Lidt om marts der løber...

Tænk vi er allerede midt i marts, og om mindre end en måned har jeg to seksårige i huset (ja vi tæller ned til fødselsdage herhjemme)... Jeg havde ellers aftalt med mig selv at have mindre travlt i marts, og den del af aftalen holder jeg egentlig også, det er bare som om tiden bare ikke har lavet samme aftale med mig. For hvor blev de sidste to uger lige af?!

Den her uge er mest af alt gået med snot, og forkølelse og en hylen i øret som jeg er ved at blive vandvittig af. Jeg satser på det fortager sig, for her er aldrig stille i mit hovede! OG nu skal I ikke sige har du tænkt tinnitus tanken, det har jeg - mange gange, og tro mig, det bliver hyleriet ikke mindre irriterende af. Det er venstre øre det er galt med - og det er også det øre jeg havde vandvittig ondt i natten til mandag. Så jeg satser på, at når al snot er snottet ud, så er piveriet også væk :)

Forkølelsen har også fået fokus hen på ordentlig søvn igen. For jeg har de sidste to nætter (faktisk alle aftener i den her uge) prioriteret at komme tidligt i seng. OK, ærlig talt har jeg ikke haft andre muligheder, for når man nærmest falder i søvn hver aften kl. 20.30 på sofaen (og det er både manden og jeg); så giver det sig selv at smutte i seng, når man lidt senere vågner og tænker - ok jeg er vidst træt. Jeg har virkelig været balret - været træt - helt ind til knoglerne. Forkølelsen har sat sine spor i mit hovede der har været tungt, og tankerne har haft vældig svære ved at være klare og alt sådan noget. Så søvn var for mig den eneste mulige og nok også rigtige mulighed for at komme af med forkølelse og snot...

Og nu er det allerede fredag, og vi har håndværkere i huset - og i weekenden kommer der måske en bette status på den vandskade vi stadig bikser rundt med. For der er siden sidst kommet flere huller til - og som clifhanger vil jeg blot sige - den smarteste måde at sikre sig nye rør i bryggers på er at lade håndværkerne ødelægge dem :) say no more :)

Så jeg satser på en fredelig weekend, med solskin så jeg kan komme ud i haven og flytte rundt på jord og buske, og forvandle haven fra pensionist-have til børnefamilie have (ok, måske ikke kun i denne weekend, men så er processen ligesom igang, og det er jo også det vigtigste, ik)

Over and out herfra - og god weekend :)

Lidt om forkølelse og den slags...

Jeg er i skrivende stund ved at drikke mig igennem fjerde kande te på to dage - noget klatøjet, med stoppet næse, dog ikke lægere med den følelse af at have vand i ørerne og dertilhørende tunghørhed og nåhhh ja, en fornemmelse i halsen som om jeg har stillet sulten med sandpapir - af den grove slags. Det kom listende allerede kl. ca. 21 nul dut, tirsdag aften i sidste uge, da det sidste møde i projektopstarten sluttede på Nordfyn. Lige der kunne jeg mærke at noget var i gærde, jeg fik ondt i halsen og stemmen lød hæs.

Efter tre uger med fem aftenmøder, inklusive en tur til Ålborg (hvor et møde fandt sted for 14 dage siden) er der tror jeg ikke noget at sige til at kroppen forsøger at sige til dens indehaver, at tempoet bliver nødt til at være dernede hvor alle kan være med. Og det kan jo så passende gøres med en strid forkølelse... eller nåwed.

Det er ikke fordi jeg har haft travlt de her sidste uger (ihvertfald ikke så meget som før vinterferien) - men jeg har bare haft de der aftenmøder, og tilsvarende få ret lange dage på arbejde - men i et langsomt tempo.... Men hvis der er noget jeg virkelig er ringe til så er det aftenmøder. Jeg holder simpelthen for meget af at sidde på sofaen og slappe af til den slags. Sådan har det egentlig altid været. Om aftenen - der er jeg en sofakartoffel.

Igår var jeg hjemme og syg, dagen gik med at jeg så det skiksydning jeg havde optaget i weekenden (det var virkelig super dejligt at se, for jeg havde med vilje ikke fulgt med i resultaterne, så det var som at se det hele live...).... Og med at drikke te med honning. Jeg var ret sølle, synes jeg selv - så jeg passede min plads i sofaen, og sørgede for den ikke blev kold :)

Idag skulle jeg egentlig have undervist - en hel dag... Men da jeg gjorde status i går eftermiddags på host, snot og ondt i ørerne - og min kollega (som jeg skulle undervise for) nærmest opfordrede mig til at blive hjemme med sin mail "jeg har noget jeg selv kan fylde i dagen - så vi flytter bare din undervisning 14 dage..." så var beslutningen ikke synderlig svær. Idag går det noget bedre, men jeg bliver hjemme og arbejder her fra køkkenbordet. Med te "on the side" - og lommetørklæder, rigelig af dem. For idag nyser jeg. Det med tunghørhed og ondt i ørerne er heldivis væk igen, og halsen har det lidt bedre - men at dele diverse nys med mine kollegaer giver ikke rigtig mening...

Over and out herfra

Barn nr 2 - sygdom vol 2.

Det gode ved at have mange dejlige børn er at i disse influenza tider er der rig mulighed for at samme barn kan nå flere omgange af husets sygdomme. Med andre ord - her næsten præcis 14 dage efter Stormusens sygdom vol 2 er vi nu nede med Tillers sygdom vol 2. I fredags da jeg hentede hende hørte jeg nogle gange et spæd sæl-host. Men tænkte ikke videre over det (og hvis jeg havde tænkt mere over det havde det nok heller ik bidraget med hverken det ene eller det andet...) nå men igår - hen ad eftermiddagen blev det ligeså stille og roligt værre - og ondt i ørerne meldte sin ankomst. I nat har vi så haft feberbarn og det har vi så stadig nu. Hun ligger og slapper af og skiftevis sover og er vågen... Har ligget På sofaen og slappet af - farten er taget helt og aldeles ud af weekenden og der er dømt hjemme regnvejrs-sygdomssøndag.

Det er nok meget godt. Ugen har været lang og hård. Især for ældstebarnet. Hun har spillet "vores cirkus" på skolen både mandag, tirsdag, og to gange onsdag - en af gangene - onsdag sen eftermiddag - var det for os forældre og søskende. Det var et stort øjeblik for alle - for os forældre var det kæmpe stort at se hende folde sig ud som mavedanser sammen med syv andre piger - Tiller og Tuller var pavestolte over at de også skulle se Cirkus på skolen,- se deres storesøster  spille teater - ligesom skolegruppen har gjort det - for det er egentlig et arrangement for at byde de nye 0.klasses børn velkommen og vise hvad "man" skal i skolen. Jeg husker Storemusen da hun kom hjem sidste år - og fortalte med julelys i øjnene at hun havde set de "gamle" store over på skolen. Nu var hun selv en, af de "gamle" store, som børnehavebørnene kunne genkende. Til stor, stor beundring, og begejstring!!

Derudover har der jo også været svømning, og oven i hatten spise-legegruppe - og fødselsdag igår. Far too much - weekenden har været alt for kort, siger Storemusen. Jeg har aftalt med hende, at jeg henter hende tidligt i morgen. Jeg henter når skolen slutter. Så hun kan komme hjem og slappe af. Når jeg alligevel er hjemme med feber-varm Tiller. Jeg har allerede aflyst første møde, tirsdag er jeg også hjemme - aftalen er at manden tager onsdag/torsdag - for der har jeg aftaler, som jeg ikke rigtig kan rykke. Sygdoms-kabalen går op. Igen-igen. ...  det er som et bilspil - hvem har de vigtigste møder på programmet, som ikke kan rykkes eller flyttes - "vinder" retten til at gå på arbejde. Så'n gør vi hjemme hos os.

Ha' en god ugestart derude - nyd mandagen, jeg vil gøre det samme :)

Sygdom version 2

Så ramte anden omgang af denne vinters sygdomshalløj med sløjhed, snot, hoste, feber og generel utilpashed matriklen. Storemusen napper lige endnu en omgang influenza ØV!! Hun har været sløj siden i fredags - hvor hun ikke rigtig kunne noget, hun havde ondt i hovedet (og de onde forældre slog det hen med - drik mere - du har måske ikke drukket nok idag...) da hun så havde feber om aftenen, og også havde ondt i maven ringede en "influenza klokke" og resten af weekenden blev ligesom for tre uger siden tilbragt på sofaen...med lidt ramasjang, og ellers bare afslapning.

Hun har sovet dårligt (læs - det har jeg så også, for hun har rodet rundt om natten for med feber sover man som bekendt elendig) - igår hørte hun to lydbøger (hurra for netbiblioteket og lydbøger), og i dag har jeg vundet hjemmedagen med hende, mens manden tager dagen i morgen hvor jeg har undervisning og en dag fyldt med møder. Idag har jeg så hjemmevagten. Vi startede med en stille og rolig morgen med tid til leg og lækker morgenmad (det må have nogle fordele at have sygt barn hjemme) og aftalen med Tiller og Tuller er også at vi henter dem tidligt, så der er mulighed for at lege i eftermiddag. Jeg har meldt afbud til møder og forsøger at arbejde (blogge)  her fra sofaen mens der køres te ned i den ømme hals og der pudses næse i stride strømme!

Jeg håber godtnok at denne omgang influenza er vinteres sidste - for jeg synes sygdommen her i februar har fyldt lige lovlig meget - og vækker minder fra vores januar fra helvede for 3 år siden - hvor vi havde skoldkopper tre gange... Så vi trænger til forår - nu. Men om en uge er februar omme, og så starter marts - og jeg regner stærkt med at foråret entrerer med varmere dage, så vi snart kan slippe for flyverdragter og sjask.

Nu vil jeg drikke te, og forberede et telefonmøde jeg har om få minutter. Over and out herfra!

Ps. vi har haft nogle dejlige fridage. Skriver om dem i et andet indlæg :)

Siden sidst...

... der har været lidt (ikke bare lidt - virkelig meget) stille på bloggen - det er ikke fordi der ikke er sket en pind - næ, nej,

Siden sidst har vi ...

Været syge efter følgende fordelingsnøgle: Tiller - så Tiller og Tuller - så Tiller og Storemusen - så Storemusen og undertegnede. Og for Søren hvor er jeg bare træt af hosteri og semi-sløjhed at halvdelen kan være nok. Natten til i dag er den første nat siden natten til lørdag hvor jeg endelig har sovet en hel nat uden afbrydelser.... Det er nok meget godt - for er det ik søvn der gør en rask? Så jeg tænker mere af det tak :)

Vi har også haft besøg af min far i alt det her sygdomshalløj. Han har passet børn mandag og tirsdag - og bare været her onsdag. Ordnet lidt vasketøj. Og sån. Dejligt både med lidt voksensnak om aften og bare ordne verdenssituationen sammen.  Det er meget sjældent vi har tid til den slags, men når manden nu var i de forenede stater (elsker det udtryk, det er så dejlig gammeldaws) - så er det her jo en sjælden mulighed.

Og så har vi endelig fået manden hjem igen. Pigerne lyste helt op da jeg fortalte dem onsdag aften at i morgen - der henter vi far ved lufthavnen. Det var simpelthen så hyggeligt, og de blev mega glade alle tre for at se ham igen. Det blev jeg sørme også!! For jeg har savnet ham manden min. 

Og nårgh ja, så har vi også lige planlagt en syv års fødselsdag. For idag den 5.2. fylder storemusen 7 år. Hip Hip hurra min dejlige store elskling!! Tænk det er syv år siden hun kom ud til os, (Fødselsberetning) det kan jeg næsten ikke forstå. Når hun som nu sidder ved siden af mig, og samler sit nye Lego Elves helt uden hjælp, går i 0., synger, nynner og snakker som et vandfald - er det virkelig dejligt! Jeg elsker hende så højt, det bette liv! Elsker at hun lige netop har valgt vores familie, hvor hun passer ind - og fylder en utrolig vigtig og dejlig plads ud. 

Så jeg har købt gaver (det gjorde jeg i mandags - inden jeg selv blev ramt af feber og hoste) - vi har i fællesskab (Storemusen og jeg) fundet ud af at temaet til fødselsdagen skal være fastelavn, og alle piger også tager lidt klæd ud tøj med, at de kan klæde sig ud, sminkes, og slå katten af tønden - vi har bestilt en kagemand og jeg bager nok boller. Hvis ik, køber vi dem bare hos bageren - slikposer er pakket (det hjalp Storemusen med). Kan egentlig godt læse det lyder rimelig ambitiøst, taget al den sygdom i betragtning, men jeg tror det bliver fint, og med ganske lidt "forældreinvolvering" - forstået på den måde. Pigerne klæder sig ud og gør den del af selv, og så gør vi klar her inden det store ryk ind kommer kl. 13.30 - det bliver sikkert virkelig hyggeligt :) Storemusen glæder sig ihvertfald. Forældrene er inviteret til kaf' fra kl. 16 :)

Og så har jeg ellers bare været tilstede i nuet hos mine børn, nusset om de syge, plejet og passet mig selv, pudset næse, og sovet (lidt på sofaen) mens børnene har set ramasjang - jeg sys ihvertfald der gik rimelig kort tid fra Smølferne startede til de sluttede igen ;) så det fik vi lige den sidste uge at gå med. Der kommer en februarliste - jeg skal bare lige lige lidt mere ovenpå ;)

Glædelig fastelavnsweekend derude!

Blyp bump av for en weekend!

Holy moly jeg er smadret nu. Som i total kvæstet efter to dage i weekendens tegn. 

Og det er ikke engang fordi jeg har været sure mor eller nåwed. Børnene er simpelthen så vidunderlige at være sammen med - så her er harmoni med harmoni på - hverdagen glider som smurt i smør i græsenkeland. Men weekenden var så bare lige krydret med et feberbarn og næsten ingen eller ihvertfald voldsom afbrudt søvn til moderen. 

Igår var Tiller rigtig feberramt* Det eneste hun kunne var at ligge på sofaen og se pipi. Og hoste som en bette sæl. Stakkels mus. Idag gik det så meget bedre. Natten har stadig været afbrudt. Men men hun sov godt og lidt længe. Så vi var ude i vejret. Og handle mig og de to trutter. For Storemusen havde Vi afsat til børnehave veninden F. Til overnatning. En rigtig god løsning for alle :) så i eftermiddags da vi alle var samlet igen var mine kræfter ved at være brugt. Så nu splatter jeg på sofaen og forsøgr at samle mig om at smøre madpakker og lægge lidt tøj sammen og på plads. Mest af alt har jeg bare lyst til at blive liggende og stirre ud i luften. Jeg tror jeg tar mig lige lidt sammen og får ordnet de sidste ting mens musik og sager kører så er det mere til at holde ud ;) over and out herfra! For der kommer jo ingen andre og gør det for mig ;) 

 

* så feberramt ar jeg i går ringede efter forstærkning i form af verdens bedste Opa - der nu en sen søndag aften saidder i bilen for st komme her og passe sælhostende Tiller (og tuller der også har tilsneget sig en bette fridag sammen med Opa og Tiller) Hun kunne nok godt komme afsted. Men en eller to fridage mere gør ik noget. For nogen. Så jeg nyder at der kom en og reddede min hverdag :) og min mor-Samvittighed ikke mindst!!! 

Anmeldelse: Luse-middel og luse kam

eller kun en kæmmet lus er en god lus

Vi har haft lus. Eller rettere 2/5 dele af husstanden har haft lus. Og dem har vi så i ferien bekæmpet på bedste vis.

Og det var vores første gang vi havde de små sataner her hjemme (heldigvis for det da) - ikke desto mindre havde vi virkelig behov for at finde ud af hvad virker og hvad ikke. Så vi guuuglede - men jeg synes der mangler i den grad en anmeldelse af forskellige lusekamme og luse-bekæmpelsesmidler fra "privatbrugere" og ikke fra producenterne selv. For sjovt nok synes producenterene at lige netop deres lusemiddel er da shizzle.

Så derfor helt usponsoreret eller nåwed en anmeldelse af 2 styk lusekamme og 2 styk lussemidler.

Lusekamme
Vi lagde ud med at købe apotekets lusekam til den nette sum af 25 bobs. Og lad det være sagt med det samme, brug hellere de penge på en is, chokolade eller en kop kaf' (hvis man da kan få førnævnte for 25 kr) - den er mildest talt elendig - specielt til fint hår.
Så idag købte vi i stedet Lusi kammen, en grøn sag (gad vide hvorfor farven lige er vigtig her?!) men grøn er den ihvertfald, og den har den feature, at den ene halvdel af kammen kan skubbes op, så borsterne kan renses ordentligt, og så samtidig også gøre kammen virkelig tæt. Den fungerer virkelig godt. Den koster så også tre gange så meget som apotekets  kam - 75 kr. Men er hver en krone værd.

Lusemidler
Linicin plus 15 min solution: hmmm - den dufter godt - og den virker nok også fin, men jeg er egentlig mere begejstret for Hedrin ONCE som er noget værre fedtet stads. Men som når det først er i håret er meget nemmere at håndtere. Hedrin ONCE er en slags gel, der kan fordeles i håret (ikke top nemt, for det er enormt fedtet) men det bliver i håret og drypper ikke så meget som Linicin Plus (der er nemmer at fordele, men som ikke er helt så gele-agtig som det andet lusemiddel. Det lugter bedre (linicin) men efterlader håret meget fedtet - iflg. producenten noget som virker "gå-væk-lus"agtig. Hedrin er lidt dyrere end Linicin, og begge midler er uden insektgifte eller anden kemi. Begge midler skal påføres i tørt hår, og sidde i 15 min - og bruges en gang. Man skal dog tjekke efter otte dage. 

Noget der virkede rigtig godt for os var at kæmme inden vi puttede lusemidlet i håret - bare i tørt hår, for at få en del af lusene væk inden de bliver smurt ind i lusemiddel.

Vi vælger at tjekke for lus hver 3. dag nu (efter behandlingen) med en almindelig lusekæmning, for at tjekke om midlet har virket og der virkelig ikke er flere lus tilbage. (Efter storemusens første behandling tjekkede vi nemlig efter de foreskrevne otte dage - og bum, hun skulle så både kæmmes og afluses igen...)

At vi så på feriens sidste dag kunne indfange et styk børneorm, gjorde kun klamhedsfaktoren større :-/

Den klassiske forårs-forkølelse

Har ramt matriklen og især mig. I søndags var jeg et stort omvandrende nys, og jeg valgte derfor at arbejde hjemme igår (hurra for en fleksibel arbejdsgiver!!), men er taget på arbejde idag men er ved at udvikle en slags grovfil i halsen - av min hals!

Jeg er en sucker for forår, men ender hvert år - jeg mener det: hvert evig eneste år med en vild forårsforkølelse - og lærer jeg noget af det?! Man burde tro ja, men det modsatte er åbenbart tilfældet... Så det korrekte svar er - nej jeg lærer ikke noget af mine forårsforkølelser. Jeg har ellers i år ikke frosset, (ok, kun lidt), og passer generelt rigtig godt på mit helbred. Motionerer - sover måske ikke helt nok (læser pt en virkelig god bog, der gør jeg ikke får passet min sengetid) - spiser nogenlunde sundt, men de her dumme forårs-forkølelser bliver ved med at hjemsøge min krop! ØV!

Så nu sidder jeg her på arbejde - har vildt ondt i halsen - og er netop (efter flere timer) kommet af med den grimme smag af Strepsil i min mund. Så at spise endnu en Strepsil for at komme af med ondt i halsen er ligesom ikke en mulighed. Måske skulle jeg bare køre hjem? der er både te og honning, som sikkert ville hjælpe på det her sølle-ondt-i-halsen-humør jeg nu er havnet i.

Jeg har bare lige et par opgaver inden jeg kan smutte hjem (fx kan jeg nævne et upcomming forsvar her om mindre end tre uger) ligesom jeg har gennemlæst og rettet (et ualmindeligt dårligt skrevet) forord til min afhandling, der her om tre uger udkommer som en bette bog (jep, jeg er stolt). Så mens jeg venter på at få godkendt den hersens afhandling, så jeg faktisk ved at jeg MÅ gå op til eksamen om ganske snart, ynker jeg lige mig selv - og må hellere lige drikke en kop kaffe med mælk, og satse på at det hjælper mod den modbydelige hals-grov-fil der er ved at etablere sig i min hals sådan rigtigt.

PS. og hvis jeg kender min krop ret - hoster jeg i morgen, mens min stemme sikkert forsvinder helt på torsdag. Ja, det ér ynkeligt!

Hvordan behandler du dig selv?

Du er igang med at blive rask. Det er en langsommelig proces, og husk det har taget dig rigtig lang tid at komme hertil, så det tager mindst ligeså lang tid at komme op igen. Der skal være en balance mellem ressourcer og belastning og det er den du skal genfinde. Det tager tid og du vil mærke dine stress symptomer i lang tid endnu, særligt når du udvider din aktionsradius og prøver kræfter med livet igen. Tænk da over hvad du tænker, hvad du føler, hvilke handlinger der har udløst reaktionen og hvilke signaler din krop sender. Tænk over hvad du tænker om dig selv... Tænker du gode tanker der opbygger eller tænker du hårde tanker der nedbryder? 

De gode tanker gør dig rask. Du skal tænke om sig selv som du ville tænke om en god veninde som står dig nært! Tænk kærlige tanker der opbygger det er recepten på at blive rask. 

Når nogen bliver ringet hjem

Ikke fra børnehaven men af manden kl 6.15 i morges. Så står det skidt til.

I nat havde jeg valgt at blive på arbejde, for jeg havde et møde der sluttede sent og skulle egentlig have undervist tidligt i dag. Men så langt kom det ikke, for manden ringede til mig og bad mig smerteforpint om at komme hjem. Nu!! 

Nyt værelse plejer at have nr26 (hvor der så også er trådløst net) Må ønske værelse nr. 26 næste gang...

Så må der tænkes kreativt - for pigerne skulle jo i børneren og hvad gør man så lige når ens bedsteforældre er langt væk og mor er på arbejde. Jamen så ringer man til verdens bedste barnepige. Der siger det er ikke noget problem - je kører op til jer men storemusen skal lige i tøjet og så tager jeg mig af de to små. Så pigerne kom i børneren... Alt imens jeg sidder i toget på vej hjem og er monster bekymret over mandens ve og vel - og om pigerne klarer sig. #Fårk manner den kombi kan ikke anbefales.  Så er der virkelig langt mellem idyllerisk forstadsby og provinsen - så langt at man nærmest ikke kan bære det. 

Så jeg nåede hjem og samlede manden op hos lægen og kørte ham til Herlev hospital - for som vores egen læge sagde - så er du i de i systemet, for du har det jo ikke godt. Så nu sidder jeg og venter - lidt sammen med manden - lidt alene - og venter på at få at vide om det virkelig var/er nytesten staklen har. 

Venter lige på manden...

Så når jeg henter pigerne i eftermiddag skal der hygges lidt ekstra om dem - vo skal nok bruge lidt tid på at snakke med storemusen om hvad der skete. Så den lander ordentlig - for U vores yndlingspædagog sagde to ting: Nårgh så er det derfor storemusen var lidt fortumlet da hun mødte i børneren i morges og næste gang ringer i til børneren kl 7 vi kan også hjælpe når der sker noget, ik?! 

Fik jeg sagt vi har 1) en fantstisk barnepige som vi køber en tak for hjælpen gave til - og 2) vores børnehave er lige så fantastisk?!

Hov Tlf uploadede ikke. Status er nu stor hygge m pigerne i eftermiddag snak og leg masser af krammere og snak om hvad der skete i morges... Og så Tada: julehygge. Lidt mor datter tid. Som hyggeligt indslag og afslutning på en lidt (?) usædvanlig dag!! 

Verdens dejligste storemus - der lærte et nyt ord #bekymretforfar

Nu også med helvedesild

Jep - du læste rigtigt - helvedesild - og så spørger du 'jamen er det ikke kun noget gamle mennesker får' - tjoehh, ja --- MEN også børn får det altså, - og kan få det - alle med nedsat immunforsvar kan få det. Og, nej det smitter ikke - eller jo det gør det jo så alligevel - det smitter folk (og børn), der ikke har haft skoldkopper. Og som lægen sagde 'og sådanne virus' er jo pi**e smitsomt, så - ja, hun skal nok blive hjemme fra vuggeren' - og tænkte højt 'også selvom alle børn jo skal have skoldkopper, er det nok ikke ok, at sende hende afsted heller ikke når i sætter plaster på...' og videre 'så I må nok hellere holde hende hjemme, for en god ordens skyld' Og hvad betyder det så?! Tjoehh at efteråret er skudt igang - både ifht sidste indlæg men også ifht. syge-hjemme-børn, der er (og i særdeleshed var det sidste vinter) en kæmpe udfordring for husstanden herhjemme.

Jeg tror det var søde Rikke på Campkaos der beskrev sygdomskabalen og 'jeg bliver hjemme på grund af sygt barn' meget passende som de der kort-bilspil - hvor man forsøger at trumfe hinanden i 'hvilken arbejdsaftale er vigtigst - din eller min - ok, du/jeg vinder dagen hjemme'. Det havde vi også gang i den anden aften (alt for sent, var det nemlig gået op for os, hende Tuller hellere måtte forbi lægen så vi kunne få vished om hvad de små røde knopper på ryggen egentlig var') Her vandt jeg så to dage hjemme, med flere undervisningsaflysninger - men sådan må det være for os forældre der underviser og samtidig også har små børn... mens min dejlige mand har vundet de næste to dage... og så er det weekend, og så er de knopper forhåbentlig med skorpe så trutten kan komme i vuggeren igen. Så mens Tuller har taget en lang lur, har jeg forberedt fredagens undervisning om Habitatdirektivet - ja, jeg kommer vidt omkring! Super spændende spørger du mig - men lige nu håber jeg stadig på en åbenbaring, der gør at jeg inden fredag morgen kan se den logiske rækkefølge i det jeg gerne vil sige. For lige nu ser jeg den slet, ikke - som i slet-slet ikke. Det skal nok komme, satser jeg på!! Og ellers leger jeg bare at den kom til mig. Det gør det hele lidt nemmere - altså når man tager det som en leg, de der lidt umulige ting.

Men dagen idag har så budt på aflevering af to styk børn, cykeltur hjem, formiddagsmad for os to skønne damer, togtur til byen nordpå, som jeg elsker så meget, for der kan man få alt. Togtur hjem, uforstyrret leg med alle legesager (Tuller legede faktisk med Tiller, som jo er i vuggeren, men som in absentia blev inddraget i legen), frokost i børneværelset - fordi vi kunne, en lang lur (ikke for mit vedkommende, selvom jeg trænger), lidt arbejde og bloggeri og nu her lige om lidt - at hente to skønne børn. og så lige en præmiere - Storemusen må cykle hjem, hvis mine nerver ellers kan holde til det...

Mon vi er over sygdom nu?!

Mon i er trætte af endnu en historie om vores uendelige sygdoms føljeton? Hvis ja, kan i bare vente på der næste indlæg - som kommer til at handle om noget helt andet - pråwmise! Hvad ved jeg ikke helt endnu - nogle ønsker?

Nårgh men tilbage til sygdommen - for vi har da siden i fredags haft endnu en skoldkopperamt bette tøs i hjemmet - denne gang storemusen, der måtte blive hjemme (og endda på hendes fødselsdag!!! - jeg er sikker på at dette er memoreret i elefanthukommelsen i evige tider...). Heldigvis blev hun ikke så sur, og ked som jeg havde regnet med, men vi lokkede også med en dejlig dag sammen med far og Opa. Mutti her skulle til møde med jobsi. Jeg er i en følgegruppe om noget med naturbrug og udsatte børn. Ret spændende,
spørger man nørden her. Men mødet var færdigt kl. 14, så jeg hentede trunterne tidligt og kørte hjem til fødselsdags-kaffe/kage med skønne pyntede mårfins.
Resten af ugen - altså både mandag, onsdag og idag, torsdag, havde jeg fornøjelsen af at være hjemme med bette-fisen. Idag måtte hun så tage med ind på arbejde - hvor jeg havde endnu et møde, som jeg ikke lige ville gå glip af - herligt med denne ubalance i familie-arbejdsliv - men vi har jo altså også haft syge børn det meste af januar.... Men det var slet ikke så tosset - spørger man hende, for hun har i lang tid, drømt om og ønsket sig at komme med ind på arbejdet - sådan rigtigt. Så hun kom med, sådan rigtigt - iPad og malebog pakket i hendes lille rygsæk, og afsti af sted ind til byen med tog og cykel i toget - for det skulle jo være ligesom når mor tager på arbejde, bilen lod vi stå hjemme (hmmm - ikke helt min plan) men for hendes skyld var det ok, vi havde jo bilen, og så er det jo næsten synd at lade den stå - og far var taget på job med toget idag. Og det var rigtig nok - det bedste ved idag - spørger man bette-fisen, var mødet på dit arbejde, mor

Denne runde syge børn har ikke været så ringe endda... Her har jeg valgt at tage ja-hatten på, str. XXL - det er der virkelig behov for efter vores januar med - sammenlagt - 12 arbejdsdage med børn syge!! Dertil kan man jo så passende lægge alle de weekender, og feriedage, vi også har haft syge børn... nårgh men tilbage til de her gode ting ved den sidste uges hjemme-halløj:
1) hygge hjemme - og uforstyrret leg med alle legesager uden at de to små trunter aka terroristerne kommer og blander sig.
2) man kan komme med på arbejde, når nu man næsten ikke har flere skoldkopper, og der var et vigtigt møde.
3) Vi har kunnet ordne diverse småting, fx en tur i Ikea, købe div. ting og sager uden at hele familien Danmark også er selvsamme sted. Og ja, jeg ved godt det måske ikke er det helt vildt bedste at tage sygt smittende barn med i Ikea, men der var bare virkelig nogle ting der skulle ordnes - fx nyt badeværelsesskab. Så nu er vores badeværelse blevet endnu mere lækker!! Men hun hostede ikke, var ikke mærket af sine skoldkopper, nyste ikke og sad bare i vognen, uden at røre ved nogle ting... Så jeg er sikker på hun ikke har smittet noget eller nogen.
4) vi er nu igennem - skoldkopper, alle har haft det - inkubationstiden er ca. 17 dage - og vi får dem forhåbentlig aldrig mere, og kan sætte et stort TJEK ved børnesygdommen skoldkopper - been there - done that - january 2013...

Det var forhåbentlig sidste afsnit i vores sygdomsføljeton... Og forresten - jeg har næsten skrevet 100 indlæg her på bloggen, og havde tænkt mig at skrive et særligt jubilæums indlæg ;)

Farvel Januar - vi kommer ikke til at savne dig

for vi har i den grad været underdrejet - presset - og haft syge børn, at det bare ikke er sjovt mere. Idag er jeg hjemme med to halvskrantende trunter; der har været hjemme siden i onsdags. Først med far og nu på anden dagen med mor her. Jeg har ikke engang lyst til at skrive, hvor træt jeg er af det - jeg tror umiddelbart godt man kan fornemme det, læser man igennem vores januar.

Nårgh, men altså igår kom jeg til at snakke med manden [ok, kom til og kom til - vi snakker faktisk sammen ret tit...] - Altså, vi kom til at snakke om, det er jo også trunternes første vuggestue vinter. Så det er nok derfor de i den grad blev ramt af vuggestue pesten... De startede jo i maj sidste år. Vi kom til at huske tilbage på storetruntens første vinter i vuggeren for tre år siden - og hun var altså også syg - HELE tiden. Ikke med feber, men derimod med øjenbetændelse. Det er jo også en festlig sag at have besøg af - sådan ca. hver anden uge. Så det der med syge børn, hører nok bare til det med vuggestue. Og her er det så en vigtig forskel - dem med single-børn, har kun ét barn der bliver syg - os med twins, har så to der kan blive syge - på skift, og (som nu) sammen. Så jeg tror også det er derfor at januar har føltes særlig hårdt at komme igennem. 

Så jeg regner stærk med at februar bliver fyldt med solskin, raske børn og ro til at skrive ph.d. lidt mere færdig, og søge (lidt) jobs ved siden af. 

To eftertænksomme trunter, der sikkert spekulerer over hvilket legetøj de nu skal sprede hvor...  Der laves iøvrigt mad ;)

Vi lever stadig - eller hep hey, raske børn

Og har nu tre raske børn. Her er lige en lille billed kavalkade af vores sidste uge... En limbo mellem syge børn, ønske om arbejde, at være presset på alle fronter men som alle eventyr ender det godt - vi er igennem med skindet på næsen og humøret i behold.

Idamusen, ligger hos mig, og har det skidt...

Ida spiser en ordentlig balje havregrød, vi troede hun var ovenpå igen, men nej - det var hun ikke - to minutter efter billedet var taget kastede hun op (igen...)

Lidt syge børn - begge plaget af tynd mave, Ida har nu også skoldkopper. Men vi holder humøret højt - og har maleværksted :)

Vi ser Pingu - eller Gugi, som trunterne kalder ham :)

Et desperat forsøg på at arbejde mens pigerne sover - det lykkedes ikke helt. Så der er blevet 'aftenarbejdet' de sidste mange dage :(

Mon vi kan være to gå-cykler i teltet - Ida er allerede inde, Matilde er på vej :)

Og igen - arbejde, arbejde - arbejde... Kan kun sige, jeg er virkelig glad for at pigerne er raske igen (NEMESIS, bli væk)

Hep Hey må din uge byde på raske børn, balanceret arbejds-familieliv og deslige. God mandag

Rask igen, vi pjatter - bemærk den altid klare bræk-bakke i baggrunden ;)

Vi [læs 2/3 af børnene] er lagt ned - BUM.

Sikke en weekend vi har haft - og hvilken uge - og jeg tror næppe, at de to dage der følger bliver meget bedre. Here it is:

Houston, we got a problem - there is sygdom in da house! Big time:
Tynd mave kombineret med
opkast krydret med
feber toppet med
skoldkopper

Skoldkopperne aka Ida i forgrunden, tyndmavse Matilde i baggrunden 

Behøves jeg at sige mere - nej vel - I kan nok regne ud vi er presset. I mandags og igår (tirsdag) var jeg hjemme. Idag var det mandens tur, og i morgen bliver han også hjemme, mens jeg igen har tjansen fredag... Storemusen må afsted alene - 'ham/hende der arbejder - henter også - og afleverer' Sådan må det være - vi kan jo ikke tage øb og bøv, eller prut og tut med i børneren - sygdomsbefængte som de er, vel?! Det er jo logik for perlehøns.

Men med pigernes sygdom røg også den velforberedte eksaminator [mig], eftersom jeg (sammen med min gode kollega A.) skal stå for eksamen af 14 styk studerende mandag og onsdag i næste uge. Jeg havde tænkt jeg skulle læse hele pensum igennem igen i løbet af ugen, sådan bliver det ikke. Det bliver i stedet - klatlæsning. Jeg må igennem de tekster jeg ikke nåede at læse i løbet af undervisningsugerne, læse studenternes synopser grundigt og så tage resten på den der erfaring, og stole på der er nok af den! Så jeg arbejder - nu, [ok,ok - indrømmet - lige nu piver jeg på bloggen] men lige om lidt - som i nu, der skal jeg lige læse en synopsis mere... For vi er presset her hjemme, og arbejder derfor om aftenen - lige inden sengetid. Sådan må det være idag, og i morgen - og fredag... Så - over and out herfra! Sov godt, når du når dertil - nu vil jeg give mig til at læse om vindmøller og natursyn, spændende, velskrevet - og ikke så ringe endda. Nu håber jeg bare på en nat uden bræk og prut!

En weekend af de bedre - jeg tror det næppe!!

Vi er stadig plaget af syge børn herhjemme - Ida har stadig tynd mave, det blev så krydret med opkast igår og feber ud på eftermiddagen. Det var så der vi blev bekymrede - for hun nægtede så også at drikke... Og virkede mere ig mere slatten! Vi ringede til vagtlægen der straks sendte os til Hillerød hospitals børneafdeling. Så der tilbragte vi så aftenen igår.

Søde, søde sygeplejesker og kompetente læger samt en super sød bioanalytiker var hos os og snakkede, observerede, gav os is (ok ikke os men Ida) og vi fik taget blodprøver. I starten nægtede den lille dame at spise isen men hun var så tørstig at hun til sidst overgav sig og spiste (eller rettere inhalerede) isen og promte sagde MER!! Der fik hun - en is til - som blev spist som vi andre spiser rugbrød..., hun fik tilbudt en masse saft, vand og kiks, for hun skulle bare habe noget væske indenbords! Hun klarede alt postyr så fint, blev ret ked af at få taget blodprøverne - det kan jeg så godt forstå! Men var ikke sur i lang tid - men bare træt!

Vi havde reageret rigtigt, for hin var på vej til at blive dårligere men det fik isene vendt, og da lille prutten også havde feber var det helt rigtige at kontakte vagtlægen og komme forbi på hospitalet. Så vi fik lov til at tage hjem igen senere ud på aftenen men med en åben indlæggelse i lommen, så vi bare kan komme tilbage hvis hun får det skidt igen eller ikke vil drikke igen. Men heldigvis (her håber je så ikke keg jinxer noget) ser det ud til hun har det bedre. Hun sover stadig meget, men har spist, og drukket fint! Så vi slap med skrækken - men fååårk hvor er der meget lidt sjovt at se syge børn og være i det her sygdom længere - jeg vil gerne bede om raske børn NU!! Det er vel ikke for meget - at bede om - eftersom vi stort set siden lillejuleaften har haft børn der har været syge på den ene eller anden måde...

Hjemme - lille trut ligger hos mig (og har gjort det sådan ca hele dagen igår...)

Åbner is nr. 2 - tror godt hun ved hvad der gemmer sig i indpakningen ...

Jeps, den er god nok. Et split sekund senere var også is #2 spist...

You name it - we got it...

Så er julen over for i år - vi har lige 'afpyntet' juletræet her til formiddag. Nu står træet på terrassen, og venter på at blive transporteret til 'genneren'. Det må blive en af dagene i det nye år.

Der har været lidt stille her på bloggen de sidste dage. Det skyldes:

1) masser af dejlig besøg - først af farmor, der var her i tre dage indtil den 27.12. Hun blev nærmest 'afløst' af mine forældre, der kom den 27.12. til eftermiddagskaffe og kørte igen den 28.12. over middag. Hvor store musen og jeg havde en aftale med min gode veninde M. og hendes dreng H. (og V. - V. er lige så gammel som Tiller og Tuller - han sov dog det meste af besøget) inde i byen. I går kom min far forbi, pigernes 'Opa', der har været her indtil nu. Dejligt, dejligt med god besøg. Vi har nydt besøg, pigerne har nydt deres bedsteforældre, og vi har nydt ekstra hjælpende hænder.

2) hjælpende hænder har været tiltrængt - for Tiller og Tuller har skiftedes til at være syge. Matilde startede med et styk fontæne opkast lille juleaften. Det gode var så hun ramte sådan ca. intet af sin seng, men tiltgængæld var hele (HELE - !!!) gulvet oversprøjtet af bræk. Det skete så lige klokken 22.30 - lige det tidspunkt hvor man virkelig har lyst til at tørre bræk op...Heldigvis var der intet med hende - andet en to ordentlige prut-bleer (sorry for the details); men så fortsatte det ellers lystigt med feberramte børn (Ida) - der var godt og grundig slatten - og fortsatte med skoldkopper hos Matilde, der i skrivende stund stadig får nye pletter, så vi kan ikke engang sige det aftager endnu... YAY, der har virkelig været sygdom in da house.

3) så børnene har været pyldrede! Vi har som minimum har haft et skrigende - rasende - ked - hængende - eller andet - barn om benene, eller på armen, måske ikke hele tiden, men det føltes ihvertfald sådan!!! Det gode har jo så været, at de har hængt på mig (not) Så jeg har virkelig været træt om aftenen og i løbet af dagen...

4) Pyldretheden blev yderligere toppet af to styk twins, der har sovet dårligt, som i elendigt, som i virkelig ringe, som i overhovedet ikke igennem som i skrål og skrig, midt om natten.

Men ud over det glæder vi os til at tage hul på et nyt år - 2013 - hvor vi har hele 365 dage til at få ældre børn, der bliver mere selvkørende, og forhåbentlig også slipper sygdommen i løbet af de første tre-fire dage af det nye år.

Så her er julen - over and out. Tutenella, som Karoline før i tiden sagde om slut-prut-finale :) Og nu venter vi bare på 2013 :)