Men når nu forældrene vælger at købe hus i byen ved sundet - betyder det samtidig også et farvel til vores to dejlige institutioner, som vi virkelig holder af. Behøver jeg at sige, at det er forbundet med tårer, og mange, mange farvelkrammere, rosende ord og gaver til Storemusens yndlingsvoksne?!
Idag har jeg sagt farvel til verdens bedste børnehaveklasse-lærer. Hun er rummelig, dejlig, sød, rar, sjov, bestemt, og kan læse hendes børns behov på en meget meget fin måde. Hun er en én'er - fantastisk og virkelig sød. Så det har været så svært at sige farvel og på gensyn, for vi ses igen - til Storemusens sommer-hygge på nu snart gamle skoles boldbane. Hun (læreren, altså) fik et løjtnanshjerte med på vejen, for da vi snakkede om hvad vi skulle give J. var Storemusen ikke meget i tvivl, for hun havde luret - J. har en have, og hun elsker at være ude i den, så hvad med en blomst mor? Herefter bliver det også et "på gensyn" for jeg tror fuldt og fast på - at man altid ses igen - gode mennesker mødes igen.
I eftermiddag blir det så et farvel og på gensyn med to andre yndlings-voksne. De får også en blomst hver - nogle chokoladeblomster (de dufter af chokolade en slags nelliker) og en orkide som er så fin og smuk.
Det bliver ikke let - men jeg husker mig på, at det vi kommer til - og de rammer vi får i byen ved sundet - hvor jeg (selvom vi køber hus) fortsat kan være på nedsat tid, hvor vi har et hus vi alle kan være i (også om fem år, når pigerne bliver større) - hvor vi har en have, med blomster, frugttræer og bær - og nogle søde naboer, så ved jeg - det er det helt rigtige - men følelserne, de skal lige flytte med :)
Og mandag - altså om tre dage - der har vi igen, en slags første skoledag - på den nye skole, som vi besøgte i sidste uge, som også virker til at være et rigtig godt sted at være! Vi er spændte, og glæder os, og håber at det bliver mindst lige så fint som det vi kommer fra!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar