En af de morgener

hvor man virkelig tænker - og hvad skete der lige der?! Klør sig selv i panden, og tænker, det her - magter jeg ikke. Sådan en morgen havde vi idag.

Jeg ved ikke hvad der skete - jeg ved ikke hvorfor det skete - men en ting er ihvertfald sikker. Storemusen var sur. Så sur, at selv de frysetørrede hindbær på myslien var smagte sure (ifølge Storemusen).

Først ville hun ikke tage tøj på - så kom hun til at sætte sig på sin undertrøje - så hun glemte at tage den på (pyt, sagde moren, du beholder bare din soveundertrøje på, det gør ikke  noget). Pyt sagde mor'en til rætti' rætti' mange ting - og forsøgte at være rummelig. Rummeligheden kunne efterhånden ligge på et meget lille sted - og der blev også sagt meget bestemt. Nu.spiser.du.din.müsli!! Cykelturen  til børneren gik fint, Storemusen fortalte - og sagde 'det er dejligt med lidt frisk luft' men i børneren crashede det igen, nu var det hjemmeskoene der drillede, og der kom jeg vidst til at sige For helvede Storemusen, kom n.u. igang. Og det hørte pædagogen U. der altid vimser rundt i gaderoben når der afleveres. I morges følte jeg det som overvågning. Så hun tog Storemusen med sig, for at vande blomster. Og jeg - fik sagt farvel til Storemusen, og tiller og tuller (som her til morgen trods alt - eller netop fordi) valgte at opføre sig eksemplarisk. Og det var dejligt, meget endda.

Resten af turen til stationen kunne jeg have sparket mig selv ret hårdt bagi. Fik ringet til manden - tudet lidt i telefonen - bare fordi jeg kom til at sige 'For helvede, Storemus. Kom n.u. igang.' Manden min, trøstede, var rummelig, forstående og kunne genkende 'overvågningsfølelsen'. Men afsted kom jeg på arbejde, hvor jeg nu sidder og virkelig trænger til en kage, eller et stykke chokolade, bare fordi jeg sagde 'for helvede' - måske jeg skulle sige - pyt og være rummelig over for mig selv?! Jeg prøver. n.u. for det andet bliver dagen ikke bedre af. Over and out herfra.

Bæger vs. vaffel

Jeg ved I har ventet i spænding på indlægget om hvordan man [læs storemusen] kan blive rætti' rætti' sur over at isen blev serveret i bæger og ikke i vaffel, som hun ellers ønskede...

Nåmmen, here it comes.

Nogen bliver stille, og får tårer i øjnene, for nogen havde jo glædet sig til isen. Mens resten af familien samles om isene, står nogen lænet op ad en søjle, og blir mere og mere ked. OG sur. Det er en rigtig dårlig kombi, kan jeg så lige indskyde.
Så kommer nogens mor, og spørger hvad der er galt - 'Isen skulle have været i en vaffel, jeg gider ikke at have den is i bæger.' Nogens mor forklarer, og spørger om isen ikke kan spises alligevel - nej, siger nogen. Og bliver mere sur. Nogens mor tænker, jamen hun bliver nok god igen, og kommer og spiser is, men nogens mor tog så grusomt fejl. For nogen blev ved med at stå lænet op ad den søjle, mens resten af familien spiser is. Nogens mor synes ikke det er sjovt, for nogen som helst. Vi siger til nogen, at isen smelter, og vi bliver nødt til at gøre noget - og at butikken har lukket, så vi kan ikke engang bede om at få isen flyttet over i en vaffel. Men intet hjælper. Så nogen får at vide, vi bliver nødt til at smide isen ud, hvis den ikke snart spises. For den smelter.

Nogens små søskende er færdige med at spise is, og der gøres klar til at forlade etablissementet - mens nogen stadig står og surmuler op ad den søjle... Så nogens mor forsøger igen. Søde ven, hvad synes du vi skal gøre? Hvad foreslår du vi skal? tavshed, tårer, mere tavshed. Nogens mor siger, at hvis hun ikke siger noget nu [der har nogen fået tilbudt den tåbelige is i bæger en del gange allerede] så bliver den smidt ud, for den smelter, og vi vil gerne hjem. Nogen er stadig tavs. Så smider nogens mor isen ud. Og så er nogen ikke længere tavs men udbryder i gråd, og grådkvalt - 'Jeg vil have min ihihis - min ihihis, du har smidt den ud - jeg vil have den igen' men vi går, for nu er resten af familien på vej ud i vejret igen. Nogen fortsætter med at græde, hele vejen til bilen, og nægter at gå [sagde nogen, at nogen var stædig - det kommer fra manden, ja - min skønne mand - hvis du læser med, det er dine gener ;) det har jeg ikke noget med at gøre...] Så nogens mor har en hånd bag i ryggen på den meget kede Storemus, der så gerne ville have haft en is, bare ikke i bæger.

Jeg tror jeg kunne have været endnu mere anerkendende, og endnu mere rummelig - men jeg gjorde det så godt jeg kunne, min Store-lille-pige, hvis verden engang imellem bryder sammen - når hendes stædighed tager over. Uanset hvad, så holder jeg uendelig meget af hende, og igår, var vi to - bare hende og mig, ude at købe sko sammen. Min lille store pige, der nu har sit første par 'NewBalance' sko, for dem valgte hun - selv, mellem alle de [få] sko hun måtte vælge imellem, når man nu har en meget smal fod :)

Når nogen blir sur om natten

fordi nogen blir flyttet fra mor og fars seng, fordi mor og far vil i seng - sker der ting og sager:

nogen sætter sig op i sin egen seng
nogen begynder at blive ked
nogen går fra ked til sur
nogen larmer
nogen bliver flyttet tilbage i mor og fars seng
nogen bliver rigtig sur
nogen græder
nogen hopper i mors og fars seng fordi nogen er SÅ sur
nogens forældre må bide sig i tungen for ikke at grine over hopperiet
nogen sætter sig på gulvet og vil ikke noget som helst
nogen bliver sur igen
nogen ender med at sidde på mors skød og får en krammer
nogen beder om et glas vand
nogen lægger sig i mors arme
nogen falder i søvn i smørhullet, og sover der hele natten
nogen har verdens bedste morgen, fordi nogen for lov til at lægge to puslespil inden morgenmad

denne nogen er verdens dejligste tøs, også selv om hun kan blive noget sur om natten!!

Nogen i hopla

Er der fastelavn på dit arbejde, mor?

Idag sendte vi en (semi-sur) prinsesse, og to glade mariehøner i vugger og børnehaven. Prinsessen var træt ... 'jeg er træt' blev sagt utallige gange i løbet af morgenen. Og mor her tænkte lige så utallige gange - ja, det kan jeg mærke...
Trætheden kom til udtryk flere gange under morgen-seancen. Prinsessen, der egentlig skulle (ville) have været en fe, nægtede: 1) at tage sit nattøj af, 2) at tage sit fastelavnstøj på, og 3) besluttede resolut at fe kostumet ikke var god nok (WTF?!? igår var det [stadig] rigtig fint) og kom afsted som Tornerose. Trætheden falder jo (som med mange ting her i livet) tilbage på forældrene. Vi havde hyggelig besøg af onkel T igår. Og det er jo som bekendt Storemusens absolutte yndlings onkel, så derfor fik hun lov til lige at spille 'Obstgarten' med ham, og kom jo så lidt for sent i seng (og igår hun var allerede træt...). Her var det så hun da vi næsten var færdige blev ked af det over hun hellere ville have spillet 'Lotti Karotti'; og her blinkede advarselslamperne allerede - de 10 min det tog at spille Obstgarten, skulle hun nok ha' brugt i sin seng under dynen...  Det blev derfor en lidt presset morgen, på trætheds kontoen!! Nå, men afsted kom de alle tre udklædt - så det bliver spædende at høre, hvad hun fortæller når jeg henter hende lidt senere idag :)

Onkel T, Tiller & Tuller tester fastelavnskostumer

Nå men det jeg egentlig også ville fortælle var, at vi i går aftes, da jeg puttede storemusen, snakkede om det der fastelavn, og hun spurgte mig: Er der egentlig også fastelavn på dit arbejde, mor? Jeg svarede - sandhedstro - nej, det er det ikke. Hvorefter hun (selvfølgelig) spørger: Hvorfor ikke... Og hvad svarer man lige der: Hmmm det ved jeg ikke, måske fordi vi er kedelige på vores arbejde? Jeg tænker så nu, ja hvorfor holder vi egentlig ikke fastelavn på arbejde?! Er der måske for lidt fastelavn på vores arbejde, sådan i det hele taget? Det kunne da være pi**e sjovt, at se sine kollegaer være klædt ud, og slå katten af tønden, og på den måde give lidt slip på tøjlerne, og grine, fjolle, og kaste sig over slikket i fastelavnstønden. Forestil dig, at man kollektivt aftalte, at der på alle arbejdspladser blev holdt fastelavn, og vi i det offentlige rum gik rundt klædt ud som feer, prinsesser, klovne, læger eller tandpasta, tandbørste eller noget helt andet. Det synes jeg kunne være lidt morsomt! Hvis jeg skulle til fastelavn sammen med mine kollegaer, ville jeg klæde mig ud som fe. Med glimmer, masser af glimmer, og langt gyldent hår. Og vinger, med fjer på, og en fin fe-stav, og en høj spids hat :)

God (fastelavns) mandag derude i solskinnet!!

En u-almindelig morgen i Cirkus Melbollis...

... eller torsdag den 13.9.2012:

Her en lille beretning om vores morgen igår - for at fortælle (og huske) hvordan ting engang imellem kan gå rigtig skidt...

Vi er som bekendt fem personer i vores lille familie, vores hverdag er ret struktureret og lagt i forholdsvis faste rammer. Det er et meget bevidst valg, for vi tror på at pigerne kan genkende rutiner, så de ikke så nemt bliver forvirret eller kede - de ved hvad der skal ske.

Vores morgener er opsat efter følgende ramme:
Kl. 6. Vækkeuret ringer
6.05 vækkeuret ringer igen - far (eller mor) står op. Der laves havregrød og den første voksne går i bad. OBS dette er luksus tjansen, for det indebærer et uforstyrret morgenritual (læs: børnefri badeværelse)
6.20 den anden voksen står op (evt. ledsaget af Karoline-musen, hvis vi er heldige er Ida og Matilde også vågen allerede nu), og går i bad. Havregrød er færdig og anrettes til afkøling af voksen nr. 1 ;)
6.45 den første voksen er 'spist af' og klar til at tage afsted, men har nu 'hjælpe tjansen'.
6.45 er alle børnene oppe; de får hver en lille portion rugfras m rosiner i en bøtte, for at tage den største 'nu er jeg altså virkelig ved at dø sult'-sult
6.50 Karoline får tøj på.
6.50 (ca) alle børnene sidder ved bordet og begynder at spise morgenmad.
7.00 den første voksne tager på arbejde.
mellem 7-8 kommer Ida og Matilde i tøjet, de får skiftet ble (igen - de er morgenpruttere), og alle trunter får børstet tænder...

Igår forløb morgenen sådanset rigtig godt indtil kl. 6.45 - alle børn er oppe...
Men men men. Det går så ikke helt efter planen
1) Karoline nægter at tage sit tøj på = 1 styk skrigende barn på gulv
2) Matilde nægter at spise sin rugfras (egentlig lige meget)...MEN i raseri (hvor kom den fra?!?) smider hun sine rugfras over hele gulvet og giver sig til at skrige/græde/rase ud = 2 styk skrigende børn på gulv.

Alt imens Ida sidder og spiser sin grød.  Hun er sulten og derfor hurtig færdig - og er klar til at komme i tøjet lidt over syv.

Karoline raser stadig - vi forsøger at spørge ind til hvad der ikke er som det skal være... Er ikke helt sikker, men det kan være at hun skulle have strømpebukser på i stedet for leggins og bare tæer i sandaler...

Matilde raser også endnu. Sidder nu på mit skød og bliver trøstet, hver gang jeg forsøger at sætte hende i sin stol, eller sætte hende på gulvet starter skrigeriet igen. Så hun hænger og  har behov for/nyder 'mor-tid'.

Karoline raser stadig - hun er forsøgt at 'tale til fornuft' - forsøgt trøstet... uden resultat.

Har mistet tidsfornemmelsen, men på et eller andet tidspunkt giver jeg Matilde havregrød (hun kan egentlig spise selv). Hun er nu mæt og klar til at møde dagens udfordringer = et skrigende barn mindre på gulv!

Karoline får tøj på - mens hun raser.... vi får overbevist hende om hun skal spise sin müsli. Så spiser hun og er efter maden også nogenlunde glad...

Således opløftet forlader jeg hjemmet kl. lidt i otte - møder senere da jeg har et møde i byen kl. 9. - Bo afleverer kl. lidt i halv ni. :)

Men heldigvis kan sådan nogle morgener tælles på ikke en hånd men så to da... Oftest ser vores piger sådan ud om morgenen