Lidt om musik in da house...

Endelig, endelig. Endelig startede musikskolen i tirsdags. Endelig, endelig endelig kunne vi låne det helt rigtige instrument med hjem (en violin), og øve os.

Storemusen startede på musik i tirsdags. En ting hun længe har set frem til - faktisk siden den torsdag eller fredag jeg tilmeldte hende ventelisten tilbage i slutningen af maj har hun med jævne mellemrum spurt til h v o r n å r musikskolen endelig starter. Og i tirsdags var så endelig dagen!

Fem forventningsfulde børn mødte op til musikkarussellen hvor de på skift (et kvartal ad gangen) spiller på hhv. violin, blokfløjte, og guitar sammen med tre super lærere. Det er det helt rigtige for Storemusen efter den lettere turbolente start hun har haft i skolen i 2. klasse. - og i den sammenhæng, tusind tak for alle jeres søde omsorgsfulde tanker til indlægget. Det betyder meget! Hun stålede da hun gik hjem med sin violinkasse under armen. En glæde der smittede i så stor grad, at jeg selv blev lykkelig helt inderst inde. At tirsdag så samtidig var den skønneste solskinsdag, hvor Tiller og Tuller og jeg brugte en times tid på legepladsen mens vi ventede på Storemusen var færdig med musik, gjorde det hele bare endnu bedre.

Så nu øver vi violin her hjemme, nynner kor sangene, foruden at vi også læser de obligatoriske 20 min om dagen, og regner opgaver (et ark om ugen) så vores hverdag er krydret med violin og sang. Ikke en hel dårlig kombi ;)

Lidt om tilfældigheder og opladning

Jeg har holdt fri idag. Ligesom i sidste uge har der næsten midt i ugen sneget sig en fridag ind #midweekhappiness

Det var egentlig slet ikke planen. Det er næsten de bedste fridage. De uplanlagte. Dem der lige havner i ens turban. 

 Det der derimod var planen var at holde halvdelen af dagen fri men det kom lidt anderledes end planlagt...

Jeg havde planlagt dagen idag sådan

at jeg skulle aflevere børn (den del af planen holdt)

At jeg ville svømme (den del af planen holdt også - men efter godt tre ugers pause var det liiidt hårdt at komme igang igen... av mine arme) 

At jeg herefter skulle til frisør (tjek)

Og så var det egenlig planen at tage på arbejde derfra... og liiige ordne småting mm. 

Men fordi eftermiddagens møde blev aflyst - Og jeg kunne mærke at jeg slet ikke var klar til at arbejde sådan for alvor idag (jeg har haft endnu to maratondage igår og inforgårs) besluttede jeg mig for at køre hjem efter frisøren. For at bruge eftermiddagen på sofaen med strikketøj og fjernsyn. Og kaffe. Og benene oppe. Og helt og aldeles mig tid. I 1 1/2 time sad jeg og nød stilhed og at der ik var nogen der stillede nogen som helst spørgsmål (jep der er vi lige nu... det skal ha et helt indlæg for sig selv). 

Nu har jeg hentet to af mine tre skønherligheder. Der leger i allerbedste stil og jeg. Ja jeg sidder i solen med te - strik og benene oppe. Og lige om lidt er der skiskydning. Det blir ikke bedre! 

Lidt om Folk og Røvere tid...

I dag ved aftensmaden udbrød Storemusen med glæde i stemmen - jeg glæder mig allerede til næste weekend ... Fordi farmor kommer? Spurgte jeg. Nej var svaret - fordi vi skal to gode ting i weekenden. Jeg glæder mig til lørdag, for det er svømmedag, og til søndag, fordi der skal vi se Folk og Røvere fra Kardemommeby. 

Det er efterhånden en dejlig tradition vi har fået os der - for fire år siden, da Storemusen var 3½ var vi inde og se Folk og Røvere første gang, sammen med bedsteveninden L. Vi fik Tiller og Tuller passet og tog Storemusen med til Bellevue - året efter var vi også afsted... bare os tre. Tiller og Tuller blev passet... I 2014 var Storemusen afsted med Storegruppen i børnehaven og sidste år, som led i positiv pædagogik (vi var opdragelsesudfordret for et år siden) var vi alle fem afsted. 

I år, tager vi altså igen afsted alle sammen. Manden mener at de tre gange han har set Folk og Røvere er nok, så i år tager vi Farmor med. Jeg får på en eller anden måde aldrig nok af den der fald på halen humor. Jeg tror jeg glæder mig lige så meget som børnene til at gense Kasper og Jesper og Jonathan, at høre sangene, synge med, klappe og se pigerne glæde sig.

Tiller har proklameret hun tager sin Papegøje med, den købte hun (og de to andre også) fra deres sparepenge da vi havde set teater. Så mon ikke alle tre papegøjer (jeg mener tøjdyrene og ikke pigerne #tøhø) får sig en på opleveren når vi skal se Kardemommeby næste weekend?

Så nu tæller vi dage ned - til næste weekend. Noget jeg ellers ikke rigtig gør, for der er som bekendt flest hverdage - og jeg holder umådelig meget af mine hverdage. Men ingen regel uden undtagelse - så jeg glæder mig allerede nu til næste weekend. Fem (hver)dage to go :)

Glædedelig søndag aften derude :)

Lidt om dejlige eftermiddage

Jeg har haft en virkelig lang dag igår. En dag der igen bød på projektmøde i provinsen og en lang køretur. Så lang at jeg nåede at høre 2 1/2 Mads og Monopolets podcast på turen ud og hjem. Heldigvis var trafikken god ved mig :) 

Lange dage betyder at jeg virkelig forsøger at holde kalenderen fri for møder og andre ting dagen efter - det er vigtigt og en prioritet (og da flexen siger plus 12 timer i slut oktober - plus 12 er næsten to hele dage når man er på nedsat tid*). Det lykkedes ret godt idag. Jeg kørte derfor på arbejde til vanlig tid men kun for at slå en smut omkring svømmehallen for at få rørt mig :) således ren og gennemtrænet mødte jeg på jobsi senere end normalt. Det er også luksus for mig. Og en vigtig prioritet i perioder hvor jeg virkelig har mange bolde i luften... 

Eftermiddagen blev også vældig kort for pigerne skulle klippes i gammel by - så jeg hentede den kl 14 og kørte afsted og til frisør. Nyklippede og i vældig godt humør brugte vi eftermiddagen i den lokale genbrugsbiks, i boghandelen, hos bageren (hov). Turen hjemad gik fint. Elsker elsker elsker at kære bil med mine tre piger.  Der er tid til snak og hygge. Til sang. Til grin og til børnefortællinger. Så dejligt. 

Så alt i alt - har onsdagen været god ved mig (og os). Vi trængte. Og vi fik lige hvad vi havde behov for. Tid sammen nemlig :) god onsdag aften derude! 

* målet er at ha sparet godt 40 timer op inden næste sommer. For så kan jeg holde fire ugers sommerferie. Og kun bruge tre ugers rigtig ferie... 

Lidt om heldige kartofler....

Åh ja jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte jeg er simpelthen så glad. For heldige, heldige kartoffel aka mig har igen fået en på opleveren på arbejdet.

Idag havde vi vidensfestival en tradition der er forholdvis ny på mit arbejde. En dag hvor vi kommer ud af siloerne og formidler projekter og kan deltage i workshops på tværs af vores fire meget forskellige uddannelser. Forinden har vi der har lyst budt ind med oplæg så der er blevet sammensat et alsidigt program så der er noget til enhver smag. Fantastisk hyggelig dag! Vi starter med morgenkaffe og brød i spisehuset, får frokost og slutter med kaffe og kage - 

I den forbindelse havde jeg skrevet mig på en kunst workshop med Alfio Bonnano som vi har været så absolut heldige at få op til arbejdet for han skal i løbet af de næste uger lave eller bygge et kunst projekt til ved eller omkring den nye bygning vi netop har taget i brug. 

Og Alfio hvem er han - kunne man spørge. Jamen det er ham der har lavet arken Himmelshøj (inskethotellet og alle de andre kunst ting på Amager fælled) han har lavet noget på Lousiana. Han har lavet kunst alle mulige steder i verden. 

Workshoppen gik ud på at han fortalte om sit arbejde. Om sin måde at se natur og kultur på. Om sin måde at arbejde med naturmaterialer på. Om sine tanker bag nogle af projekterne. Og hold nu op det var dybt rørende at høre om kunst natur og samspillet mellem de to elementer her til formiddag. Eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i området mærke naturen - og sanse den. For at finde steder og inspirere til vores kunstprojekt  Jeg var helt høj! Da jeg kørte hjem. Sikke en heldig kartoffel jeg er. Når jeg får lov til at opleve og bli inspireret af personer som Alfio Bonnano. WOW!!! 

Lidt om dagen igår...

I indlægget forleden snakkede jeg om hvor jeg engang troede jeg havde fundet min hylde, men alligevel ikke, fordi jeg er på helt rette hylde arbejdsmæssigt nu. Jeg skal ikke flytte mig lige nu - men nyde det udviklingspotentiale der er der hvor jeg er nu, og nyde at jeg stort set har arbejdsdage som jeg gerne vil have dem. Det er virkelig vigtig. Jeg har smadder søde kollegaer, som jeg kan snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg har enkelte tætte kollegaer - én som betyder noget særligt I lyder som et gammelt ægtepar-agtigt - én som jeg kan snakke kvinde-ting-og-tanker-med - én som jeg kan snakke projektideer med - andre som jeg primært chit-chatter med... - og så er der naturligvis min vejleder på ph.d.'en som har en helt særlig mentor rolle - på den måde synes jeg jeg virkelig er dækket godt ind med gode mennesker omkring mig når jeg er på arbejde.

Just another day at the office - eller nåwed

Igår var igen et klasse eksempel på den her dybe tilfredshed med mit arbejde: først super møde med insitutlederen, om fremtid og forskning i forskergruppen, så afsted til arbejds-dag-i-det-grønne med andre kollegaer, hvor APV snak, og udviklingssnak var på programmet. Dagen blev afsluttet med fælles madlavning, skrubbe-optag-og-rensning, salatlavning og lange snakke om alt muligt mellem himmel og jord. Om én fars fortælling om mobning i skolen, om en andens børns cykelture hjem, om vores nye praktikants børn, om de ældre kollegas hus, og om alle de fisk han fanger i fjorden og i det hele taget om livet hvor vi alle sammen er lige nu.

Frokost

Vi drager omsorg for hinanden, passer på hinanden, og er åbne i den grad som vi nu sys vi har lyst til at være. Det er vigtigt, i fortravlede tider, synes jeg. Så derfor passer jeg på mit arbejde, gør mit bedste og nyder dagene på kontoret, om det er i byen eller i skoven, er sådan set underordnet, for arbejdsglæden har jeg begge steder :)

Usigten lige inden aftensmaden kom på bordet

Lidt om den nye børnehave, vol 2.

Nu har pigerne efterhånden gået i ny børnehave her i byen ved sundet i bum bum, lad mig se - 7 uger - eller 1½ måned. Og det går simpelthen så godt!!

Igår var jeg til møde over i børneren, for at gøre status på den her indkøring, som var varslet som "åhhh, det kan godt blive en lidt hård nød, vi oplever tit at ældre børn er svære at få til at falde til..." så jeg skal være ærlige og sige, vi var noget spændte da vi den sidste onsdag i vores sommerferie startede pigerne i ny børnehave. Jeg har skrevet om de første dage her - for det med "her går det godt" - har stort set ikke forandret sig o v e r h o v e d e t.

Nu har vi så også bare pædagogens ord på vores indtryk af pigernes gode trivsel det nye sted. For hun bekræftede os i at de virkelig har det godt, de hygger sig, har fået nye veninder, er gode til at lege, bliver delt i alle aktiviteter hvor det er muligt, men vi skal da ikke gøre noget ved deres unikke bånd - for der er ingen tvivl om at de har noget sammen, som er en styrke, som søde J fortalte igår. Der bliver stillet andre krav til pigerne det nye sted. Fx svarer man når man bliver spurgt om noget - svarer man ikke, jamen så er der en konsekvens i form af - at så ved jeg jo ikke hvad du vil, så må du blive her indtil du ved hvad du vil (Og det er ok, at være inde, man må også gerne gå ud, hvis man har lyst til det - men det handler om at sige og tale) - og det var en af de helt store udfordringer det gamle sted - der blev vi ofte mødt med "pigerne snakker ikke til os"...

Jeg blev simpelthen så glad og også lettet. For der er ingen tvivl om at det har været en af de største udfordringer (mentalt) - det med at hive børnene op med roden og flytte dem til ny by, nyt hus, nyt lokalområde, og nye institutioner. Jeg er ikke selv god til de her skift, og det er sikkert det der har lagt en solid bund af bekymring i maven på mig op til den her flytning. Den er gjort til skamme. Helt og aldeles. Bekyre mig - behøves jeg ihvertfald ikke at gøre (super med mig, så er der en ting mindre på "todo" listen ;) men også ret tankevækkende, hvor meget ens tanker betyder for ens generelle velbefindende, for jeg er kun blevet gladere i takt med at jeg kunne se og fornemme på pigerne at de overhovedet ikke havde problemer med ny børnehave og institutionsskiftet... og Storemusen, hun trives nu efterhånden også det nye sted - men det kommer lige i et andet indlæg ;)

Lidt om at lytte til sig selv

Jeg sidder i skrivende stund på vej hjem til byen ved sundet efter en fantastisk dag på Hven med mit dejlige, skønne og utrolig værdsatte arbejde. 

Idag var nemlig dagen til den årlige studietur hvor vi har mulighed for st komme lidt væk fra forskning og undervisning og ud i "den virkelige verden" og blive luftet. Og tilmed have det sjovt. Være sociale sammen. Nyde godt selskab - og snakke om løst og fast - og blive inspireret naturligvis. 

Jeg har sagt det før. Jeg har knald hyggelige kollegaer. Som jeg godt gider at bruge tid sammen med. Det er også derfor jeg virkelig sætter stor pris på det her arbejde. Men Idag skete der noget som ikke er sket før. I de her lidt halvfestlige sammenhænge som studieturen endte op med. Jeg lyttede til mig selv - og tog hjem - for jeg er simpelthen så dødtræt at "det at blive fordi det er hyggeligt" ville give bagslag i morgen og resten af weekenden. Og det sys jeg faktisk ikke jeg kan være bekendt på familie kontoen. For det er den der har givet mig "lov" til at komme på tur og sige til manden. Idag må du hente og bringe. For jeg skal på tur og til fest. 

Det var det helt rigtige at gøre. Altså at tage hjem. Og nu glæder jeg mig til at kramme manden og børnene god nat når jeg kommer hjem. Give møs og forhåbentlig få en sammenhængende nats søv (er der ik noget med st man aldrig opgiver håbet?!?) 

God weekend derude :) 

Købt! På beløbet, tak - nu som husejer

I marts sluttede den årelange jagt på det helt rigtige hus*. Vi fandt det i byen ved sundet - i et dejligt lukket parcelhuskvarter - for enden af en stikvej - med den helt rigtige indretning (altså grundplan forstås):

tre børneværelser.
to badeværelser.
stort køkkenalrum.
dejligt soveværelse.
skøn stue (med blyindfattede ruder).
kælder.
gildesal (!!!)
stor have - med frugttræer (!!!)
dobbelt garage, med værksted

med andre ord - masser af p l a d s og l u f t 

Når huset så oven i købet er velholdt - og har den for os helt rigtige pris, størrelse og beliggenhed (ca. 2 km til strand, for eksempel...), så var vi ikke så meget i tvivl. Vi havde fundet det helt rigtige hus for vores lille/store familie! Så vi købte det - til prisen med overtagelse her lige om lidt. Så gæt lige hvem der glæder sig - mega monster meget! Det gør vi alle fem!!

Så de sidste måneder er gået med at finde ny børnehave (er fundet, og plads er "på plads" til de to trutter) - i næste uge skal vi ud og besøge den nye skole - det bliver sikkert også fint omend klasse og skole er helt i top her i den idylleriske forstad - og svært at forestille sig der findes noget mindst lige så godt andre steder...

Vi glæder os helt vildt meget - til at få mere plads (vi udvider fra 100 til 150 kvm og så regner vi ik kælderen på 90 kvm med) - til at få en have - med frugttræer - og masser af blomster - og lille fiskedam - og så meget mere.

Pigerne glæder sig til egne værelser - til nye venner (på den ene side, men på den anden side, er de også ret triste over at skulle forlade hhv. skøn børner jeg håber bare der er søde nye voksne, mor og ny klasse jeg tror jeg finder nye gode veninder, ligesom F). Forældrene glæder sig til have, garage, stort køkken, gildesal - eller egentlig bare: vi er glade! Og så er det nu os' rart, at der endelig kunne bindes en sløjfe på boligjagten :)

Så der kommer sikkert masser af indlæg om istandsættelse, haveliv, hus-liv, naboer (de er i en liga for sig på den gode måde) og i det hele taget om livet i byen ved sundet :)

* Vi har altså ikke ledt som i ledt-ledt i 2 år! Da jeg skrev indlægget, kiggede vi ret intenst på Vestsjælland - da jeg jo i sin tid arbejdede i provinsen, og jeg pendlede afsindig langt. Så blev jeg headhuntet til stedet i skoven her ned ad vejen. Hvor jeg liiiige skulle fastansættes inden at vi igen turde at kigge på hus. Jo, vi kiggede da lidt for sjov (nu ikke længere på Vestsjælland men i skønne Nordsjælland - først i byen ved slottet, så på landet ved lokalbanen, så på landet helt uden noget som helst, så i byen ved sundet, så lidt rundt omkring indtil... vi fandt huset ved i byen ved sundet).

Naturmeditation og retreat

Jeg er en heldig kartoffel - jeg har sagt det før - det var i arbejdssammenhæng. Men også privat er jeg heldig synes jeg. Jeg er godt gift - har en dejlig mand - der er forstående og giver mig mig-tid, og mulighed for at prøve ting af, som jeg af og til føler jeg har behov for.

Sådan noget skete også i lørdags. Altså at jeg fik "lov" til at have mig-tid, og endda en hel dag. For jeg havde tilmeldt mig et meditationsretreat. I naturen. En hel dag fyldt med vekslende meditationer - stående, liggende, siddende, gående, op ad træer, på en bænk, ved siden af en bæk, med åbne øjne, med lukkede øjne - og mest af alt i s t i l h e d. Næsten en hel dag kun med instruktørens tale....

Det var

spændende

udfordrende

dejligt

og vakte følelser af

dyb taknemmelighed

og kærlighed

og forundring

og ro

og uro

og nysgerrighed 

men mest af alt

kærlighed og taknemmelighed

Stedet var en terapihave, hvor vi skulle møde om bålet - vi kunne låne voksen flyverdragter, og fik forklaret "reglerne" for dagen - igen snak, stilhed, og langsomme bevægelser, øjenkontakt var heller ikke nødvendig hvis man ikke ønskede det -Vi fik lov til at hente al det udstyr vi skulle bruge - skind, yogapuder, kæmpe tykke soveposer, liggeunderlag tæpper - for at kunne holde varmen.

Og så gik vi ellers igang med at meditere. og meditere. og meditere. og mærke os selv. mærke kroppen, være venlige overfor de ting vi mødte i kroppen, være nænsomme ved vores tanker, når de dukkede op - og bare være sammen med os selv. Det var overvældende. og jeg blev så dybt taknemmelig over jeg har en mand der gør det her muligt - at jeg kan udvikle min meditationspraksis, at jeg kan prøve en hel dag i stilhed, en dag hvor jeg har absolut mig-tid. Det var vidunderligt! Virkelig vidunderligt! Og udfordrende, på den gode måde - så udfordrende at jeg på et tidspunkt faktisk fik nok af "lukkede øjne" og med stor succes lærte at meditere med åbne øjne. Tænk, at bruge en hel dag væk fra familien og kun sammen med sig selv. Og møde sig selv med nænsomhed, kælighed og omsorg. Det var en uforglemmelig dag - der gjorde en verden til forskel for mig :)

Men mindfulness kræver ikke en forstående mand - det kan også foregå med små børn eller når man drikker kaffe ;)

Og så lige til sidst - hvis du vil vide mere om min praksis - skriv endelig spørgsmål eller andet her neden for, så kan det blive til et indlæg eller to :)

Togføreren i mit eget liv...

Jeg bliver nødt til at bruge lidt mere krudt på det her koncept 32 timer - for det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv (og for vores familie) ever!!

Jeg har fået kontrollen i mit liv tilbage - - jeg sidder ved rattet og er atter togfører i stedet for "bare" at være passager i mig eget liv. Jeg har overskud - er glad - tilfreds - rolig - en bedre mor - en bedre kone - og så meget, meget mere - at jeg er så taknemmelig for at manden i sin tid sendte mig ud på den gåtur med ét spørgsmål som han ville have svar på når jeg kom hjem igen.

Manden min :)

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som jeg har det nu!!

For som bekendt har jeg siden 1.12. været på 32 timer - og det er lykken. Selvom det har nogle (økonomiske) konsekvenser for vores familie - så kan den slags lykke ikke gøres op i penge. Jeg er bare taknemmelig for at vi har muligheden for (læs råd til)  at jeg kan gå på 32 timer, og ikke føle et økonomisk afsavn. Vi kan godtnok ikke købe helt det hus vi egentlig havde haft råd til hvis jeg var på fuld tid - men hvad er et hus hvis man konstant føler man halter bagefter og egentlig ikke føler man har kontrol med livet?! Jeg bliver ihvertfald ikke en gladere husejer hvis huset ligger i en større by i Nordsjælland - sammenlignet med et hus i mere landlige omgivelser. Det ved jeg nu.

Men tilgængæld ved jeg også at jeg er en meget bedre mor - jeg er faktisk den mor jeg gerne vil være. Jeg er den hustru jeg gerne vil være - jeg finder igen glæde ved hjemmebag, hyggelige eftermiddage og alt det der - som giver mig overskud. Det giver mulighed for faktisk at mærke mig selv bedre - fx den taknemmelighed jeg føler hver eneste dag, og alt det - sammenlagt - gør jeg igen er togføreren i mit eget liv!

Når provinsmus kommer til byen

Igår havde vi forskellige ærinder der gjorde jeg blev nødt til at hente pigerne tidligt - som i kl. 14 havde jeg hentet alle tre børn. Og det er tidligt hjemme hos os. Så jeg benyttede muligheden og drog ind til byen for at købe sko (læs vinterstøvler til vinter)

Oprindeligt havde jeg tænkt bare at tage bilen, men på en eller anden måde kom vi til at snakke om at det er lang tid siden vi kørte i stog, og at pigerne bare elsker stog og at vi i det hele taget bare kører for lidt stog ... så blev det - tada - stog vi tog i byen med. Og det var en stor oplevelse - 1) at køre med stog - 2) at trykke på knappen så døren åbner sig - 3) at skifte tog - og 4) igen at trykke på knappen så døren åbner sig - og 5) at køre med bus og til sidst gå hen til skobutikken.

På trods af det var en hverdagseftermiddag var der en del mennesker i butikken, men den søde ekspedient tog det med ophøjet ro - fandt fignestænger frem da børnene begyndte ikke at tage ventetiden med ophøjet ro - og tog sig den tid det nu tager at finde de helt rette sko til den lille fod. Jeg ved ikke om jeg har sagt det før - men skobutikken Tjubang sko på Godthåbsvej er verdens bedste skobutik. Glimmermåsen Tiller fik de fineste lyserøde glimmervinterstøvler, Storemusen valgte sorte halvlange lækre støvler og Tuller havde jeg købt lækre leo-støvler til i selvsamme butik til udsalgspris. De kører nemlig sådan et fantastisk tilbud med at "køb nu - byt hvis foden vokser - bare skoen ikke har været brugt" også hvis det er købt på udsalg i sommer osv.  F A N T A S T I S K jeg siger det bare. (og nej, det er ikke et sponsoreret indlæg - jeg er bare svært tilfreds med den behandling man - læs børnene - får i butikken)

På vej hjem fik vi spist lidt is (i den isbutik hvor manden og jeg plejede at spise is inden børn), drukket lækker saft og spist en dejlig tebolle (i omvendt rækkefølge forstås) og tog så ellers bussen - tog 1 og tog 2 hjem til den idylleriske forstad. Selvom pigerne havde ønsket sig Metro kørsel kunne det ik lige lade sig gøre igår - men med den glæde de lægger for dagen for offentlig transport kunne en tur med Metro og et eller andet udflugtsmål inde i byen sikkert kombineres :) For storby-vandte det er vores børn overhovedet ikke.
- se mor, det ligner somom de kører cykelløb på cykelstien
- tænk mor, hvis man boede herinde var der altid larm
- se en bus
- se et tog
- se alle de biler (der holdt i kø, red.)
- se---
- og da der så også var en ballademager i toget foran os, så vi først kunne køre videre da politiet var tilkaldt - var deres lykke gjort ;)

Så - en på opleveren, det fik vores tre dejlige provinsmus :)

Og for to år siden - da var det storby-moren der med storby-cykelstil fik sig en dyr oplevelse i provinsen ;) hvis man altså kan kalde Odense provins

Mandag den 8/6: Den dag hvor jeg fik min PhD

I mandags forsvarede jeg min PhD og det var simpelthen den dejligste dag - jeg har virkelig haft en festlig dag - nydt at fortælle om alle mine resultater (ok ikke alle - je havde jo kun 45 minutter) men nogle resultater så og fik ros og mere ros og skulle svare på en del kritiske og virkelig gode spørgsmål fra bedømmerne. Dagen og eftermiddagen var så skøn at jeg blir helt glad når jeg tænker på dagen!! Jeg blir helt varm inden i og tænker ja, for Søren - jeg klarede det!! Seje søde jeg fik en PhD :) det skal liiiige synkes!

Jeg var ret så flad da de 2,5 timer var gået og jeg "slap" for flere spørgsmål. Så flad at jeg ikke engang orkede at spise alle de fine kager eller drikke noget af de bobler som blev serveret. Efter de første skål'er kunne bedømmelsesudvalget så endelig annoncere at jeg bliver indstillet til en PhD. Så nu mangler jeg kun dekanens underskrift og mit PhD bevis :)

Jeg er så glad og jeg tror det er ved at gå op for mig at det er slut med det her arbejdsraseri som jeg har udsat mig for det sidste halve år. Jeg har samtidig også fået min "adgangsbillet" til universitetsverden for uden PhD kan man ikke være det sted hvor jeg arbejder nu. 

Det er en ubeskrivelig følelse så igår var søde vejleder og jeg ude og drikke øl og snakke hygge og grine sammen. Det er vi ret gode til faktisk og vi er ikke træt af hinanden selvom manden har vejledt og været en del af projektet de sidste otte år. Så i mandags der kunne jeg sætte et dejligt "tjek" eller "done" ved min juni listes første punkt. Forsvare et styk PhD. Det lykkedes og så ret godt faktisk!! 

Let med let på

I tirsdags over frokosten snakkede vi på jobsi om det kommende afd seminar. Vi skal snakke strategi og bruge tid sammen. Sikkert spise lidt lækkert mad og ellers bare ha det lidt sjovt sammen for mine kollegas kan man godt ha det sjovt sammen med - ret godt faktisk!! . 

Sidste gang jeg gjorde det i den slags var på gammelt arbejde. Der var vi i Assens. Der var også god mad - strategi og den slags involveret. Men Assens... Selvom det er flot der - og vi boede godt... Var det dæleme langt væk fra den idylleriske forstad. Jeg får faktisk lidt ondt i maven over at tænke på det. Nu skal vi til Holte. Det er jo anderledes tæt på bopæl og hjem. Det er i det hele taget et helt andet liv vi (og i særdeleshed jeg) lever nu. Det er vildt at tænke på at det faktisk kun er 9 mdr siden jeg skiftede. Det føles meget længere... Jeg nyder det. Nyder jeg sover længere - at vi spiser morgenmad sammen om morgenen - hele familien. At jeg ikke skal nå bestemte tog for at komme til provinsen. Jeg er i den grad færdig med at skynde på mit sind - det sidder ret dybt i mig stadig. Jeg skal aldrig som i a L d r i g leve sådan et liv mere. Det er det simpelthen ikke værd!!  

Jeg er ikke bitter - for virkeligheden nu er en anden. Og det glædes jeg over. Næsten dagligt! Jeg mindes bare engang imellem som nu - og glæder m over mit nye liv :) 

 

På date med manden

i aften - og jeg glæder mig virkelig meget. Det er alt for længe siden, vi sidst har været på date, og lavet noget sammen bare ham og mig. Vi har tidligere været ude og spise brunch, set på hus, og så'n. Men vi har endnu aldrig været i ude om aftenen (ja, sådan nogle skøre forældre er vi).

Nåmmen i aften så sker det - vi skal ind på Gamle Scene og se Come Fly Away. Jeg glæder mig virkelig meget. Vi har 'booket' barnepige T, der er instrueret i hvordan vi 'plejer' at putte pigerne - og så skal vi ellers bare smutte ind til byen fra den idylleriske forstad, sætte bilen, og gå hånd i hånd ned ad Strøget, nyde god jazz musik, moderne ballet, Frank Sinatras musik, og Chris Minh Doky spille den og nyde hinanden. Vi har billetter helt oppe foran, så der er virkelig lagt i kakkelovn til en hygsom aften :) jeg skal nok (måske) skrive mere om den i morgen...

Jeg droppede endda svømning igår aftes (og erstattede motionen med en rask løbetur i frokostpausen, med nye-kollegas i bakket skov) så jeg sikrede mig at jeg er friskere idag end hvis jeg havde svømmet til kl. 21.30 igår... (to dage sent i seng for mit vedkommende ødelægger mere end det gavner, hvis jeg skal hænge nogenlunde sammen på arbejde også i morgen). For jeg har virkelig fundet ud af, at søvn er mit et og alt for at holde skruen i vandet på en god måde (ok, jeg har vidst det længe, men har nu også erkendt, at det er drønhamrende vigtigt for mig at sove de her næsten otte timer hver nat - ihvertfald når det er så mørkt som nu). Så som led i 'projekt oplad dig selv' eller skulle jeg måske hellere kalde projektet 'forbliv opladet' (?) har jeg sat stort ind på søvn (eller mangel på samme), for det (altså ingen søvn) dræner mig mere end hvad godt er...

Så hygge hejsa - ha en skøn onsdag - jeg ved min blir fantastisk :)

Ny energi og nye (gamle) aktiviteter

Jeg har gennem hele mit forløb 'projekt oplad dig selv' overvejet o tænkt over mit aktivitetsniveau. Jeg har som i jo ved haft behov for at finde eller genfinde aktiviteter som skaber ro og giver overskud. 

En af aktiviteterne var og er - på min læges anvisning - gå en tur. Det gør jeg stadig. Når jeg er på nyt arbejde tager jeg jakken på og går en runde og slukker hjernen og går en 'gående meditation' hvor jeg lader være med at gå ind i mine tanker og kun fokuserer på mit åndedræt ellerkun fokuserer på hvordan det føles i fødderne/benene/kroppen når jeg går. Det samme gør jeg når jeg er hjemme. Tager ud i efterårsvejret og får 15 min luft. Det er godt for sindet og for kroppen. Jeg kan med en helt anden friskhed tage fat i mine arbejdsopgaver efter sådan en tur :) 

Jeg motionerer. Jeg løber og svømmer. Men svømning er mere effektivt for mig. Når jeg svømmer kan jeg kun fokusere på mine bevægelser i vandet. Og når der kun er fokus på en ting - har aktiviteten en meditere de virkning på mig. Det er skønt og efter en tur i vandet føles verden igen som et overskueligt sted at være. 

Og så til den nyfundne (gamle) aktivitet. Der er faktisk to - at læse - og strikke. I starten af mit stress forløb kunne jeg ikke læse andet en chik-Litt da bøgerne er tilpas letlæste til en overophedet hjerne som min var. Nu læser jeg bøger der taler til mig - nogle man kan tænke over som giver nye input som udfordrer og som giver stof til eftertanke. Den anden ting var strikkeriet. Jeg har simpelthen kastet mig ud i et strikkeprojekt, og mangler nu kun en lille bitte smule af min nye lækre lune uld slip-over i færøsk uld. Min nybegynder-status kom så meget til udtryk da jeg var nået til 'stjernerne' i skulderpartiet - så efter telefonassistance fra min strikkekyndige mor blev de alternative stjerner forvandlet til de fineste striber med sølvglimmertråd. Og det at se 'noget' blive til er virkelig fantastisk. Jeg skal virkelig holde tungen lige i munden for at lykkes med de rette indtagninger osv men på en eller anden måde er der også noget (mindre) meditativt i strikkeriet for mig. 

Men fælles for de her nye/gamle aktiviteter er at de giver ro i sindet og som jeg gør fordi jeg kan mærke jeg har lyst. Og at mærke sin lyst til aktiviteter er noget som jeg igen mærker tydeligt. Et godt tegn for mig - det bekræfter mig i at jeg igen er rask! 

God onsdag derude. 

Storemusen's mortid

Jeg holdt fridag med storemusen igår. Vi trængte. Især fordi det, når tiller g tuller er i sådan en fasefasefase som den jeg beskrev i det sidste indlæg, på en måde går ud over hende - vores store pige. Hun er jo 5 1/2 men har jo stadig behov for nærvær - omsorg - uden at der nødvendigvis er to trutter i nærheden som kan starte en fest af den ene eller anden slags. Så vi holdt fri. Hende og jeg. Det var så hyggeligt. Og dejligt. Og virkelig skønt. Vi havde en god dag - som hun sagde med julelys i øjnene du er verdensmester mor. 

Vi fik afleveret de to trutter og så var der ellers dømt hygge. Vi lagde ud med at bage kager til mit snart gamle arbejde - hvor jeg i skrivende stund er på vej over. For S I D S T E gang. 

Så smuttede vi på cafe for at spise frokost. Så vi tog på Meyers - for jeg havde i lang tid haft lyst til at prøve en af hans nye restauranter. Det er så dejligt at være sammen med storemusen der måtte vælge hvad hun ville spise (lækker meyers pizza) - og drikke (skøn hindbærsaft fra Bornholm) - og hvor vi skulle sidde (på høje stole ved 'baren'). Jeg fik den allerlækreste laksemed med fennikel og en rætti rætti go kop cappuccino (så var min lykke gjort!) Og hun sugede indtryk til sig. Vi endte med at købe meget sølv-farvede vinterstøvler (til handes smalle lange fødder - et par rap i smal) og fik samtidig nogle skønne pinke sko til næste forår. 

Så spørg lige om hun var glad!! Og jeg - ja jeg nød også at være sammen med hende og få krammere og holde i hånd - men hende min store pige. Når je nu sidder i toget og tænker på igår, så mærker jeg glæden - helt inde i maven! Så mon ik det var en omsorgsdag til både hende og mig? Jeg ved det - det var det! For det var virkelig en dejlig dag. 

Ctrl c - ctrl v

Ja jeg ved godt jeg gentager mig men jeg blir nødt til at dele min glæde over #nytliv og #nytjob med jer endnu engang. Så hvis du - Lissom storemusen hjemme er træt af at høre mig sige - ejjjj jeg glæder mig sådan til mit nye arbejde - så må du stoppe her.

Igår var jeg nemlig et smut på nye arbejde til møde. Det var så dejligt 1) at køre på arbejde i bil og 2) blive budt velkommen af nye (gamle) kollegaer med knus og et eftertrykkeligt hvor har vi glædet os og 3) køre hjem kl tyve i fire pg hente børn kl lidt over fire  - uden hverken at være stået op kl 4.20 eller have haft travlt med at nå et tog! Det er altså lykken. Og som jeg skrev på IG den anden dag #nytjobjegelskerdigallerede

Sikke en luksus når man fra om 1½ uge kan bytte fem timers dgl. transport ud med 30 min./hver vej.

Så jeg tænker mit nye liv og familiens nye liv bliver helt og aldeles fremragende. Jeg har stadig småopgaver tilbage på gammelt arbejde og på torsdag tager jeg sidste tur til provinsen for at sige farveller og tak - og hente stationscyklen som i 16 mdr har transporteret mig fra banegården til skolen og tilbage igen! 

Så alt i alt kan jeg sige - jeg glæder mig :) god tirsdag derude! 

Mat i sokkerne

Så er den første uge nyt arbejdsliv overstået. Det har været rigtig dejligt at komme igang igen. Dejligt at møde mine kollegaer igen og jeg er meget spændt på at møde mine studerende igen :) jeg savner dem egentlig...

Jeg har ikke lavet så meget på arbejde... Fået ordnet min computer der kører tip tip super agtigt igen, ryddet op i min indbakke og i mine papirer og læst en praktik rapport, snakket en del med mine kollegaer både fagligt og privat og det er virkeligt det aller-bedste ved at være tilbage. Mine søde kollegaer. 

Jeg kan mærke arbejdet gør mig godt, og jeg blir glad af at tage afsted og 'bruge mig selv' igen. Dejligt at kunne og dejligt at have lyst til det - det betyder rigtig meget. Men samtidig er det simpelthen så sindsygt hårdt - så jeg er helt mat i sokkerne. Helt ned til hvor der ingen lys kommer ;) helt ind til knoglerne. Jeg brugte dagen igår til at komme mig over i tirsdags. Jeg gik en tur i øsregnvejret og fik mediteret undervejs. Min ynglings meditation - gående meditation :) turen hjalp på mit lidt slatne humør og på at få sorteret mine tanker! Så fik jeg bagt et rugbrød. Og hveder (som smager fortrinligt, vi tyvstartede nemlig med at spise dem igår...)! Og så var jeg hos psykologen. Hun gjorde meget ud af at fortælle mig at det er helt normalt at være så træt mens jeg gabte mine kæber af led. Helt almindeligt! Så når jeg nu sidder her i toget på vej hjem, ved jeg det er helt ok at være død træt. Så jeg bruger turene i toget på at læse og bare slappe af. Så jeg er nogenlunde klar til at hente pigerne om nogle timer. For jeg tager lige hjem inden jeg henter dem og splatter på sofaen for at komme lidt til hægterne igen. Men det er ok, for jeg føler en glæde som jeg ikke har følt længe, mærker hvordan glæden føles (forresten. ved du hvordan din glæde føles? Hvor sidder den henne i kroppen? For når man ved det så kan man tage den følelse med sig og genkende den i løbet af dagen - og glæde er en dejlig følgesvend! Især når den ik har været der er stykke tid). Nu vil jeg bruge resten af turen på at læse - og slappe af - og høre musik! 

God torsdag derude må din torsdag blive ligesom du ønsker dig det :) 

Første forårsweekend afholdt med succes...

Hva'ba' så blev det ds forår for fulde gardiner, hva? Det kan man jo ikke andet end at blive glad i låget af :)

Vi havde den skønneste weekend alle mand, damer og børn. Vi havde ingen planer - undtagen at have besøg af ynglingsonklen Tåwbias fra fredag til lørdag. Så der var rig mulighed for at komme ud i vejret i løbet af weekenden. Og det var vi også... Vi fik ydermere smagt den første forårsis (det gjorde 4/5 dele af familien ihvertfald - mere herom senere...)

Fredag havde vi afsat storemusen til veninden E. der gerne ville ha' skønherligheden med hjem efter børneren. Så det fik hun. Det gav så mulighed for at tage med tåwed ind til Lyngby sammen med de to små trutter, for at købe forårssko. For det slog mig lige pludselig, at det [foråret, ing] er på vej, så jeg må hellere få styr på ekviperingen. Så to ud af tre par forårsko blev købt i fredags. Jeg kan så varmt anbefale SundeSko i Lyngby. Helt igennem fantastisk butik (og nej, jeg får ikke noget for at skrive det her - men jeg er rimelig hys med mine børns sko. Så den butik er lige noget for dem der er lissom mig på det punkt... - jeg har absolut ingen respekt for selvbestaltede eksperter inden for børnesko - så derfor tager jeg glædeligt med tåwed ind og køber sko i andre forstadsbyer...) Nåmmen, fredag gik så med skoprøvning og skokøbning, og så var der ellers dømt weekend med nye sko.

Lørdag - er jo normalt svømmedag - men det var aflyst, og det gav så jo masser af tid til udeleg, ture på legepladsen og andet godt når nu solen var så gavmild og skinnede på os som om den aldrig havde gjort andet. Lørdag formiddag ordnede jeg et eller andet som jeg ikke kan huske, men jeg havde ihvertfald ikke børnene med ude, for det havde manden - sammen med Tåwbias. Søndag morgen blev vi enige om at en ny [brugt] løbecykel til Tiller nok var på sin plads fordi den vi oprindelig havde købt til hende var røv ringe... Så da vi fandt en 'First Bike' brugt på Dba [næsten magen til Tullers], og samtidig også til en fin pris slog vi til. Så vi pakkede bilen med børn, løbecykler mm. og kørte til Hillerød hvor vi købte cyklen til en virkelig glad lille Tiller.

Resten af søndag-eftermiddag brugte vi på at køre/gå en tur med de tre piger og fik også en is på vejen - nogen af os. For Storemusens is var ikke i en vaffel, men i bæger - og ve - det skulle den a.b.s.o.l.u.t. ikke have været*- jeg skriver lige igen absolut, som i slet ikke, som i virkelig, s.l.e.t. ikke. For hun blev sur. Virkelig sur, i meget lang tid, så sur, at vi efter utallige forsøg i at få hende til at spise sin is i bæger endte med at smide den ud, hvilket så også udløste et raserianfald uden lige - men det vil jeg skrive om i et andet indlæg - for det fortjener hele den situation faktisk. Så stay tuned - raseri-indlæg-om-is-i-bæger-og-ikke-i-vaffel comming up. [sikke en cliff-hanger- hva?!]

God solskinsmandag derude :)

*så hvis du så en familie på fem, inkl. en storskrigende-grædende 5-årig var det os :-/