mandag den 31. marts 2014

Nu har jeg forstået det mor...

at læger det er mænd, og doktor det er damer, mor. - fortalte Storemusen i lørdags da vi cyklede hjem fra svømning, og mødte en lægeambulance undervejs. Storemusen spurgte, hvad det var for en bil, og vi fik en lille snak om, at det var en lægeambulance. Og at man skulle være kommet rigtig slemt til skade, når sådan en kom og hjalp én. I lægeambulancen sad to mænd.

Pludselig siger Storemusen: Læger, det er mænd - og doktor det er damer, nu har jeg forstået det mor.
Mig: hva'for'noed?
Storemusen gentog: Læger der er mænd, og doktor det er damer.
Nåååh, ja det er rigtigt, sagde jeg - og nænnede ikke at sige - at doktor, og læge er det samme ;) 

Når man får to små søskende på én gang...

Tiller og Tuller fylder tre om 13 dage. Tre år manner!! Det betyder som altid omkring de to små trunters fødselsdag - at jeg bliver særlig sentimental. Tænker tilbage på hvordan jeg havde det for tre år siden, hvor jeg nærmede mig datoen for mit planlagte kejsersnit. Tænker på hvordan jeg vraltede afsted med et maveomfang på 122cm og lidt til, et symfysemål på over 44 cm, med to babyer i maven på skønnet til godt 2500 g og et plus på ca. 16 kg, praktisk anbragt på maven...

Og en bette tøs som om nogle få dage skulle blive storesøster til ikke bare én lille ny baby, men to på en gang. Hvor vildt var det lige - meget vildt spørger man moderen her. For jo tættere jeg kom på terminen, jo mere blev jeg konfronteret med min dårlige samvittighed - hvad havde vi dog gjort?! To små søskende på en gang, vores lille (store) pige, blev jo nærmest omsorgssvigtet i mine tanker... det blev hun ikke, kan jeg vidst roligt afsløre. Men hendes og vores hverdag blev vendt på hovedet mange gange. Men sådan er det vidst altid når der lander en (eller to) baby(er) i ens familie på tre...

Jeg gik og tænkte - denne weekend (den 9/10.4 red.) er det den sidste weekend hvor vi kun er tre - jeg troede virkelig på at jeg ville gå tiden ud, for hvis der er noget jeg er god til, så er det at holde på baby i maven (jeg fødte 40+15 da jeg ventede Storemusen)... og det er virkelig praktisk når der nu er to, og der er så mange der føder rigtig, rigtig meget for tidligt. Den tanke har aldrig rigtig strejfet mig. At det skulle ske for os. Eller det har den jo nok, men den blev pakket helt væk, og gemt bag lås og slå. Og så har den alligevel været der, for: 1) vi solgte ikke vores enkeltbarnevogn før vi havde to raske babyer med hjem, 2) vi ville ikke vide kønnet før fulde 28 uger og 3) jeg blev fuldstændig panisk da jeg begyndte at bløde tre uger før min planlagte kejsersnit termin.

Den sidste weekend (9/10.4) inden vi blev en familie på tre: gik med at vi nød tiden mens vi kun er tre, det er vildt mærkeligt, for vi ved jo at vi på onsdag bliver to mere i vores familie. Weekenden brugte vi på at spise is hos Sanne, og tage på legepladsen, og plante tomater på altanen*. To dage før terminen blev jeg scannet en sidste gang, der havde Tvilling 2 vendt sig igen - og lå nu med hovedet op, utroligt, egentlig - for jeg havde ikke lagt mærke til det...

* Noter fra min Uge for uge kalender til dig der venter tvillinger.

tirsdag den 25. marts 2014

Min Dinnæ'

Eller - hvordan Tiller og tuller viser omsorg for hinanden. 

Jeg føler mig heldig over at Tiller og Tuller er landet lige netop i vores familie. Det har været et arbejdsraseri uden lige (og det er det stadig af og til). Men de gode øjeblikke opvejer helt klart alt arbejdet.... 
Som for eksempel den anden dag hvor jeg var ved at gøre Tiller og tuller klar til natten - jeg står og pusler Tuller og Tiller kommer og vil have taburetten hen til puslebordet. Det får hun og hun står ved siden af Tuller og kigger med. 
Da jeg skal til at gøre Tullers tandbørste klar siger Tiller 'ma døre dee'? Jeg siger først nej (primært fordi jeg tænker at Tiller's motorik måske ikke helt er til at børste tænder på sin søster...). men så bestemmer Tuller at det må søster lagkage altså godt. Så der børstes tænder, forsigtigt så alle mine betænkeligheder blir gjort til skamme. Tiller aer sin søster blidt på kinden og siger. Såååå dinnæ. Længe og igen og igen og med et meget omsorgsfuldt og ømt blik i øjnene). 

Det virkelig utroligt hvor søde de er mod hinanden (langt hen ad vejen) - og hvilken omsorg de drager for hinanden: 
Hold i hånd når vi går
Lægge ved siden af hinanden og putte
Dele
Give og bringe ting
Og meget mere - 
Det er fantastisk at se, og være en del af og opleve deres omsorg for hinanden - så jeg føler mig heldig, meget endda. 




mandag den 24. marts 2014

Status på farvel sut...

Jammen det går virkelig (overraskende) godt med det der projekt farvel sut, som dumpede ned i vores familie den anden dag i sidste uge.

Tuller snakker sig i søvn (lige som hendes storesøster også gjorde det).
Tiller lægger sig og sover (bum, spørger lige - min duddi - men kender svaret - og falder så rigtig godt i søvn).
De sover godt om natten.
De plager ikke om dagen.
De snakker meget mere
Vi har færre konflikter (om sutten ihvertfald - ikke få konflikter så'n generelt speaking...)

Jeg ved ikke hvor meget de har forstået af hele suttefeen konceptet - men det er sådan set også ligemeget, for det går simpelthen så godt. Weekenden startede ret tidligt lørdag (kl. 5.30) men søndag sov de to små allerede en time længere. Jeg vågnede ved at de to fortalte hinanden at de nu tog sokker på. Og det er jo dejligt at vågne til. Jeg kan godt nogen gange (læs forbavsende tit) tænke, åh - jeg kunne godt tænke mig at stikke den ene eller anden en sut, l.i.g.e. nu men den mulighed findes jo ikke længere. Og det er faktisk ikke fordi de plager efter sutten, næh - det er fordi jeg har behov for lidt stilhed. For de snakker, meget, og længe uden sut. Men det var jo også en del af formålet - mere snak, minde sut, bedre snak, flere ord og en bedre udtale. Men i forhold til Storemusen, synes jeg (og manden) at det går nemmere. De to er jo også et halvt år yngre - jeg ved ikke om det spiller ind, men det kunne godt være at det alligevel havde en lille bitte indflydelse...

Så med fare for at nemesis - der jo virkelig er arnestedet til alt ondt... Så går det faktisk rætti' rætti' godt her i Cirkus Melbollis med tre piger uden sut.



fredag den 21. marts 2014

Suttefeen på besøg

Som overskriften måske antyder har vi haft besøg af suttefeen i går. Det er ca 1½ år siden hun har været her sidst... det kan du læse om her og her. Hun kom og tog alle sutterne, så nu har vi ikke flere sutter in da house (eller det har vi, men de er gemt væk, og kommer ikke frem igen).

Det kom sig egentlig af at Tiller og Tuller virkelig elsker deres sut, det første de siger når jeg kommer og henter dem i børneren er 'min duddi', og stormer afsted for at hente den. Får de den ikke bryder helvede løs. Og så kan man jo mene rigtig mange ting om det - det er fint, men så'n har det været hjemme hos os. Vi har så taget dem (altså duddierne) igen når vi kom hjem, og aftalt de først kommer frem igen, når vi har spist aftensmad, kommet i nattøjet, og børstet tænder. Det har sådan set fungeret rigtig godt. Men det er jo ikke fordi Tiller og Tuller ikke har plaget for at få den sut, vel. OG jeg kan så afsløre, de kan være pænt (!!!) vedholdende. Så der har været sådan en konstant (ok, ikke konstant) støj, gående fra det pæne min duddi? til Ma ha min duddiiiiiiii, med gråd og mange tårer. Og dét er så ikke til at holde ud.

Så manden sagde faktisk i weekenden, måske skulle vi overveje at tage de sutter snart, for det er virkelig ikke til at holde ud mere. Og der var engang en klog kvinde der fortalte mig, folk kan synes hvad de vil om jeres børn med sut/jeres måde at håndtere x y eller z på (bare for at give et eksempel), det er fuldstændig ligemeget, at de synes det er et problem i gør dette eller hint. Det bliver først et problem, når I selv synes det er et problem. Så her er et pragteksempel på at vi faktisk synes det var blevet et problem - nåmmen nok snak: Så'n gik det så med sutterne igår:

Vi kom hjem, vanen tro, med to børn med hver deres sut i munden. Jeg får dem, for de to små trutter skal køre på løbecykel, og det gør man ikke med sutten. Så kom de aldrig frem igen. Jeg sagde bare de er væk - og det accepterede de indtil sengetid. Hvor manden så havde været så forudseende og arrangeret en lille seddel i den bøtte hvor vi altid plejer at gemme sutterne 'jeg har taget jeres sutter - suttefeen', Tuller blev rigtig ked af det, meget og længe, og højt. Men vi fik kigget godt i skabet, og der var jo altså ingen sutter, og vi fik kigget godt i sengen, og der var jo altså heller ikke nogen sutter. Tiller tog det hele lidt mere pænt, hun blev også ked af det men accepterede det lissom efter vi både havde kigget i skab, i og under sengen. Vi læste to bøger, satte deres senge sammen til en dobbelt seng, for så kunne de to lidelsesfæller ligge tæt i løbet af natten - og efter to minutter u.d.e.n. et piv sov Tiller. Tuller lå i syv minutter ca og snakkede med sig selv (faktisk ikke om sutterne) og så sov hun også. Natten er gået glimrende!

Nu skal vi bare lige se hvordan weekenden går - og købe to madkasser med Hello Kitty, som de to trutter ønsker sig, for de skal jo starte i børnehave lige om lidt! 22. april that is! Tænk, så har jeg tre børnehavebørn, men det er en hel anden historie - i et andet indlæg. Det her indlæg handler jo om jeg nu har tre børn uden sut! Hvor vildt er det lige, og så endda 3 uger før deres 3 års fødselsdag!

tirsdag den 18. marts 2014

De sidste dage i sidste uge...

Altså torsdag og fredag that is, i sidste uge - ok, ret kluntet skrevet, men så'n blev det nu... Nåmmen, torsdag og fredag i sidste uge var jeg på tur. Til Assens. Med arbejde. Vi havde nemlig seminar. Hele H.'s univers. (Sådan blir min afdeling kaldt: H.'s univers. Det står også for noget andet, som jeg ikke lige kan huske...) 

Men vi var så i Assens og boede på Marcussens hotel lige ved havnen*. Lige ved vandet. Desværre var der var ikke meget tid i programmet til at komme ud. Men jeg kom ud, for jeg har et projekt der hedder oplad dig selv... Så fredag morgen inden morgenmaden gik jeg ud til vandet. Og jeg gik ikke bare som jeg plejer. Jeg benyttede lejligheden til at træne min gående meditation, mærke hvad der sker i kroppen, fødderne og hvilke tanker der dukker op når jeg går, men lade dem passere som skyer på en blå himmel, lader være med at gå ind i dem, men observerer dem bare. 

Går langsomt, uden at se op men lytter, finder et sted i solen ved vandet hvor jeg kan hære bølgerne. Stiller mig godt tilrette og lytter. Lytter til bølgerne der slår mod stenene. Mærker min krop, mærker hvilke kropslige fornemmelser der er i kroppen, er øm i ryggen, er træt, men enorm rolig, mærker efter hvilke følelser der dukker op, ro i sindet, og en glæde som jeg ikke har mærket dagen før. Spørger mig selv hvilke tanker der dukker op, og fokuserer på vejrtrækningen, åben og rolig jegtrækker vejret ind og puster ud, åben og rolig, fokuserer igen på mine tanker, der kommer ingen - jeg er tømt for tanker, føler mig stadig glad og mærker en dyb ro inden i. Kroppen og ryggen værker stadig, forsøger at trække vejret med en ømme ryg, og mærker jeg har kolde hænder. Det blæser. Har fået for lidt tøj på. Trækker vejretdybt og vender om, går hurtigt tilbage og er glad, kan mærke et overskud jeg ikke havde dagen inden. For dagen igår (torsdag  i sidste uge) var dårlig. Men det gider jeg ikke skrive om, for jeg fik vendt det gennem min meditation ved vandet, som virkelig var lykken. Og jeg gjorde det igen idag (hvor jeg var i byen ved vandet i en hemmelig mission) - og kunne igen fornemme er ro og styrke, som er helt fantastisk :) så vand og meditation holder - virkelig! 

* anbefaling: mangler du et sted at tage hen på kæreste weekend, så tag til Assens. Det er et virkelig lækkert hotel, og serverer super lækker mad :) 

torsdag den 13. marts 2014

Status

På projekt oplad dig selv er:

Jeg har rigtig mange rigtig gode dage, hvor jeg er glad og tror jeg kan en masse. Men dyr købt erfaring har jo vist mig, det kan jeg ikke. For dårlige dage er der også, hvor jeg har hjertebanken, dog slet ikke i så lange perioder som før... Hvor jeg er ked af det - og over jeg er havnet her. Men jeg kan vende de dårlige dage hurtigere end før og kan bruge dem i min vej op og ud. Men jeg ville nu helst være foruden (men hvem vil egentlig ikke det?!!)

Men det er rigtig godt jeg også har en dejlig mand, der sender mig i seng - når jeg åbenbart ikke selv kan finde ud af at gå tidligt i seng. Jeg trækker stikket ud i toget både til og fra arbejde - og læser, eller mediterer eller hører musik eller kigger ud af vinduet altså i lyntoget ing?! Det har jeg ikke gjort før. Jeg arbejder rigtig meget med mine morgener (hvor det er mig der afleverer børnene), hvor jeg er ved at lære mig selv - hellere en god aflevering ti minutter senere end en røv ringe morgen, som tømmer mig for energi allerede fra før jeg overhovedet er kommet ud af døren. Jeg henter børnene 30 til 45 min senere - så vi nu har mindre fælles tid men det er nemt at hente dem, for børnene når faktisk at blive færdige med at lege, og de har lyst ril at komme hjem kl 16 eller 16.15. Det har de ikke kl 15.30. Så jeg er nærmest hjemme på samme tid som da jeg hentede dem før. Så vi har nogle gode hyggelige eftermiddagen og aftener for jeg har faktisk energi til dem. Vi spiser næsten kun dejlig rugbrød til aftensmad det letter. Jeg kan putte dem og hygge mig med det så hjemme kører det meget godt! Og det er vigtigt, for det er jo der jeg skal få energi og ikke miste den :)

Jeg har fundet nogle super meditationer som jeg hører en del. De slukker og renser min hjerne fuldstændig og det føles meget godt! Så projekt oplad dig selv er i gang. MEN Det er en lang proces som udfordrer min (u)tålmodighed....

tirsdag den 11. marts 2014

Bæger vs. vaffel

Jeg ved I har ventet i spænding på indlægget om hvordan man [læs storemusen] kan blive rætti' rætti' sur over at isen blev serveret i bæger og ikke i vaffel, som hun ellers ønskede...

Nåmmen, here it comes.

Nogen bliver stille, og får tårer i øjnene, for nogen havde jo glædet sig til isen. Mens resten af familien samles om isene, står nogen lænet op ad en søjle, og blir mere og mere ked. OG sur. Det er en rigtig dårlig kombi, kan jeg så lige indskyde.
Så kommer nogens mor, og spørger hvad der er galt - 'Isen skulle have været i en vaffel, jeg gider ikke at have den is i bæger.' Nogens mor forklarer, og spørger om isen ikke kan spises alligevel - nej, siger nogen. Og bliver mere sur. Nogens mor tænker, jamen hun bliver nok god igen, og kommer og spiser is, men nogens mor tog så grusomt fejl. For nogen blev ved med at stå lænet op ad den søjle, mens resten af familien spiser is. Nogens mor synes ikke det er sjovt, for nogen som helst. Vi siger til nogen, at isen smelter, og vi bliver nødt til at gøre noget - og at butikken har lukket, så vi kan ikke engang bede om at få isen flyttet over i en vaffel. Men intet hjælper. Så nogen får at vide, vi bliver nødt til at smide isen ud, hvis den ikke snart spises. For den smelter.

Nogens små søskende er færdige med at spise is, og der gøres klar til at forlade etablissementet - mens nogen stadig står og surmuler op ad den søjle... Så nogens mor forsøger igen. Søde ven, hvad synes du vi skal gøre? Hvad foreslår du vi skal? tavshed, tårer, mere tavshed. Nogens mor siger, at hvis hun ikke siger noget nu [der har nogen fået tilbudt den tåbelige is i bæger en del gange allerede] så bliver den smidt ud, for den smelter, og vi vil gerne hjem. Nogen er stadig tavs. Så smider nogens mor isen ud. Og så er nogen ikke længere tavs men udbryder i gråd, og grådkvalt - 'Jeg vil have min ihihis - min ihihis, du har smidt den ud - jeg vil have den igen' men vi går, for nu er resten af familien på vej ud i vejret igen. Nogen fortsætter med at græde, hele vejen til bilen, og nægter at gå [sagde nogen, at nogen var stædig - det kommer fra manden, ja - min skønne mand - hvis du læser med, det er dine gener ;) det har jeg ikke noget med at gøre...] Så nogens mor har en hånd bag i ryggen på den meget kede Storemus, der så gerne ville have haft en is, bare ikke i bæger.

Jeg tror jeg kunne have været endnu mere anerkendende, og endnu mere rummelig - men jeg gjorde det så godt jeg kunne, min Store-lille-pige, hvis verden engang imellem bryder sammen - når hendes stædighed tager over. Uanset hvad, så holder jeg uendelig meget af hende, og igår, var vi to - bare hende og mig, ude at købe sko sammen. Min lille store pige, der nu har sit første par 'NewBalance' sko, for dem valgte hun - selv, mellem alle de [få] sko hun måtte vælge imellem, når man nu har en meget smal fod :)

mandag den 10. marts 2014

Første forårsweekend afholdt med succes...

Hva'ba' så blev det ds forår for fulde gardiner, hva? Det kan man jo ikke andet end at blive glad i låget af :)

Vi havde den skønneste weekend alle mand, damer og børn. Vi havde ingen planer - undtagen at have besøg af ynglingsonklen Tåwbias fra fredag til lørdag. Så der var rig mulighed for at komme ud i vejret i løbet af weekenden. Og det var vi også... Vi fik ydermere smagt den første forårsis (det gjorde 4/5 dele af familien ihvertfald - mere herom senere...)

Fredag havde vi afsat storemusen til veninden E. der gerne ville ha' skønherligheden med hjem efter børneren. Så det fik hun. Det gav så mulighed for at tage med tåwed ind til Lyngby sammen med de to små trutter, for at købe forårssko. For det slog mig lige pludselig, at det [foråret, ing] er på vej, så jeg må hellere få styr på ekviperingen. Så to ud af tre par forårsko blev købt i fredags. Jeg kan så varmt anbefale SundeSko i Lyngby. Helt igennem fantastisk butik (og nej, jeg får ikke noget for at skrive det her - men jeg er rimelig hys med mine børns sko. Så den butik er lige noget for dem der er lissom mig på det punkt... - jeg har absolut ingen respekt for selvbestaltede eksperter inden for børnesko - så derfor tager jeg glædeligt med tåwed ind og køber sko i andre forstadsbyer...) Nåmmen, fredag gik så med skoprøvning og skokøbning, og så var der ellers dømt weekend med nye sko.

Lørdag - er jo normalt svømmedag - men det var aflyst, og det gav så jo masser af tid til udeleg, ture på legepladsen og andet godt når nu solen var så gavmild og skinnede på os som om den aldrig havde gjort andet. Lørdag formiddag ordnede jeg et eller andet som jeg ikke kan huske, men jeg havde ihvertfald ikke børnene med ude, for det havde manden - sammen med Tåwbias. Søndag morgen blev vi enige om at en ny [brugt] løbecykel til Tiller nok var på sin plads fordi den vi oprindelig havde købt til hende var røv ringe... Så da vi fandt en 'First Bike' brugt på Dba [næsten magen til Tullers], og samtidig også til en fin pris slog vi til. Så vi pakkede bilen med børn, løbecykler mm. og kørte til Hillerød hvor vi købte cyklen til en virkelig glad lille Tiller.

Resten af søndag-eftermiddag brugte vi på at køre/gå en tur med de tre piger og fik også en is på vejen - nogen af os. For Storemusens is var ikke i en vaffel, men i bæger - og ve - det skulle den a.b.s.o.l.u.t. ikke have været*- jeg skriver lige igen absolut, som i slet ikke, som i virkelig, s.l.e.t. ikke. For hun blev sur. Virkelig sur, i meget lang tid, så sur, at vi efter utallige forsøg i at få hende til at spise sin is i bæger endte med at smide den ud, hvilket så også udløste et raserianfald uden lige - men det vil jeg skrive om i et andet indlæg - for det fortjener hele den situation faktisk. Så stay tuned - raseri-indlæg-om-is-i-bæger-og-ikke-i-vaffel comming up. [sikke en cliff-hanger- hva?!]

God solskinsmandag derude :)

*så hvis du så en familie på fem, inkl. en storskrigende-grædende 5-årig var det os :-/

torsdag den 6. marts 2014

Ting jeg undrer mig over... (II)

Næste afsnit af 'ting jeg undrer mig over' kommer her:

Jeg undrer mig over...
at man kan finde på at 'låne' eller 'stjæle' vores kaleche til det grønne lyn. Da jeg kom hjem igår fra provinsen for at tage det grønne lyn fra stationen og hjem kom jeg hen til en cykel der manglede kalechen. Surt - og formålsløst - og fuldstændig latterligt. Jeg fatter ikke at nogen får glæde ud af at tage den slags fra andre (og det gælder så både christianiacyklers kalecher eller andre løsøre rund omkring som man efterlader for at bruge dem igen...) Så nu kan den nye ejer forhåbentlig bruge vores gamle utætte kaleche - HA (!!) må det regne på tyvens kaleche i lårfede stråler...


Jeg undrer mig også over vores overbos nabo 'Salsa Bent'
der nok mere er et sjovt indslag i vores hverdag (om sommeren skal jeg skynde mig at sige) - end end en ting jeg sådan rigtigt undrer mig over -  For Salsa Bent ynder at stå på sin altan, kun iført meget tætsiddende boxershorts, og svinge sin semi-brune-salsa-krop til musik som vi alle kan høre mere eller mindre godt. Salsa Bent er lidt sjov, men høflig, for han hilser faktisk (jf mit tidligere indlæg), både når man møder ham på parkeringspladsen og fra altanen iført sine boxershorts. Så helt skidt står det da ikke til med Salsa Bent.

Det var vidst det for denne gang - listen fortsættes løbende :) God torsdag derude, som forhåbentlig indeholder solskin og rigelige mængder kaffe :)

onsdag den 5. marts 2014

En kommentar der betød noget

Jeg var på jobsi idag i provinsen. Jeg skulle først møde kl 12.30 så der vat tid til at aflevere tre dejlige trutter. Jeg har virkelig gjort mig umage de sidste dage med at finde overskudsmor frem igen. 

Jeg havde en rigtig lorte dag fredags hvor jeg følte at jeg absolut var på den forkerte vej - men i weekenden hvor vi var nede hos mine forældre skete der noget (jeg løb fx langt) og jeg fik fortalt mine forældre om hvordan det står til i mit og vores liv for tiden. Og det har åbenbart hjulpet - jeg føler ihvertfald at jeg har taget et gedigent skridt ud af der sorte klamme hul som jeg var på vej ned i i fredags. Og siden hen har jeg haft to rigtig gode dage oven i en skøn weekend. Jeg har forkælet mig selv - og gjort noget for min skønhed og arbejdet hjemmefra, været ude at svømme først med Tuller og så med mig selv... Hygget mig og drukket kaffe af min skønne storemus' barpapapa kop. 

Jeg havde en fin undervisning i dag, havde et længere og besværligt men meget nødvendigt møde, og mødte en sød kollega der sagde helt ud i det blå - hvor er det dejligt at se du ser gladere ud igen. Se det var en kommentar der varmede så meget mere end jeg tror hun ved. Jeg blev ihvertfald lige lidt gladere og det føltes som lige dem rette topping på en i forvejen fin dag :) tak søde N. Tak for din lille bitte kommentar - den var go' 

mandag den 3. marts 2014

Vermox

Det hele startede med en sms fra institutionen i torsdags i sidste uge - indholdet kommer jeg tilbage til... I får først et uddrag fra en telefonsamtale igår:

God dag, det er manden - Jeg ringer fordi den ene af mine døtre har fået børneorm
Ok - jamen så skal I jo alle i behandling, hvor mange er I i husstanden?
Vi er fem, men jeg vil lige sige, vi er nede hos bedsteforældrene, skal de også i behandling?
[stilhed - jeg tror vagtlægen smiler - hun svarer ihvertfald fornøjet] Jamen det skal de jo så.
Ok.
Kan du lige give mig cpr.nummeret fra øhm, den ældre generation [kan mærke lægen stadig synes det er lidt morsomt]
Ver'sgo
Tak, dvs. I skal have tre pakker og den ældre generation kan nøjes med en pakke...jamen så kan I hente Vermox på Svaneapoteket her mellem 10 og 12.
Tak

Sådan cirka forløb samtalen med vagtlægen i går formiddags efter jeg havde skiftet Tullers ble og havde opdaget noget der umiskendeligt lignede en børneorm. Jeg ved jeg næsten aldrig bander på bloggen men fy for s*** hvor er så'n nogen bare klamme!!

Nå men det betyder jo så at vi i går har indtaget den første af i alt tre piller i vores nye husstands ormekur (husstanden, der jo som I jo nok kan regne ud også indbefatter to styks bedsteforældre, eftersom vi har tilbragt weekenden i det sønderjyske). Det betyder så samtidig også, at der nu kører den anden maskine sengetøj, den første maskine er allerede i tumbleren, og en maskine mere er på vej. Og ja, den bliver også tumblet - for i ormekurens anledning, ser jeg idag stort på strømregning og tumbler alt sengetøj... For ellers står vores tumbler nemlig bare og pynter i badeværelset, og bliver brugt til opbevaring af diverse....[og så er det ik' engang løwn] Og så regner jeg også med at der kommer en maskine mere med alle tøjdyrene, der jo også ligger i sengen, og i et stykke tid har trængt til en vask... Så den får de så nu. Længe leve sms'en med indholdet 'Der er børneorm i institutionen' - jeg elsker den slags beskeder... God mandag derude!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...