Farvel Januar - vi kommer ikke til at savne dig

for vi har i den grad været underdrejet - presset - og haft syge børn, at det bare ikke er sjovt mere. Idag er jeg hjemme med to halvskrantende trunter; der har været hjemme siden i onsdags. Først med far og nu på anden dagen med mor her. Jeg har ikke engang lyst til at skrive, hvor træt jeg er af det - jeg tror umiddelbart godt man kan fornemme det, læser man igennem vores januar.

Nårgh, men altså igår kom jeg til at snakke med manden [ok, kom til og kom til - vi snakker faktisk sammen ret tit...] - Altså, vi kom til at snakke om, det er jo også trunternes første vuggestue vinter. Så det er nok derfor de i den grad blev ramt af vuggestue pesten... De startede jo i maj sidste år. Vi kom til at huske tilbage på storetruntens første vinter i vuggeren for tre år siden - og hun var altså også syg - HELE tiden. Ikke med feber, men derimod med øjenbetændelse. Det er jo også en festlig sag at have besøg af - sådan ca. hver anden uge. Så det der med syge børn, hører nok bare til det med vuggestue. Og her er det så en vigtig forskel - dem med single-børn, har kun ét barn der bliver syg - os med twins, har så to der kan blive syge - på skift, og (som nu) sammen. Så jeg tror også det er derfor at januar har føltes særlig hårdt at komme igennem. 

Så jeg regner stærk med at februar bliver fyldt med solskin, raske børn og ro til at skrive ph.d. lidt mere færdig, og søge (lidt) jobs ved siden af. 

To eftertænksomme trunter, der sikkert spekulerer over hvilket legetøj de nu skal sprede hvor...  Der laves iøvrigt mad ;)