Ida og Matilde blev synkroniseret fra deres første måltid! Med andre ord: Jeg gav dem altid mad samtidig, vågnede den ene, fordi hun var sulten, vækkede jeg den anden, for at give mad. Det fungerede super for os, og hjalp mor her med at holde skruen i vandet - sådan nogenlunde da...
Vi startede synkroniseringen på hospitalet, dvs. jeg lagde begge piger til samtidig, lige fra deres første måltid. Jeg tror på at denne synkrone vågen/sove tid har hjulpet mig igennem deres første år, big time!!! Jeg tror, at hvis jeg havde haft a-synkrone tvillinger, ville jeg være blevet vandvittig. Jeg tager virkelig hatten af for jer mødre derude, der har tvillinger, der nægter at sove/spise samtidig. Fååårk det må VIRKELIG være hårdt.
Nå men, hvorfor synkroniserede vi?
Ida og Matilde har en storesøster, der er 2 år og 2 måneder ældre end dem. Dvs. vi havde en hverdag med hente/bringe rutiner, som Ida og Matilde
skulle passe ind i. Jeg hentede (næsten altid) og havde derfor behov for
to sovende/mætte børn om eftermiddagen, det gav også ro til lidt alene tid med Karoline. Jeg kunne nå at hente hende mellem to amninger (omend jeg engang imellem måtte amme i vuggeren), og komme hjem i fin stil og amme når vi var hjemme igen.
Jeg havde behov for at have hvile tid. Så når Ida og Matilde sov, kunne jeg selv få en lur. I starten fik jeg en lur hver dag. For jeg havde virkelig behov for denne ro, for at have mælk nok. Og NEJ, mine piger fik ikke flaske - de ville ikke!! Senere kunne jeg ordne div. mens de sov, og behovet for hvile ikke længere var så absurd stort!
Samtidig kunne jeg se, at særligt når man starter med grød, giver det kun mening at give mad samtidig, for mig ihvertfald. For ellers får man jo aldrig pauser - og blir virkelig skør i bolden.
Dage hvor de bare ikke ville være synkrone, gik også fint - denne ene dag!! Dagen efter holdt jeg meget på, her i huset er vi synkrone, for alternativet, altid at have en vågen baby, var ikke noget alternativ for mor her.
Hvordan synkroniserer man så? Jamen det er sådan set egentlig meget let - Når den sultne vågner, vækker man nummer to (eller giver lige tid til at vågne selv - så kan man lige nå at pusle nummer 1); er nummer 2 stadig ikke vågen efter 'tør numse til nummer 1' vækkes der og der gives mad. (langt de fleste dage - vækkede jeg ikke - de vågnede oftest med 5-10 min mellemrum!) Der er herefter vågen/hygge tid - i starten maks 1½ time vågentid, inkl. pusle, mad og aktivitiet. og så soves der igen... Jeg har altid (også med Karoline) kørt en rytme på 1½ time vågentid, og lagt mine børn, selvom de ikke viste klare tegn på træthed. Senere blev vågentiden udvidet til 2 timer osv. Jeg tror på struktur i hverdagen skaber ro hos børn, for de kan genkende faste rutiner :)
Så sådan gjorde vi her i huset - og denne anbefaling vil jeg klart give videre, for det giver ro til moderen, og en struktur som jeg ihvertfald trivedes rigtig godt med...