Lidt om 1.c og skolestart...

I mandags havde Storemusen første skoledag i sin (stadig) ret nye klasse 1.c. Hun startede jo før sommerferien, hvor vi valgte at flytte hende "før tid" om man så må sige. OG det var et rigtig godt valg.

For hun har haft fine legeaftaler i sommeren, har ad flere omgange tilfældigt mødt nye kammerater i byen hvor der har lydt et "hej, Storemus!" og et lidt genert "hej" er kommet retur. Men en del af øvelsen var også at give hende mulighed for at lære den nye klasse, de nye kammerater, omgivelserne og skolen at kende. Og det var en god ting, og det er lykkedes kan man sige.

Skolestarten havde hun ikke rigtig set frem til - skolen er keeeeedelig - jeg vil meget hellere lege har det lydt hen over sommeren når vi har spurgt til om hun glæder sig til at starte i skole igen. Men hun havde en hel anden selvsikkerhed i kroppen da vi stod som forældre (eller måske mere det tynde øl) og hørte velkomsten fra lærer E. Og det var dejligt! Hun gik til morgensamling med veninde R i hånden #nååårgh! Manden og jeg stod som sagt på sidelinjen, og nød synet af vores store pige, der virkelig er vokset med opgaven "at gå i skole" her det sidste års tid.

Og det med SFO'en skal nok også blive godt. Mavefornemmelsen siger hun mangler en voksen hun falder i hak med plus at der tilbydes aktiviteter som hun rent faktisk gider.... Måske finder hun en voksen, som hun har lyst til at holde i hånd, når hun har brug for det og som hun svinger med. Måske fandt hun en i et af de andre huse igår, det vil tiden vise (SFO er årgangsinddelt, og hver årgang har sit eget sfo området. Godt fordi det er overskueligt, skidt fordi "udvalget" af de voksne/aktiviteter der tilbydes er lidt begrænset i hvert hus...) men hun trissede ihvertfald rundt med en anden voksen, som hun havde snakket lidt mere med (læs - nok mere end hun har snakket med nogen af de voksne fra hendes eget hus...).

Jeg skal nok give en opdatering om en måneds tid, men som sagt tidligere - til efterårsferien, der er hun sikkert faldet en del mere til end tilfældet er lige nu (på trods af det faktisk går ok godt...) Jeg håber det sådan, for det ville være så dejligt, og lette ganske betydeligt!