuret, så vi alle kan sove længere - uanset hvad, hvordan vejret bliver, og hvor meget vi når, så glæder jeg mig virkelig, virkelig meget til en hel uges fri med tre af mine fire yndlingsmennesker.
Glædelig vinterferie til jer der holder den slags, over and out herfra :)
lørdag den 11. februar 2017
Lidt om vandskaden, del 3: status
I løbet af ugen, mens min mor atter agerede livline (ligesom for 14 dage siden), og mens manden var i Ungarn og jeg underviste på mit kursus havde vi det vildeste håndværkerryk-ind.
I mandags skrev jeg om stinkelugt og sager. Det kan I læse om her. Tirsdag ringede jeg til Fugtmanden - og klagede min nød... døre der var åbne og lugt i stuen... alt det jeg brokkede mig om i indlægget.
Sjovt nok blev jeg mødt af en meget forstående type. Det havde jeg egentlig ikke troet, for at være ærlig. Han undskyldte det med døren, og det med vandet - og lyttede i hele taget til mit (berettigede) brok. Fortalte hvad der foregik og hvad der skulle ske (og lige her kunne jeg så stadig ønske mig en ugentlig opdatereing på #husetstilstand om man så må sige). Ugens opdatering må jeg få mandag, når jeg ringer og spørger hvad status er...
Siden er der så sket følgende - og lige her - synes jeg faktisk jeg fortjener en medalje - for udover at have kørt det hersens undervisning, har jeg også haft ansvar for hus og vandskade (ok, ansvar for vandskade nok ik, men ihvertfald skulle ha overblikket over hvad der sker hvornår og hvorfor) - for manden, ja han var liiiige i Ungarn et bette smut. ;)
#køkkenet er brudt op (og endnu et hul på et vandrør konstateret)
#lille gang brudt op
# Storemusens værelse klargjort til tørring
# Tillers værelse tørring igang (vandpyt på gulv tørret)
Resultat/status er nu:
Huller i vandrør: 2
Huller lappet: 0
Affugter igang i kælder: 1
Midlertidig gulv etableret: 3
Affugter der kører (i alt): 2
Skabe der står lidt ud i køkkenet: 3
El-radiatorer der kører: 2
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op: 0
Uger gået siden vandskaden blev meldt: 6
Nu venter vi på:
# VVS'er der lapper hul i vandrør
# Affugter i Storemusens værelse
I spurgte hvordan jeg kan holde gejsten oppe - men siden det indlæg om slukørethed, og tudemarie aka mig - er skuden vendt, og det går faktisk meget godt, men den historie får I lige i et andet indlæg :) glædelig lørdag derude :)
I mandags skrev jeg om stinkelugt og sager. Det kan I læse om her. Tirsdag ringede jeg til Fugtmanden - og klagede min nød... døre der var åbne og lugt i stuen... alt det jeg brokkede mig om i indlægget.
Sjovt nok blev jeg mødt af en meget forstående type. Det havde jeg egentlig ikke troet, for at være ærlig. Han undskyldte det med døren, og det med vandet - og lyttede i hele taget til mit (berettigede) brok. Fortalte hvad der foregik og hvad der skulle ske (og lige her kunne jeg så stadig ønske mig en ugentlig opdatereing på #husetstilstand om man så må sige). Ugens opdatering må jeg få mandag, når jeg ringer og spørger hvad status er...
Siden er der så sket følgende - og lige her - synes jeg faktisk jeg fortjener en medalje - for udover at have kørt det hersens undervisning, har jeg også haft ansvar for hus og vandskade (ok, ansvar for vandskade nok ik, men ihvertfald skulle ha overblikket over hvad der sker hvornår og hvorfor) - for manden, ja han var liiiige i Ungarn et bette smut. ;)
#køkkenet er brudt op (og endnu et hul på et vandrør konstateret)
#lille gang brudt op
# Storemusens værelse klargjort til tørring
# Tillers værelse tørring igang (vandpyt på gulv tørret)
Resultat/status er nu:
Huller i vandrør: 2
Huller lappet: 0
Affugter igang i kælder: 1
Midlertidig gulv etableret: 3
Affugter der kører (i alt): 2
Skabe der står lidt ud i køkkenet: 3
El-radiatorer der kører: 2
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op: 0
Uger gået siden vandskaden blev meldt: 6
Nu venter vi på:
# VVS'er der lapper hul i vandrør
# Affugter i Storemusens værelse
I spurgte hvordan jeg kan holde gejsten oppe - men siden det indlæg om slukørethed, og tudemarie aka mig - er skuden vendt, og det går faktisk meget godt, men den historie får I lige i et andet indlæg :) glædelig lørdag derude :)
fredag den 10. februar 2017
Lidt om taknemmelighed og om at komme igennem travlhed.
Idag kl. 15.35 da jeg satte mig bag rattet på min lille bette bil var jeg fyldt med taknemmelighed og glæde.
Taknemmelig over alle de utrolig søde rare og positive evalueringer jeg har fået af mine studerende der har fulgt mit kursus i anvendt videnskabsteori og metode. Jeg kørte kurset, alene, i super stil, med rum til diskussioner - med plads til at stille 1000 spørgsmål Tak fordi du aldrig mistede tålmodigheden, også selvom vi stillede 1000 spørgsmål som en af de studerende skrev på en af evalueringslap! Med plads til grin, og fjol - men også i den grad plads til faglige diskussioner. Lige i øjet, som et kursus skal være efter min mening.
Taknemmelig over at jeg og min krop klarede de sidste mange måneders arbejdsraseri, hvor jeg har i nogle uger har arbejdet langt mere end mine 32 timer om ugen, hvor jeg har jongleret mellem møder, undervisning, forberede ny undervisning og de almindelige arbejdsting som havner på mit bord i løbet af dagen/ugen. Jeg har i al den tid været tro mod mig selv, og det jeg gerne vil med mit underviserjob, mit projektarbejde og med familien. Godtnok er børnene blevet hentet senere end jeg normalt gør (flere gange om ugen); men aldrig uden at det har været aftalt forinden.
Samtidig ved jeg også, at jeg ikke kan holde til det her (og den slags) arbejdsliv i længden. Det har været en periode, som jeg hele tiden (siden oktober, hvor jeg har været i Helsinki) vidste endte idag, nemlig den fredag hvor min vinterferie starter. Så fra uge otte, starter et mere roligt arbejdsliv. hvor jeg har aftalt med chefen, at jeg - når jeg har aftenmøder - som jeg har fem gange i løbet af de næste uger) - holder fri om formiddagen/eftermiddagen, og jeg på den måde kan holde mit overarbejde i skak (og ikke mindst - passe på mig selv). Sammenlagt har jeg godt og vel 40 timer plus på fleksen, som betaler en ekstra uges sommerferie, og som giver mig mulighed i den første uge af maj, at hente Tiller og Tuller tidligt, hvor det er deres tur til at starte i mini-SFO.
Jeg har nogle ting jeg lige skal have fixet i starten af ugen (også selvom jeg har ferie), fordi jeg ikke nåede det idag (og fordi jeg ikke heeelt gennemtænkte min sidste øvelse, jeg gav de studerende...)...
Så alt i alt, kan jeg nu lette, glad og taknemmelig kigge fremad - og holde ferie - ligesom vi plejer når det er pigerne og mig - lav så lidt som muligt på så lang tid som muligt...
Jeg er klar, og glæder mig :)
Taknemmelig over alle de utrolig søde rare og positive evalueringer jeg har fået af mine studerende der har fulgt mit kursus i anvendt videnskabsteori og metode. Jeg kørte kurset, alene, i super stil, med rum til diskussioner - med plads til at stille 1000 spørgsmål Tak fordi du aldrig mistede tålmodigheden, også selvom vi stillede 1000 spørgsmål som en af de studerende skrev på en af evalueringslap! Med plads til grin, og fjol - men også i den grad plads til faglige diskussioner. Lige i øjet, som et kursus skal være efter min mening.
Taknemmelig over at jeg og min krop klarede de sidste mange måneders arbejdsraseri, hvor jeg har i nogle uger har arbejdet langt mere end mine 32 timer om ugen, hvor jeg har jongleret mellem møder, undervisning, forberede ny undervisning og de almindelige arbejdsting som havner på mit bord i løbet af dagen/ugen. Jeg har i al den tid været tro mod mig selv, og det jeg gerne vil med mit underviserjob, mit projektarbejde og med familien. Godtnok er børnene blevet hentet senere end jeg normalt gør (flere gange om ugen); men aldrig uden at det har været aftalt forinden.
Samtidig ved jeg også, at jeg ikke kan holde til det her (og den slags) arbejdsliv i længden. Det har været en periode, som jeg hele tiden (siden oktober, hvor jeg har været i Helsinki) vidste endte idag, nemlig den fredag hvor min vinterferie starter. Så fra uge otte, starter et mere roligt arbejdsliv. hvor jeg har aftalt med chefen, at jeg - når jeg har aftenmøder - som jeg har fem gange i løbet af de næste uger) - holder fri om formiddagen/eftermiddagen, og jeg på den måde kan holde mit overarbejde i skak (og ikke mindst - passe på mig selv). Sammenlagt har jeg godt og vel 40 timer plus på fleksen, som betaler en ekstra uges sommerferie, og som giver mig mulighed i den første uge af maj, at hente Tiller og Tuller tidligt, hvor det er deres tur til at starte i mini-SFO.
Jeg har nogle ting jeg lige skal have fixet i starten af ugen (også selvom jeg har ferie), fordi jeg ikke nåede det idag (og fordi jeg ikke heeelt gennemtænkte min sidste øvelse, jeg gav de studerende...)...
Så alt i alt, kan jeg nu lette, glad og taknemmelig kigge fremad - og holde ferie - ligesom vi plejer når det er pigerne og mig - lav så lidt som muligt på så lang tid som muligt...
Jeg er klar, og glæder mig :)
mandag den 6. februar 2017
Lidt om vandskaden, del 2: Dårlig lugt
Så rykker vi. Eller rettere ikke vi men fugtmanden. Jeg må hellere lige starte med at sige sur bøvs kan forkomne i indlægget ;)
I fredags gik han e n d e l i g igang med at rykke gulvet op i Tillers værelse. Han havde været så smart at lade være med at slukke for lyset i værelset og så tape alt forsvarligt til så lyset kunne stå tændt hele weekenden. Idag har de så været her igen og sætte en affugter op i værelset. (Og slukke lyset)
Den (affugteren that is) skal stå ude og ik inde. Det skal vi liiige ha dem til at forstå (det er egentlig også aftalen - men aftaler er lidt svært at holde for det firma...) For det larmer ret meget også selvom døren er tapet til. I morgen eller nåwed affugter de også Storemusens værelse. Kælderen er de også gået igang med.
Da jeg kom hjem stank det... sådan virkelig. Så meget jeg panikkede en anelse og Tænkte "skurvogn NU" en million gange. Tænkte jeg - jeg tjekker lige kælderen rigtig... for den luft var vild... og vupti - halvdelen af kælderdørene stod piv åbne (så affugt stank var i stue og ik i kælder) som kunne forklare den ulidelige lugt. Nu er alle dørene lukket og alt er fjongelong - så nu kan vi igen være her for lugt. Nu er det bare blæs der skal ud foran vinduet som det blev aftalt i sidste uge...
Så jep her går det godt for ellers er alt i vinkel. Min skønne mand er på arbejde i Ungarn - min mor er her - børnene tager stank larm og diverse pænt og sidst men ikke mindst undervisningen kører. Og det - er virkelig - virkelig fantastisk!!
Glædelig mandag aften derude.
PS. Vandet løber iøvrigt stadig. Man får helt lyst til at synge så stop det kære Egon kære Egon så stop det. Og svaret er meeeed hvad dog kære... men den historie får i lige i et andet indlæg :)
torsdag den 2. februar 2017
I februar glæder jeg mig tli...
Så ramte februar os, og det er altid måneden hvor både manden og jeg tænker tilbage på dengang Storemusen kom ud til os. I år kan vi fejre hendes 8 års fødselsdag, og samtidig også vores 8 års fødselsdag som forældre ... det er vildt at tænke på. Synes jo det er kun er lige for lidt siden hun var en bette grynte, der tullede rundt - og nu er hun en godt læsende skolepige. GISP tiden flyver.
Så min februarliste blir kort (lidt som februar måned jo også er det)... og i februar glæder jeg mig til:
- at fejre Storemusens 8. års fødselsdag på søndag
- at få skøn familiebesøg hen over to weekender
- at holde vinterferie (og den er i den grad velfortjent)
- at holde fri de dage hvor jeg skal holde møder om aftenen (mere herom i andet indlæg)
- at få lidt mere styr på vores vandskade
- at nyde det er blevet lysere om eftermiddagen :)
- at ligge på sofaen og slappe af og strikke og læse...
Min januar har været hektisk. Det vidste jeg godt. Og lige nu orker jeg ikke at opsummere på alle de ting jeg har kastet mig ud i... på andet end stikordsform i vilkårlig rækkefølge:
Der var lidt om vandskaden
Der var en lang række eksamener der blev holdt
Der var en livline der kom på besøg
Der var en 40 års fødselsdag der blev holdt
Der var en masse lave gærder der skulle forceres
Der var en masse dejlig yoga der blev lavet :)
og vigtigst af alt lærte mig januar 2017 en masse gode og virkelig vigtige ting :)
Så min februarliste blir kort (lidt som februar måned jo også er det)... og i februar glæder jeg mig til:
- at fejre Storemusens 8. års fødselsdag på søndag
- at få skøn familiebesøg hen over to weekender
- at holde vinterferie (og den er i den grad velfortjent)
- at holde fri de dage hvor jeg skal holde møder om aftenen (mere herom i andet indlæg)
- at få lidt mere styr på vores vandskade
- at nyde det er blevet lysere om eftermiddagen :)
- at ligge på sofaen og slappe af og strikke og læse...
Min januar har været hektisk. Det vidste jeg godt. Og lige nu orker jeg ikke at opsummere på alle de ting jeg har kastet mig ud i... på andet end stikordsform i vilkårlig rækkefølge:
Der var lidt om vandskaden
Der var en lang række eksamener der blev holdt
Der var en livline der kom på besøg
Der var en 40 års fødselsdag der blev holdt
Der var en masse lave gærder der skulle forceres
Der var en masse dejlig yoga der blev lavet :)
og vigtigst af alt lærte mig januar 2017 en masse gode og virkelig vigtige ting :)
onsdag den 1. februar 2017
Lidt om mennesker jeg synes er MEGA seje
Jeg har set the Boss flere gange, første gang for knap tyve år siden - og siden er der kommet nogle flere gange til. Den her video viser hvorfor han er et musikalsk geni, og helt igennem fantastisk musiker :) Enjoy!
Abonner på:
Opslag (Atom)