Jeg ved I har ventet i spænding på indlægget om hvordan man [læs storemusen] kan blive rætti' rætti' sur over at isen blev serveret i bæger og ikke i vaffel, som hun ellers ønskede...
Nåmmen, here it comes.
Nogen bliver stille, og får tårer i øjnene, for nogen havde jo glædet sig til isen. Mens resten af familien samles om isene, står nogen lænet op ad en søjle, og blir mere og mere ked. OG sur. Det er en rigtig dårlig kombi, kan jeg så lige indskyde.
Så kommer nogens mor, og spørger hvad der er galt - 'Isen skulle have været i en vaffel, jeg gider ikke at have den is i bæger.' Nogens mor forklarer, og spørger om isen ikke kan spises alligevel - nej, siger nogen. Og bliver mere sur. Nogens mor tænker, jamen hun bliver nok god igen, og kommer og spiser is, men nogens mor tog så grusomt fejl. For nogen blev ved med at stå lænet op ad den søjle, mens resten af familien spiser is. Nogens mor synes ikke det er sjovt, for nogen som helst. Vi siger til nogen, at isen smelter, og vi bliver nødt til at gøre noget - og at butikken har lukket, så vi kan ikke engang bede om at få isen flyttet over i en vaffel. Men intet hjælper. Så nogen får at vide, vi bliver nødt til at smide isen ud, hvis den ikke snart spises. For den smelter.
Nogens små søskende er færdige med at spise is, og der gøres klar til at forlade etablissementet - mens nogen stadig står og surmuler op ad den søjle... Så nogens mor forsøger igen. Søde ven, hvad synes du vi skal gøre? Hvad foreslår du vi skal? tavshed, tårer, mere tavshed. Nogens mor siger, at hvis hun ikke siger noget nu [der har nogen fået tilbudt den tåbelige is i bæger en del gange allerede] så bliver den smidt ud, for den smelter, og vi vil gerne hjem. Nogen er stadig tavs. Så smider nogens mor isen ud. Og så er nogen ikke længere tavs men udbryder i gråd, og grådkvalt - 'Jeg vil have min ihihis - min ihihis, du har smidt den ud - jeg vil have den igen' men vi går, for nu er resten af familien på vej ud i vejret igen. Nogen fortsætter med at græde, hele vejen til bilen, og nægter at gå [sagde nogen, at nogen var stædig - det kommer fra manden, ja - min skønne mand - hvis du læser med, det er dine gener ;) det har jeg ikke noget med at gøre...] Så nogens mor har en hånd bag i ryggen på den meget kede Storemus, der så gerne ville have haft en is, bare ikke i bæger.
Jeg tror jeg kunne have været endnu mere anerkendende, og endnu mere rummelig - men jeg gjorde det så godt jeg kunne, min Store-lille-pige, hvis verden engang imellem bryder sammen - når hendes stædighed tager over. Uanset hvad, så holder jeg uendelig meget af hende, og igår, var vi to - bare hende og mig, ude at købe sko sammen. Min lille store pige, der nu har sit første par 'NewBalance' sko, for dem valgte hun - selv, mellem alle de [få] sko hun måtte vælge imellem, når man nu har en meget smal fod :)
