Lidt om maj der kommer

Jeg har givet det her indlæg en hel masse tags. Fordi maj kommer og maj er som (måske) bekendt for de gamle læsere min yndlingsmåned. 

Fordi 

Jeg har fødselsdag. I år blir jeg 43. Det har jeg det svært med når jeg ser alderen på papiret. Eller her på bloggen. 43 er alligevel noget. Så har man en vis livserfaring. Eller det forventes ihvertfald af en. Og så lader jeg den lige ligge her. Det kan være der er et indlæg om livserfaring på vej. Men jeg tror det kræver mere omtanke end som så... hvorom alting er - så....maj - maj du milde. 

Maj betyder også 

Forårsdrømme og grønne farver. Jeg elsker det forår. 

Cykelture i korte rør 

Skønne kaffestunder på terrassen

Havearbejde af den gode slags

Lange weekender med alle de helligdage der er lige om hjørnet

Familietid og glæde til sommerferien. (Omend den i pr sikkert blir anderledes end vi forventer) 

Og i det hele taget fortsat hjemmearbejde. For lige om lidt melder statsministeren ud hvem der må komme tilbage på job. Og det blir ikke mig tror jeg. Jeg tror jeg må blive hjemme en stund mere. Skrive og arbejde på ansøgninger. Men lige netop det psser mig faktisk virkelig godt. Den ro der er herhjemme egner sig super til den slags arbejde. 

Jeg er virkelig begyndt at holde af min nye hverdag. Så bare lad mig blive hjemme. Jeg når meget. Og nyyyder at være hjemme når ungerne kommer hjem. Forkæle med nybagte boller. Kakao. Og ikke skulle køre frem og tilbage - pendle og have tid. Tid til hvad jeg har lyst til. Og det er luksus. Så hverdag. Bliv ved på dem her måde. Ihvertfald maj ud ❤️

Lidt om indlæg fra gemmerne: Status tvillinger næsten fem år

Jeg bladrede kladderne igennem - og fandt et virkelig gammelt indlæg her - det er over fire år gammelt... for 14 dage siden midt i corona-tiden holdt vi to gange 9 års fødselsdag. Så på den måde er det her virkelig noget som går - way down the memory lane.

Det er ikke til st forstå men om lige knap tre uger har vi to styk skønne piger på fem år (og en dejlig storesøster på syv ikke at forglemme).  Fem år - som i F e m. Altså fem!! En hel håndfuld.  Den lader vi lige stå lidt.

Vore to små er ikke små længere. De er faktisk ret store ikke kun i højden men også i deres mentale udvikling er der virkelig sket noget det sidste halve år. Om et år skal de starte i skole. Mine to store piger!! 

Selvom jeg af og til savner det knuskram baby halløj. Duften af baby. At amme. Lydene af nyfødt. At se baby opdage verden. Og alt det der - så kommer vi ik til at få en bette baby igen. For lige så meget som jeg kunne tænke mig babyverdenen m i n d S t lige så meget og hvis Ikk mere holder jeg af mit liv nu. Holder af den frihed vi har som familie. At vi har tre piger der er aå tætte aldersmæssigt at det gir mening. Da vi tog færgen forleden fra Odden til Aarhus - slog det mig (igen) hvor dejligt vi har det nu. Hvor langt vi er nået. At tage færgen uden problemer. Ikke længere at skulle gå efter to halvandenårige rundt og rundt. Men at kunne snakke om det vi ser. Og gå rundt men også at sidde og finde sig godt tilrette med det. 

At pakke bilen uden At det ender i kaos.

Og så slutter indlægget her. Jeg kan af gode grunde ikke huske hvad jeg ville fortælle - andet end, det bliver nemmere. Og det er det blevet. Hvor er det et dejligt sted vi er nu med vores tre piger på nu 9, 9 og 11 

Lidt om tid - familietid og ferietid...

Ferietid er en dejlig tid. Tuller synes en uge er alt for lidt og kvitterede med et rungende Ejjjjj og øvvvv da jeg fortalte hende at ferien slutter her lige om lidt og vi på mandag igen skal på arbejde og i skole. 

Vi har haft fine dage her i Sønderjylland mens manden har passet job og hus hjemme. 

Vi kørte herned i tirsdags i skøn solskin. Onsdag tog vi ned til pigernes oldeforældre. Min bedstefar fylder 90 her om nogle måneder og tid med mine bedsteforældre er vigtig. Jeg har brugt umådelig meget tid hos dem og sammen med dem gennem hele min barndom. Og jeg fylder op på den konto her i ferietiden. 

Pigerne har nydt tid med både mig og min mor. Jeg har nydt tid sammen med min mor. Strikketøjet har fulgt mig i ferien og jeg har siddet med benene oppe mange aftener og er godt igang med Ankers trøje my size. Den strikker næsten sig selv og Cottonwool’en er som altid skøn at strikke med. 

I morgen tager vi igen østover og kører hjem. Jeg glæder mig til weekenden og til at bruge de sidste dage af ferien hjemme. Jeg skal ikke noget. Måske pakke en bette kasse ud. Hvis manden altså kører i IKEA for st kæbe skabe og sager til stuen :)

Så ja ferien er lige som den skal være. Der er nemlig tid. Og meget mere behøver jeg sådan set ik. 

Lidt om minder og min gamle farmor...

Vi holdt jul nede hos mine forældre sidste år. Det er idag præcis en måned siden det var juleaften. En aften hvor vi også havde besøg af min gamle farmor. Hun sad og sov det meste af tiden. Fik en øl og lidt julemad - hun nød nærheden til familien. Blundede lidt af og til. Vågnede op og var med i det omfang hun kunne. 

Hun boede på plejehjem indtil idag. For idag døde hun efter en lille blodprop i hjernen i sidste uge. Det lille skind - den gamle dame - på 90 1/2 år. Syv år nåede hun at leve alene uden sin H. For han var tager i forvejen en sommerdag for syv år siden. Faktisk den dag min ældste nevø blev født. 

Og nu har hun også fået fred. 

Tilbage er minderne om

En fuldstændig lyserød stue som min farfar havde malet en dag for det sys han var så pænt. 

Deres motionscykler som de cyklede på hver dag. Og om sommeren om kap med Tour de france feltet. 

En fantastisk tur til Schweiz en sommer for godt 25 år siden 

At min farmor kaldte på min lillebror og altid sagde Uhuh. Så min lillebror troede hun faktisk hed uhuh. 

At der altid var kaffe og småkager og før jeg drak kaffe så gul sodavand.

At hun havde den sjoveste humor også da hun blev gammel.  

At hun kunne lave de bedste brune kartofler jeg indtil nu har smagt. 

At de altid gav de sjoveste og nogen gange mest kiksede julegaver

At min farfar altid væltede kaffekoppen med ordene godt der ikke var noget i... når han trængte til en opfyldning af koppen. 

Og mange mange flere dejlige minder som jeg vil hive frem og mindes min farmor og farfar når jeg trænger og når jeg synes og når jeg kommer i tanker om det. 

Lidt om ikke at være til bøvl...

Vores alles farmor bor i Jylland - det betyder vi ikke ser hende så tit som vi egentlig gerne ville, der er langt at køre, og tit tager den ene uge (og weekend) den anden, og så går ugerne (og nogen gange også månederne)...

Famse bliver ikke yngre (desværre) men bliver ældre, og det sidste års tid er det begyndt at gå lidt (for) stærkt med at blive gammel. Om en lille måneds tid fylder hun 77 år. Det er en fredag hun fylder år, og vi ville egentlig gerne have hende herover i weekenden, for at kunne fejre hende. Pigerne elsker nemlig at fejre fødselsdage.

Udmeldingen er dog - vi skal ikke fejre famse. Famse vil ikke fejres. 77 er ikke noget at fejre, jeg er færdig med at fejre fødselsdage og jeg vil ikke være til besvær er svaret vi får, når vi forsøger at foreslå en weekend op til fødselsdagen her i byen ved sundet. Med andre ord et rungende nej.

Vi synes det er synd (og lidt ærgerligt) når der nu er en fødselsdagsfejringskomite der står og vifter med flag i baggrunden.

Så vi har overvejet alternativer...

fejre famse hos mandens søster...
få besøg af famse uden at nævne fødselsdagen med et ord...
lade være med at gøre noget som helst - der blev sagt nej...
få besøg af famse - og få besøg af famses kusine til kaffe og kage, men kun kaffe og kage og ikke fødselsdag...
tage over til famse selvom hun egentlig ikke vil fejres, men bare komme forbi...

Det er virkelig svært med de her gamle mennesker, på den der - vi vil dig så gerne måden, men du orker ikke at være til besvær måden. Og når vi siger vi gør det gerne, besvær findes ikke i vores familieverden, så er det som om det ikke rigtig lander i modtagerens postkasse. <mailreturnedtosender> so to speak...

Så what to do?! lige nu er den parkeret i <kladde> postkassen hos os, så må vi se hvornår og hvilken måde den lander på.

Transport løb det nye sort

Et af punkterne på min januarliste var "måske at løbe hjem fra arbejde" - og hvis en enkelt gang tæller (og en aftale om at gøre det idag også tæller) - så har jeg opfyldt det punkt på listen allerede.

Det er faktisk ret fedt sådan at transport løbe. Synes jeg. For man slår to fluer med et bette smæk!

# at få løbet den lange tur når det er lyst (der er knap 9 km fra min pind til byen med s-togsstationen) - og snakke lidt om løst og fast med kollega, som jeg har lokket med på transportløbsaftalen to gange allerede. Han er sådan en som ikke kan lade udfordringer ligge. Så det er næsten en sikker vinder hver gang når jeg spørger om han kan løbe med hjem (lyder mere underligt end det faktisk er, det med at løbe hjem #tøhø)

# og så er der hele transportdelen altså at løbe fra a til b (som jeg ellers vil gøre med bil/cykel) så får transporten lige pludselig et formål som os' er lidt sjovt. Og så en anden bonus er jo os' at jeg så "kun" skal løbe to kortere ture i løbet af ugen, som jeg sagtens kan klare i weekenden (den ene af dem) og en aftentur på asfalt.

Det kræver overraskende lidt planlægning - det vigtigste lige nu er at jeg to efter hinanden følgende dage skal op på arbejdet i skoven. For ellers skal jeg også have computeren i løberygsækken, og det orker jeg simpelthen ik. Ellers skal tøjet bare pakkes aftenen før, jeg skal lidt tidligere op og nå et bestemt stog for at kunne nå bussen til skoven... Og det er noget jeg sikkert kan overskue. Jeg tænker, løb med computer skal jeg os' ha prøvet - for det gør det her transportløbskoncept endnu mere flexi.

Så jeg tænker, transportløb kan sagtens udvides til også at foregå inde i byen, de dage hvor jeg er derinde - omend transportløb gennem skov er langt federe end transportløb gennem by ;) 

Det oplyste barn - eller ... det bange barn?

Manden og jeg havde hele weekenden tanker om hvorvidt vi skulle fortælle Storemusen om det grusomme der er sket i Paris fredag aften. Generelt skal det siges, at vi taler i koder når vi har læst om noget grimt eller sørgeligt - som fx Har du læst på DRs hjemmeside fornyligt? hvis man ikke har (hvilket jo er tilfældet, for ellers ville man jo selv har sagt selvsamme sætning til manden/konen) så ved man det er tid til lige at trække ind på toilettet og læse nyheder. Så er der sket et eller andet stort ude i verdenen, som små ører ikke skal involvers i sådan lige umiddelbart.

Sådan var det også i lørdags - har du læst nyheder her til morgen? Nej kunne halvdelen af familien svare - og selvsamme halvdel tjekkede straks nyhedsstrømmen for at se hvad der nu var sket ude i verden... Denne gang ramte nyhederne hårdere - spørgsmål som hvorfor, og pis-os' og en form for frygt spredte sig. For selvom mange siger, hvis man ændrer adfærd på grund af frygt så har "de onde" vundet - så må jeg sige, så er det svært at undlade i det hele taget at tænke lidt mere over de ting jeg gør og ikke gør!

Samtidig rejste spørgsmålet sig - skal vi fortælle Storemusen om hvad der er sket ude i verden?. Vi drøftede for og imod - men samtidig og det vægtede aller størst i argumentrækken - hun går i skole, hvor der er børn der har ældre søskende, så andre børn ved bestemt også hvad der skete i weekenden. Så vi besluttede at fortælle - en svær fortælling - om folk der har skudt andre - bare fordi. Og de endte med at skyde sig selv. Skal de så i fængsel, mor? Storemusen synes de var tarvelige - godt ord - t a r v e l i g for det er sådan en handling i bund og grund - foruden at den er så absolut meningsløst, og alt muligt andet... resultatet af vores hjemlige oplysningssnak var så også at Storemusen blev bange, rigtig bange, for hvad hvis de kommer her?! Hvad hvis - det er vel lige præcis det det hele handler om - hvad hvis.... Så prisen for oplysning var frygt, en frygt der her udmøntede sig i at jeg holdt hende i hånden da hun faldt i søvn, og nussede hende - for det burde bare ikke være nødvendigt at have sådanne snakke med børn...

Weekend i det jyske

For nogle weekender siden besluttede vi det snart igen var tid til at pakke bilen og køre over til Sønderjylland for at besøge trutternes bedsteforældre. Så i fredags tog vi afsted. Jeg havde arbejdet hjemme (hurra, for fleksible arbejdsaftaler) så jeg skulle ikke bruge tid på at transportere mig frem og tilbage fra arbejde, og dermed ikke bekymre mig om alt muligt 'kan jeg nu nå det ene og det andet' så turen til Jylland blev ikke en midnatsforestilling.

Trutterne blev hentet tidligt, vi fik pakket og sat alle de mange ting vi skal have med, frem og med fælles hjælp gik det faktisk ret fikst. Pigerne er virkelig begyndt at være store, og er så glade for at hjælpe til. Så de får lov. Så da kl. var lidt over seks, var bilen pakket, vi var alle spist af, nogle af os var i nattøjet - og vi var klar til afgang lidt i halv syv.

Weekenden var lidt særlig. For det er som om de to små (som jo egentlig ikke er små længer) har opdaget og kastet deres kærlighed i allerhøjeste grad over Ola og Bessemand. Det efterlod Storemusen lidt i et tomrum (for det var ellers hende der gjorde den slags*), men hun var ikke langsom til at opdage, at det tomrum kunne manden og jeg jo pasende udfylde - så hun har nydt der var mulighed for 'alenetid med mor og far' - vi var ude at fange insekter og kigge på dem uden at der var to små trunter i hælene på os**, hun har siddet og hængt på mig, fået alle de nus, og snakke, hun havde behov for uden at blive afbrudt, vi lavede perleplader, løste opgaver i opgavebogen og meget mere - så på den måde var weekenden lidt noget særligt.

Vi har slappet af, hygget, været ude i vejret, jeg har løbet en tur, og bare været sammen. OG her kan vi virkelig mærke at tingene efterhånden er lettere (nemesis - bliv væk - nu håber jeg ikke jeg jinxer noget!!) for vredesudbrudene er blevet mindre, det er som om der er nogen (fx en eller to næsten fire-årige) der er blevet en anelse mere afbalancerede igen. Og det er jo skønt. Så det føles lidt som at vi er i en stime af gode weekender - mere af den slags, tak!

Turen hjemover gik også super, der blev set lidt ramasjang i bilen - og da vi nåede Odense var der absolut ro på den bagerste række, og der var tid til voksensnak og køreslik! Således var vi yderst opladet med familietid da en ny uge startede mandag morgen :) og tænk nu er vi allerede halvvejs, og weekenden venter næsten rundt om hjørnet, solen skinner - og foråret er på vej!

Over and out herfra.

* hun gør det også stadig...
** som jo er et vilkår når man har to små søskende

Tilbageblik på 2014

Når jeg ser tilbage på vores og mit 2014 og samtidig ser på indlægget her - som handler om hvad jeg ønsker mig for 2014 og kigger ned over de 149 indlæg jeg har skrevet i løbet af 2014 er der nok mest af alt 2 ting jeg vil huske.

Det ene er - at jeg for alvor mærkede stressens klamme hånd - min lange rejse fra den dybe kulkælder til et mere almindeligt og afbalanceret liv kan læses her. Stress rammer jo altid de andre, og aldrig en selv - denne gang var jeg bare en af 'de andre'; og kan virkelig mærke hvor tabubelagt det 'at blive ramt af stress' er.

Det andet er - at jeg skiftede job, farvel Provins. Væk fra penderliv med 5 timers daglig transport, væk fra PrebenLouise (der i øvrigt har sagt op), væk fra ting man lægger mærke til når man rejser med toget, væk fra de utrolig tidlige morgener - og goddag til rolige morgener, et helt andet arbejdsliv og en afhandling der skal færdiggøres i løbet af den første halvdel af 2015.

Jeg ønsker mig for 2015 at jeg fortsat arbejder på forbliv opladet - masser af glæde både arbejdsmæssigt og privat - kærlighed og overskud. Jeg trænger. Trænger til et helt almindeligt år, hvor der kommer helt og aldeles ro på arbejdssituationen, hvor vi måske køber et skønt hus, med dejlig have i byen ved skoven. Et år der er præget af - en følelse af vi faldt på plads. Må dit 2015 blive lige som du ønsker dig det, og trænger til :)

Guuuud det er jo ni år siden...

.... at Manden og jeg startede med det her kæresteri - og det har i løbet af de sidste ni år ført os hen til at være ægtefolk og have tre børn! Ni år - det er dæleme lang tid og jeg blir bare mere forelsket i ham den skønne mand når jeg mærker hvor omsorgsfuld han er i alt det her sygdoms-halløj.

Nu som ægtefolk :) den 12/9/09

Inden vi nåede kæreste status - havde vi spillet poker med gutterne på kollegiet, danset Salsa, spist aftensmad hos manden, været i biffen og se Adams æbler, været på både ølbaren og props (altså mad, BIF og nogle øl var alt sammen på en aften) - mandens ultimative scorereplik var så: hvis det ikke var så sent ville jeg invitere dig på en kop kaffe - og så gik vi hver til sit :) og nogle dage efter var vi så officielt kærester. Jeg er ikke en der holder styr på datoer, så jeg ved bare, at det skete i disse dage  - sidst i april og start maj, hvor vi skiftede status fra flirt til officielle kærester :)

Og tænk, det er nu ni år siden!! Ni år, det er bare længe, og nu står vi her overfor den næste store beslutning - vi forgælder os op over begge ører (ikke helt, for der skal jo også være plads til sjau og sager) så mangler vi egenlig kun volvo og vovsen - så er hr. og fru hakkebøf billedet komplet :) men jeg kan her afsløre - volvo får vi ikke bilen er ikke stor nok til vores tre skønne børn, og vovsen vil manden gerne ha' (og jeg egentlig også) men vi kan ikke helt blive enige om hvilken slags det skal være... Så jeg gætter på at indlæget om et år: Guuuud det er jo ti år siden - bliver skrevet fra byen på landet, uden vovlo i indkørslen og uden vovse, men med villa...

God mandag derude

Diamant bryllup - 60 år, det er alligevel noget!!

Ja, det har mine bedsteforældre idag - 60 år i medgang og modgang kræver lidt af hvert tror jeg. Så stort, stort tillykke, I mine skønne bedsteforældre, som betyder så uendelig meget for mig. Jeg håber jeg har jer mange år endnu!

Vi venter med at fejre den store dag til foråret når der er mere lys og energi i de gamle kroppe som min bedstemor sagde idag da jeg snakkede med hende i Tlf. Faktisk venter vi til den 12/4 dagen inden familiens tredobbelte fødselsdag - hvor både min bedstefar fylder 86; og Tiller og Tuller fylder tre!

I dagens anledning i skippede en skøn lyserød buket blomster med glimmer und alles afsted til dem - med ønsket om mange kærlige år i vente. 

Hip hip hurra og tillykke I verdens bedste bedsteforældre

Mindfulness udfordring #6 - om taknemmelighed

En udfordring jeg endnu ikke har skrevet om er denne - udfordringen fra den 6. november - bedre sent end aldrig...

Et indlæg der krævede tilløb.

Det har taget lidt tid at tage tilløb til indlægget, primært fordi jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at dele... Men nu kommer indlægget her - og har besluttet mig for at skrive lige ud af landevejen og lade være med at redigere vildt og voldsomt i indlægget. For det handler om noget oprigtigt, noget af mig og mine tanker. Så hvis du er mere til velformulerede og velskrevne indlæg, kan du altid hoppe af her...

Hvad er jeg taknemmelig for min egen lille familie - mine børn - min mand. Det fylder mig med dyb, dyb glæde, kærlighed og en hel ubeskrivelig følelse af 'noget ubeskriveligt' når jeg ser på mine tre piger, sove, lege - og være sammen. Det føles bare rigtigt, og jeg er så taknemmelig for at de lige hver og en er havnet hos os, og har valgt os som forældre. Storemusen der er lidt mere tilbageholdende, men så enormt kærlig overfor sine to søstre, de to små som gengælder hendes kærlighed som kommer og krammer som er sjove og søde (som jo egentlig ikke er så små længere) - at jeg gik tiden ud med dem, og havde en ukompliceret graviditet - at vi har fået lov til at få tvillinger, at se dem vokse op - sammen og hver for sig - det er jeg taknemmelig for. Så taknemmelig, at hvis jeg tænker på dem bliver jeg varm om hjertet, på en helt, helt speciel måde.
Jeg er taknemmelig for at jeg har mødt min dejlige, sjove, udfordrende, omsorgsfulde, fjollede, kærlige mand. Som jo også samtidig er den mest omsorgsfulde, sjove, og kærlige og fjollede far til vores tre piger. Manden som jeg kan stole 100% på, som udfordrer, bestemmer, snakker, snyder når vi spiller spil, som kan få mig helt derud hvor jeg eksploderer, men som også kan holde mig ud, med mine fjolletheder, særegenheder, og min historie, som jeg kan se mig selv sammen med resten af mit liv. Jeg elsker at snakke med ham, han giver mig det modspil jeg har brug for - og jeg kunne ikke forestille mig at leve uden ham.
Det var de to ting i det nære, min hverdag der betyder aller mest. Så er jeg også taknemmelig for, at jeg har en skøn familie, jeg er taknemmelig for jeg har en sød mor, en dejlig stedfar, en god far, og nogle gode, sjove og udfordrende (på den gode måde, forstås) søskende - mine bedsteforældre, jeg er taknemmelig for at vi som familie fungerer - der er harmoni, og vi kan have det sjovt sammen. Vi vil hinanden det godt. Og det er jeg taknemmelig for. Så min familie som helhed, hver og en - betyder noget for mig, og min lille familie, som jeg er taknemmelig for.
Jeg er taknemmelig for at vi er sunde og raske, at jeg har et godt og fleksibelt arbejde, at vi er glade sammen og at vi har en økonomi der hænger sammen, så vi har råd til at gøre hvad vi har lyst til - stort set.

Det er rigtig dejligt at være taknemmelig - men jeg skal huske at være taknemmelig, for det er ikke altid jeg kan se, alle de utrolig fantastiske værdier jeg har i mit liv. Det handler om overskud, om at stoppe op - om at reflektere, og tænke over alle de enormt berigende mennesker jeg er omgivet af - og være taknemmelig for at vi - selvom livet engang imellem raser forbi os med mindst 110 i timen, eller vores nattesøvn bliver afbrudt af tre trutter der synes de sover bedre i vores seng, eller vi synes nu skændes de (og vi) alt for meget - så er der så uendelig meget vi kan være taknemmelige for. Det handler om - for mig - at åbne for tunnelsynet, og stoppe op, så jeg kan se - hele billedet i fuld farve, for jeg så meget jeg er taknemmelig for.

Kommunalvalg for 4½ årige

Hvorfor hænger manden der? Hvad hedder han? Hvad hedder hun? var spørgsmål Storemusen stillede den anden dag, da vi cyklede til svømning.

Det handler om kommunalvalget - men hvordan forklarer man lige et kommunalvalg til den 4½ årige in da house? Her kommer min forklaring: at de folk der er på plakaterne de vil gerne bestemme. De vil gerne være noget der hedder borgmester. Når man er borgmester, må man gerne bestemme - hvor mange børnehaver der skal være. Hvor mange børn der skal være på stuen... Man må gerne bestemme hvor mange voksne der må være på hver stue, og man må og vil gerne bestemme rigtig meget. Man vil bestemme hvor mange skoler der skal være, hvor mange børn der skal være i klasserne og.så.videre. Ting som en 4½ årig kan forholde sig til. Så blev det ligesom sat på plads, så nu mangler vi bare at snakke om hvor vigtigt det er man stemmer - men det tager vi lige om nogle år :)

Resten af cykelturen snakkede vi om hvad hedder han - hvad hedder hun. Og at nogle af de damer og herrer havde vi altså set tidligere på cykelturen.

Så nu er den på plads - og jeg har endda sat mit kryds (omend jeg ikke er helt tilfreds, for det var dæleme svært at finde det helt rigtige sted at sætte sit fine lille kryds, eller sine fine krydser) - men nu er det gjort, det gjorde jeg igår, på biblioteket. På en søndag, jatak, det er virkelig service :)

Sprogudvikling for 2½ årige

Der er virkelig fart på sproget herhjemme - Storemusen er med i et 'fart på sproget' forskningsprojekt i børnehaven - det er vi vildt glade for - det starter i næste uge, hvor børnene træner sprog i bitte små grupper sammen med én voksen - de er blevet testet på alle ledder og kanter, og vi har udfyldt et spørgeskema online om vores læse og samtalevaner hjemme. Jeg er meget spændt på hvad det batter - men indtil videre har Storemusen fået styr på hvad der rimer så når man siger noget, kan hun sagtens finde på at finde et rimende ord. Samtidig har de arbejdet med rim og remser over i børneren :)

Nå men dette indlæg skulle egentlig ikke handle om storemusens sproglige udvikling - hun ønsker sig iøvrigt LEGO Fjends i julegave. Meget sødt, så det bliver ikke lige rettet [gad vide om det er i 'fart på sproget' ånden... nok ikke - men pyt skidt, som vi siger herhjemme]

En kasse fuld dejlige piger (og en masse tøj, bamser osv)

Tiller og tuller udvikler sig med kæmpe skridt sprogligt lige for tiden, og man skal passe på med ord som hundelort der glædeligt bliver gentaget og råbt ud hvis man [tiller og tuller] kan se sit snit... Ellers der kommer ord som 'melp mig' [hjælp mig] når der er noget der ikke rigtig lykkes - eller en historie om den lille hembega [mariehøne] - eller når Dinnæ [som Matilde kalder sig og bliver kaldt af Ida] skal fortælle hvad Ida laver: Dow dodt Ida nu dow [sov godt Ida, nu sove] som Ida så gør (lægger hovedet på bordet) og Dinnæ siger 'Ida dower her boar'.

Eller når vi sidder og maja [maler] - og Dinnæ siger: Ma daja dor bywmanadine - som oversat betyder mig tegner stor flyvemaskine - eller når de ser en mandahiine [mandarin], bamde [bamse] eller er sultne Ma dunden og når det sker undervejs mens vi er på tur ikke kan gå længere for ma dunden.

Det er sjovt, hvordan de bliver mere og mere børn og mindre og mindre babyer - tiden flyver, og jeg har lige sorteret alt tøj i str 92 ud og sendt det videre til anden tvillingemor. Nu har de tøj på som jeg rigtig godt kan huske, Storemusen løb rundt i... hvor vildt er det lige?! Pigerne er begyndt at lære hvordan man klipper med saks - klistre - lege med perler - og 'basteln' som vi siger herhjemme [klippe og klistre oversat for ikke tysk-talende-med-blog-læsere]... Så der sker ting og sager med pigerne, og jeg er så taknemmelig for at de landede i vores lille familie :)

God fredag derude - nyd solen!

Fire år mulle

Fire år er manden og jeg gift - Vi har nemlig bryllupsdag idag! men tæller fire år nåri vi har kærestet rundt i otte? jeg synes jo det er de otte der er vigtigere... men anywho: Fire år og to børn senere... De sidste to år har været hæsblæsende men vi får mere og mere luft og mere og mere plads til igen at pleje os og hinanden. Det er dejligt! For vi trænger, ikke meget, men tilpas! Man skal huske hinanden - huske at kramme godnat - huske at kysse farvel - huske... Og sætte pris på! Værdsætte, nyde og give :)

Vi blev gift på rådhuset i København dagen inden storemusen blev døbt. I invitationen stod noget med at for os var det vigtigste den weekend storemusens dåb, men vi ville blive glad for om I kunne komme dagen før og fejre vores bryllup med os, eller noget...

Meget uformelt - tog vi bettemusen under armen (eller rettere i barnevognen i hånden) og kørte ind til byen med bybussen og hele bryllupsselskabet i hælene :) det var rigtigt hyggeligt. Da vi blev viet - som iøvrigt var en rigtig, rigtig højtidelig ceremoni - tog vi bussen hjem til 'ost og rødvin' i vores lille bitte lejlighed - hvor både min mor og min far holdt to fine taler - jeg husker særligt min mors: kærlighed er en melodi der skal plejes og så'n og vi plejer os den kærlighed, for det er vigtigt når man er gift, og har børn og iøvrigt også elsker hinanden :) 

Må din aften blive fyldt med kærlighed, hygge og dejlige mennesker :)