fredag den 5. februar 2016

Siden sidst...

... der har været lidt (ikke bare lidt - virkelig meget) stille på bloggen - det er ikke fordi der ikke er sket en pind - næ, nej,

Siden sidst har vi ...

Været syge efter følgende fordelingsnøgle: Tiller - så Tiller og Tuller - så Tiller og Storemusen - så Storemusen og undertegnede. Og for Søren hvor er jeg bare træt af hosteri og semi-sløjhed at halvdelen kan være nok. Natten til i dag er den første nat siden natten til lørdag hvor jeg endelig har sovet en hel nat uden afbrydelser.... Det er nok meget godt - for er det ik søvn der gør en rask? Så jeg tænker mere af det tak :)

Vi har også haft besøg af min far i alt det her sygdomshalløj. Han har passet børn mandag og tirsdag - og bare været her onsdag. Ordnet lidt vasketøj. Og sån. Dejligt både med lidt voksensnak om aften og bare ordne verdenssituationen sammen.  Det er meget sjældent vi har tid til den slags, men når manden nu var i de forenede stater (elsker det udtryk, det er så dejlig gammeldaws) - så er det her jo en sjælden mulighed.

Og så har vi endelig fået manden hjem igen. Pigerne lyste helt op da jeg fortalte dem onsdag aften at i morgen - der henter vi far ved lufthavnen. Det var simpelthen så hyggeligt, og de blev mega glade alle tre for at se ham igen. Det blev jeg sørme også!! For jeg har savnet ham manden min. 

Og nårgh ja, så har vi også lige planlagt en syv års fødselsdag. For idag den 5.2. fylder storemusen 7 år. Hip Hip hurra min dejlige store elskling!! Tænk det er syv år siden hun kom ud til os, (Fødselsberetning) det kan jeg næsten ikke forstå. Når hun som nu sidder ved siden af mig, og samler sit nye Lego Elves helt uden hjælp, går i 0., synger, nynner og snakker som et vandfald - er det virkelig dejligt! Jeg elsker hende så højt, det bette liv! Elsker at hun lige netop har valgt vores familie, hvor hun passer ind - og fylder en utrolig vigtig og dejlig plads ud. 

Så jeg har købt gaver (det gjorde jeg i mandags - inden jeg selv blev ramt af feber og hoste) - vi har i fællesskab (Storemusen og jeg) fundet ud af at temaet til fødselsdagen skal være fastelavn, og alle piger også tager lidt klæd ud tøj med, at de kan klæde sig ud, sminkes, og slå katten af tønden - vi har bestilt en kagemand og jeg bager nok boller. Hvis ik, køber vi dem bare hos bageren - slikposer er pakket (det hjalp Storemusen med). Kan egentlig godt læse det lyder rimelig ambitiøst, taget al den sygdom i betragtning, men jeg tror det bliver fint, og med ganske lidt "forældreinvolvering" - forstået på den måde. Pigerne klæder sig ud og gør den del af selv, og så gør vi klar her inden det store ryk ind kommer kl. 13.30 - det bliver sikkert virkelig hyggeligt :) Storemusen glæder sig ihvertfald. Forældrene er inviteret til kaf' fra kl. 16 :)

Og så har jeg ellers bare været tilstede i nuet hos mine børn, nusset om de syge, plejet og passet mig selv, pudset næse, og sovet (lidt på sofaen) mens børnene har set ramasjang - jeg sys ihvertfald der gik rimelig kort tid fra Smølferne startede til de sluttede igen ;) så det fik vi lige den sidste uge at gå med. Der kommer en februarliste - jeg skal bare lige lige lidt mere ovenpå ;)

Glædelig fastelavnsweekend derude!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...