Lidt om er godt kontorfællesskab...

Jeg er vild med  min kontormakker S. Ikke på kærlighedsmåden på nogen måde må jeg skynde mig at sige. Men på den måde at jeg virkelig nyder vores fællesskab i det sydøstlige kontorhjørne-måde. Vi kan snakke, grine og arbejde sammen på en helt særlig kollegamåde. På en måde som jeg virkelig sætter pris på og er meget taknemmelig for jeg har på mit arbejde. Når man kommer på vores kontor er der regler: 

Der er altid kaffe. 

Der er altid mælk til kaffen. 

Og der er altid mørk chokolade. Med mindre en af os har spist det sidste stykke og endnu ik har købt nyt... 

Det skete den anden dag. Altså at der in var chokolade på kontoret... Jeg havde haft en morgen af den dårlige slags. Af den slags som kalder på kollegial omsorg og kaffe på kanden og et "skal jeg hælde kaf' op til dig - og her er mælken"måden. Men jeg vidste S ikke var på kontoret for han sad på vores fælles kontor i skoven, og jeg var inde i byen. Kaffen klarede jeg selv - men den chokolade jeg trængte til allerede kl 9 var blevet støvsuget dagen før... så jeg kunne ikke engang kaste lidt trøste chokolade i hovedet den føromtalte morgen.

Næste gang vi var på kontoret sammen havde S købt undskyld-jeg-tog-det-sidste-chokolade-chokolade  - så alt er i vinkel igen. :)

Gode kollegaer er guld værd - og jeg er så taknemmelig for jeg har sån nogen på mit arbejde! 

Billedet er fra Umeå hvor vi jo var på tur her i forsommeren. Næste år går turen forhåbentlig til Utah... 

Lidt om tid, undervisning, og dage der er luksus-agtige...

Idag er en luksusdag på mange måder - udsigten til weekenden er lige om hjørnet - to arbejdsdage endnu, så er der atter tid til bare at være sammen. Jeg savner tid til at være sammen dette efterår - og jeg nyder weekenderne, hvor der er tid i stride strømme, tid til at lave ingenting sammen, tid til at lave noget sammen - i det hele taget bare tid - der ikke "forstyrres" af skole og arbejde. Jeg tror det blandt andet skyldes vores helt igennem dejlige ferie - så jeg tæller ned til efterårsferien, hvor vi igen skal i "vores" sommerhus fra sidste år. Der er skov og vand, og der er tid!

Igår skrev jeg at ordene blev brugt til ansøgningsarbejde - en deadline 1. september og en anden deadline 1. oktober. Så dagene på arbejdet har været intensive, de er stormet afsted med mig hængende i, så godt jeg kunne. Jeg er ikke i nærheden af at være så hængt op som sidste vinter, for hvis der er noget jeg har lært så er det at prioritere den nedsatte tid... prioritere at hente og bringe, for at holde mig til de 32 timer jeg får løn for. Jeg har stadig alt for mange timer på flexen, og ingen tid til at holde fri - men jeg gemmer dem til juleri og nisseri, og til 14 dages påskeferie... Gemmer dem til dage hvor det ikke er så travlt mere - de skal nok komme. Jeg ved det :)

Tilbage til den luksusagtige dag idag. For jeg sidder hjemme og forbereder undervisning til i morgen - drikker god kaffe, tænker sammenhængende undervisningstanker, og nyder at jeg i morgen igen skal undervise. Et nyt kursus, som jeg har fået lov til at holde om metode og projektarbejde for vores 1. semester studerende - for at højne kvaliteten i de opgaver de i løbet af deres studietid skal skrive. En af mine kæpheste er netop kvalitet i studenteropgaver - og jeg er stolt over det er mig der får lov til at undervise på kurset :)

Senere idag skal jeg ind på arbejde og holde projekt-ansøgningsmøde - jeg har besluttet mig for kun at tage ind til det møde, og køre hjem igen lige bagefter, fortsætte undervisningsforberedelsen hjemme, for jeg skal ikke hente idag - alle piger har legeaftaler "ud af huset" - så opsamlingsrunden af legeaftale-børn kommer til at foregå fra kl. 16.30, og iført løbesko. Så jeg satser på jeg rammer første venindes matrikel med gode km. i benene - kl. 17.30 og så løbe hjem med to trunter på cykel på slæb :) luksus!

Lidt om hvad juni har lært mig...

Juni synger på aller-sidste vers, og jeg er ved at være mere end almindelig ferieklar. Weekenderne er ikke længere lange nok og jeg kommer med hiv og sving gennem hverdagen. Poderne er i en "jeg jamrer mig gennem hverdagen"periode, og det er ikke særlig opbyggende for overskuddet på matriklen. Det er nok en af grundene til der har været meget, meget stille her på bloggis de sidste uger. Ordene er blevet væk for mig.

Alligevel kommer mine tre punkter om juni og om hvad juni har lært mig...

# konferencer er fede - jeg nød virkelig at være faglige-mig og kollega mig i en hel uge, hvor jeg ikke skulle forholde mig til vandskade, madpakker, hente-bringe cirkus og andet "mor relateret". Jeg kom sent i seng mange aftener, fik øller med kollegaer, snakket med alle mulige gode mennesker og set noget af Umeå. Jeg er klar igen næste år #saltlakecity here I come ;)

# travlheden har igen indfundet sig på arbejdet - men på en forunderlig utrolig dejlig konstruktiv sommer måde. Jeg har besluttet mig for at være ligeglad med flex for en stund, og konstaterer blot at der er overskud i lange baner, og det ikke lykkedes mig at bringe den ned her de sidste måneder. Jeg overvejer pt om jeg skal gå op på fuld tid igen. Men leger pt kun med tanken... og læringen er her - ligegladheden har hjulpet mig ud af den her panik-panik tanke om evig stigende flexsaldoer.

# at jeg virkelig snart trænger til at huset kommer tilbage til almindelig standard - som i gå væk vandskade. Det har trukket virkelig hårde veksler på os alle den her skide byggeplads vi bor i - og at jeg virkelig forsøger at se på målet frem for processen - men manner - der er noget at arbejde med her ;)

Juli er lige om hjørnet, og jeg glæder mig. Det er ferietid, og forud venter fire uger med gode planer, og forhåbentlig en kæmpe indbetaling på familie-kontoen.

Juni har været god, lang, og skøn - særlig konferencen har betydet meget for mig :)

Lidt om hvad maj har lært mig...

Så suger jeg den allersidste kraft ud af maj - en maj der har været dejlig og som første måned i det her år er gået langsomt... Januar, februar, marts og april er pisket afsted, med mig i hælene, småluntende, nogen gange løbende, ret så forpustet for at få enderne til at nå. Sådan blev maj (heldigvis) ikke. Og det her tempo passer mig helt og aldeles godt. For jeg kunne ikke mere, og ville ikke mere leve det her arbejdsliv. Jeg har stadig haft travlt, i maj - men på en måde som var mere overkommelig.

Så maj har lært mig

at min arbejdstid som er 32 timer ikke er til diskussion, for når jeg faktisk arbejder den tid jeg skal, så trives jeg. Meget. Og det gør, at måneden løber langsommere, faktisk går langsommere - og det er virkelig sundt for sjælen.

at tid er vigtig - tid med børn, tid med manden, og tid med mig selv... det er noget jeg fortsat vil prioritere. Jeg elsker at have tid, tid til at bestemme hvad jeg vil og har lyst til - for når den del af min hverdag - det med tiden til den (hverdagen that is) - er på plads hviler jeg mere i mig selv, og alle ved jo når mor er glad er alle glade :)

at jeg (stadig) har de allerbedste kollegaer - som jeg elsker at bruge tid sammen med. Både i projekter, til møder, og på ture - fx Naturmødet i Hirtshals hvor vi boede i et sommerhus. Og nogle af dem (langt de fleste faktisk) - elsker jeg at bruge tid sammen med. Tænk hvor heldigt det lige er, når jeg nu bruger det meste af min arbejdstid sammen med de her mennesker :)

Så alt i alt har maj lært mig noget om at være taknemmelig, at passe på mig selv og prioritere tiden - tiden til at gøre det jeg har lyst til og tid til at have en hverdag der balancerer.

Så juni, kan egentlig bare komme an :)

Lidt om en april med fart på...

Det kommer virkelig bag på mig at april allerede er næsten slut. Om mindre end en måned er jeg fyrre (det kommer ik bag på mig) men at det allerede er næsten maj kommer fuldstændig bag på mig. 

Jeg er træt af at have så travlt. Endnu en uge (sidste that is) er gået med en lorte sag på job der virkelig kan tage arbejdsglæden af mig. Et er at have travlt. Det kan jeg rumme. Men jeg kan i al travlheden ikke rumme at få en slags løftet pegefinger af noget jeg synes ikke er rimeligt. Heldigvis bakker chefen op om gode kollega og mig. Det har fået skuldrene ned i niveau igen. Men shit hvor er det svært i perioder med underskud også at rumme den slags. 

Sur bøvs! 

Men ikke alt er sur bøvs herfra. Fordi jeg har 

.... fri 1/5 fordi den fridag ik er inddraget. Yay!! Dermed starter de korte uger alllerede næste uge! 🎉🎉

.... jeg har strikket løbfallskarsiganen færdig i weekenden. Den tog flere dage om at tørre men nu har jeg den på og sen er dejlig! 💞💞

... jeg strikker sokker til mig selv➰

... jeg er på forkant med et projekt hvor jeg har søde samarbejdspartnere og det kører. 😋

... jeg har haft mus igår. Med chefen. Og jeg er så g l a d over alle de fine ting hun sagde om og til mig 😀

Og noget af det bedste er at jeg lige med den her liste har åbnet op for alle de gode ting der også sker i mit liv. Og det er jeg virkelig taknemmelig over :) 

Billedet er taget fuldstændig ud af sammenhæng med det her indlæg. Men Storemusen læser sørme tyske bøger #stoltMor

Lidt om undervisning og sån....

I dag starter anden halvdel af efterårssemesteret og det betyder at vores kursus starter i eftermiddag.

Jeg glæder mig rætti rætti meget. Faktisk. Jeg sys undervisning er sjovt, udfordrende og udviklende. Det gode ved mit nye job som jo sket ikke er nyt mere (når man har været der i plus to år kan man ikke tale mere om nyt job...) er jeg stadig får lov til at undervise. Jeg har ansvar for et kursus plus et lille niche-fagområde. Og så er jeg også blevet bachelor-projekt koordinator...

Ja, jeg smykker mig med titler ;)

Men vigtigst af alt - er faktisk - at hvor jeg på gammelt job kun underviste, vejledte og førte vores studerende op til eksamen (og var på tur, ret ofte faktisk) har jeg her på "nyt" job også gang i udviklings, evaluering og lidt forskningsarbejde.

Den kombi er jeg svært tilfreds med.

Jeg skal ikke ud og undervise fuld tid igen. Det gider jeg ærlig talt ikke, for så mangler jeg alt det andet sjove, som projekterne giver mulighed for. Men samtidig "betaler" undervisningen også halvdelen af min tid (lig med jeg ikke skal finde financiering for den del af min tid...) - sådan er det at være ansat på Universitetet. Find dine egne projektmidler, eller skrid (ikke formuleret sådan, men sådan er realiteten når basisbevillingen falder igen og igen). At kun dem med projekter og fuld financiering får lov til at være her.... Det er både fedt men kan også være virkelig stressende, at man skal bevise sit værd, tænke projekter - få nye ideer - nye forskningsprojekter hele tiden (mere eller mindre ihvertfald) Tænke frem - hvad har jeg af midler fremadrettet - hvornår skal jeg have nye projekter. Så jeg ikke er underfinancieret. Det går nok i en periode, men jo ikke altid.

Det er ikke noget jeg tænker til dagligt, men af og til fylder det mere end andre gange. Lige nu fylder det mere igen - og det er ikke fordi jeg er underfinancieret, men undervisningen giver mulighed for at læse artikler, og når jeg læser artikler får jeg ideer til nye (egne) projekter. Og lige det - er det fedeste ved mit job, og argumentet for jeg ikke skal tilbage til fuld-tids-undervisning. At jeg kan tænke projektmageri ind over undervisningen eller omvendt. Det er lige derfor jeg har fundet min hylde her (det troede jeg også med gammelt job, se lige her...) - men hylden sidder helt rigtigt, indtil videre ihvertfald :) og det er jeg virkelig, virkelig taknemmelig for :)


Glædelig mandag derude!

Lidt om dejlige eftermiddage

Jeg har haft en virkelig lang dag igår. En dag der igen bød på projektmøde i provinsen og en lang køretur. Så lang at jeg nåede at høre 2 1/2 Mads og Monopolets podcast på turen ud og hjem. Heldigvis var trafikken god ved mig :) 

Lange dage betyder at jeg virkelig forsøger at holde kalenderen fri for møder og andre ting dagen efter - det er vigtigt og en prioritet (og da flexen siger plus 12 timer i slut oktober - plus 12 er næsten to hele dage når man er på nedsat tid*). Det lykkedes ret godt idag. Jeg kørte derfor på arbejde til vanlig tid men kun for at slå en smut omkring svømmehallen for at få rørt mig :) således ren og gennemtrænet mødte jeg på jobsi senere end normalt. Det er også luksus for mig. Og en vigtig prioritet i perioder hvor jeg virkelig har mange bolde i luften... 

Eftermiddagen blev også vældig kort for pigerne skulle klippes i gammel by - så jeg hentede den kl 14 og kørte afsted og til frisør. Nyklippede og i vældig godt humør brugte vi eftermiddagen i den lokale genbrugsbiks, i boghandelen, hos bageren (hov). Turen hjemad gik fint. Elsker elsker elsker at kære bil med mine tre piger.  Der er tid til snak og hygge. Til sang. Til grin og til børnefortællinger. Så dejligt. 

Så alt i alt - har onsdagen været god ved mig (og os). Vi trængte. Og vi fik lige hvad vi havde behov for. Tid sammen nemlig :) god onsdag aften derude! 

* målet er at ha sparet godt 40 timer op inden næste sommer. For så kan jeg holde fire ugers sommerferie. Og kun bruge tre ugers rigtig ferie... 

Lidt om udfordringer i nye højder

I weekenden var vi inviteret til en gang familie-kom-sammen i det Sønderjyske, all-inclusive - arrangement med overnatning i hytter på campingplads - hygge lørdag - fødselsdagsfejring søndag.

Lørdag pakkede vi vores pakenelliker, (let-pakning, ligesom sidst) - og kørte denne gang uden trailer - mod Sønderjylland. Vi skulle nå både en frokost, og en introduktion til en træklatrebane kl. 13 :) og vi nåede det! Min indre planlægger ville gerne ha kommet tidligere derud, men det gik ikke rigtigt, for resten af familien var ikke helt enig med mig i at hastigheden skulle køres op til "hverdagsmorgen" en dejlig lørdag morgen... men vi nåede det jo alligevel.  Heldigvis kan man sige, for hvor var det fedt at tonse rundt i den trætop-klatrebane, overvinde og tro på at man kan komme rundt fra træ til træ.

Jeg fulgtes ad med mine to mindre brødre (oppe i træerne), og vi havde en fest deroppe - Var sammen "lige som i gamle dage" hvor det bare var os tre, uden påhæng, og familie (ikke fordi det er dårligt med den familie, nogen gange er det bare super rart at have sine brødre helt for sig selv, af ren og skær egoistiske årsager)... Vi prøvede både den grønne og den hvide bane, og efter kaffen blev vi enige om at det var tid til at prøve den røde bane. Den var højere end den grønne, men ikke sværere - man kom bare om på den anden side af slugten, med to/tre lange svæv i svævebaner. Så sjovt, og skægt, når man først lige få overvundet sig selv om at lette bagdelen fra platformen og bare hænge i sele og trisser og glide på tværs af trætoppene, eller at gå hen over forskellige forhindringer der dingler fra side til side i 10 meters højde. Kæft jeg har været øm i musklerne siden søndag morgen...

Jeg må prøve det igen, næste forår, for det var dæleme sjovt. Og det gode ved det hele var, at dagen sluttede på pandekagehuset med giga-fyldte pandekager (eller crepzz, som det ville hedde her over i Kjøwenhavn) og en hyggelig og morsom aften hvor vi fik besøg af ræven (I kid you not) der stjal kagen fra fryseboxen... Og da ikke hele familien var overbevist om, at det passede at jeg havde set ræv slæbende afsted med plastikpose - var jeg mere end glad da brormand og farmand fandt både plastpose, gnavet kage og fad i den nærliggende skov... Men jeg behøver vel ikke at sige, at vi var ved at tisse i bukserne af grin over alle de konspirationsteorier og historier vi nåede at digte over kagen og ræven i løbet af aftenenen :) Således opladet efter en skøn, sjov og underholdende familieweekend, starter vi nu den sidste solskinsuge i september :)

Lidt om heldige kartofler....

Åh ja jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte jeg er simpelthen så glad. For heldige, heldige kartoffel aka mig har igen fået en på opleveren på arbejdet.

Idag havde vi vidensfestival en tradition der er forholdvis ny på mit arbejde. En dag hvor vi kommer ud af siloerne og formidler projekter og kan deltage i workshops på tværs af vores fire meget forskellige uddannelser. Forinden har vi der har lyst budt ind med oplæg så der er blevet sammensat et alsidigt program så der er noget til enhver smag. Fantastisk hyggelig dag! Vi starter med morgenkaffe og brød i spisehuset, får frokost og slutter med kaffe og kage - 

I den forbindelse havde jeg skrevet mig på en kunst workshop med Alfio Bonnano som vi har været så absolut heldige at få op til arbejdet for han skal i løbet af de næste uger lave eller bygge et kunst projekt til ved eller omkring den nye bygning vi netop har taget i brug. 

Og Alfio hvem er han - kunne man spørge. Jamen det er ham der har lavet arken Himmelshøj (inskethotellet og alle de andre kunst ting på Amager fælled) han har lavet noget på Lousiana. Han har lavet kunst alle mulige steder i verden. 

Workshoppen gik ud på at han fortalte om sit arbejde. Om sin måde at se natur og kultur på. Om sin måde at arbejde med naturmaterialer på. Om sine tanker bag nogle af projekterne. Og hold nu op det var dybt rørende at høre om kunst natur og samspillet mellem de to elementer her til formiddag. Eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i området mærke naturen - og sanse den. For at finde steder og inspirere til vores kunstprojekt  Jeg var helt høj! Da jeg kørte hjem. Sikke en heldig kartoffel jeg er. Når jeg får lov til at opleve og bli inspireret af personer som Alfio Bonnano. WOW!!! 

Lidt om det med huset...

Hvor hurtig kan man egentlig vænne sig til "nyt liv - med hus og have"?!? Jeg har funderet lidt over det med haven før - lidt om rhododenron, lidt om andre hus og have tanker... Så hvor hurtigt kan man vænne sig til nye rammer og nye omgivelser?! Hurtigt - åbenbart, meget hurtigt - det er både de små og store ting der gør forskellen for os :) For det at vi nu har hus og have har gjort underværker for vores familie. Vi er landet, lige præcis som vi skulle - og det føles så rigtigt, som noget kan føles rigtigt. ...her lidt eksempler #jegersåtaknemmelig

Når vi nu har vores egen vaskemaskine som vi selv har valgt (til forskel fra tidligere, hvor vaskemaskinen var en ultra-billig-skrammel-sag, som bare vaskede, og vaskede, og vaskede...) - hvor man selv kan vælge om den skal vaske super hurtig (og bruge mere vand og strøm) eller super øko, med mindre vand og mindre strøm. Jeg kan vælge at tidsindstille den - så den er færdig når jeg kommer hjem - og tøjet er klar til at hænge op. Perfekt bette feature, sys jeg!

Og vaskemaskinen har også lys - særlig smart når man skal se om man nu virkelig har tømt tromlen...

At vi nu kan sidde ude i udestuen, og udnytte solens sparsommelige varme - og alligevel spise frokost, eller aftensmad, eller eftermiddagskaffe ude.

Det her skete fredag eftermiddag - strik, kaffe, sol, benene oppe - jeg har ikke brug for meget mere :)

At vi har frugttræer der bugner af æbler og pærer, og jeg kan bede pigerne om at plukke lidt frugt til madpakken, og vælge lige det de gerne vil spise (enten pære eller æble)

At manden og jeg kan sidde ude ved bålet om aftenen, snakke og snakke og kigge på bål - det bliver jeg aldrig træt af.

Bålkærlighed

At vi har plads nok. Plads til fjernsynsstue i kælderen. Plads til at invitere gæster og i det hele tage bare plads. (Til forskel fra tidligere, hvor vi boede tæt - i en ret pakket lejlighed, for kælderen var klam, fugtig og ikke lavet til at opbevare ting i, ihvertfald ikke hvis man havde en forventning om at bruge dem igen...)

Nogen gange venter jeg på at der er nogen der vækker mig, og fortæller det hele bare er en drøm. Men det er det ikke - det er rigtig nok. Huset er vores (ok, mest bankens) - og det er sørme dejligt. Jeg er så taknemmelig! Virkelig, virkelig taknemmelig.

Lidt om dagen igår...

I indlægget forleden snakkede jeg om hvor jeg engang troede jeg havde fundet min hylde, men alligevel ikke, fordi jeg er på helt rette hylde arbejdsmæssigt nu. Jeg skal ikke flytte mig lige nu - men nyde det udviklingspotentiale der er der hvor jeg er nu, og nyde at jeg stort set har arbejdsdage som jeg gerne vil have dem. Det er virkelig vigtig. Jeg har smadder søde kollegaer, som jeg kan snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg har enkelte tætte kollegaer - én som betyder noget særligt I lyder som et gammelt ægtepar-agtigt - én som jeg kan snakke kvinde-ting-og-tanker-med - én som jeg kan snakke projektideer med - andre som jeg primært chit-chatter med... - og så er der naturligvis min vejleder på ph.d.'en som har en helt særlig mentor rolle - på den måde synes jeg jeg virkelig er dækket godt ind med gode mennesker omkring mig når jeg er på arbejde.

Just another day at the office - eller nåwed

Igår var igen et klasse eksempel på den her dybe tilfredshed med mit arbejde: først super møde med insitutlederen, om fremtid og forskning i forskergruppen, så afsted til arbejds-dag-i-det-grønne med andre kollegaer, hvor APV snak, og udviklingssnak var på programmet. Dagen blev afsluttet med fælles madlavning, skrubbe-optag-og-rensning, salatlavning og lange snakke om alt muligt mellem himmel og jord. Om én fars fortælling om mobning i skolen, om en andens børns cykelture hjem, om vores nye praktikants børn, om de ældre kollegas hus, og om alle de fisk han fanger i fjorden og i det hele taget om livet hvor vi alle sammen er lige nu.

Frokost

Vi drager omsorg for hinanden, passer på hinanden, og er åbne i den grad som vi nu sys vi har lyst til at være. Det er vigtigt, i fortravlede tider, synes jeg. Så derfor passer jeg på mit arbejde, gør mit bedste og nyder dagene på kontoret, om det er i byen eller i skoven, er sådan set underordnet, for arbejdsglæden har jeg begge steder :)

Usigten lige inden aftensmaden kom på bordet

Lidt om min (helt egen) efterårsaktivitet...

Idag er torsdag - og ikke en hvilken som helst torsdag - det er nemlig den torsdag, hvor mit meditation, yoga og afspændingshold starter igen. Noget jeg gør for mig selv, for min helt egen skyld, fordi det gør godt, og det er en måde for mig at passe på mig selv. Halvanden time mig-tid hver anden uge indtil december. Og jeg elsker det.

Jeg startede hos Pernille sidste år. Og dette efterår er min tredje sæson. Det er ingen ting. For de andre damer der går der på torsdags holdet har både være der i ti og tolv sæsoner. Det er fordi Pernille er en ener. Hun er fantastisk rolig - en slags klippe - i den her lidt hurtige tilværelse mange af os lever.

Det med at have steder at lade op og vide hvor og hvad lader op er ret vigtigt for mig. Jeg værner om mine heller, svarede jeg på en kommentar på indlægget fra igår. Jeg lærte nemlig for 2½ år siden hvad det betyder hvis man stopper med at have hellerne, knokler derudaf, sover for lidt, ikke lader op med det der gør en glad, og bare er til for andre. Man (læs jeg) går(gik) ned med stress. Med et brag, hvor det eneste jeg kunne var at ligge på sofaen, og græde i puden. Min krop sagde stop. Løb over og skulle samles på ny. Det var godt, for det lærte mig på den hårde måde, at jeg ikke kan og skal alt. At burde er en kælling, som ikke hører hjemme i opgaver der egentlig skulle bringe lykke og glæde.

Jeg er en anden nu, og tillader ikke længere (eller kun sjældent) "ingen pauser", "uvæsentlige gøremål" og prioriterer min tid ret hård i mig tid, og fælles familietid og arbejdstid. Jeg arbejder for eksempel aldrig om aftenen, jeg er på nedsat tid - en økonomisk prioritering, der giver mig mulighed for at være den mor jeg gerne vil være, det giver også tid til at træne, og løbe - og meget mere, jeg mediterer og dyrker yoga regelmæssigt. Er stoppet med at hente børn tidligt "fordi det gør man jo" - men henter børn tidligt når jeg har overskud. Jeg kan også finde på at gå hjem fra arbejde tidligt, træne (eller drikke kaffe hjemme) og lade op inden jeg henter børn til vanlig tid. For jeg vil hellere hente som glad mor, end som mor der i sit stille sind tænker "ej, jeg burde også have trænet"...

Som del i den her "helle til mig tid" snak er de her torsdage vigtige - for nu, endelig efter 1½ måneds ingen torsdags meditationer, starter det op igen. Og jeg glæder mig, som et lille barn :) og i morgen, kvitterer jeg for den fri-eftermiddag/aften fra familie-forpligtigelser med en dag hvor mor henter og bringer, for det er fredag, og jeg elsker de dage hvor jeg kan begge dele - for lige det kan jeg når jeg har overskud på den mentale konto og er på nedsat tid. Fik jeg sagt jeg er taknemmelig?!?

Maj fik pludselig ben at gå på...

Whopsy Daisy - så gik der lige 1½ uger uden nogen som helst indlæg. Min bette blog pause skyldes primært at der kom "ting" i vejen... og der pludselig var rift om min tid fra flere forskellige sider...

Thunderdome - se lige den blå himmel...

Ting som fx...

Naturmøde

# En weekend med absolut godt vejr så vi brugte tiden ude (ehrrmm,... det var så næsten 14 dage siden - ja, tiden flyver...)
# Lange dage på arbejde
# Min helt egen fødselsdag (vigtigt)
# En tur til byen ved sundet for at besøge Storemusens nye skole (den halve fridag var virkelig godt givet ud)
# En uge med en bette smuttur til Hirtshals til verdens første folkemøde om Natur: #naturmødet
# En weekend med en masse udflugter til Vææææstsjælland for at købe ny-brugt-bil og byen ved sundet for at se hus indvendigt.
# en uge der allerede er næsten gået halvvejs og en kalender fyldt med gode ting.

Det her stjerneskud fik englene til at synge! Og øllen, ommenom si'r jeg bare!!

 Jeg vil lige fortælle kort om Naturmødet i Hirtshals som jeg var så heldig at bruge to dage på i sidste uge. Indledningsvis siger jeg lige igen - jeg har altså virkelig et godt arbejde, som giver os ansatte mulighed for at tage ud i verden (Ok, i den her sammenhæng "bare" Hirtshals, men ikke desto mindre...også "væk fra det almindelige kontor") Hvorom alting er - Hirtshals viste sig fra sin allerbedste side - høj solskin, dejlig mad, gode hotdogs, lækre stjerneskud, gode øl -  whats not to like?! At jeg så samtidig også får løn for at holde oplæg, drible rundt i byen, snakke med nye og gamle bekendskaber gør hele "setuppet" kun bedre... Jeg er sikker på at jeg kommer tilbage med mine fire yndlingsmennesker - for de skal da også se og smage på Hirtshals!

Det her var der også tid til!!

Selvom jeg ikke altid orker det der at tage ud og væk fra familien, er det dejligt at have 2 dages "fritid" fra mor-rollen og bare være mig selv. At gøre det jeg lige har lyst til og behov for, sætter jeg stor pris på - uanset om jeg er "på tur med arbejde" eller "bare har en fri-eftermiddag hvor jeg går til yoga" pointen er at jeg dér kan være mig selv uden at skulle tænke over at jeg også skal tage hensyn til andres jo også vigtige behov. Det handler om at være en anden end mor - eller noget mere end mor, i aktiviterer som jeg får engergi af. Men det handler også om at manden min giver mig "lov" til at tage ud i verden og gøre de her ting der er så vigtige for mig. Det gør mig glad, taknemmelig og fyldt med kærlighed til min skønne mand.

Glædelig tirsdag derude!

Hotdog Hirtshals-style. Sindsygt lækkert!!

#pendlerliv men kun til låns

Idag var jeg igen en tur i provinsen - ligesom i gamle dage. For at gøre det "næsten helt rigtigt" tog jeg afsted før hønsene står op ;) Og fordi DSB i disse dage er voldsom udfordret med at få deres tog til at køre hen over noget sporarbejde på Fyn valgte jeg den luksus at køre med gamle gode kollega T her fra København og helt til gammelt arbejde. En tur der mindede mig om hvor taknemmelig jeg i bund og grund er for at have skiftet arbejde.

Taknemmelig for
at de tidlige morgener med vækkeur der ringede kl. 04.30 er en saga blot
at jeg ikke længere skal køre to timer (eller rettere 2½ time) for at komme på arbejde
at jeg stort set selv bestemmer hvornår (og hvor) jeg møder med mit nye arbejde.
at jeg ikke længere er så enormt afhængig af at togene kører!

Det betyder ikke at jeg ikke virkelig holdt af mit arbejde på Fyn. Jeg var vild med det. Elskede turene med de studerende. Nød enkelte overnatninger på skolen, havde kollegaer som jeg virkelig holdt af. og sådan noget... men når det så er sagt, så har jeg det meget nemmere som i m e g e t nemmere på nyt arbejde, hvor logistikken virkelig er ti tusinde gange nemmere. Alene det er jo noget jeg gang på gang, og særligt efter dage hvor jeg har pendlerlivet til låns - sætter umådelig meget pris på - og er taknemmelig over!

Inden mødet/ interview til projekt idag mødtes jeg med god gammel kollega B. for at drikke kaffe, mindes gamle dage, og snakke phd. arbejde. Grine. Snakke. Meget. og længe! Det (og de gode snakke i bilen med søde kollega T) er noget jeg savner allermest ved gammelt arbejde . Alle de andre gode ting fra gammelt arbejde har jeg også i den ene eller anden grad på nyt arbejde #heldigemig - jeg har gode kollegaer, der ser sjove, som man kan grine sammen med, som man kan snakke sammen med og alt det der. Når jeg så på dage som i dag lige har pendlerlivet til låns, hvor jeg lige kan snuse til det - mødes med gamle kollegaer - og komme hjem og i morgen have en hel almindelig ikke tidlig 04.30 morgen - så bliver jeg virkelig taknemmelig :)

En stor ting for 5-årige piger

... er at cykle til børneren, alene på sin egen cykel. Og lige det skete idag! Idag passede logistikken, idag havde vi overskuddet, idag havde vi øvet så meget (ligesom med Storemusen i sin tid) at vi igår aftalte med Tiller og Tuller "at i morgen, må i cykle i børneren, på jeres egne cykler" - sådan helt rigtigt... for de havde cyklet turen (og mange, mange andre ture - til svømmehallen, til Rema... osv.) før

Så i morges forsvandt morgentrætheden som dug for den skønne varme sol - da de kom i tanker om, at de jo netop idag skulle cykle i børneren for allerførste gang på egne cykler. Så i en vis fart fik vi:

- spist müslimorgenmad med skyr, bananer, jordbærjogurt og havregryn
- smurt alle ind i et gedigent lag solcreme
- børstet tænder osv.
- fået tøj på og
- pakket tasker i løbet af meget, meget lidt tid :)

for så at gøre klar til at cykle afsted. Når man er alene om at cykle med tre børn, så har vi lært af erfaring at vi kan aftale os ud af rigtig mange konflikter ved at have klare rammer helt fra start af... og det er aftaler om:
- cykelrækkefølgen (hvem cykler forest, hvem i midten og hvem bagerst ved mor)
- hvilken vej vi cykler - her er Storemusen en stor hjælp forrest, for hun kender vejen og er en habil cyklist, for hun er cyklet siden hun var knap 5 også til og fra børneren...
- cykelrækkefølgen på hjemvejen hvem der cykler forrest når vi cykler hjem fra børneren.
- og - at vi ikke snakker sammen, men at vi koncentrerer os om at cykle :)

Det gik super - så i eftermiddag, henter jeg sikkert to stolte, trætte børn, der glæder sig til at cykle hjem igen, samtidig har vi idag taget et stort skridt op ad selvstændighedsstigen - og det er (også) en stor ting for os forældre...

#pendlerlivmenkuntillåns

Igår postede jeg et eller to billeder af min tur til provinsen med # #pendlerlivmenkuntillåns over på Insta.

arbejde på vej til provinsen - man skal jo holde på nogle af traditionerne...

Turene (i denne og i sidste uge) vækkede en del minder - både af de gode og af de mindre gode. De gode har jeg skrevet om her. Men mindede mig mest af alt om at være taknemmelig for det liv og det arbejdslivsskift jeg i sommeren 2014 tog.

Det var et skift fra tidlige morgener og lang pendling (dog i en fast stilling) - til en aftale om 9 mdrs ansættelse tæt på bopæl, med mulighed (læs krav!!!) om at skrive et styk afhandling færdig i løbet af de ni måneder. En stilling som siden hen er fast - med mega gode kollega og et næsten perfekt arbejdsmiljø oppe i skoven!

Igår da jeg sad i toget på vej hjem sammen med en million andre pendlere (i hvilekupe med pladsbillet forstås - lidt har jeg da lært af at pendle i 1½ år - blandt andet hvilke afgange det er smart at have en pladsbillet på) - gik det op for mig hvilken rovdrift jeg egentlig har drevet på min krop, og mit overskud. For igår, på vej hjem arbejdede jeg ikke - jeg mediterede og nød at jeg havde en time til mig selv, hvor jeg bare kunne se ud ad vinduet - og lade tankerne flyve.

Når man står tidligt op, for at nå det første lyntog og arbejder fra klokken lidt i seks og en time frem, cykler på arbejde, underviser i fire lektioner, tager toget tilbage og arbejder i toget - henter børn - og er i det hamsterhjul så er der ikke meget tid til sig selv tilbage når kl. slår halv otte og børn er puttet. Ideelt set burde jeg nok ha' gået i seng sammen med børnene for at få mine 7-8 timers søvn som jeg egentlig har brug for. Det gjordet jeg ikke. som i overhovedet ikke. Så jeg har i 1½ år sovet alt for lidt. arbejdet hele tiden (sådan føles det ihvertfald). Så er det jo klart man (læs jeg) kører træt i dét hamsterhjul.

Storebælt - der tipper ;) men pænt det var det!!

Så de her ture over storebælt - som der kommer lidt flere af det næste halve år er helt ok. For de gør, jeg bliver mindet om at jeg skal være taknemmelig. Og glad - for det her arbejdsliv kommer i mange variationer. Og der hvor jeg er nu. Er det rætti rætti godt. Det fik jeg vidst også sagt til min MUS her den anden dag.

En anden ting jeg gjorde igår - selvfølgelig skulle jeg også på tur - så her et enkelt billede af det område jeg skulle se :)