Vores to små piger udfordrer grænserne lige for tiden. Og det går hårdt ud over familie-idyllen i weekenderne. Holy moly - vi er klar til at holde weekend når weekenden er omme...
for når man næsten hver gang vi siger -
du skal komme her, for at få din cykelhjelm på - så kan man være næsten helt sikker på at tøsen stikker af.
du skal tage sandaler på når du cykler - så er svaret nej.
du må cykle to runder mere - så bliver der cyklet fire runder.
har vi lagt en stor gaffel - vil hun have en lille
har vi lagt en lille gaffel - vil hun have en stor
lægger vi shorts frem om aftenen - og er blevet enige om at det er det tøj vi tager på dagen efter - så skal det lige testes om det virkelig også kan passe at aftalen stadig holder.
og så videre.
Vi forsøger at tale så handleanvisende som muligt - vi forsøger at sige du må gerne spise en tomat mere når du har spist dit rugbrød - og i det hele taget at sætte rimelige grænser for vi er trods alt fem i husstanden der skal være her sammen og sån. Vi forsøger at kramme og være nærværende - vi forsøger i det hele taget at udvise rummelighed.
Men hvor er det bare godt gammeldaws træls at den her grænsesøgende periode er kommet igen, eller er her stadig. Og jeg ved godt - fase - fase - fase - men fasen måtte nu godt snart være over. For sån nogen weekender, de er mere opslidende end afslappende.
Så næste weekend, ing. Den blir meget bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar