Og hold. nu. fast. hvor har det været en dejlig weekend, og så tiltrængt at komme væk fra affugtere, og rod.
I lørdags pakkede vi bilen og drog vestover over et par broer, og lidt nordpå for at besøge farmor, for når vi alligevel skulle den vej til barnedåb af nuttede kusine K så kunne vi ligeså godt også glæde farmor med et kort men rigtig godt visit. Der var tid til bilsnak, bilstrik og film i bil for alle pengene her i weekenden. Og igen - det var godt - og vi trængte.
Så er sok 1 færdig og sok to godt igang. Næste sok bestilling er allerede afgivet - Tuller ønsker sig et par røde sokker :) |
Vi havde fundet et billigt og nogenlunde ok hotel, og da morgenmaden kostede en arm for fem personer, og vi ikke ventede det helt store af morgenmaden (vurderet ud fra resten af hotellets standard - gisp jeg savndede Hotel Kongens Ege, vi ellers har brugt når vi har besøgt farmor) kørte vi et smut op til farmor for at spise morgenmad, og nyde formiddagen inden barnedåben hos min bror og svigerinde.
Min lørdag - strik, strik og hygge med pigerne hos farmor :) |
Kirken var ifølge Storemusen kedelig, men det var en fin (omend lidt lang) gudstjeneste - og en rigtig fin og dejlig dåbsfest efterfølgende. Maden var lækker, selskabet godt - og jeg fik duftet rigelig baby-duft til at jeg kan holde heeelt til påske hvor vi ser kusine K. igen. (og fætrene naturligvis, men når det er godt seks år siden man sidst har prøvet det med babyer sådan rigtigt, så er det altså hende der trækker. Virkelig meget. Om jeg er skruk ?! tjoeh - nej egentlig ikke. Jeg skal ikke starte forfra, jeg elsker bare at holde hende, dufte, kysse og se på hende - men jeg er slet ikke der hvor jeg skal starte forfra igen - overhovedet - så manden tager det helt roligt, når for en kort stund dykker ned i babyboblen, og nyder at holde, nusse og snakke med baby K).
Turen hjemover gik lige så fin som turen ud. Jeg fik strikket sok 1 færdig af det par sokker jeg er ved at strikke til Storemusen, mens pigerne så film fik manden og jeg snakket lidt og grinet sammen. Noget jeg virkelig har savnet de sidste uger (ehrm måske mere måneder), hvor virkelig meget har handlet om vandskaden.
Dér gik den weekend, og BUM! så var det mandag! Tager du mod bestilling med de strømper der? Bruger str. 38, tak :-)
SvarSletÅhhh, sådan havde jeg det også da vi satte os i bilen lørdag kl. 10... men da jeg kom hjem igår kl. 19.30 var det med mere energi. Ja, tager imod bestillinger, men der er længere leveringstid pt. Har du farvepræferencer?
SletHyggelig weekend :-) jeg nyder også babyer nu, men er absolut også glad for at kunne aflevere dem tilbage igen. Kh. Birgitte
SvarSletJa, den var rætti god den weekend. Glæder mig allerede til næste weekend, hvor jeg satser på lige så meget sol så vi kan komme ud og grave i haven :)
SletDet med aflevering af babyer er lige som jeg også har det :) Kh. S.
Åh, man snakker så godt på de lange turer i bilen. Vi gør også enten alle 4 eller bare manden og jeg når ungerne ser film. Vi drøner til Hook of Holland og tager færgen til England i påsken:o) Babyer er dejlige at holde, dufte og kysse. Vi glæder os til at se mindstekusinen til påske, så er hun 10 måneder så ikke baby mere men stadig lille bitte:)
SvarSletJa man gør :) Og vi har altid gjort det (altså snakket godt i bilen) da pigerne var små kørte vi af og til ture i middagslur tiden og når alle sov svingede vi ind om tanken købte en kaffe to go og kørte tur med sovende piger og snakkede. Så hyggeligt.
SletDet lyder også virkelig dejligt med en lang tur til Holland og besøg i England og baby nus og alt det der :)
Sikke en skøn, skøn weekend I har haft. Dejligt at læse om ♡
SvarSletDen var også virkelig virkelig dejlig. Mere af den slags kunne jeg godt bruge. Kh S.
Slet