I november eller oktober skrev jeg et
indlæg om vores Ipad og TV kiggeri - som havde været ret restriktivt, fordi vi kun havde mobil-abbonement og intet internet herhjemme. Vi har heller ikke haft TV pakker eller andet installeret - derfor har pigernes adgang til internet, spil og deslige været ret så begrænset. Sætningen -
jeg har ikke mere internet tilbage på min telefon var noget man hørte tit og ofte herhjemme. Ingen TV eller internet har tvunget dem ud i gode lange lege, meget begrænset kedsomhed. Total win win.
Siden (eller faktisk få dage efter indlægget) fik vi internet i hytten - og det er kun gået en vej med vores restriktive internetpolitik - og det er ned ad bakke ;) lige pludselig var eller blev det svært at sige nej - for der var jo rigelig med båndbredde og sager til at man(d), børn, kvinder kunne se tv, spille mv - så sætningen,
jeg har ikke mere internet på min telefon blev ligesom glemt.
Det er ikke fordi jeg vil have at vores piger opvokser i et internet og tvfrit hjem. Overhovedet ikke. Det er en del af udviklingen, som man på ingen måder efter min mening får noget godt ud af at nægte dem adgang til. Vi må bare forholde os til hvordan og hvor meget adgang de skal have...
Samtidig kan jeg bare se, at deres leg bliver forstyrret af den hurtige adgang til internet -
må jeg spille, må jeg se tv - når legen går i stå og de keder sig, eller nogen ikke orker mere fælles leg
- for på en eller anden måde så er det at kede sig ikke længere en option..., for hvis der er noget vi er gode til som voksne, så er det at give efter for det spørgsmål
"må jeg spille?", især i tider, hvor energien har været for nedadgående. Manden har været lige så ophængt på job som jeg (nok noget mere når alt kommer til alt - han er jo privat ansat, betaler frokosten selv, og har haft mere end rigelig at se til - konsekvens: arbejdsuge på langt over plus 40 timer/uge).
Så nu er vi atter ude i et mere reflekteret ja eller nej - for lige netop idag har vi kunnet se, hvordan leg på ipad kan forstyrre og i bund og grund egentlig ødelægge en rigtig fin leg, der bare var gået lidt i stå.