torsdag den 29. november 2012

Semi-omsorgsdag til mor...

Idag står omsorgsdag for mutti her på programmet... Sådan semi ihvertfald. Jeg er velsignet med et ultra-fleksibelt arbejde, som giver mig mulighed for at hive håndbremsen, når jeg synes det går lige stærkt nok... og det gør det for tiden. Blok 2 med undervisning er startet, samtidig ligger en ph.d. og skal skrives færdig. Igår brugte jeg dagen ude - som i uden for - med en stak gode studerende, og medunderviser A. samt min gode kollega O, der havde indvilliget i at være vores ekskursionsguide - i sin baghave so to speak - Nordsjælland! Temaet var forskellige natursyn gennem tid, forskellige landskabsforvaltnings tiltag 'gennem tid'. Det gik super godt! og vi havde en skøn dag - og vejret var med os, både i går og i mandags hvor vi var ude på Amager Fælled og snakke - guess what - natursyn gennem tid og friluftsliv/forvaltning. Nårgh men nok fagligt/arbejdssnak, idag handler det om omsorgsdagen....

Jeg skal 1) klippes - 2) købe små nissegaver til trutte, prutte, og nutte, for vi har en nisse hjemme, der kommer når han har lyst - læs tre-fire gange inden jul, det skal jo være overkommeligt med tre børn - 3) egentlig have byttet noget tøj.... men jeg havde pi*** travlt i morges, så posen ligger hjemme !!! Sikke noget lååårt - og 4) egentlig have bestilt en ring (eller rettere to) - som skulle laves af noget arvestykke guld - for, jeg har en 'gifte ring' og så er det meningen at der skal være en ring i samme form men med forskelligt guld til hver af børnene, lige nu er der en ved siden af min og Bo's ring for Karoline, men der mangler jo to. Og de skal laves nu. Jeg ved hvordan de skal se ud - formen skal være ligesom de to andre, men guldet skal bankes/hamres, jeg kan bare ikke finde ud af om de skal være helt ens for tiller og tuller, eller om de på en eller anden måde skal være forskellige (det synes jeg nok mest, egentlig)  .... men jeg havde pi*** travlt i morges, så guldet ligger hjemme - sikke noget lååårt og så 5) købe en overdel til min sorte nederdel, og et par lækre strømpebukser så jeg blir klar til julefrokosten næste fredag :) slutter dagen sikkert med lidt arbejde igen, altså på kontoret (hvor jeg også sidder nu - og laver noget - liiiige om lidt).

Må din torsdag blive ligesom du ønsker dig det og med tilstrækkelig omsorg for dig selv for at holde skruen i vandet ;)

Mine to ringe - Vielses ringen er i guld, mens Karolines ring er i hvidguld.
Det er manden min der har foræret mig dem <3

tirsdag den 27. november 2012

Det der program om flerlinger...

så jeg ikke - og det var et bevidst valg. Det er det her program jeg tænker på... Jeg vil her fortælle hvorfor jeg ikke så det - for det er en del af historien "Vores liv mens twinsene var bitte-små-som-i-babyer-små", som jeg vil forsøge at beskrive her. Det er ikke et virkeligt feel-good indlæg, og jeg har taget tilløb til at skrive det her i lang tid. For historien husker jeg ikke som rigtig god... for jeg har aldrig været så underskudsagtitig og irrationel i hele mit liv - og kommer forhåbentlig heller aldrig derud igen!!!!!!

Jeg synes faktisk de første uger og også de første par måneder af twinsenes liv var rigtig gode - ting kørte bare, ok - de ville ikke tage sut, og heller ikke flaske - de sov godt om dagen, de sov godt om natten (de sov bare ikke om aftenen - og var ikke til at lægge - ikke fordi de havde kolik - men de mente bare at det var best at være vågen og -  så de hang på mig/brysterne...). Der var ikke rigtig noget vi kunne beklage os over, jo - da der var rigtig meget arbejde - men det var ikke noget der overraskede os sådan rigtigt.... Karolines reaktion på twinsenes ankomst var minimal - og vi gav hende max opmærksomhed (ok, i det omfang det nu er muligt når der også er to baryler der skal have opmærksomhed) - Men sådan efter de første otte uger, hvor hormonerne og den første kæmpe forelskelse har forladt kroppen kom sådan en følelse snigende - det her er vores liv, så det nytter ikke at klage... Det var  jo vores liv. Sådan var det - og det var der ikke rigtig noget at gøre ved.

Jeg husker tydeligt min bedste vens (og pigernes fadder) bryllup - som skulle være uden børn. Så kunne brylluppet kun blive uden os - for eftersom de to små ikke ville spise andet end hos mig, var 'uden børn' ingen option for os. Der blev fundet en løsning, og vi fik lov til at komme med sammen med pigerne. Jeg nåede endda at se dem i kirken (sammen med to vågne babyer) - og jeg var med til dele af hans polterabend. Men det var nok der det sådan for alvor gik op for mig - det her er vores liv - og der er en masse ting jeg lige nu ikke kan, og ikke sådan lige kommer til igen.

Jeg tror en del af det her manglende overskud skyltes en manglende forståelse fra omverden angående hvor hårdt det enlig er at have tvillinger - hvor meget arbejde det er at have tre børn under tre - tre børn med ble - tre børn der til dels ikke er super selvhjulpne. For det 'omverdenen' oplevede var en familie, der jo var velfungerende, som ikke råbte og skreg af hinanden eller børnene - men som (bag kulissen eller hvor det nu er i forhold til omverdenen) knoklede røven ud af bukserne - Karoline fungerede rigtig godt i vuggeren/børnehaven. Men det folk ikke så - var os der bare arbejdede, og arbejdede og arbejdede - sådan føltes det ihvertfald. I lange perioder spiste vi aldrig varmt mad - der var ingen overskud til at lave det. Her var der så nogen der ligesom sagde - jamen lav gryderetter så skal du kun koge ris når du kommer hjem. Høhø - kun ris, og så er der så to børn der gerne lige vil ammes når risene er sat over, så jeg ikke kan skrue ned, eller alt muligt andet - der liiiiige sker når vi har tre små børn, så risene - koger over - eller - koger fast eller noget helt tredje....

Jeg ved virkelig ikke hvad der skete for mig/os. Men overskuddet svandt ind og på en eller anden måde bliver jeg bare enormt ked af at tænke tilbage på den tid. og det var derfor jeg ikke så programmet om flerlingerne, jeg blev mindet om hvordan jeg 1) så ud, bevares - jeg var ikke i nærheden af at være ligeså rund som nogen af deltagerne... (lidt forfængelig er man vel)... 2) ikke kunne overskue så meget, 3) ikke havde overskud osv. Men følelsen af utilstrækkelighed og af konstant at være på bagkant med noget (hvad det noget så end er) - kom ligesom tilbage da jeg så programmet - og den følelse har jeg ligesom glemt, og puttet væk...

PS. og nu hvor den følelse er på papir kom den ud - og nu blir den her på bloggen, ikke gemt væk men ude - råbt ud sådan da. Og det føles RIGTIG godt ...

mandag den 26. november 2012

Så er brevet sendt...

I morges da jeg afleverede børnene slog vi lige et smut forbi posthuset... for vi skulle aflevere og sende brevet til Julemanden.

Brevet til Julemanden version 2 - det var version 3, der blev sendt -
 men  den måtte jeg ikke tage billede af... Version 2 blev droppet fordi  A'et ikke var 'spidst'
Karoline sad (som altid) bag på cyklen og holdt brevet til julemanden - hun havde fået til opgave, at minde mig om vi skulle forbi postkontoret og postkassen når vi cyklede forbi stationen. Og promte kom det fra cykelstolen: Husk posten, mor. Lige netop da vi passerede stationsbygningen. Det var hende meget magtpåliggende SELV at smide brevet i postkassen. Så jeg fik lov til at åbne postkassen, mens Karoline smed brevet i. Hun var så STOLT!! Så nu håber jeg at julemanden svarer -

Vores mandag startede i øvrigt med tre GLADE børn, jep - du læste rigtigt, ingen skrig og skrål her mandag morgen. SÅ dejligt!! Så jeg håber trenden er lagt til resten af ugen (kom bare an nemesis - jep, jeg ved jeg udfordrede dig, men hit me - jeg kan tage det!!), for glade børn gør livet bare lettere. Må din mandag også blive glad og dejlig på trods af blæst, småregn og gråvejr :)

søndag den 25. november 2012

Søndagssyslerier

... Vi har skrevet Karolines ønskeseddel til jul - og sendt den til julemanden i Grønland.

Nu bager vi klatkager, og venter på Ida og Matilde vågner fra deres lur og far kommer hjem fra at handle. For så kan vi spise dem rigtigt - for selvfølgelig har kokkene smagt på sagerne.

Opskrift på himmelske klatkager:
2 dl gryn - vi brugte en blanding af risflager og hirse
2 dl mælk
3 dl vand
Vi rev to æbler i grøden mens den kogte
Kanel - ca en teske kommes i grøden mens den simrer. Kog grød som du plejer indtil konsistensen er forholdsvis fast.
Til klatkagerne brugte vi
To æg
Ca tre spiseske mel
To spiseske sukker.

Pisk det hele sammen og bag dem på panden. Alternativ kan de også bages på et vaffeljern, det blir også godt



lørdag den 24. november 2012

Vores lørdag morgen indeholder

... Morgenhygge her på matriklen ... En lørdag morgen indeholder

Børn der leger - Børn der ser tv - og nybagte boller og ... En voksen der, når bollerne er lavet og der er kaffe på kanden, blir vækket af tre meget friske piger der kommer stormende.

Idag er det mig der har morgen vagten, men i morgen er det min tur til at sove længe og blive vækket af duften af kune boller, kaffe og friske børn :)

Må din start på lørdagen og weekenden blive lige som du ønsker dig det :)







fredag den 23. november 2012

Anmeldelse: vores søndag og Folk og røvere

I søndags var vi i teateret og se Folk og Røvere fra Kardemommeby. Vi havde købt en børnebillet ekstra som vi gav til L - Karolines bedste 'Beninde' fra børneren.

L kom lige en god time før vi skulle køre så de to lige havde lidt tid til at lege. De to damer 'klikker' bare. Det er så skønt at se og opleve. De passer på hinanden og kan selv løse de små konflikter der opstår i løbet af legen - jeg har endnu ikke måtte mægle omkring hvem der nu må lege med hvad osv. Det er simpelthen skønt!!

Vi havde en aftale med onkel T om at komme og passe de to trutter, og onkel T er Karolines absolutte favorit onkel... Så gæt hvad, det krævede en del overtalelse og bestikkelse (og trusler, om at både Onkel T  og L. blev hjemme, hvis hun ikke ville med i teateret...) Det lykkedes med denne form for overtalelse som  "jamen vi skal også spise popcorn i teateret" for at få hende bette musen overtalt til at synes teateret var den bedste ide overhovedet!! Og hun ikke skulle blive hjemme hos yndlings onklen men afsted med mor, far og L. Mens tiller og tuller skulle blive hjemme...

Folk og røvere var intet mindre end fantastisk! Det var sjovt og godt og lidt mere sjovt! Karoline og L havde en hyggelig eftermiddag med popcorn og beninde hygge. Begge var helt og aldeles opslugt af teateret, grinte, smilte - vinkede til skuespillerne på scenen og havde en fest. (det havde de stolte forældre også - forstås!!) Det var første gang for begge at de skulle i teateret - og det var en stor stor succes. Så med andre ord: Øglemor, du kan virkelig glæde dig til at det blir jeres tur lige om lidt! Og alle jer andre med små børn - afsti afsted i teateret thø hø ;)

Karoline har allerede sagt - næste gang vi skal i teater vil jeg gerne sidde på dit skød, men denne gang villle jeg bare side på kassen, men næste gang vil jeg sidde hos dig. Så må vi jo bare se hvad, hvornår og hvor næste gang blir!

Gode erfaringer med sjove teaterstykker for børn modtages gerne :)

mandag den 19. november 2012

Skøn start på en mandag og på en ny uge

Hold faaaaast vi havde en DEJLIG weekend!!! Den skønneste weekend i lang tid, for Karoline  og resten af familien... (skriver mere om Folk og røvere på et andet tidspunkt). Det jeg lige kort vil fortælle om nu er at: Min mandag startede nemlig rigtig godt.

Mandag er for mig 'aflevere-børn-dag-fordi-jeg-skal-svømme-med-den-ene-af-twins'ene-senere-på-dagen dag'. Så jeg afleverede, (hvor var det glat her til morgen!!) og tog hjem igen, og løb en tur i det smukkeste solskin (uploader billede lige om lidt fra iPhone)... i bad, kaffe og lægge sidste hånd på forelæsningen jeg skal holde  på onsdag - om 'Social representations of nature' inden turen går ind til byen til arbejde for at give intro-forelæsningen på kurset 'nature perception and landscape management'. Jeg glæder mig - endelig er vi nået dertil hvor blok 2 og vores undervisning starter...Så sikke en hæsblæsende start, men en god en af slagsen!!

Må din mandag blive ligeså fyldt med glæde og overskud som her på matriklen!!

Billede fra min moren-løbetur her:

lørdag den 17. november 2012

En weekend for Karoline

Som faste læsere ved har vi haft nogle udfordringer med Karoline på det sidste. Jeg skrev om det for nogle dage siden.

Nårgh men nu har jeg snakket lidt med børneren, og aftalt et møde så vi på en lidt mere formaliseret måde kan få snakket om bette musen. Pædagogen U. der er på stuen kunne ikke genkende min beskrivelse af Karoline og hvordan hun er hjemme.
I børneren er hun glad og igang - HELE dagen, leger med 'beninderne' som hun kalder dem og har det godt. Vi aftalte alligevel en lidt mere formel samtale inden alt for længe fordi bette musen er meget stille så snart der sker noget som ikke helt er 'det samme som ellers' eller så'n. Så spiser hun ikke eller klapper i og siger ikke noget som helst...og observerer... vi vendte også lige det med den positive tilgang til bette tøsen på trods af hendes raseri. Vi forsøger - og lykkedes egentlig meget godt hvis jeg selv skal sige det, selvom det er pi******** svært!!!
Weekenden står helt i hendes tegn: idag fik hun (og jeg) besøg af min rigtig gode veninde M og hendes to drenge H og V. H er to måneder ældre end Karoline og de har altid leget sammen for M og jeg gik på barsel samme første gang (og også anden gang faktisk) og gik til baby svøm, gik ture m barnevognen, drak kaffe sammen osv. Så de to har altid kendt hinanden. V er to måneder yngre end Ida og Matilde, så her på matriklen har vi haft vores egen vuggestue/børnehave idag - to storsnakkende damer og fem børn :) H og bette musen havde så god en dag!! Vi glæder os allerede til at se dem igen til H's 4 års fødselsdag om en måned!

I morgen får vi besøg af L. Fra børneren og vi skal se folk og røvere sammen, som i sammen - mor her, far, Karoline og L. Onkel T kommer nemlig og passer de to små starutter. Jeg glæder mig SÅ meget!


Når børn sover i forældrenes seng...

Ser det således ud - ihvertfald nogen gange - inden manden flytter ind på sofaen i stuen :)


torsdag den 15. november 2012

En lille hvid løgn eller hvor blev kagen af...

I mandags holdt jeg omsorgsdag med store musen, og ud over frisør indgik et (eller to) stykker indkøbt bager-muffin i dette arrangement - Karoline og jeg spiste hver lidt af vores kage, for den var alligevel lidt stor (og kvalm) til sidst. Så vi gemte kagen (til far).

Igår på vej hjem fra børneren spurgte Karoline så - skal vi ikke have resten af kagen idag, mor... Phyyy så er gode råd dyre - for kagen var spist (af far). Og hvad gør man så når man har en potentielt tikkende skrige-bombe spændt fast bag på cyklen...

Man (mor) fortæller en historie: Den er blevet dårlig, den var muggen, så jeg blev nødt til at smide den ud. Så var den prut slået... Karoline svarede: Var den dårlig, ejj... og ikke et ord mere om kagen! Så engang imellem må man gerne fortælle historier, for at bevare hus (cykel) freden :) må din torsdag blive ligeså god som vores eftermiddag var igår - skøn og dejlig!! (på trods, eller på grund af, en lille hvid løgn)

onsdag den 14. november 2012

Gode ting at glæde sig til... og et men...

I weekenden skal storemusen og Bo og jeg i teater - jepsi - som i folk og røvere, og teater. og ikke mindst ALENETID med Karoline for både moren og faren - mens de to små tøser bliver passet af onkel T. og hans veninde P. Det er en luksus, som vi glæder os vandvittig meget til. Både moren, faren og især Karoline trænger! Vi trænger til gode oplevelser os tre sammen. Vi havde en ekstra børnebillet og har tilbudt Karolines veninde L. fra børneren billetten. Skal jeg sige mere?!? - vi glæder os alle!!

billedet er lånt her.


Det er rigtig vigtigt at give Karoline positiv opmærksomhed for tiden (tror jeg). Vi kan ikke helt finde ud af hvad der er med hende, men hun virker lidt ved siden af sig selv.

Hun er træt, har meget mørke rande under øjnene, og bliver sur og ked i løbet af et split sekund. Hun kan slet ikke finde ud af at styre sit lidt (meget) iltre temperament lige for tiden. Der skal intet til for at vælte læsset - forkert tøj, en strømpe der sidder forkert, en stol der ikke står hvor hun vil, eller ting vi beder hende om, som hun ikke mener skal/bør ske lige nu. Hun bliver vred, hidsig, skriger og græder. Hun (og vi) kan ikke rigtig finde ud af at få hende ud af den (elendige) stemning igen, og tit ender det med hun skal trøstes... for hun bliver jo ked af det når hun har raset ud. Jeg er tilbøjelig til at tro det er en fase, men hendes træthed bekymrer mig. Hun spiser (heller) ikke rigtig noget i børneren... igår havde hun spist en ostehaps, og en kvart (!!!) skive rugbrød i løbet af dagen i børnehaven. Det er jo alt for lidt! Det gør mig ked af det - for hun plejer ikke at være sådan.

Planen er - at tage en snak med børneren, og høre hvordan de oplever hende, og om der er en forskel i hendes opførsel dér (både i forhold til hvordan hun plejer at være, og/eller i forhold til hvordan hun er derhjemme)... Såe, indtil videre er planen - positiv opmærksomhed (omend det er svært når hun konstant går til grænsen og lidt længere) - og håbe på det bare er en fase...

mandag den 12. november 2012

Anmeldelse: Omsorgsdag afholdt idag, den 12.11.12

Hermed kommer lige en lille bitte anmeldelse af et styk omsorgsdag til store-musen. Og lad det være sagt med det samme - omsorgsdagen hitter med ***** ud af fem mulige. Det har været så hyggeligt idag...

Grunden til omsorgsdagen var:
Storemusen skulle til frisør - og have klippet garnet/køllerne, selvom hun så gerne vil have langt hår, ligesom Tornerose (eller Isabella - hvem er nu det af prinsesserne?!?). Så afsted det gik med cykel i s-tog, og ind forbi gamle frisør, men først var vi lige et smut forbi gamle lejlighed (som hun ikke længere kan huske - er det her vi har boet, mor? - ret vildt - vi flyttede i starten af februar i år, og hun kan ikke længere huske lejligheden...), så cyklede vi gennem parken - forbi gamle legeplads, som hun godt kunne huske og forbi gamle indkøbscenter. Vi cyklede også forbi gamle café (som hun godt kunne huske - ret selektiv hukommelse hun har!! Husker legeplads og café, og gamle børnehave, som hun stadig snakker om i ny og næ). Så hyggeligt at cykle gennem byen med stor-snakkende, og storsyngende dame bag på cyklen... Hendes nye favorit sang er den om billen, der er hverken stor eller lille, og sort som silke - den bor i melet, og gemmer sig bag panelet. Jeg er også ret vild med sangen, men kan den stadig ikke udenad...

Egentlig havde vi aftalt at vi skulle spise frokost på café, men efter frisøren ville hun hellere hjem og spille memory (det er vel omsorgsdag for bette-musen) end at spise cafe-mad. Men inden turen gik hjemad måtte vi lige forbi en bager, og købe lækre kager - og så vendte vi cyklen hjemad med s-tog og nåede både kage, memory (jeg fik memory-bank) og et grineflip på gulvet inden vi hentede tiller og tuller. Så denne dag fortjener til fulde fem ud af fem stjerner :)


Karoline, med nyt hår og hendes lyserøde kage :)

lørdag den 10. november 2012

Jul...

Det er i år første gang at det går rigtig op for Karoline at det snart er jul. Hun fylder fire til februar, og selvom hun sidste år også synes set har været sjovt med nisserier og juletræ, så er det i år meget mere 'alvorligt'.
For en lille måned siden startede hun med at snakke om jul - jeg glæder mig altså til jul, mor. Hvornår er det jul, mor. Så snakkede vi om at vi skulle sove så mange gange som hendes, mine, fars, matildes og idas hænder - tilsammen. Det er rigtig mange gange konkluderede hun. En anden snak var i den forbindelse om vores altan nisse er flyttet med til den nye lejlighed. Det er en ret stor bekymring for hende. Så vi har beroligende hende med at Nissen selvfølgelig er flyttet med.
Hun har også fuldstændig styr på hvad hun ønsker sig, og at vi skal købe et juletræ og at der skal være en rigtig stjerne på træet. Ligesom de stjernernder hænger på juletræerne i lysguirlanderne i gågaden, ik mor? Ja så julen fylder meget her i hjemmet - så derfor fik vi også vores første glas Glögg igår aftes. Man kan jo lissom starte og følge lille damens julerier...

Ja hun har styr på havd vi skal og hvordan vi skal gøre det :) det er faktisk rigtig dejligt. Julen har for mig fået en helt anden betydning efter vi har fået børn. Det er hyggeligt at snakke om julen og pynte og finde på nisse gaver og spise julekager :) så nu vil jeg ind og skrive et brev til julemanden sammen med lille damen og sende det til julemanden på Grønland! Må din weekend bli ligeså god og hyggelig som her på matriklen :)

onsdag den 7. november 2012

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget...

... jeg kan nu sige jeg er svømmer. Og det med glæde! I laaaang tid har jeg synes at svømning var keeeeedeligt. Så kedeligt, at jeg på ingen måde kunne forstå man frivilligt svømmede, 500, 800 eller måske 1000 m. Men jeg skulle blive klogere (som med så meget andet her i livet)
I slutningen af min barsel begyndte jeg at gå nogle gange til kiropraktor, pga en masse småskavanker i særligt min ryg. Det gjorde godt, så godt at jeg faktisk kunne begynde at løbe igen. Jeg elsker at løbe, jeg kan løbe længe, og i al slags vejr - og fik i løbet af et par måneder trænet mig op til at løbe ca 5 km tre gange om ugen. Større ambitioner har jeg ikke lige nu - det kommer igen, det med at løbe langt... som i 21 km.

MEN, (og der er jo altid et men) -
så kom ryggen tilbage - så det slet ikke gik længere, som i slet ikke, løb var HEELT udelukket, det var 'at gå' nærmest også.... Så prøvede jeg en virkelig god fys! Han sagde til mig, altså du burde svømme... (det sagde han rimelig mange gange - for jeg kom til at gå der længe... og han sagde det eftertrykkeligt.) Men efter hvad - måske tre uger, og en del 'du brude faktisk svømme', fik jeg meldt mig til et svømmehold - Crawl for voksne hos Johnny. Og Johnny er god - rigtig god - og sjov - og lidt plat! Som en 'svømmelærer' skal være. Så nu går jeg til svømning en gang om ugen (og frivilligt - en gang mere - og det er stort) så jeg svømmer faktisk to gange om ugen (!!!) - det ville aldrig, ALDRIG, som i never ever, være sket, var det ikke for den dumme ryg (som faktisk viste sig at være noget helt andet - men det er en anden historie - som har med fødslen(erne) at gøre). Så nu kan jeg sige - jeg er svømmer, for det er det jeg er. Og i går til svømning fik jeg så meget ros, jeg næsten ikke kunne være i det. Det gør mig stolt, og glad. For jeg kunne sige: Jamen, jeg synes faktisk svømning er sjovt! Så tak - dumme ryg - at du fik mig til at prøve noget nyt, og fik udfordret min (rimelig platte) holdning - at svømning er kedeligt - det er det jo slet ikke. Det er faktisk sjovt!

mandag den 5. november 2012

Synkronisering af tvillinger

Ida og Matilde blev synkroniseret fra deres første måltid! Med andre ord: Jeg gav dem altid mad samtidig, vågnede den ene, fordi hun var sulten, vækkede jeg den anden, for at give mad. Det fungerede super for os, og hjalp mor her med at holde skruen i vandet - sådan nogenlunde da...

Vi startede synkroniseringen på hospitalet, dvs. jeg lagde begge piger til samtidig, lige fra deres første måltid. Jeg tror på at denne synkrone vågen/sove tid har hjulpet mig igennem deres første år, big time!!! Jeg tror, at hvis jeg havde haft a-synkrone tvillinger, ville jeg være blevet vandvittig. Jeg tager virkelig hatten af for jer mødre derude, der har tvillinger, der nægter at sove/spise samtidig. Fååårk det må VIRKELIG være hårdt.

Nå men, hvorfor synkroniserede vi?
Ida og Matilde har en storesøster, der er 2 år og 2 måneder ældre end dem. Dvs. vi havde en hverdag med hente/bringe rutiner, som Ida og Matilde skulle passe ind i. Jeg hentede (næsten altid) og havde derfor behov for to sovende/mætte børn om eftermiddagen, det gav også ro til lidt alene tid med Karoline. Jeg kunne nå at hente hende mellem to amninger (omend jeg engang imellem måtte amme i vuggeren), og komme hjem i fin stil og amme når vi var hjemme igen.
Jeg havde behov for at have hvile tid. Så når Ida og Matilde sov, kunne jeg selv få en lur. I starten fik jeg en lur hver dag. For jeg havde virkelig behov for denne ro, for at have mælk nok. Og NEJ, mine piger fik ikke flaske - de ville ikke!! Senere kunne jeg ordne div. mens de sov, og behovet for hvile ikke længere var så absurd stort!
Samtidig kunne jeg se, at særligt når man starter med grød, giver det kun mening at give mad samtidig, for mig ihvertfald. For ellers får man jo aldrig pauser - og blir virkelig skør i bolden.
Dage hvor de bare ikke ville være synkrone, gik også fint - denne ene dag!! Dagen efter holdt jeg meget på, her i huset er vi synkrone, for alternativet, altid at have en vågen baby, var ikke noget alternativ for mor her.

Hvordan synkroniserer man så? Jamen det er sådan set egentlig meget let - Når den sultne vågner, vækker man nummer to (eller giver lige tid til at vågne selv - så kan man lige nå at pusle nummer 1); er nummer 2 stadig ikke vågen efter 'tør numse til nummer 1' vækkes der og der gives mad. (langt de fleste dage - vækkede jeg ikke - de vågnede oftest med 5-10 min mellemrum!) Der er herefter vågen/hygge tid - i starten maks 1½ time vågentid, inkl. pusle, mad og aktivitiet. og så soves der igen... Jeg har altid (også med Karoline) kørt en rytme på 1½ time vågentid, og lagt mine børn, selvom de ikke viste klare tegn på træthed. Senere blev vågentiden udvidet til 2 timer osv. Jeg tror på struktur i hverdagen skaber ro hos børn, for de kan genkende faste rutiner :)
Så sådan gjorde vi her i huset - og denne anbefaling vil jeg klart give videre, for det giver ro til moderen, og en struktur som jeg ihvertfald trivedes rigtig godt med...

søndag den 4. november 2012

Og det blev november...

... og der er nu kun  51 dage til at vi rammer årets korteste dag - og det igen bliver lysere... Jeg synes efteråret har ramt mig hårdt i år.

Jeg ved ikke om det er fordi jeg har været ved at skrive resten af min PhD på dagpenge (efter aftale m min a kasse må jeg hellere skynde mig at skrive) og derfor samtidig skulle finde mig til rette på ledighedshylden og finde ud af havd jeg gerne vil med mit arbejdsliv og mit familie liv ( ig deraf følger jo også hvor skal vi købe hus henne?! Eller skal vi overhovedet det?). Det kan også være at sommeren har været for kort og for lidt varm og der har været for lidt sol? Jeg ved det ikke men jeg er slet ikke klar til vinter mentalt.

Jeg elsker egentlig efterår, duften af blade der falder af træerne og hyggen inden for, men i år synes jeg det er for tidligt det er blevet efterår. Eller rettere, når det rusker og regner er jeg ikke klar til efterår. Men når der er dage som idag hvor solen skinner så kan jeg godt leve med det blir efterår og egentlig vinter lige om lidt!
Det blir nok heller ikke bedre af at jeg er kronisk træt for tiden for vi roder om natten og stadig (for) tidligt om morgenen. Jeg håber meget ar den laaaaange lur de to små damer tager nu, hjælper på roen om natten og om morgenen, jeg kunne nu godt tænke mig at sove lidt længere... Be om, det er søndag i morgen ;) og efterår og det plejer jeg jo at have det ok med.

Ps. Jeg er faktisk for en kort stund ansat på mit gl institut igen :) jeg skal 1) undervise - yay!!! Og skrive min PhD lidt mere færdig -  yay ...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...