Lidt om ego-strik og strik i det hele taget...

Jeg mangler stadig at få hæftet de ender på Tillers cardigan, den cardigan der blev færdig for to uger siden. Gad vide hvornår #monteringsåge kommer forbi her i byen ved sundet?! Hvis han ikke snart kommer så må jeg selv komme i sving...

Tullers Catriona Jakke 

 

 

Men efter to (ens) strikkeprojekter, og et tredje (lig de to andre naturligvis) på vej - for  n a t u r l i g v i s  - vil Tuller have en cardigan magen til de to andres, bare i lilla, mor, for jeg elsker lilla så trængte jeg altså lige til at strikke noget andet - noget til mig selv inden jeg atter kaster mig ud i endnu en catriona jakke.

Storemusens Catriona Jakke

Så sådan blev det - nyeste projekt på pindene er derfor (atter) Høstjakken fra norske Pickles. Det er mit andet forsøg på at strikke høstjakken. Første forsøg måtte jeg ribbe helt op for jeg havde valgt (dumt valg, iøvrigt) ikke helt at følge opskriften, for den synes for bøvlet (læs: jeg kunne ikke forstå den). Så da jeg nåede ned til punktet "sæt nu ærmerne på en tråd og strik for- og bagstykke færdigt, og jeg kiggede lidt mere nøje på raglanudtagningerne kunne jeg se, at min #dummeide om ikke at følge opskriften, resulterede i en forkert udtagning. #lektienlært!! følg altid udtagninger og læs opskrift nøje. er den for svær, drop fortagenet, eller spørg strikkeveninde til råds! 

Så den her gang læste jeg opskriften lidt grundigere, og den synes overhovedet ikke svær længere. Jeg tror det er ½ års mere strikkeerfaring i læs opskrifter og forstå dem, der gør at jeg nu strikker derudaf, og er nået beyond punktet "sæt nu ærmerne på en tråd og strik videre..." Så nu venter der kun ca 50 cm "lige ud strik" inden jeg lukker af og starter ny teknik (google/drops er frekventeret) - I-cord afslutning :)

Opskrift: Høstjakken fra norske Pickles
Garn: Tweed og en følgetråd kid-silk mohair, begge fra Garnudsalg,

Et stykke høstjakke,

Ny teknik: Raglanudtagninger på hver side af en vrangmaske "omvendt ret" eller hvad det nu hedder og I-cord afslutning på ryggen.

Sværhedsgrad: Når man følger opskriften - "let" ;)

Ps. Linksene til hhv. Pickles og Garnudsalg er IKKE spons, det er kun ment som ekstra service ;)

Lidt om gamle minder og hospitaler

Den der sygdom som lige pt hjemsøger matriklen  med 14 dages mellemrum må i og for sig vældig gerne forsvinde igen - det er kun ganske lidt fremmende for mit arbejdsliv og de opgaver der pt er på mit skrivebord.

 Igår eftermiddags havde Tiller vældig behov for at flade ud og ligge på en madras på Storemusens værelse. Hun ville hellere ligge ned og slappe af end at hjælpe med at lave aftensmad. Det fik hun naturligvis lov til og mens vi andre spiste Tullers supersovs (kødsovs) som Tuller havde hjulpet med at lave fik Tiller lige en bette morfar.

Hun var stanghed da hun vågnede. Så hun kom over i vores seng hvor hun sov videre. Indtil kl 6 her til morgen. 

Vi havde for en sikkerheds skyld taget en aften urinprøve for hun havde haft lidt for mange uheld til jeg var blevet lidt mistænksom. Og mistænksomheden kom et sted fra. Fra vores oplevelse med en blærebetændelse der fik lov til at udvikle sig til en nyren bækken betændelse (fordi vi ikke havde lagt mærke til nåwed...) Så i morges efter endnu en lidt grumset urin prøve ringede jeg til lægen for lige at bli tjekket for blærebetændelse eller andet (ikke mig men Tiller) og så startede møllen ellers. Så hvad der egentlig bare skulle have været et bette lægebesøg udviklede sig til en længere historie. 

Et for højt infektionstal sendte os videre til børnemodtalelsen - hvor vi fik lov til at levere endnu et par urinprøver - og en blodprøve (stakkels bette mus blev fuldstændig svedt og angst over at skulle stikkes) første forsøg blev ikke til noget da både stikke-damen og sygeplejerske vurderede det som umuligt at stikke og aftage blodprøve på lille trutten. En time senere kom gammel garvet super sygeplejerske og fik talt Tiller fuldstændig til ro så bioanalytiker kunne fuldføre sit arbejde til UG med kryds og bolle. Hold fast han og særligt sygeplejersken var dygtig.  

Efter endnu et par timers ventetid (de havde virkelig virkelig travlt idag. Så alt i alt var vi syv (!!!) timer på hospitalet) og  fik vi talt med to søde læger der ikke kunne forklare det forhøje infektions tal og sendte os hjem. Urinen var heldigvis fin. Det var manden og min største bekymring for den skræk sidder stadig ret dybt i os. Så nu sover hun efter En lang og begivenhedsrig dag - jeg sidder på sofaen og strikker, manden samler et skab (god arbejdsfordeling ing?!) og jeg er så absolut grydeklar.

Sol over fjorden :)

God nat og sov godt :) 

Lidt om min (helt egen) efterårsaktivitet...

Idag er torsdag - og ikke en hvilken som helst torsdag - det er nemlig den torsdag, hvor mit meditation, yoga og afspændingshold starter igen. Noget jeg gør for mig selv, for min helt egen skyld, fordi det gør godt, og det er en måde for mig at passe på mig selv. Halvanden time mig-tid hver anden uge indtil december. Og jeg elsker det.

Jeg startede hos Pernille sidste år. Og dette efterår er min tredje sæson. Det er ingen ting. For de andre damer der går der på torsdags holdet har både være der i ti og tolv sæsoner. Det er fordi Pernille er en ener. Hun er fantastisk rolig - en slags klippe - i den her lidt hurtige tilværelse mange af os lever.

Det med at have steder at lade op og vide hvor og hvad lader op er ret vigtigt for mig. Jeg værner om mine heller, svarede jeg på en kommentar på indlægget fra igår. Jeg lærte nemlig for 2½ år siden hvad det betyder hvis man stopper med at have hellerne, knokler derudaf, sover for lidt, ikke lader op med det der gør en glad, og bare er til for andre. Man (læs jeg) går(gik) ned med stress. Med et brag, hvor det eneste jeg kunne var at ligge på sofaen, og græde i puden. Min krop sagde stop. Løb over og skulle samles på ny. Det var godt, for det lærte mig på den hårde måde, at jeg ikke kan og skal alt. At burde er en kælling, som ikke hører hjemme i opgaver der egentlig skulle bringe lykke og glæde.

Jeg er en anden nu, og tillader ikke længere (eller kun sjældent) "ingen pauser", "uvæsentlige gøremål" og prioriterer min tid ret hård i mig tid, og fælles familietid og arbejdstid. Jeg arbejder for eksempel aldrig om aftenen, jeg er på nedsat tid - en økonomisk prioritering, der giver mig mulighed for at være den mor jeg gerne vil være, det giver også tid til at træne, og løbe - og meget mere, jeg mediterer og dyrker yoga regelmæssigt. Er stoppet med at hente børn tidligt "fordi det gør man jo" - men henter børn tidligt når jeg har overskud. Jeg kan også finde på at gå hjem fra arbejde tidligt, træne (eller drikke kaffe hjemme) og lade op inden jeg henter børn til vanlig tid. For jeg vil hellere hente som glad mor, end som mor der i sit stille sind tænker "ej, jeg burde også have trænet"...

Som del i den her "helle til mig tid" snak er de her torsdage vigtige - for nu, endelig efter 1½ måneds ingen torsdags meditationer, starter det op igen. Og jeg glæder mig, som et lille barn :) og i morgen, kvitterer jeg for den fri-eftermiddag/aften fra familie-forpligtigelser med en dag hvor mor henter og bringer, for det er fredag, og jeg elsker de dage hvor jeg kan begge dele - for lige det kan jeg når jeg har overskud på den mentale konto og er på nedsat tid. Fik jeg sagt jeg er taknemmelig?!?

Lidt om lange dage og om at komme igennem dem.

Igår var en af de dage, hvor jeg tænker mens jeg er i dem - for hulan, - hvorfor bookede du også et interview kl. 12, et møde kl. 14 og et interview kl. 16.30 på samme dag i Odense?!? Interviewene skulle jeg holde, mødet var jeg ansvarlig for - så gæt om jeg var mast da jeg kl. 15.30 sad i bilen, for at afvente at klokken blev 16.30 så jeg komme igang med dagens sidste interview.

Dagen startede ellers stille og roligt (med vilje) - så da jeg havde afleveret børnene kørte jeg hjem, for at lave en kop' stempel-kaf - tog strikketøjet frem og fandt en eller anden skøn pod-cast-TV halløj på DR's hjemmeside for så i tre kvarter at sidde og nyde kaffe og strikkeri. for jeg vidste jo dagen blev lang. Og gæt hvad, det var sørme dejligt at sidde der og strikke, med kaffe og Anne og Anders i baggrunden :) Klokken lidt i halv ti satte jeg mig ud i bilen med strikketøj i bagagen, lidt lækkerier til køreturen og med P1 i højtalerne. Jeg var klar - dagen kunne bare komme an :)

Turen til Odense gik fint. Fandt et sted næsten i nærheden af hvor jeg skulle holde møde - og driblede ellers afsted til det første interview. Det (interviewet altså) kom i hus i fin stil - det gik lidt trægt, men sådan er interviews så forskellige (jeg har efterhånden lært ikke at panikke over den slags længere). Lange dage kræver god kaffe, så på vej hen til bilen tjekkede jeg lige ind hos Lagkagehuset for at købe den obligatoriske kop efter-frokost-kaffe. Næste møde-sted fandt jeg i fin stil og var der ca. 20 min før tid - tid til at hive strikketøjet frem, og slappe af (læs: mental forberedelse til næste møde). Hvor er jeg glad for at jeg i sin tid begyndte på det her strikkeri - for det har godtnok været min tro føglesvend lige siden, og jeg nyder at strikke - hvorsomhelst og nårsomhelst.

Møde nr. 2 gik super - som i : s u p e r. Motiverede lærere, ditto skoleleder og et absolut grønt lys for at komme igang med et projekt som blev omtalt som - hvor er det godt du lige ringede og tilbød os det her projekt, for det er jo lige det vi gerne vil - så det faldt lige i vores turban på rette tidspunkt med denne positive ånd gennemførte vi mødet, jeg fik placeret bolden på skolegården, og spiller med og videre i oktober hvor jeg skal til møde igen. Inden da har lærerne lige en stak "lektier" for som de skal løse inden da :)

I timen mellem mødet og dagens sidste interview sad jeg i bilen og strikkede, men på et tidspunkt slog det mig, at min hjerne virkelig havde brug for en pause - og her blev meditationen, og mindfulness min redning. Det virker - hver gang - beroligende, afslappende, som en lur, og herligt frisk når ens hjerne (og tankerne) slås fra og fokus kommer i kroppen. Så hvad blev redningen på dagen - hvor jeg kl. 15.30 på parkeringspladsen sad fuldstændig mast og uden energi. Det blev endnu engang Yogavivo - og vupti, jeg fik det sidste interview i hus - og kunne vende snuden hjemad.

Jeg ramte matriklen kl. 20.30 - ca. 11 timer efter jeg var kørt hjemmefra. Idag er jeg flad, så jeg har svømmet her til morgen, slappet af i vandet og nydt det meditatative i at tilbagelægge baner. Og nu, tager jeg hjem. Bum. Drikker en kop kaf' og henter så børn! Jeg glæder mig til en eftermiddag sammen med mine skønherligheder :)

Lidt om at bytte værelse(r)

I går skete det så - det som havde været en lille uges tid undervejs... at vi byttede værelser i vores nye fine hus. Altså ikke manden og mit værelse - det var ikke i puljen over "mulige byttere" (til stor ærgelse for Tuller, det ville hun ellers gerne ha byttet sit værelse med) - næh... Storemusen og Tiller havde besluttet at de ville bytte værelser så Tiller kommer tættere på mor og far og Stroemusen kan godt klare at 1) kalde (det har jeg hørt mange nætter så jeg er ikke i tvivl) og 2) at gå forbi entre døren i mørke - hvis der nu skulle opstå behov.

Det er blevet så fint - både at Storemusen nu har et lidt større værelse, og at Tiller nu sover hos sig selv igen. For det gjorde hun i nat. Hele natten uden at kalde, eller være ked, eller noget. I samme omgang fik Storemusen - der er omkring de 140 høj - og derfor sjovt nok var vokset helt og aldeles ud af sin junior seng - en ny (brugt) seng. Vi var nemlig så heldige at finde to brugte fleksa senge til ganske rimelige penge som Storemusen så passende kunne få den ene af. Så nu sover hun i en "voksen" seng. Det passer hende vidst ret godt. På trods af at den fylder ret meget. Og hun skal "afstå" sit værelse når farmor eller opa er der så de kan sove i en ordentlig seng og ikke længere på sofaen/i stuen. For det betyder hun skal sove hos os (Og indtil videre er det et top-byt - så må vi se om nogle år...) men lige nu er den her bytte når der er besøg aftale top dollar :) 

Tuller sys iøvrigt at det er snyyyyd at Storemusen må sove inde ved os når der er besøg. For hun mener det snart er hendes tur. Fik jeg sagt vi har børn der er meget nøje regnende med hvem der hvor mange gange har sovet inde hos mor og  far ;) og egne "overnatninger" i soveværelset tæller ikke rigtig med i regnestykket. Kun de andres forstås :) 

Lidt om at lytte til sig selv

Jeg sidder i skrivende stund på vej hjem til byen ved sundet efter en fantastisk dag på Hven med mit dejlige, skønne og utrolig værdsatte arbejde. 

Idag var nemlig dagen til den årlige studietur hvor vi har mulighed for st komme lidt væk fra forskning og undervisning og ud i "den virkelige verden" og blive luftet. Og tilmed have det sjovt. Være sociale sammen. Nyde godt selskab - og snakke om løst og fast - og blive inspireret naturligvis. 

Jeg har sagt det før. Jeg har knald hyggelige kollegaer. Som jeg godt gider at bruge tid sammen med. Det er også derfor jeg virkelig sætter stor pris på det her arbejde. Men Idag skete der noget som ikke er sket før. I de her lidt halvfestlige sammenhænge som studieturen endte op med. Jeg lyttede til mig selv - og tog hjem - for jeg er simpelthen så dødtræt at "det at blive fordi det er hyggeligt" ville give bagslag i morgen og resten af weekenden. Og det sys jeg faktisk ikke jeg kan være bekendt på familie kontoen. For det er den der har givet mig "lov" til at komme på tur og sige til manden. Idag må du hente og bringe. For jeg skal på tur og til fest. 

Det var det helt rigtige at gøre. Altså at tage hjem. Og nu glæder jeg mig til at kramme manden og børnene god nat når jeg kommer hjem. Give møs og forhåbentlig få en sammenhængende nats søv (er der ik noget med st man aldrig opgiver håbet?!?) 

God weekend derude :) 

Lidt om at bli overmandet af træthed...

Hold da magle den her uge har på en og samme tid sneglet sig og fløjet (sig) afsted. 

Da jeg ramte kontorstolen i mandags var jeg udmattet efter en weekend med masser af gode gøremål og en todo liste der blev lige lidt kortere. Og nu er det allerede næsten fredag (og i morgen tager jeg med mine gode kollegaer til Hven YAY!!!) så ugen er allerede forbi men mandagens bønner om kortere dage blev åbenbart hørt for tirsdag var jeg hjemme med feber-Tiller hvor jeg drak stride mængder kaffe og dalrede dagen væk sammen med min skønherlighed - vi så Pippi og lidt ramasjang. Og drak te. Og snakkede (mest Tiller) 

Kaffen eller mængden af kaffe jeg har indtaget i løbet af ugen må jeg for alvor gøre noget ved. For mine formiddage hænger kun sammen med mindst tre krus kaffe i blodet... Min vanlige "efter frokost kop kaffe" er også blevet indhaleret mere end den plejer. 

Det er ikke fordi jeg har mega travlt på arbejde. Ej heller her hjemme (ok lidt... Alligevel). Trætheden skyldes primært råb om hjælp om natten til 1) tænde lyset 2) finde kontakten til lyset 3) finde vandet 4) give en ekstra god nat og fortsæt med at sove krammer for alle de her ting foregår på tidspunkter hvor jeg egentlig skulle få min skønheds søvn. Med andre ord. Midt om natten! Det er storemusen der kalder. Hun kvitterer altid på skift og omvæltning med natteroderi og vilde drømme. Problemet er bare lige nu at hun sys den service  jeg yder er vildt hyggeligt. Så i dag ved aftensmaden blev Vi (læs jeg) enig med hende om at hun godt kan klare at tænde lyset og finde sin drikkedunk selv uden assistance fra undertegnede. For jeg trænger virkelig igen til at sove igennem. Det her natteroderi troede jeg forlængst var overstået ;) så fra i nat. Der sover vi alle uden opvågninger. Kan vi ik lige aftale det?!? For jeg trænger. Virkelig. Meget. 

Lidt om weekender og det med at trænge til dem...

Sikke en skøn weekend vi har haft og netop er kommet ud af. Der er virkelig rykket på #vinårenmassepålisten-kontoen. Og det er jo virkelig dejligt. Altså virkelig dejligt! For der er intet så tilfredsstillende som at tømme et par flyttekasser der har stået umotiveret i stuen og ligesom ikke tømte sig selv. Og sjovt nok kom der ingen voksen og tømte kasserne for mig. 

Så i weekenden rykkede vi. På flere forskellige fronter...

Fik bagt en masse boller til madpakken 

Fik bagt et rugbrød for vi var ved at læbe tør 

Fik brugt det sidste af den kæmpe squash manden havde med hjem fra arbejde og bagt en kage 

Og strikket Tillers cardigan færdig. Mangler nu kun hæftning og knapperne. 

De tre ting er jo normalt nok for en hel weekend. Med andre ord der behøver ikke at ske voldsomt meget mere for der skal også være tid til at slappe af. Men. Men. Men. 

Derudover har vi også 

Haft besøg af min far - dejligt! Og ret impulsivt. Og hyggeligt. 

Været i IKEA lørdag eftermiddag. Det var så næsten selvmord. Men jeg vil lige slå et lille slag for Ikeas app. Med den i hånden kan man få to væsentlige ting at vide 1) hvor varen står (med andre ord man slipper for at gå hele varehuset igennem for at finde de tre ting i udstillingen for at kunne lokalisere dem i lageret. Og 2) man kender også varebeholdningen. Smart for så kører man ikke forgæves. Så er IKEA en lørdag ikke helt så stort et vandvidsprojekt. 

Så har vi samlet reolerne til pigernes værelse øhm med vi mener jeg egentlig min far ;)

Så har jeg luet i for-haven. Så den mere eller mindre svarer til "lykkevejs standard". Det pyntede! 

Og til sidst. Har vi (læs jeg) tømt de her to umotiverede kasser i stuen. 

Så nu. Trænger jeg virkelig til weekend (på en mandag). Der er alt for langt til weekenden. Jeg gætter det blir en lang uge og måske en bekostelig uge på flexen. For hold fast hvor er det fristende at gå tidligt og finde strikketøjet når børnene er hentet... 

Lidt om svømmeskole

Jeg havde jo helt glemt indlægget om svømmeskolen, som jo også var en sommerferie ting for Storemusen. Så et forsinket sommerferie-indlæg kommer her ;) 

Den første uge i juli havde vi tilmeldt Storemusen til svømmeskole. Konceptet er ret enkelt. Aflever et styk barn i byens sports og idrætscenter ved en halv ni tiden og hent et styk (træt) barn igen mellem tre og halv fire. Mens man så fornøjer sig på arbejde er der så dømt svømmeskole to gange om dagen i tre kvarter ad gangen. Holdinddelt efter niveau. 

Jeg må tilstå jeg havde måske ikke fortrudt men havde ihvertfald mine betænkeligheder ved at hun skulle i vandet to gange om dagen for de sidste gange svømning hvor jeg også var vi vandet sammen med hende gik helt og aldeles i vasken. Så jeg håbede at det gik og ville komme til at gå med den der svømmeskole. 

Men det kørte bare. Hun hyggede sig som en fisk i vandet. Havde en fest med sine gamle klasse kammerater som også var tilmeldt. Det var så fint. Hun  svømmede mærke svømning 750 m men jeg var også træt da jeg kom op ad vandet. Jeg havde ondt i ryggen og i benene. Men jeg ville bare svømme langt mor. Og det må man sige hun gjorde. 

Ud over svømning var der masser af andre aktiviteter, lege og kage hver eftermiddag. Og med kage er alt i vinkel jo! Så lige pludselig har vi en bette tøs der faktisk glæder sig til at svømningen starter igen her om nogle uger. Hun er ikke længere bange for at hendes fødder kan nå bunden (nu sys hun i stedet det er smart for jeg kan jo bare stille mig op mor...) En som virkelig gerne vil i svømmehal (og stranden) Og vise hvad hun har lært. Og det er så dejligt - at hun endelig knækkede svømmekoden takke være nogle virkelig gode og dygtige og tålmodige instruktører :) 

Lidt om 1.c og skolestart...

I mandags havde Storemusen første skoledag i sin (stadig) ret nye klasse 1.c. Hun startede jo før sommerferien, hvor vi valgte at flytte hende "før tid" om man så må sige. OG det var et rigtig godt valg.

For hun har haft fine legeaftaler i sommeren, har ad flere omgange tilfældigt mødt nye kammerater i byen hvor der har lydt et "hej, Storemus!" og et lidt genert "hej" er kommet retur. Men en del af øvelsen var også at give hende mulighed for at lære den nye klasse, de nye kammerater, omgivelserne og skolen at kende. Og det var en god ting, og det er lykkedes kan man sige.

Skolestarten havde hun ikke rigtig set frem til - skolen er keeeeedelig - jeg vil meget hellere lege har det lydt hen over sommeren når vi har spurgt til om hun glæder sig til at starte i skole igen. Men hun havde en hel anden selvsikkerhed i kroppen da vi stod som forældre (eller måske mere det tynde øl) og hørte velkomsten fra lærer E. Og det var dejligt! Hun gik til morgensamling med veninde R i hånden #nååårgh! Manden og jeg stod som sagt på sidelinjen, og nød synet af vores store pige, der virkelig er vokset med opgaven "at gå i skole" her det sidste års tid.

Og det med SFO'en skal nok også blive godt. Mavefornemmelsen siger hun mangler en voksen hun falder i hak med plus at der tilbydes aktiviteter som hun rent faktisk gider.... Måske finder hun en voksen, som hun har lyst til at holde i hånd, når hun har brug for det og som hun svinger med. Måske fandt hun en i et af de andre huse igår, det vil tiden vise (SFO er årgangsinddelt, og hver årgang har sit eget sfo området. Godt fordi det er overskueligt, skidt fordi "udvalget" af de voksne/aktiviteter der tilbydes er lidt begrænset i hvert hus...) men hun trissede ihvertfald rundt med en anden voksen, som hun havde snakket lidt mere med (læs - nok mere end hun har snakket med nogen af de voksne fra hendes eget hus...).

Jeg skal nok give en opdatering om en måneds tid, men som sagt tidligere - til efterårsferien, der er hun sikkert faldet en del mere til end tilfældet er lige nu (på trods af det faktisk går ok godt...) Jeg håber det sådan, for det ville være så dejligt, og lette ganske betydeligt!

Lidt om min helt - min handyman(d)

Jeg har set helt nye og enormt dejlige sider af min skønne, dejlige mand siden vi har købt huset. SÅ jeg går sådan helt nyforelsket rundt - og sys virkelig manden er skøn!

Det er fordi han kan en masse ting, som jeg beundrer ved ham og er glad for han kan... eksempelvis...
# bevarer overblikket mens jeg løber forvirret høneagtig rundt og mister overblikket af og til
# arbejder så grundigt og ordner huset så det bliver flottere og flottere
# inddrager Storemusen i monteringsarbejdet - og med ro og nøjagtighed forklarer hende hvordan man monterer lister, hvorfor rawplux er vigtige og hvad dæk-skruer egentlig er for en størrelse
# prioriterer sit arbejde og finder pludselig ud af at det er meget vigtigt at kælder skagten får et tag. Så vupti 3 timer senere har kælderskagten et intermistisk, men tæt tag, så vandet i de her skybrudsagtige byger, ikke drøner ned i kælderskagten
# dokumenterer sit arbejde, og det der endnu skal laves - eksempelvis en bette film af hvor vandet samles på terrassen når det regner for meget.

Storemusen "i praktik" som handy-woman hos manden

Og så er han jo også alt det andet
sjov - han kan ihvertfald få mig til at grine - meget og længe - og så tårerne triller.
alvorlig - når det kræves
en god menneskekender
lærer mig at man godt "kan" andre ting end det man plejer
tvinger mig til at tænke mig om
og stiller krav.
og meget, meget mere. 

Og vigtigst af alt sig selv. Og det elsker jeg ham for, og lige for tiden særlig meget - og mere for hver dag vi bruger i huset :) og nu faktisk snart på 11½ år - for så længe har vi kysset og krammet hinanden. Og i september - der har vi været gift i 7 år, og det er jo egentlig ret lang tid, hvis jeg selv skal sige det!

Det her er også mandens værk - at sætte Egernet Egon (som han iøvrigt omtaler som lusebefængt møgdyr) i min bil så den ihvertfald flytter med :)

Lidt om det med eget værelse...

Idag er en kæmpe stor dag for os alle. Måske mere natten men anywho.... Pigerne sover for første gang helt alene på hver deres (helt eget) værelse !!! En i hver sit værelse. Sit helt eget værelse... Den lader jeg lige stå lidt. 

Storemusen har i syv en halv år sovet sammen med "nogen" - (et par måneder undtaget) men ellers - de første par år indtil Tiller og Tuller kom - sov hun sammen med os. Så i nogle måneder sov vi alle fem i et soveværelse. Så der ikke var nogen der følte sig uden for. Det fungerede upåklageligt. Efter nogle måneder kom hun på eget værelse. Men da vi flyttede til den idylleriske forstad rykkede alle piger ind på samme værelse. Hvor de har sovet sammen og delt værelse de sidste 4,5 år. 

Tiller og tuller har jo altid sovet sammen. Først delte de seng (indtil de var 1,5 år) og så sov de op af hinanden i hver deres tremmeseng. De har jo altid delt værelse med nogen. Først med os manden og jeg. Og så da vi flyttede vi til den idylleriske forstad delte de værelse med Storemusen. Og det har de Jo så gjort i 4,5 år. Og nu - hvor de er 5,5 år - har de fået eget værelse. Det er store sager :) 

Nu hvor vi er flyttet til byen ved sundet har vi jo så mange værelser at vi alle kan få hver vores. Manden og jeg deler ;) 

Siden vi flyttede for en lille måneds tid siden har pigerne stadig sovet sammen for at venne sig til husets lyde. Og fordi vi ikke var heeeeelt færdige med resten af huset. Men nu idag - er vi (læs manden) endelig så langt med nogle udvalgte lister, fejelister og sån at vi har kunnet rykke rundt. Og listerne og det hus arbejde må hellere få sit helt eget indlæg. For manden min er en sand handy mand!! Det (både det med listerne, værelserne og det med min skønne mand som handy mand) er simpelthen så fantastisk. Og pigerne de kvitterede dem her nye tilstand med at falde i søvn helt uden pjat og ballade :) 

Lidt om den nye børnehave

Idag er anden uge af projekt opstart i ny børnehave omme. Og pigerne gået i den nye børnehave i halvanden uge. Og lad mig sige det med det samme - vi har virkelig skudt papegøjen. Stedet - personalet og i det hele taget huset emmer af en ro, omsorg, kærlighed og gode rammer som en god afslutning på vores pigers virkelige i forvejen rigitg gode børnehave liv. Så alle mine bekymringer er gjort til skamme - meget. Helt og aldeles. Og det er jeg lettet over. Meget! Noget der sikkert har gjort en stor forskel er at de har haft hinanden - en af de helt store fordele ved at være tvilling :)

De trives - glæder sig til at komme afsted om morgenen, fortæller om gode oplevelser når de kommer hjem. Nyder at have madpakke med (jeg skal så også bare lige lære at nyde at smøre den...), nyder alt det nye - de bliver mødt overskud og en lidt løsere tilgang til deres (ifølge den gamle børnehave) enormt stærke jeg har aldrig set tvillinger der har så stærkt et bånd, på godt og ondt...tvillingebånd. Her er ting ok - selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt. Man må ikke råbe. Eller løbe inden døre. For der er vuggestuebørn på gulvet. Så man tager skoene af når man kommer, og spritter fingre. Vi har indtil videre kun mødt smilende voksne - der virkelig ser ud til at nyde deres arbejde med børnene, der er altid tilgængelige voksne, der er voksne i børnehøjde og det kan man mærke i den grad. Det var der også det gamle sted. Det var bare lidt anderledes. Og ja, steder er ikke ens - men jeg tror skiftet var lige netop det der skulle til for at få noget andet frem i pigerne. Og jeg må hellere skynde mig at sige - vi var virkelig, meget glade for den gamle børnehave. Som også var fantastisk - men skiftet og det nye har bare gjort pigerne rigtig godt, tror jeg :)

Og denne her overskudsagtige meget lidt vurderende tilgang har pigerne haft godt af. Vi har haft mavefornemmelsen længe det gamle sted. At en del af de konflikter de havde med de voksne og de andre børn skyldes en lidt problematiserende tilgang til pigerne. Storemusen gik på en anden stue i gamle børnehave - og i bagklogskabens ulidelig klare lys skulle vi nok have bedt om at få dem flyttet til den stue, da Storemusen sluttede. For der var faste rammer, men på en lidt mere rolig måde. Som passer bedre til vores to trutter. For med skingerhed kommer man ingen steder. Men man kommer derimod langt med en bestemthed, som emmer af ro. Og det gør den det nye sted.

Så her gå det godt. Nu skal vi bare lige have overbevist Storemusen om, at skolen og sfo'en også er gode - og give det en chance mere - og give hende tid til at falde ordentlig til. Jeg gætter på juletid, så er den ged baberet og hun er faldet til, og nyder de fantastiske rammer omkring og i den nye skole :)

Lidt om Storemusen der jo kom hjem igår!

Åhhh, endelig er hele flokken samlet igen - igår drog jeg til Korsør og satte bilen ved stationen, og kørte med æ toch æve (måske mere under faktisk) æ vann' for at hente min dejlige store pige, der havde holdt otte - o t t e - dages ferie hos sin mormor og morfar. Otte dages luksus med fuld opmærksomhed, alenetid, snakketid, krammetid og bare tid til at være sig selv og få sine behov opfyldt :) uden at skulle tilsidesætte sine egne behov fordi der er hele to små søskende der vil noget andet (og det jo helst her og nu og på samme tid...)

Hvor var det dejligt at se hende igen! Tænk man kan savne sit eget lille afkom så meget. Savne hendes smil, hendes væsen og bare hendes selskab. Men det gjorde jeg altså til sidst - ikke på den der savne måde hvor man ikke kan noget - men mere på følelsesmåden, hvor der altså mangler noget sådan hele tiden for at det føles helt rigtigt. Eller vi - for manden synes altså også det var lidt tomt uden vores store skønherlighed. Tiller og Tuller - de savnede hende også. Mest i starten - tårevæddet og særligt om aftenen. Så vi blev enige om ikke at snakke mere om hende - og ikke face-time med hende når trutterne var i nærheden.Det hjalp. Og savnet blev accepteret - men dukkede med jævne mellemrum op igen - og blev til tårer.

Jeg samlede hende op i Nyborg - fik diverse pakenelliker under armen, og tog toget tilbage igen for så at tage bilen tilbage til byen ved sundet. Vel hjemme igen fik jeg krammere i et væk, kys, og flere krammere, blev snust til og hygget med inden vi hentede de to trutter i ny børnehave. Også her var glæden stor over at se Storemusen igen, der rummelig som hun er lod sig kramme af Tiller og Tuller (ret mange gange).

Eftermiddagen gik med fælles leg, snak, grin og bare at nyde at hun er hjemme igen - og lige der - i det øjeblik da de alle tre sad på sofaen om Storemusens nye bib-bib spil og jeg kunne lytte til deres snak, fnis og samvær - der var min lykke gjort.

Og nu - er hun her på kontoret og samler sin nye lego friends rideskole/ridelejr som hun har købt af sine egne lommepenge på dba. Herligt!

Lidt om det med rhododendron i haven...

For en måneds tid siden skrev jeg et indlæg om huset og haven, og om alle de ting der er i den og hvor meget haven betyder for mig :) Jeg har stornydt æbletræernes skygge og den liflige brise (dejligt ordvalg, ing?!) i skyggen når det er for varmt til at gøre andet end at sidde og slappe af - så glæden er ikke blevet mindre, men arbejdet med at holde den der have er ved at gå op for mig. For eksempel er der en million kringelkroge med græs, som skal slås med mindre vi går ind for vildnis nogle steder. Men det vil nabokonen der ikke er sen til at påpege allerede eksisterende vildnis sikkert ikke bryde sig om... Så ændringer må der til - så den ikke længere er en have der passer til pensionister med meget tid - men mere passer til en børnefamilie med knap så meget tid.

Så mens jeg har klippet hæk - og tro mig der er meget... - har jeg tænkt. Og guess what, der har været rigelig med tid til at tænke over mindre og større ændringer på både hæk og græs-fronten. Så jeg har næsten enerådigt besluttet at hæk, for hækkens skyld i haven (læs umotiveret placeret hæk) ryger sig en tur i efteråret! Bum. For det er jo endnu mere hæk der skal klippes. Manden er heldigvis enig :)

Jeg har også tænkt mens jeg har slået de utallige kringelkroge af græs. Og her greb jeg til handling lige med det samme... Og klippede vores eminent grimme, forvoksede, store, udefinerbare, udpinte bed med rhododendron ned. Ikke bare tilfældigt. Nej, hver enkelt pind ehrm gren blev vurderet (I kid you not), og klippet ned til hvor jeg kunne se der var saft og kraft. Nu venter jeg i spænding. Vander, og skal have købt noget nyt jord (sur, ing - så meget har jeg da lært) - så det hele forhåbentlig snart strutter af sundhed :)

Lidt øl på bænken må der til, for det kan haven også bruges til :) og bag ved bænken, ing. der er der en spand, med låg (gravet ned) så øllerne kan køles ned...

I august glæder jeg mig til...

Så blev det august - størstedelen af året er omme (øv) sommeren afløses snart af sensommer (yeah - elsker sensommer, elsker de klare - kolde - morgener - og de varme dage.)

I august kommer der sikkert til at ske mange gode ting. Først og fremmest får vi Storemusen hjem igen der nu har været på ferie hos mine forældre lidt over en uge (!!!) hun kommer hjem på onsdag - og jeg glæder mig. August betyder jo også altid hverdagsopstart for alle - og for mit vedkommende - enkelte uger, hvor jeg skal holde tungen lige i munden for kalenderen kom til at bli lidt for fyldt med arbejdsrelaterede ting. For Storemusens vedkommende - rykker hun om syv dage op i 1.c mens Tiller og Tuller jo har fuld gang i ny børnehave opstart (mere herom i et indlæg for sig). Alene ovenstående er jo store ting for hele familien

Så i august vil jeg:
Fortsat falde til - komme på plads og nyde vores nye hus 
Sørge for vi får en god hverdagsopstart blid og rolig, for det trænger vi alle til
Strikke Tillers cardigan færdig, og starte på endnu et strikke projekt...
Holde møde i byen om projekt der endelig lykkedes  at få financiering til YEAH!!!
Nyde weekenderne i haven
Tage i Tivoli med børnene og manden - for det ønskede storemusen sig som "sommerferie aktivitet"
Dyrke morgenyoga og meditere regelmæssigt
Glædes over de små ting i hverdagen - og nyde glæden

Hvordan gik min juli så? Jeg havde jo nogle få udvalgte ting på min juli liste...  - jammen, den gik jo med tre ugers ferie (aaaahhh), hvor vi fik slappet af i tilpas mængder (ok hånden på hjertet, det kunne godt ha været mere... men når man nu liiiige husker at vi faktisk er flyttet - såååe kan man måske ikke forvente det helt store... ) - vi fik sagt farvel til verdens bedste børnehave (heldigvis tog jeg mig sammen og stortudede ikke - takke være en konstant tanke om "jeg vil ikke fremstå som uligevægtig" jf. kommentaren på dette indlæg her... hvor jeg fik strikket, det jeg ville og lidt til, hvor vi fik holdt ferie og opfyldt feriønsker (pånær Storemusens ønske om en tivolitur) - hvor vi kom lidt mere på plads i det nye hus og er ved at vænne os til det nye liv i ny by med hus, have og blomster. 

Yogaen - tjoah, det blev det ikke så meget til jf- det med at få slappet af (eller ikke slappet af) for dagene gik, og den ene tog den anden, men heldigvis er jeg igang igen :)

Så med de ord, kan august bare komme an - jeg er klar!