Lidt om at tiden gik...

Så gik der lige en del måneder. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg glemmer bloggen. Jeg kan jo egentlig godt lide at holde fast i hverdagstanker i vores liv her i et efterår som på ingen måder ligner noget vi har prøvet før. 

Der er rigtig mange gode ting i den nye hverdag. 

Jeg kan arbejde hjemme i det omfang det giver mening. Lige for tiden giver det meget mening for mig at blive hjemme og forberede undervisning. Afrapportere projekter og nyde den ro det giver ikke at skulle ind til byen og ind på kontoret. 

En anden ting der virkelig giver mening er vores morgener hvor vi i sidder sammen hver morgen og spiser morgenmad. Når pigerne er kørt i skole kan jeg sætte mig og arbejde kl 7.45. Uden først at bruge tid på transport. 

Når solen skinner og eller jeg trænger til luft går eller løber jeg en tur i frokostpausen eller hvor det ellers giver mening i læbet af dagen. Det er skønt - og giver energi. Den energi har jeg i den grad brug for når jeg underviser og når jeg møder mine studerende. Jeg kan mærke hvor meget det tager på mig hele tiden at skulle omstille sig, forholde sig til restriktioner og retningslinjer - og samtidig også passe på sig selv - spritte af vaske hænder huske mundbind og også have ansvar for at de studerende husker retningslinjerne. Alt sammen for at holde uni åben. 

Samtidig er der længslen efter dele af det gamle. Den ubekymrethed i mødet med andre - den ingen fokus på huske at holde afstand og tanker om fremmede der kommer for tæt på ville jeg virkelig gerne være foruden. Kollegaerne på kontoret - det sociale - en gedigen fest på arbejde. Og den slags. 

Lidt om at være hjemsendt til 10.8.

I søndags eller hvornår det var kom udmeldingen fra Statministeren. Universiteterne skal som udgangspunkt først åbne i fase fire.

f.a.s.e.f.i.r.e.

Enkelte dele kan åbne 8.juni. Noget allerede 18. Maj. Men min forskning kommer ikke i den kategori. Desværre på en eller anden måde. For jeg savner nu at se mine kollegaer, og sludre hen over en kop kaffe eller som en kollega sagde over zoom i dag: det med hele tiden at skulle skrive mails og ringe er efterhånden lidt stift - det er da meget nemmere lige at smutte ned ad gangen og spørge, hvordan var det nu det var, hvad var det vi aftalte? Og jeg er så enig. Jeg savner de små snik snakke hen over kaffekoppen - vores diskussioner om det ene og det andet over frokosten - eller netop som den gode professor sagde oven for - bare lige at spørge hvordan var det nu det var?

Her er en liste over de ting jeg savner ved mit "gamle" arbejdsliv:
Pendlertiden om morgenen, min tid i bilen eller toget - eller cyklen for den sags skyld, som var min tid, udelukkende min tid. Tid hvor jeg ikke skulle forholde mig til andet end mig selv. Jeps, så navlepillende er jeg.

Kaffesniksnakken om løst og fast

Min gode kollega L der underviser på samme uddannelse som mig - og som er præst. Jeg hørte hende forleden på FB i en video om udeskole - og hendes stemme fik savnet til at blusse op. Det er jo ikke fordi jeg er synderlig tæt med hende - hun har kant, jeg har kant - kanterne mødes, kanterne slibes, men det er netop i en dyb respekt for hinandens forskelligheder, at vi har det hyggeligt og sjovt sammen.

Kollegaerne som jeg er tæt med. Søde N, og J. og særligt skønne M. Jeg har holdt morgenkaffemøder med de tre med jævne mellemrum, for at høre hvordan det står til - for at snakke hen over kaffekoppen og for at se dem. J og M mødte jeg på skolen den anden dag, da jeg var taget derop for at printe (det må vi godt, med chefens tilladelse). Det var simpelthen så hyggeligt.

Savner mandagsmøder, kaffemøder, og sektionsmøder som ikke udelukkende holdes online, men som holdes i vores lounge. MEN når det så er sagt havde vi en "vis mig dit hjem kollega" i dag til kaffemødet. Hvor vi tog hinanden med rundt i haver, i stuer og i udsigter. Noget som vi jo ellers A.L.D.R.I.G. snakker om (hen over kaffekoppen) så på den måde er vi alle kommet lidt tættere sammen, når vi nu er hjemsendt, i 62 dage, eller hvor lang tid det nu har været...

Så når jeg rammer sommerferien den 4/7 - og har holdt mine mange ugers ferie - så den 10/8 når jeg møder frisk og veludhvilet - må jeg møde på kontoret igen. Det bliver verdens dejligste dag :)

Lidt om genåbningens faser og det at arbejde på uni

Så har statsministeren meldt en langsigtet plan ud om genåbningen hen over de næste måneder. Og gæet hvad. Uni er ikke en del af fase 2. Hvis jeg er heldig kan jeg komme ind under fase 3 men jeg tror det næppe.

Mit forsker liv består medtendels af samfundsvidenskabelig forskning og undervisning, selvom jeg er ansat på Science... Lige nu består mit arbejdsliv mest af at skrive på en forskningsansøgning, som jeg er så heldig er gået videre til anden runde sammen med et stort nordisk konsortium. Jeg tror det bliver godt - og håber virkelig, at ansøgningen går i gennem. Fristen er den 28/5 og vi får svar i efteråret... En anden del af mit forskerliv er paperskrivning - lige nu afrapporterer jeg et større projekt jeg har været projektleder på. Der skrives både rapporter og artikler, så på den måde kan jeg fint holde skruen i vandet. Når jeg ikke lige skriver, har jeg et stak bachelorstuderende, der skal aflevere deres projekter i juni. Eksamen kan i princippet godt foregå online. Dimissionen er udsat på ubestemt tid, men hvor ville det da være dejligt i det mindste at eksaminere dem uden zoom, eller Teams, men bare holde sig til en almindelig god eksamen. Men det arbejdes der sikkert på på højtryk. Det er alligevel ikke noget vi har indflydelse på - som undervisere - det tager studieledelsen sig af, hvor vi godtnok høres, men om vores ønsker også bliver virkelighed, det ved ingen ;)

Mit skrivebord de sidste mange måneder, og som det ser ud nu - så tænker jeg skrivebordet også ser sådan ud et par måneder mere..

Jeg går på sommerferie i begyndelsen af juni - og lige nu er jeg meget usikker på om jeg kommer tilbage før. Det ville godtnok være skønt.

Men uanset hvad, så er vi herhjemme landet en rigtig fin hverdag nu. Pigerne cykler selv i skole - og cykler også selv hjem igen. Jeg næsten hjemme hver eftermiddag, og hvis jeg ikke lige sidder i møde, så har vi en lille kom-hjem-pause, med te og boller og fortæl hvordan din dag har været. Ret hyggeligt faktisk. Og det er en luksus, som jeg sætter stor pris på - den ekstra familietid vi har fået ved ikke at skulle "passe" pigernes svømning oven i et arbejde - har virkelig givet os mere fælles tid. Og det er jeg meget, meget taknemmelig over.

Lidt om arbejdstid - fuldtid og familietid

I foråret gik jeg fra 32 timer til 35 timer/ugen. Det var en tiltrængt forandring for jeg har i lang tid kæmpet med at holde flexen nede på et som jeg selv kaldte det acceptabelt niveau (på omkring 70 timer) svarende til to ugers ekstra fri.

Problemet var bare at jeg knoklede en vis legemsdel ud af bukserne på de 32 timer. Holdt næsten ingen pauser for at nå det jeg gerne ville nå og det var så her kæden hoppede af. Og jeg besluttede mig(sammen med manden naturligvis) om at gå op i tid. Det skete nogenlunde samtidig med at vi valgte at flytte Storemusen fra hendes elendige klasse til en privatskole for at gøre noget ved hendes tiltagende mistrivsel i skolen. På den måde gir “det mere i løn” jo meget god mening for det betaler jo nu hendes skolepenge. 

Men den mest afgørende grund til at komme op i tid (tre timer om ugen er faktisk en del) var at jeg faktisk blev lidt halv stresset af den måde at arbejde på. Konstant at være bagud med ting og se fleksen vokse . Men ikke rigtig at have tid til at holde fri. Jeg ved godt jeg bare kunne ha afgivet arbejdsopgaver men der var jeg bare ikke. Jeg havde lyst til at arbejde mere. Der var med andre ord ikke længere et behov for nedsat tid som der var for ca tre år siden.

Nu har jeg været på tæt på fuld tid i tre måneder. Og det virker rigtig godt. Måske går jeg mere op i tid hvis min flex fortsat vokser. Men det er ikke meningen. Det er meningen at arbejde lidt mere end de 35 timer om ugen og så bruge flexen til at holde fri med børnene i ferierne. Jeg holder fx altid efterårsferie. Og en længere juleferie. Og vinterferie. Og de tre dage før påske. Og fire ugers sommerferie. Simpel hovedregning viser at al den ferie er en del mere end de 6 ugers arbejdsgiver betalt fri. Det er en prioritering af familietid og ferietid. Og nu her hvor jeg på mandag går ind i min sidste uges sommerferie (den fjerde uge) gir den her timetalsprioritering virkelig god mening. 

Lidt om status her 14 dage inden ferien...

Der er alt i alt 9 arbejdsdage tilbage inden jeg kan sende en auto reply på min arbejdmail og sige Adios amigos - ses igen til august. 

For lige om lidt. Om 9 arbejdsdage for at være præcis holder jeg nemlig ferie. Fire ugers ferie. Tre af dem sammen med manden og børnene. En af dem bare poderne og jeg. 

Inden ferien skal jeg helst ... 

Ha fire studerende op til hver deres bachelor eksamen. Jeg gør mig umage som altid for st give dem en god og fair eksamensoplevelse. To af dem i morgen. To af dem på torsdag. 

Ha bundet en sløjfe på den mest trælse arbejdsopgave længe. I morgen formiddag tager jeg nok hul på sidste halvdel af resten. Inden jeg gennemlæser endnu engang og så sender det til skarpe korrekturlæsere og opdragsgiveren for at få de sidste flueben på listen. 

Ha skrevet et paper lidt mere færdigt for at få det sendt ud i verden til kritisk gennemlæsning af mine medforfattere. 

Ha holdt tre møder omkring et spørgeskema vi er ved st sætte op og som skal ud til planlæggere i kommunerne og staten. 

Og så ellers ha ryddet op på skrivebordet og lukket ned og lukket af så der er rent bord til jeg kommer tilbage den 6. August. 

Jeg glæder mig til ferien. Glæder mig til at holde fri. Glæder mig til tid sammen med de mennesker der betyder allermest for mig. Om ni dage. Ni arbejdsdage er jeg klar :) 

Lidt om hvad april har lært mig...

April synger på sidste vers, og det er derfor på tide med en bette status over hvad april har lært mig - måneden kom og gik agtig - den kom med sne og slud, og gik med sol og sommer - med andre ord - april har været som den plejer ;)

Jeg læste Birgittes fraklip i dag, og hun konstaterede måneden har været lang men kort, eller kort men lang.

Det er nok meget rigtigt og passende for min april også. Jeg synes den blev ved og ved, samtidig med at den ene dag tog den anden.

Jeg tager en vigtig ting med mig ind i maj (og resten af året for den sags skyld). Det må være at fokus og vedholdendhed skaber resultater - og jeg skal ikke falde af på hverken det ene eller det andet - hvad jeg taler om?! Børneopdragelse ;) Det har jeg ikke nævnt på bloggen før, for jeg synes det hører under kategorien "privat og personlig" som ikke er en del af mit vindue her i blogville. At jeg alligevel nævner det nu skyldes egentlig at jeg er ret stolt af mig selv (jep, morpral...)

Jeg har igennem længere tid (siden nytår that is...) fokuseret meget på hvordan jeg taler til pigerne, hvordan vi sætter kærlige grænser, hvordan vi bruger tid sammen og hvad jeg kan forvente af pigerne (og de af mig),og hvordan jeg kan se deres handlinger (eller mangel på samme for den sags skyld) i et børneperspektiv... Det har skabt en mere harmonisk familie - virkelig. Og det er skønt. Så med fortsat fokus og vedholdenhed er jeg klar til at glæde mig til mere forår, mere familietid og mange, mange lange weekender de næste tre-fire uger :)

Lidt om det forrige århudrede...

Poderne er leveringsdygtige i utallige guldkorn - jeg elsker deres sproglige fortalelser og også forståelser eller (mis)forståelser - de er så nuttede, og afspejler ofte hvorfra de ser verden... Om nedenstående er en forståelse eller en misforståelse må i selv vurdere ;)

Følgende samtale udspillede sig hen over frokosten igår... hvor vi taler om fødselsdage - årstal og den slags.

Storemusen spørger mig om hvornår jeg er født. Jeg svarer sandhedstro i 1977 - og samtalen fortsætter med hun spørger - hvad med far? Og igen er svaret 1977. Storemusen kigger skiftevis på mig og manden - og konstaterer meget tørt: I er jo fra det forrige århundrede!

Jeps, sådan nogle oldtidsfund er vi.

Samtidig går Tiller og Tuller meget op i at give hindanden hånden på aftaler. Så når de to lover noget (mest os) - så bliver aftalen bekræftet med: jeg lover det mor, ama'r salto.

Lidt om #balsamforsjælen

... #balsamforsjælen er en skøn havelåge synes jeg.

Jeg kom til at tænke på den havelåge flere gange i løbet af idag - det er fordi det har været en rigtig god dag. En af de dage, som jeg sætter ind på kontoen af gode minder dage. Dem der er gode at samle på...

Solen har skinnet her i byen ved sundet... Dejligt efter en dag med heldagsregn igår (hvornår havde vi lige det sidst?!?)

Vi har fået flyttet en del buske idag... en kristtjørn forærede vi til søde naboer. To juleroser blev midertidig parkeret i køkkenhaven. De står fint ved siden af jordbærrene, og pynter og spreder glæde. En død busk-pind blev fjernet. En kæmpe busk blev savet til pindebrænde, og skal graves ud i morgen. Og en sidste busk blev fjernet. Alt det for at gøre haven endnu mere vores egen - men også for at gøre klar til den trampolin vi har bestilt her i påsken.

Aftenen gik med at storemusen læste Orla Frøsnapper for os, mens jeg strikkede ærmestrik; og Tiller og Tuller tegnede en bog om dinosaurernes verden. Den kombi gør helt og aldeles godt. Benene oppe, en klukkende Storemus, der morer sig mens hun læser - fordi Orla bare e r sjov, og småsnakkende Trutter, der hygger sig med bog-tegninger.

#balsamforsjælen

Lidt om mini-SFO og to store piger...

I går aftes da mormor kæmpede med at få afkommet til at sove (og jeg mener virkelig kæmpede - jeg havde bare telefonen på heeeelt lydløst, så jeg hørte ikke hendes opkald...UPSI) var manden og jeg først ude at spise burgers og så til møde på skolen om "overgangen fra Børnehave til mini-sfo".

Og der igår aftes, da vi gik hånd i hånd fra skolen til bilen (yep, så  provins- agtige er vi nu blevet, at vi kører i stedet for at cykle...) snakkede vi om, hvor vildt det egentlig var, at vi nu lige om lidt har tre skolepiger. T R E, som i 3 som i tre børn der går i skole. Det er vildt. Meget!!

Jeg husker stadig
# da pigerne var så små og de nægtede at sove om aftenen, hver aften i 9 måender!! Ni måneder!
# da de startede i vuggestue, og vi flyttede til den idylleriske forstad.
# da de ikke længere delte seng men sov i hver deres seng
# da de for fuld udblæsning var the terrible threes (gange to, man er vel twin)
# da de startede i børnehave (det sys jeg var vildt dengang)
# da det at holde fri med tre børn (helst) krævede flere end bare en voksen
# da de klarede en flytning og skift til børnehave til ug med kryds og bolle
# da de.... og så meget mere.

Det er simpelthen så vildt hvad der er sket siden pigerne kom ud til os for knap 6 år siden. Og nu, her om tre måneder (efter deres 2x6 års fødselsdag) - der starter de i mini-sfo. Skoletaskerne er bestilt. Storemusen er gået i hård træningslejr med sine små søskende, og skolelegen når nye højder.Så lige om lidt, har vi tre børn der går i skole. Det er helt utroligt, og jeg bliver nok mere rørt den her gang når jeg ser mine to trunter omkring den 10 august, stolte, spændte og skole-klare gå i skole, end da vi sendte Storemusen afsted - ikke fordi dagen fylder mere - men fordi vejen derhen, med de to har været hård, udfordrende, - men på alle måder en virkelig dejlig rejse...

Lidt om weekenden der gik

Weekenden var god ved os - Ligesom jeg havde håbet på da jeg skrev indlægget om at ramme sofaen i fredags. Tempoet var langsomt og vejret var godt. Ren win win :)  

Fredag aften gik med film og ingen strik. Jeg var simpelthen for træt til at rumme andet end film - så sådan blev det. Vores fredags tradition er pizza og fredagsslik - og selvom jeg pralede med ingen tv og internet den anden dag så er der som bekendt ingen regler uden undtagelse. Så i fredags spiste hele familien pizza i sofaen mens vi hyggede os med Sprinter-serien på Ramasjang. (To ting pizza og sofa that is - der ellers sidst skete da manden var i USA i februar. For vi spiser a l d r i g foran fjerneren...). Her sad vi så indtil vi kl 19 fandt fredagsslik og Disney frem. Sofahygge så det basker. 

Lørdag morgen var fyldt med rigelige mængder strik og kaffe. Som billedet bevidner ;) det man hverken hører eller ser på billedet er at børnene havde gang i den bedste leg og der på den måde virkelig var fred i hytten til mor-tid og voksen snak. Så dejligt. 

Kaffe, strik, morgenmad og langsom lørdag

Udover strik, kaffe, børneleg, indkøb bød lørdagen også på opkastende barn og svømning (heldigvis var ørle børle blevet hjemme fra svømning... for der var lidt ugler i mosen eller rumlen i maven,...) og igen sofa strik hygge om aftenen - fornemmer man temaet her - l a n g s o m  w e e k e n d.

Søndag blev mine bange november anelser (jf. dette indlæg) gjort helt og aldeles til skamme, efter tågen havde lettet  og efter frokosten gik med endnu engang vinterklargøring af haven. Åhhhhh, jeg elsker den have. Det er så hyggeligt at trisse rundt derude, samle blade sammen, lægge dem i rhododendronbedet (jeg satser på det ikke blæser i det hjørne, og bladene blir liggende...) og lave planer om hvad der skal ske med vores fine men lidt for pensionistede have. Første skridt var at save lidt i trold-hasselen. Ikke helt ned (bevares) - men bare lige lidt grene i bunden. Tuller var med i savningen - med en fin børne-størrelse-håndsav vi fandt i garagen, og meget bekymret om at vi ville finde egernlort under træet, for vi har et sødt lille egern i haven... Vi fandt heldigvis ingen lort under træet. Men vi sikrede os nok trolde-hasselgrene til dekorationer de næste mange år frem. Hvis I mangler nogen derude, sig lige til, ing?!

Så weekenden var god ved mig og os, og indtil videre har både mandag og tirsdag vist sig fra sin allerbedste side - børn der hjælper og går til hånde, madpakker der bliver smurt til rette tid... tøj der bliver lagt frem om aftenen og alle de ting vi arbejder på for at gøre hverdagen lidt mere spiselig.

Glædelig tirsdag derude!  

Lidt om udfordringer i nye højder

I weekenden var vi inviteret til en gang familie-kom-sammen i det Sønderjyske, all-inclusive - arrangement med overnatning i hytter på campingplads - hygge lørdag - fødselsdagsfejring søndag.

Lørdag pakkede vi vores pakenelliker, (let-pakning, ligesom sidst) - og kørte denne gang uden trailer - mod Sønderjylland. Vi skulle nå både en frokost, og en introduktion til en træklatrebane kl. 13 :) og vi nåede det! Min indre planlægger ville gerne ha kommet tidligere derud, men det gik ikke rigtigt, for resten af familien var ikke helt enig med mig i at hastigheden skulle køres op til "hverdagsmorgen" en dejlig lørdag morgen... men vi nåede det jo alligevel.  Heldigvis kan man sige, for hvor var det fedt at tonse rundt i den trætop-klatrebane, overvinde og tro på at man kan komme rundt fra træ til træ.

Jeg fulgtes ad med mine to mindre brødre (oppe i træerne), og vi havde en fest deroppe - Var sammen "lige som i gamle dage" hvor det bare var os tre, uden påhæng, og familie (ikke fordi det er dårligt med den familie, nogen gange er det bare super rart at have sine brødre helt for sig selv, af ren og skær egoistiske årsager)... Vi prøvede både den grønne og den hvide bane, og efter kaffen blev vi enige om at det var tid til at prøve den røde bane. Den var højere end den grønne, men ikke sværere - man kom bare om på den anden side af slugten, med to/tre lange svæv i svævebaner. Så sjovt, og skægt, når man først lige få overvundet sig selv om at lette bagdelen fra platformen og bare hænge i sele og trisser og glide på tværs af trætoppene, eller at gå hen over forskellige forhindringer der dingler fra side til side i 10 meters højde. Kæft jeg har været øm i musklerne siden søndag morgen...

Jeg må prøve det igen, næste forår, for det var dæleme sjovt. Og det gode ved det hele var, at dagen sluttede på pandekagehuset med giga-fyldte pandekager (eller crepzz, som det ville hedde her over i Kjøwenhavn) og en hyggelig og morsom aften hvor vi fik besøg af ræven (I kid you not) der stjal kagen fra fryseboxen... Og da ikke hele familien var overbevist om, at det passede at jeg havde set ræv slæbende afsted med plastikpose - var jeg mere end glad da brormand og farmand fandt både plastpose, gnavet kage og fad i den nærliggende skov... Men jeg behøver vel ikke at sige, at vi var ved at tisse i bukserne af grin over alle de konspirationsteorier og historier vi nåede at digte over kagen og ræven i løbet af aftenenen :) Således opladet efter en skøn, sjov og underholdende familieweekend, starter vi nu den sidste solskinsuge i september :)

Lidt om Storemusen der jo kom hjem igår!

Åhhh, endelig er hele flokken samlet igen - igår drog jeg til Korsør og satte bilen ved stationen, og kørte med æ toch æve (måske mere under faktisk) æ vann' for at hente min dejlige store pige, der havde holdt otte - o t t e - dages ferie hos sin mormor og morfar. Otte dages luksus med fuld opmærksomhed, alenetid, snakketid, krammetid og bare tid til at være sig selv og få sine behov opfyldt :) uden at skulle tilsidesætte sine egne behov fordi der er hele to små søskende der vil noget andet (og det jo helst her og nu og på samme tid...)

Hvor var det dejligt at se hende igen! Tænk man kan savne sit eget lille afkom så meget. Savne hendes smil, hendes væsen og bare hendes selskab. Men det gjorde jeg altså til sidst - ikke på den der savne måde hvor man ikke kan noget - men mere på følelsesmåden, hvor der altså mangler noget sådan hele tiden for at det føles helt rigtigt. Eller vi - for manden synes altså også det var lidt tomt uden vores store skønherlighed. Tiller og Tuller - de savnede hende også. Mest i starten - tårevæddet og særligt om aftenen. Så vi blev enige om ikke at snakke mere om hende - og ikke face-time med hende når trutterne var i nærheden.Det hjalp. Og savnet blev accepteret - men dukkede med jævne mellemrum op igen - og blev til tårer.

Jeg samlede hende op i Nyborg - fik diverse pakenelliker under armen, og tog toget tilbage igen for så at tage bilen tilbage til byen ved sundet. Vel hjemme igen fik jeg krammere i et væk, kys, og flere krammere, blev snust til og hygget med inden vi hentede de to trutter i ny børnehave. Også her var glæden stor over at se Storemusen igen, der rummelig som hun er lod sig kramme af Tiller og Tuller (ret mange gange).

Eftermiddagen gik med fælles leg, snak, grin og bare at nyde at hun er hjemme igen - og lige der - i det øjeblik da de alle tre sad på sofaen om Storemusens nye bib-bib spil og jeg kunne lytte til deres snak, fnis og samvær - der var min lykke gjort.

Og nu - er hun her på kontoret og samler sin nye lego friends rideskole/ridelejr som hun har købt af sine egne lommepenge på dba. Herligt!

Lidt om Ferie-tid...

Sådan Johan, om tre timer (!!!) starter vores sommerferie. Det har jeg set frem til de sidste 14 dage - og nu er de her. 3 ugers fri-fra-arbejde-tid hvor vi skal være sammen om at gøre vores nye hus til vores nye hjem, hvor vi skal skabe de første ferieminder.

Jeg glæder mig. Virkelig, virkelig meget. Jeg trænger i den grad til at slappe af, være sammen med pigerne og manden min og bare at skulle forholde mig til én martrikel. Jeg trænger til fred og ro, til at dyrke yoga i haven om morgenen, til at plukke hindbær, til at være i nuet uden alle mulige krav om hente, bringe, og alt det der ellers hører hverdagen til. Jeg parkerer hverdagen for en stund, og nyder at have tid - familie tid - fri-tid - tid!

Samtidig holder bloggen også mere fri. Jeg sender måske enkelte ferie postkort til bloggen, men regner med at være helt og aldeles off-line i social-medie-land. IG profilen er kun på min arbejdstelefon (og den bliver slukket idag kl. 15.). FB er jeg alligevel kun lidt på, så det giver sig selv... jeg trænger til at fokusere på det nære og det vigtige IRL.

Her er det jeg vil fordrive tiden med sammen med mine dejlige piger og min skønne mand:

Vores planer - listen lavede vi den anden morgen, da vi snakkede om hvad vi havde lyst til at lave i regnvejr og i solskinsvejr :)

Jeg ønsker jer en rigtig dejlig sommerferie! Vi ses på den anden side :)

Købt! På beløbet, tak - nu som husejer

I marts sluttede den årelange jagt på det helt rigtige hus*. Vi fandt det i byen ved sundet - i et dejligt lukket parcelhuskvarter - for enden af en stikvej - med den helt rigtige indretning (altså grundplan forstås):

tre børneværelser.
to badeværelser.
stort køkkenalrum.
dejligt soveværelse.
skøn stue (med blyindfattede ruder).
kælder.
gildesal (!!!)
stor have - med frugttræer (!!!)
dobbelt garage, med værksted

med andre ord - masser af p l a d s og l u f t 

Når huset så oven i købet er velholdt - og har den for os helt rigtige pris, størrelse og beliggenhed (ca. 2 km til strand, for eksempel...), så var vi ikke så meget i tvivl. Vi havde fundet det helt rigtige hus for vores lille/store familie! Så vi købte det - til prisen med overtagelse her lige om lidt. Så gæt lige hvem der glæder sig - mega monster meget! Det gør vi alle fem!!

Så de sidste måneder er gået med at finde ny børnehave (er fundet, og plads er "på plads" til de to trutter) - i næste uge skal vi ud og besøge den nye skole - det bliver sikkert også fint omend klasse og skole er helt i top her i den idylleriske forstad - og svært at forestille sig der findes noget mindst lige så godt andre steder...

Vi glæder os helt vildt meget - til at få mere plads (vi udvider fra 100 til 150 kvm og så regner vi ik kælderen på 90 kvm med) - til at få en have - med frugttræer - og masser af blomster - og lille fiskedam - og så meget mere.

Pigerne glæder sig til egne værelser - til nye venner (på den ene side, men på den anden side, er de også ret triste over at skulle forlade hhv. skøn børner jeg håber bare der er søde nye voksne, mor og ny klasse jeg tror jeg finder nye gode veninder, ligesom F). Forældrene glæder sig til have, garage, stort køkken, gildesal - eller egentlig bare: vi er glade! Og så er det nu os' rart, at der endelig kunne bindes en sløjfe på boligjagten :)

Så der kommer sikkert masser af indlæg om istandsættelse, haveliv, hus-liv, naboer (de er i en liga for sig på den gode måde) og i det hele taget om livet i byen ved sundet :)

* Vi har altså ikke ledt som i ledt-ledt i 2 år! Da jeg skrev indlægget, kiggede vi ret intenst på Vestsjælland - da jeg jo i sin tid arbejdede i provinsen, og jeg pendlede afsindig langt. Så blev jeg headhuntet til stedet i skoven her ned ad vejen. Hvor jeg liiiige skulle fastansættes inden at vi igen turde at kigge på hus. Jo, vi kiggede da lidt for sjov (nu ikke længere på Vestsjælland men i skønne Nordsjælland - først i byen ved slottet, så på landet ved lokalbanen, så på landet helt uden noget som helst, så i byen ved sundet, så lidt rundt omkring indtil... vi fandt huset ved i byen ved sundet).

Græsenketid...

Så står der "manden ud at rejse" i min kalender - igen. Men denne gang er det kun 2 hele dage i stedet for de otte hele dage inkl. sygdom og diverse - det er lidt mere overskueligt at der står fra i aften til og med torsdag aften - "manden Ungarn" i kalenderen.

Så i aften har vi debut på at tage til Storemusens svømning alle fire... For jeg måtte aflyse Storemusens svømmetid i tirsdags hvor jeg var ude og vifte med ørerne og høre Richard Louv snakke. Og hun er netop blevet nogenlunde tryg ved det her svømme koncept (igen) og vil det - så jeg vil helst ikke aflyse det igen. Så i aften tager vi alle ud - Tiller og Tuller har fået strikse instruktioner om at gøre hvad der bliver sagt - OG blive siddende ved kanten. For ellers tager vi hjem. De bliver udstyret med Ipad og så må vi se om de ik kan sidde (nogenlunde) stille og se Storemusen og mig svømme rundt i vandet. Jeg tror det bliver fint for Storemusen, og vise hvad hun kan - og måske kan det også bidrage til at hun faktisk opdager at hun kan mere end hun selv tror hun kan. Men nu må vi se.

I morgen tager jeg på arbejdet i skoven - tager løbetøjet med for at lade op og lufte det til en gang frokostløb, og måske blir der tid til en hjemmearbejdsdag på torsdag. Ellers står der bare "at holde skruen i vandet" på programmet. Jeg er positiv - det skal nu nok gå - især efter sidste gang, hvor vi prøvede stort set alle kombinationer af forskelligartet sygdom - arbejdskalenderen er holdt fri for møder - så er der mere ro til at fokusere på opgaver og "moropgaven".

Go tirsdag til jer derude :)  

Siden sidst...

... der har været lidt (ikke bare lidt - virkelig meget) stille på bloggen - det er ikke fordi der ikke er sket en pind - næ, nej,

Siden sidst har vi ...

Været syge efter følgende fordelingsnøgle: Tiller - så Tiller og Tuller - så Tiller og Storemusen - så Storemusen og undertegnede. Og for Søren hvor er jeg bare træt af hosteri og semi-sløjhed at halvdelen kan være nok. Natten til i dag er den første nat siden natten til lørdag hvor jeg endelig har sovet en hel nat uden afbrydelser.... Det er nok meget godt - for er det ik søvn der gør en rask? Så jeg tænker mere af det tak :)

Vi har også haft besøg af min far i alt det her sygdomshalløj. Han har passet børn mandag og tirsdag - og bare været her onsdag. Ordnet lidt vasketøj. Og sån. Dejligt både med lidt voksensnak om aften og bare ordne verdenssituationen sammen.  Det er meget sjældent vi har tid til den slags, men når manden nu var i de forenede stater (elsker det udtryk, det er så dejlig gammeldaws) - så er det her jo en sjælden mulighed.

Og så har vi endelig fået manden hjem igen. Pigerne lyste helt op da jeg fortalte dem onsdag aften at i morgen - der henter vi far ved lufthavnen. Det var simpelthen så hyggeligt, og de blev mega glade alle tre for at se ham igen. Det blev jeg sørme også!! For jeg har savnet ham manden min. 

Og nårgh ja, så har vi også lige planlagt en syv års fødselsdag. For idag den 5.2. fylder storemusen 7 år. Hip Hip hurra min dejlige store elskling!! Tænk det er syv år siden hun kom ud til os, (Fødselsberetning) det kan jeg næsten ikke forstå. Når hun som nu sidder ved siden af mig, og samler sit nye Lego Elves helt uden hjælp, går i 0., synger, nynner og snakker som et vandfald - er det virkelig dejligt! Jeg elsker hende så højt, det bette liv! Elsker at hun lige netop har valgt vores familie, hvor hun passer ind - og fylder en utrolig vigtig og dejlig plads ud. 

Så jeg har købt gaver (det gjorde jeg i mandags - inden jeg selv blev ramt af feber og hoste) - vi har i fællesskab (Storemusen og jeg) fundet ud af at temaet til fødselsdagen skal være fastelavn, og alle piger også tager lidt klæd ud tøj med, at de kan klæde sig ud, sminkes, og slå katten af tønden - vi har bestilt en kagemand og jeg bager nok boller. Hvis ik, køber vi dem bare hos bageren - slikposer er pakket (det hjalp Storemusen med). Kan egentlig godt læse det lyder rimelig ambitiøst, taget al den sygdom i betragtning, men jeg tror det bliver fint, og med ganske lidt "forældreinvolvering" - forstået på den måde. Pigerne klæder sig ud og gør den del af selv, og så gør vi klar her inden det store ryk ind kommer kl. 13.30 - det bliver sikkert virkelig hyggeligt :) Storemusen glæder sig ihvertfald. Forældrene er inviteret til kaf' fra kl. 16 :)

Og så har jeg ellers bare været tilstede i nuet hos mine børn, nusset om de syge, plejet og passet mig selv, pudset næse, og sovet (lidt på sofaen) mens børnene har set ramasjang - jeg sys ihvertfald der gik rimelig kort tid fra Smølferne startede til de sluttede igen ;) så det fik vi lige den sidste uge at gå med. Der kommer en februarliste - jeg skal bare lige lige lidt mere ovenpå ;)

Glædelig fastelavnsweekend derude!

Græsenke om nogle dage - i otte dage

Manden min skal på tur med arbejde. Altså ikke på sådan en tur for sjov tur nej derimod en arbejdstur, på virksomhedsbesøg... Til USA. Jep han tager liiiige en bette uge til St. Louis og Minneapolis. Han er sørme en heldig kartoffel. 

Jeg er så glad på hans vegne. For det blir simpelthen så spændende en tur! Mest arbejdsmæssigt. Men også bare at tage til USA og opleve landet. I det omfang det nu er muligt når programmet er pakket med møder møder og møder. 

Så vi har snakket lidt om hvor far tager hen - hvor længe han er væk - hvornår han kommer hjem igen og hvad vi skal lave imens han er væk. Det blir rætti hyggeligt tror jeg. Det blir os hårdt at have ansvar for børnene i så lang tid alene alt imens der jo også skal køres en slags hverdag og sån. Fryseren er fyldt med lækkerier. Aftaler om pizza i sofaen er lavet. Børnene ved de skal hjælpe med for at få enderne til at nå (det gør de nu også i forvejen) så jeg tror på projektet - alenemor i otte dage. 

Jeg ved også samtidig at de tre trutter savner deres far. Tiller og tuller er med jævne mellemrum brudt ud i hjerteskærende gråd om at de altså kommer til at savne deres far. Så der ligger lidt arbejde der også. Men jeg havde tænkt mig at de på skift får lov til at ligge i fars seng. Det er både hyggeligt for dem og mig. Så jeg tænker det skal nok gå. Det blir dejligt, hyggeligt og lidt hårdt. Men allermest dejligt! For hvor tit har jeg liiiige mine piger helt for mig selv i en hel uge ;) 

Weekenden der gik

Så meget som jeg holder af hverdagen - ligeså meget (og lidt til) holder jeg af weekenderne. Lige nu er vores weekender præget af vintervejret (og generel harmoni) - med andre ord vi er ude at kælke - og nyde det mere lys sneen giver og når solen så også skinner som i går kan vinteren næsten ikke blive bedre.

I lørdags var jeg ude at svømme med Storemusen. Hun går ikke længere til svømning - en fælles beslutning efter at det i efteråret gik meget op i hat og briller. Vi havde bestilt en tid i varmvandsbassinet for at starte helt fra scratch med vandtilvænning. Det gik super. Der var masser af succes's :) og det var også hele øvelsen med det svømmehalløj. :) lørdag eftermiddag var manden så sløj at han blev fredet fra alle familieforpligtigelser og beordret i seng. Så vi fire piger smuttede over på kælkebakken - det var S i m p e l t h e n så sjovt!!! Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kælket - men det må bestemt ik gå lisså lang tid til næste gang. Så vi satser på at vejret (det kolde altså) holder til weekenden så vi kan komme over på kælkebakken igen :)

vel hjemme igen (i lørdags altså) fik vi boller og kakao - alt imens manden stadig sov ;) Fik jeg sagt vi hyggede os?!

Søndagen gik med at ordne ting. En dag hvor der blev vasket en masse (sengetøj that is - da vi jo for 14 dage siden havde besøg af børneorm #yrk) - men vi fik også ordnet en masse andre praktiske ting - fx har vi endelig fået tid til (og prioriteret og alt det der) at hænge vores billeder af børnene op. En skøn væg fyldt med kærlighed - jeg bliver simpelthen så glad i låget af at se på alle de her fine billeder:

En væg fyldt med kærlighed

Så da jeg søndag aften efter en miliard vaske (sådan føltes det ihvertfald), ditto tørretumblinger, en tur i svømmeren med tiller og tuller (der jo stadig går til svømning) ramte sofaen var jeg simpelthen så træt jeg kun liiiige orkede at stikke et par runder af det første ærme på min 2. nem raglan sweater...

Så hit me - med flere weekender af den slags :)

Og der kom ro på sindet

Jeg elsker min mand - han er rummelig sød sjov og kærlig - at han samtidig også er pigernes far og endda den bedste af slagsen gør mig bare endnu gladere.

Så da jeg sidste uge (eller faktisk ugen før sidste uge)fortalte ham hvordan det stod til i sindet - eller rettere ikke stod til med overskud og det hele var ved at forvandle sig til en underskudsforretning snakkede vi om hvad der skulle til for at der igen kom overskud i forretningen "sindstilstand" - det gode ved mænd er jo at de tænker noget mere rationelt end det her føle-føle noget som vi kvinder (jeg) engang imellem kan få hang til.

Så da jeg en eller anden lørdag for nogle uger siden sagde - nu går jeg mig lige en tur - sagde manden, find lige ud af hvad der egentlig er årsagen til det her stresshalløj som du fedter rundt i. (ok fedter rundt i sagde han ikke - men budskabet var klart - find ud af hvad der stresser dig i hverdagen)... Først sagde jeg nej - jeg bruger mine gåture til noget andet - netop ikke at tænke. Men efter en lille halv times frisk luft, vendte tankerne alligevel tilbage til hvad det egentlig er der stresser mig og bliver ved med at spøge.

Lige så stille og roligt så jeg billedet for mig - det handler om mit mor-skab. Det handler om at mit arbejde og mit billede af hvilken slags mor jeg gerne vil være ikke harmonerer (altså det gør det langt hen ad vejen - men af og til ikke...). Så da jeg kom hjem - fortalte jeg nogenlunde det her: Skat, hvis jeg går ned i tid - og jeg faktisk kan tage hjem med god samvittighed og skifte mit konstante underksud på timer på arbejde til et mere overskud eller ihvertfald balancerende regnskab - så forsvinder alt det her underskud. For jeg kan 1) hente børn tidligere, 2) løbe/svømme før jeg henter børn, eller bruge anden mig-tid inden jeg henter børn - og lytte mere til mine behov - og få lidt stilletid hvis der er behov for det. Det letter jo så heller ikke kun min hverdag, men giver os alle (og manden) mere luft i hverdagen.

Min mand er som sagt handlingens mand - og sagde - ja, så gør du det. Og straks greb jeg til handling, og snakkede med æ chef om mit (vores) ønske - og bum fra 1.11. er jeg nu nede på 32 timer om ugen. Og jeg kan mærke det her er lykken. Lige pludselig halser jeg ikke efter mine 7½ timer - men kan gå når jeg har arbejdet 6½ timer. Og dét er fedt - så dejligt - og rart, og bum, med et kom der ro på sindet :)

Det velkendte stik - eller et bæger der blev (for) fyldt

Jeg har prioriteret familien, strikketøjet og afslapningen siden efterårsferien siden weekenden. Eller rettere - ugen efter efterårsferien (sidste uge) blev jeg egentlig først rigtig klar over at travlheden havde alt for godt fat i mig (igen) og at jeg blev nødt til at sige fra. Så jeg øver mig i at sige:

Nej 

.eller. 

Det var virkelig en god idé - er der en anden én der tager sig af den?!

Så bloggen har ligget stille - jeg har simpelthen ikke haft lysten og overskuddet til at dele hverdagen med jer derude. Sådan kan det jo gå. :) men siden sidst har vi...

... haft besøg af pigernes ynglingsopa
... haft besøg af verdens sødeste farmor

og jeg har....
.... øvet mig i at sige ovenstående - nej eller det var virkelig en god ide - er der en anden der løber med den idé?!
... strikket
... slappet af
... nydt efteråret.

og siden jeg har gjort overnstående har jeg fået det meget meget bedre. Og det er simpelthen så dejligt at være i balance med sig selv og sine omgivelser igen. Så jeg har aftalt med mig selv. Det her, skete for aller-aller-sidste gang. For nu øver jeg mig jo i at sige Nej ;) og jeg mener det faktisk - så et nej er et nej, ligesom når jeg siger nej til børnene - så mener jeg det faktisk. Virkelig!