torsdag den 30. juni 2016

Liiiiige om lidt - ferietid...

Liiiige om lidt, ing - der er der ferietid. Og i år, kan jeg mærke jeg trænger mere end "normalt" på denne tid af året. Jeg er slidt ned helt til sokkerholderne - af al den her køren frem og tilbage, af konstant at have ting i hovedet som skal gøres/nås/pakkes/afmeldes/tilmeldes - og tages stilling til.

Jeg er træt. Så træt at det eneste der nok egentlig hjælper på min trætte krop er at trække det berømte stik, og ligge på en eller anden sofa, og gøre absolut intet. For kaffe - hjælper ikke længere... Det (altså sofa-liggeriet) kommer - lige om lidt. Jeg skal bare liiiige:

arbejde seks hele hverdagedage mere
pakke nogle kasser (i weekenden)
vaske køkken ned, så jeg kan tømme kasser i mit nye (gamle) gule køkken (i weekenden)
sætte "folk" igang med at male huset. ( i næste uge)
pakke sammen her i den idylleriske forstad (næste weekend, når jeg har arbejdet 6 hverdage mere)

Så egentlig er det fuldstændig overskueligt - manden min, har det store overblik, han er handlingens mand. Og jeg nyder han på den måde tager over, når mine kræfter slipper op. Ingen bebrejdelse af at ting flyder, at jeg har svært ved at overskue ting - det er ok, jeg flader ud på sofaen en time om aftenen og ikke bevæger mig - o v e r h o v e d e t.

Vi skal heller ikke køre mere om morgenen for at aflevere Storemusen i ferie-sfo. Vi besluttede nemlig igår at det er slut med den slags. Jeg har haft hende med på arbejde igår, idag arbejder jeg hjemme (i skrivende stund leger hun hos A.) og i morgen må jeg lige finde ud af hvad vi gør. Jeg tænker hun kommer med mig, eller manden. Vi får se. Den første uge i august, som hun egentlig skulle gå i ferie-sfo forsøger vi at aftale os ud af med st styk bedsteforældreferie. Vi må se om det lykkes. Jeg håber det!

I ferien skal vi komme på plads. Vi skal i tivoli, til stranden, skabe ferieminder i vores nye hus - i vores nye by, som vi skal lære at kende. Vi skal nyde vi ingen planer har, andet end at komme på plads og gøre hvad vi har lyst til, indrette værelser og sådan noget. Pigerne, de trænger også til ferie - for de har også kunne mærke vi hænger med r**en i vandskorpen og er gennemtrætte. Så ferien, bruger vi på at samle kræfter til børnehavestart i ny by og den slags. :) det skal nok blive godt. Jeg ved det - for vi er alle sammen klar! Men inden da skal vi lige have overstået den næste uge...


tirsdag den 28. juni 2016

Lidt om Sommerferie SFO

Eller opbevaring af børn... 

Åhhh mens det går så fint i klassen med det der skoleskift går det mindre godt i sfo'en. For at sige det mildt. Det går egentlig slet ikke. Og her på tredje uge inde i projekt flyt ældstebarnet fra god skole og SFO til ny skole mv kan jeg virkelig for alvor blive bekymret. Læs frustreret. Så frustreret at jeg igår var tæt på at bede min mor om at møde mig i Odense hvor jeg skulle være censor og bruge dagen sammen med Storemusen der. Frustrationen har så udviklet sig så i morgen står der "kultur" på programmet for jeg skal til møde på Christiania med arbejde og der har jeg tænkt mig at tage hende med. Punktum. 

Scene fra aflevering i går morges... 
Mig: god morn, bla bla plads til tøj? Bla bla spiser i frokost sammen? Bla bla er der nogle voksne som går i hus E normalt? 
Ukendt voksen: god morn, ja i finder bare en plads... Hmm jeg ved ikke om vi spiser sammen. Det har vi ikke tænkt over/snakket om... (WTF?!?). Voksne fra hus En- måske der - eller her - nej, hmm det ved jeg ikke.... I må lede efter S. 
Mig. Ok (suk) Hej Hej så. Storemusen skal vi finde R (veninde) eller? 
Storemusen. Se R! Jeg kommer nu. Hejhej  mor.  

Da vi hentede havde hun ikke spist noget. Og heller ikke været på toilet. 

Scene fra hentning Idag. 
Mig. Kigger i elektronisk system - har hun skrevet hvor hun er. Nej, så er hun inde. Går en runde inde. Ingen Storemus. Går ledende rundet. (I gl SFO ville "de voksne" allerede nu ha spurgt leder du efter nogen?? Ingen spørger - jeg går ud - spørger (endnu en) ukendt voksen har i set Storemusen? 
Ukendt voksen 2 svarer øhhh jeg ved ikke hvem det er... 
Mig ok jamen Hej Hej så. Suk... 

Opbevaring af børn. I think so much. 

Skole SFO (for de to eksempler er fra ferie-SFO)  er heller ikke voldsom fantastisk. Få (læs stort set ingen) aktiviteter. De få aktiviteter der er er tegne, legeplads og perler (og cafe om onsdagen. Men det er så eftertragtet at børnene må komme til efter tur. Dvs har man prøvet en gang må man vente en måned før man må komme med i køkkenet igen.) og nåhhh ja iPad. 

Jeg har besluttet jeg spørger til de pædagogiske overvejelser bag aktiviteterne efter sommerferien. For indtil videre har jeg kun mødt ukendte voksne... (Altså i ferie sfo'en ik... Skole SFO - og jeg kommer bare til også at kommentere ferie SFO'en...) Hvis det ikke blir bedre må vi se om vi kan finde en ung pige der kan hente Storemusen to gange om ugen - og så selv hente hende efter skole. For Storemusen keder sig. Ikke bare lidt men virkelig virkelig meget. Så meget at hun spiller iPad hver som i: h v e r eftermiddag. Opbevaring af børn... Det tror jeg lige. Så er det virkelig svært st bevare gejsten og foregive stor glæde ved at aflevere ældstebarnet et sted man mest af alt betragter som en falliterklæring. :( 

PS. Beklager det her sur bøvs indlæg. Men skulle lige af med det! 

torsdag den 23. juni 2016

Lidt om huset - altså vores nye, ing?!

Her om en lille uges tid har vi været husejere i en måneds tid.

Vi (ok, nok mest manden) har ordnet inden døre - pillet gammelt tapet ned (lige det har jeg så gjort mest) og med tapet - mener jeg det øverste lag af et eller andet plastik tapet, hvor der så også skulle pilles papirlag (manden med svamp og vand) og tapetklister (manden med damprenser) af - alt sammen for at komme ind til de bare beton vægge. Nu har vi så en fin aftale med en dygtig og pålidelig (!!!) maler, der spartler og tapetserer med glasfilt - og som vi så efterfølgende maler. Derudover har vi pillet alverdens lister ned, lamper, flere lister, skinner til lamper, fjernet et utal af rawplux, ditto søm, skruer og kroge. Vi har opdaget at vores gulv under de ældre gulvtæpper er helt og aldeles fint og anvendeligt - og har glædet os over det. Vi er ved at købe ny fryser, ny vaskemaskine og en græsslåmaskine.

Lofterne skal også males. Det gør vores maler også. Resterne af malerarbejdet står vi selv for :)

Jeg har kastet min kærlighed over haven og er begyndt at rydde lidt op, plante kartofler (det hedder vist lægge kartofler), vande, glæde mig over alle de hindbær jeg skal plukke inden længe, glæde mig over æbler, og blommer - der også bare skal vokse sig store og skønne. Været bekymret over nogle spindelvæv i mit æbletræ... og fundet ud af det er dem her det drejer sig om (tak google). Derudover er jeg begyndt at save diverse buske og sager ned, som vi allerede nu kan se, på ingen måde skal stå lige der (eller være der over hovedet) og med der mener jeg op ad husvæggen. Jeg har fundet min absolute yndlingsplads til kaffedrikkeri i solen, den fungerer helt og aledels fremragende :)

Kaffe og rose i haven. Hvad kan man ønske sig mere :)
Jeg er ved at lægge planer til et skønt staudebede - og overveje om jeg skal fjerne et udtørret rhododendron bede (vi glemte at vande det - eller rettere mens tidligere ejer stadig boede der blev det ikke vandet - og da vi overtog skønherligheden, var det næsten for sent. Jeg må se hvad der sker næste år eller om bedet er en saga blot. Hvis det skal fjernes vil jeg have et staudebede der også :)

Så ja, ja, vores nye liv som husejere er fantastisk - vi er ved at forstå at det er vores. Og det er os der bestemmer her :)



onsdag den 22. juni 2016

Lige om lidt er 0.klasse forbi...

To dage mere - TO dage - så er skoleåret officielt slut for Storemusen og hun starter i 1. klasse efter sommerferien.

Tænk - nu er manden og jeg snart forældre til en "rigtig" skolepige. Det er vildt. I løbet af det sidste år har vi alle tre lært hvordan det er med den skole. Hvad forældre-intra er. Hvad spise-legegrupper er. Hvor træt man bliver efter en lang skoledag. At vi har behov for stramme morgen-tidsplaner - for vi skal bruge tid til gode afleveringer af tre børn to forskellige steder (her tænker jeg ikke kun på det limbo vi har levet i de sidste 14 dage - men at venne sig til at vi skulle aflevere og hente i hhv. skole og børner). Vi har fået en pige der kan skrive (lidt voksenord- mest børneskrift, som hun selv kalder det) - hun læser med glæde, lægger tal sammen, trækker dem fra hinanden - heldigvis også med stor glæde. Hun har gennemgået den vildeste mentale udvikling - en stejl læringskurve - og har stadig sit klukkende grin, og fniseri i behold.

Oven i hatten ved hun nu hvad det betyder at skifte skole - at hun let som ingenting kan få nye og gode veninder - at det hele ikke var så slemt som frygtet - og at hun kan klare det.

Det gør os forældre stolte - tænk vi har givet vores pige så god en ballast med, at hun kan det :) #forældrepral - men det må man vel godt?!

Hun snakker om at hun skal til at lære at gå hjem fra skole - at hun skal have en telefon (så jeg kan ringe til dig hvis der er nogetm mor). Hun har taget vores nye hjem til sig med glæde - går ture sammen med sine små søskende, for vi skal jo lære området at kende, mor. Snakker med vores nye naboer, snuser til blomster, trisser rundt i haven og går til hånde.

Alt sammen ting der gør mig og os glade og stolte over at vi har så stor og glad en pige. Men samtidig også en lille påmindelse om at nyde at hun stadig gerne vil kramme og har behov for hyggeputning, vil sidde tæt på sofaen, og har lyst til at bruge tid sammen med os. Tiden går stærkt - jeg synes jo at de 7½ år som hun har været en del af vores familie (hvis man kan sige sådan...) er fløjet afsted - med andre ord, en god reminder om at leve i nuet og glæde sig over alle de smil, krammere og fniserier hun så rundhåndet deler ud af ;)

torsdag den 16. juni 2016

Lidt om stilhed på bloggen...

Ja, så er der næsten gået en uge med "ingen blogindlæg" - Ligesom i maj - er min tilstedeværelse krævet IRL - og der er derfor stille her. Tiden går med at være en slags enlig voksen på fuld tid (undtagen de 1½ timer vi har fælles-barn-voksen-forældretid om morgenen, når alle skal op og afsted)

For manden min bruger hver hverdagsaften på huset i byen ved sundet for at gøre klar til at malerne kan rykke ind.

Mens manden arbejder, klarer jeg ærterne hjemme...henter jeg børn først i byen ved sundet, så i den idylleriske forstad, så kører vi hjem, der spises børn af - rugbrød - der bades, vi splatter på sofa i fællesskab, der vaskes tøj, lægges tøj sammen, hænges tøj op, der støvsuges lidt af de værste krummer op, der smøres madpakker, der puttes, der splattes på sofa (igen, voksentid...)

Jeg har altid haft dyb, dyb respekt for enlige forældre, der står for hele baduljen selv - altid. Den respekt er om noget blevet endnu større. For mit vedkommende holder jeg gejsten oppe fordi jeg ved det bare er en periode. Som slutter når vi alle går på sommerferie og afleverer nøglerne til lejligheden i den idylleriske forstad.

Jeg forsøger at presse lidt motion ind her og der - men mit anker er min yoga og meditation morgen og aften - min søvn, som er blevet så umådelig vigtig når livet kører med 160 i timen og man selv er ved rattet og den voksne med det store hjemme-overblik - mens manden har det store sæt hus i stand overblik.

Men det blir godt :) og jeg glæder mig fortsat over flytningen og alt det nye!!

fredag den 10. juni 2016

Lidt om min yoga praksis...

Den opmærksomme læser har måske lagt mærke til at jeg de sidste par måneder har pippet lidt om fortsætte min dejlige morgen yoga og meditationspraksis i mine månedeslister for hhv maj og juni. Og det er der en grund til som jeg vil bruge lidt blog plads på nu.

Det hele startede egentlig med at jeg for laaang tid siden deltog i et kursus i mindfulness. Det er efterhånden nok knap fem år siden. Dengang opdagede jeg at det dersens  meditaionshalløj talte til mig på en hel speciel måde. Jeg kom hurtigt og dybt ned i meditstionerne - også eller på trods af jeg var ganske nybegynder agtig. Og mærkede en slags straks effekt som jeg også stadig har glæde af. Meditstionerne giver mig en oplevelse af at jeg får skyllet min hjerne fri for al mulig plidder pladder og er så godt som ny og veludhvilet efter en dejlig meditation. Lidt som at tage en lur uden at sove, fornemmelse jeg har i hjernen min.

Dengang lovede jeg mig selv jeg ville meditere når jeg sad i stoget på vej fra arbejde, en slags "landing" og "skift" af arena, fra arbejdsliv til familieliv. Primært fordi det var der jeg kunne se det var oplagt at meditere - for det var her jeg havde mig-tid dengang da pigerne var små.

Min meditationspraksis har holdt ved siden - nogen gange mere, nogen gange mindre - i lang tid mindre - men da jeg blev syg med stress for to år siden mediterede jeg igen regelmæssigt - efter anvisning af lægen, og behov fra min side... Og siden... har det egentlig hængt ved. (jeg har pippet om det på bloggen en del gange - du kan læse indlæggene her)  Da jeg skrev ph.d.en færdig mediterede jeg regelmæssigt, for jeg ville komme igennem den sidste fase af skrivearbejdet  helt uden at mærke stressens klamme hånd igen. Og jeg vidste - den eneste måde at gøre det på var ved at være god ved mig selv og meditere. På et eller andet tidspunkt synes jeg, at jeg ikke længere flyttede mig med min praksis, bevares - jeg mediterede jo regelmæssigt, men jeg manglede nyt input.

Så tilmeldte jeg mig et meditation og afspændings hold hos Pernille Nejst. Hun.er.fantastisk.virkelig.meget!! Nå men siden har jeg så i to sæsoner (efterår og forår) mediteret og dyrket yoga hver anden uge. Jeg har strukket mig selv ud - været omsorgsfuld overfor mig selv - og den selvinsigt og den viden jeg har fået af at gå hos Pernille har nu bidraget til at jeg har købt et abonnement hos Yogavivo. Et online yoga-site, hvor der ligger over 200 forskellige yoga-videoer.

Så min yogapraksis har udviklet sig i den grad - den er i bevægelse, hen et sted, hvor Yoga - og meditationer - er en så uundværlig og uvurderlig kilde til overskud i mit til tider forhastede liv - det er mit anker som jeg kaster ud, så jeg kommer hjem til mig selv - kommer tilstede i nuet når ting går stærkt, jeg sidder og ikke kan overskue ting eller som blid start på dagen, eller som afslutning på en dag. Med andre ord - så er yoga og meditation nu blevet en bevidst del af min hverdag. Og jeg nyder det. Nyder udfordringen, og roen, og være tilstede i nuet #nuernu.

Rigtig god weekend derude :)

onsdag den 8. juni 2016

Lidt om livet på landevejen

Vi er nu halvvejs inde i den første uge af #nyt liv som byder på:
tidlige morgener,
en køre tur (heldigvis) mod retning af insisterende trafik til ny by,
aflevering af Stormusen i ny klasse,
køretur enten til skolen i skoven eller som idag - s-togstur ind til arbejde i byen.

I eftermiddag kører jeg så tilbage til ny by i s-tog,
henter et styk Storemus i ny skole -
kører ad landevej (heldigvis) mod insisterende trafik,
og henter to trætte trunter i børnehaven.

Vi rammer matriklen i den idylleriske forstad ca. kl. 16.45 er mit gæt....og gæt hvad, aftensmaden bliver rugbrød de her dage :)

Og i morgen, der gentager vi lige hele baduljen igen... ing?

Der er ikke noget at sige til at vi allerede her en hel almindelig gennemsnits onsdag længes efter hhv. fredag, lørdag og søndag. Min hjerne tror det er torsdag idag. Ønsketænkning, I think so much!

I den her uge er vi ved at afprøve forskellige modeller af hente og bringe limbo - som udgangspunkt henter jeg alle børn, for manden tager til huset, for at pille lister, tapet, skruer, kroge, spejle, skabe, [indsæt selv flere ting] ned mens jeg klarer ærterne hjemme.  Det er en fin aftale - vi er et godt makkerpar (også) til den slags landevejs-livs-udfordringer...

Jeg kan mærke jeg skal tage farten ud af min hverdag. Igår var monster dag - hvor jeg hentede Tiller og Tuller først, kørte i insisterende trafik til ny by og hentede Storemusen og var et smut forbi huset - og kørte hjem med tre trætte børn, hjem til bad, madpakkesmøring, og putning. Hjem til støvsugning af insisterende krummer på gulv, til alt det der jo bliver liggende her i gammelt hus, for der er ingen der rydder op når alle er taget afsted til dagens arbejde...

Så lektien fra igår er - jeg må trække håndbremsen, og øge mit "mig-fokus" i den sparsommelige fritid jeg kan skrabe sammen i de her næste uger: finde sofa og strikketøj om aftenen, finde yoga-meditationen inden sengetid og finde morgenyoga om morgenen for at skabe blidhed, og et rum til mig-tid hvor jeg kan finde energi til det her liv på landevejen. Finde ro til pauser i løbet af dagen på jobbet, finde de mindre krævende arbejdsopgaver frem. Så skal det hele nok gå... Og samtidig, ing, så er det simpelthen så skønt i haven, med roser, frugttræer, skygge, og plads så lyset for enden af tunellen, det er der - synligt og klart - for hold fast vi glæder os til #nyt liv i ny by :)

mandag den 6. juni 2016

Åbenbart den outdoorsy-type

I de uger hvor maj fløj afsted - og hvor jeg var at finde IRL og ikke online var vi blandt andet på klasseskovtur med Storemusens (nu) gamle klasse.

Vi havde i forældrerådet besluttet at en skovtur til en naturlegeplads kunne være super hyggeligt - og havde fundet en majweekend med masser af sol til det arrangement... - og da jeg jo arbejder et sted hvor der faktisk er en naturlegeplads gemt lidt inde i skoven, besluttede vi at "mit arbejde" også den her gang kunne være et ganske glimrende sted  til en klasseudflugt... (også fordi jeg har adgang til diverse grej gennem arbejde...)

Tiller og Tuller i aktion sammen med A. fra Storemusens klasse

Så forældre, søskende, børn og babyer blev inviteret komme i skoven en søndag, hvor man hver især skulle have sin frokost, og lidt at drikke med, mens forældrerådet ville stå for lidt bålhygge.

I konceptudviklingen af arrangementet var det ikke rigtig gået op for mig, at "bål" også betyder at "nogen" skal tænde det... men det gik jo så op for mig i ugen op til - ligesom det også gik op for mig, at det arrangement jeg oprindelig bare sådan lige havde kastet på bordet til det her forældrerådsmøde indebar noget "pandebrød - for det er ti gange nemere end snobrød"... men jeg havde ligesom glemt, at "nogen" jo både skulle organisere dej, og alt muligt andet halløj til de her pandebrød til ca. 70 mennesker som vi endte med at blive....

Så er gode råd dyre, men arbejdet kom heldigvis til undsætning.... for på mit arbejde er der heldigvis en række outdoorsy typer, som jeg bestemt ikke mener jeg hører til (ihvertfald ikke på den der helt vildt erfarne måde...) - men mine skønne kollegaer gav lidt input til skovturs-konceptet for jeg må indrømme det gav mig en anelse sved på panden, det der arrangement... og da vi hen over en frokost snakkede om kommende weekendsplaner og med fælles hjælp ændrede vi pandebrød koncept til pandekager over bål koncept - "for det er ti gange nemmere end pandebrød" som mine dejlge kollegaer mente. Og det kan jeg kun bekræfte - på en sværhedsskala fra et til ti er pandekager nemme, en kl. 1'er - mens snobrød og pandebrød nok liiiige når op på en 5-7'er, for her skal man have lidt mere tålmodighed ;)

Så en søndag i maj drog vi (manden, jeg og børnene) afsted til vores (altså mit arbejdes) grejbank, fyldte to trækvogne / cykeltrailere med støbejernspander, bålhandsker, brænde mv. og manden fik tændt et fint bål, der knitrede lystigt da klassen kom. De andre forældre i forældrerådet havde sørget for pandekagedej, og da vi stod der og begyndte at bage pandekager imponerede det åbenbart mange forældre - der spurgte er i sådan nogle frilufts-mennesker? for det her er I da vildt gode til ... og sådan gik det til at vi fik et outdoorsy-stempel i Storemusens gamle klasse...

fredag den 3. juni 2016

Noget om skoleskift og sidste skoledag.

Idag (fredag) har Storemusen sidste skoledag på sin snart gamle skole. En skole, hun elsker så ubeskrivelig højt, en skole hvor hun lærte hvad det siger at gå i skole (og hvor vi forældre lærte at være forældre-til-et-skolebarn) - en skole hvor hun voksede med opgaven, og trives helt ned i maven.

Men når nu forældrene vælger at købe hus i byen ved sundet - betyder det samtidig også et farvel til vores to dejlige institutioner, som vi virkelig holder af. Behøver jeg at sige, at det er forbundet med tårer, og mange, mange farvelkrammere, rosende ord og gaver til Storemusens yndlingsvoksne?!

Idag har jeg sagt farvel til verdens bedste børnehaveklasse-lærer. Hun er rummelig, dejlig, sød, rar, sjov, bestemt, og kan læse hendes børns behov på en meget meget fin måde. Hun er en én'er - fantastisk og virkelig sød. Så det har været så svært at sige farvel og på gensyn, for vi ses igen - til Storemusens sommer-hygge på nu snart gamle skoles boldbane. Hun (læreren, altså) fik et løjtnanshjerte med på vejen, for da vi snakkede om hvad vi skulle give J. var Storemusen ikke meget i tvivl, for hun havde luret - J. har en have, og hun elsker at være ude i den, så hvad med en blomst mor? Herefter bliver det også et "på gensyn" for jeg tror fuldt og fast på - at man altid ses igen - gode mennesker mødes igen.

I eftermiddag blir det så et farvel og på gensyn med to andre yndlings-voksne. De får også en blomst hver - nogle chokoladeblomster (de dufter af chokolade en slags nelliker) og en orkide som er så fin og smuk.

Det bliver ikke let - men jeg husker mig på, at det vi kommer til - og de rammer vi får i byen ved sundet - hvor jeg (selvom vi køber hus) fortsat kan være på nedsat tid, hvor vi har et hus vi alle kan være i (også om fem år, når pigerne bliver større) - hvor vi har en have, med blomster, frugttræer og bær - og nogle søde naboer, så ved jeg - det er det helt rigtige - men følelserne, de skal lige flytte med :)


Og mandag - altså om tre dage - der har vi igen, en slags første skoledag - på den nye skole, som vi besøgte i sidste uge, som også virker til at være et rigtig godt sted at være! Vi er spændte, og glæder os, og håber at det bliver mindst lige så fint som det vi kommer fra!!
 


I juni glæder jeg mig til...

Den her juni i år er noget helt, helt særligt. For i år kommer den til at handle om at vi har overtaget vores nye hus i byen ved sundet. Det er ikke en underdrivelse hvis jeg skriver at vi alle - manden, damen og børnene- har glædet sig helt ubeskrivelig til at det endelig kunne blive juni og vi kunne indtage huset!! Arbejdsmæssigt byder juni jo altid på censorarbejde rundt omkring i landet - og glade studenter, forhåbentlig masser af sol og en slags nedtælling til det snart blir sommerferie. Alt sammen gode ting som i år sikkert gør juni helt og aldeles (hektisk) men også uforglemmelig!

Så i juni vil jeg: 
Nyde solen i det omfang jeg kan
Nyde huset - og indtage køkkenhaven, pille gammel tapet ned, male, male og male...
Strikke en god bid af den cardigan jeg startede i maj 
Meditere og dyrke yoga - det gør nemlig så godt. 
Begynde at skrive artikler igen 
Svømme og løbe for det gør (også) godt 
Være en god censor - for det betyder så meget for de studerende! 

Maj har været god ved mig sys jeg. Selvom den gled lidt ud gennem mine (blog) fingre her til sidst for jeg var optaget af gode ting i den virkelige verden... Men jeg har dog alligevel nået en del på min maj liste

Jeg fik strikket en enkelt karklud mere - det blev ikke liiiiige til flere primært fordi jeg konstruktive på livet løs på den cardigan som Storemusen så inderligt ønsker sig. I et garn der er en drøm at strikke i. Så jeg klager ik. Og det der mønster strik er os ok. Weekenderne har også været en drøm. Lange weekender - solskinsweekender - weekender med tur aktivitet som fx klasseskovtur (har jeg slet ik skrevet om jf den der hurtige maj...). Jeg har været et smut i Hjørring med arbejde til verdens første folkemøde om natur...  - jeg har i over en måned nu dyrket yoga om morgenen, og mange aftener. Jeg mediterer regelmæssigt og for hulan da hvor gør det godt. Jeg tror jeg skriver et helt indlæg om min nye praksis. Jeg har til gengæld overhovedet ikke pakket sammen og smidt ud. Det er en "skal" opgave som jeg er verdensmester i at udskyde og finde alverdens mere eller mindre gode overspringshandlinger og undskyldninger for ikke at gøre ;) men som man måske kan fornemme, har maj været god. Rigtig god. Og nu - ser jeg frem til en skøn, solrig, lidt hektisk, men helt ovenud fantastisk juni. :) 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...