Jeg er begyndt at strikke sokker. Og jeg elsker det... Det havde jeg aldrig troet, men her er i punktform hvorfor jeg elsker det med sokkestrik:
# sokkestrik er overskueligt, det går hurtigt, og rundt og rundt - og det med rundt og rundt er sundt (og det rimer) - det er lige der det meditative kommer ind i strikkeriet igen. For det var jeg kommet lidt væk fra. Jeg elsker nemlig også mønsterstrik, og jeg har gang i den fineste jakke med bladmønster på ryggen. Den bliver super smuk, men kræver lidt kontinuerlig koncentration - og lige det har jeg svært ved at mønstre for tiden. Eller jeg orker ikke at finde den kontinuerlige koncentration frem når jeg strikker. Så derfor er sokker gode :)
# sokkestrik er på små, firkantede rundpinde - og det er især det firkantede jeg er blevet svært glad for, før var alle de (få) strømpepinde jeg havde runde. Og de smuttede for mig - h e l e tiden - og det er pisse irriterende for at sige det lige ud. Så irriterende, at jeg faktisk ikke gad det med ærmer. Så faldt jeg over firkantede strømpepinde. Og de er gode. de smutter ikke. De blir i hånden, og der ligger de drøn godt! Så nu gider jeg både ærmer og sokker :)
# og den vigtigste grund. Min farmor strikkede sokker. De pæneste sokker. Men min farmor døde i sommers, senil dement og slet ikke som jeg kender og vil huske hende. Så derfor er der i sokkestrik et vedvarende minde om min farmor. Og jeg har en ambition om at bli ligeså god som hende til det med sokker :) for hendes sokker var så pæne, og strikket med kærlighed på pindene - og det - lige det med kærlighed, er der også i mine sokker... mine er også pæne, men hælen, den arbejder jeg stadig på at få heeeelt ligeså pæn som min farmor kunne med hendes sokker :)
Wow. Det er faktisk lutter mega-gode grunde til at strikke sokker. Meditationen. Firkantede strømpepinde (som jeg aldrig har hørt om). Og farmor-kærlighed. Den bedste!
SvarSletJeg glæder mig til at se mange flere kærligheds-sokker på bloggen, S.
Tak, ks. det er der nemlig. jeg blev færdig med Storemusens anden sok i går aftes, og Tuller står allerede og hopper for nu er det hendes tur til at få et par sokker fyldt med kærlighed så hendes fusser kan holde varmen :) Skal nok dokumentere :)
SletHa en skøn mandag, kh. S.
Jeg strikker mange par sokker om året ..mine er uden hæl,de hedder tubesokker og opskriften er fra drobs design😁
SvarSletSjovt med sokker uden hæl - sidder de godt? Jeg holder af at strikke hæl, der er virkelig gået sport i den - for at få det til at se pænt ud ;) Kh. S.
SletJa de sidder rigtig godt ..min datter går aldrig i andet end hjemmestrikkede sokker..
SletHun foretrækker dem uden hæl,men tror bare man selv skal prøve sig frem hvad der er bedst
Jeg er jo lige gået i gang med sokkestrik og kun fået strikket en strømpe. Nr. 2 strømpe har jeg endt med at trevle op, da jeg tabte maskerne for anden gang - og jeg er ikke nogen haj til at samle op igen. Så jeg tænker firkantede pinde må være sagen! Hvor købes de?
SvarSletØv, med det optrævling - jeg bruger en hæklenål (str. 2,5) til at fiske tabte masker op igen. Det gør det lettere synes jeg.
SletMine firkantede pinde er fra Knitpro(det er alle mine nåle iøvrigt, fantastisk system... lidt dyrt men tilgængæld ret lækkert) Nogle strikkeforhandlere har dem... Jeg købte dem i den lokale strikkebiks i den idylleriske forstad... Her i ny by føres de ikke :( så jeg kører faktisk til gammel garnbiks for at købe garn og pinde... Ellers på nettet. Kh. S.
Tak - jeg tjekker den lokale garn-pusher. Ellers bestiller jeg på nettet. Må vist også få købt en hæklenål, det ejer jeg ikke endnu :)
SletÅh, hjemmestrikkede sokker er så skønne. Har du pludselig for mange, så køber jeg dem gerne:)
SvarSletHov mon kommentar forsvandt - jeg glemte at trykke send... sætter dig på listen men længere ventetid kan forekomme da jeg har flere aftagere der venter på varme kærlighedssokker ;)
Slet