Så suger jeg den allersidste kraft ud af maj - en maj der har været dejlig og som første måned i det her år er gået langsomt... Januar, februar, marts og april er pisket afsted, med mig i hælene, småluntende, nogen gange løbende, ret så forpustet for at få enderne til at nå. Sådan blev maj (heldigvis) ikke. Og det her tempo passer mig helt og aldeles godt. For jeg kunne ikke mere, og ville ikke mere leve det her arbejdsliv. Jeg har stadig haft travlt, i maj - men på en måde som var mere overkommelig.
Så maj har lært mig
at min arbejdstid som er 32 timer ikke er til diskussion, for når jeg faktisk arbejder den tid jeg skal, så trives jeg. Meget. Og det gør, at måneden løber langsommere, faktisk går langsommere - og det er virkelig sundt for sjælen.
at tid er vigtig - tid med børn, tid med manden, og tid med mig selv... det er noget jeg fortsat vil prioritere. Jeg elsker at have tid, tid til at bestemme hvad jeg vil og har lyst til - for når den del af min hverdag - det med tiden til den (hverdagen that is) - er på plads hviler jeg mere i mig selv, og alle ved jo når mor er glad er alle glade :)
at jeg (stadig) har de allerbedste kollegaer - som jeg elsker at bruge tid sammen med. Både i projekter, til møder, og på ture - fx Naturmødet i Hirtshals hvor vi boede i et sommerhus. Og nogle af dem (langt de fleste faktisk) - elsker jeg at bruge tid sammen med. Tænk hvor heldigt det lige er, når jeg nu bruger det meste af min arbejdstid sammen med de her mennesker :)
Så alt i alt har maj lært mig noget om at være taknemmelig, at passe på mig selv og prioritere tiden - tiden til at gøre det jeg har lyst til og tid til at have en hverdag der balancerer.
Så juni, kan egentlig bare komme an :)
Mestendels håndholdt hverdags-mor-blog - der indeholder store og små tanker om vores hverdag med tvillinger og storesøster
onsdag den 31. maj 2017
tirsdag den 30. maj 2017
Lidt om den skønneste dag - min 40 års fødselsdag
Tusind tak for alle jeres søde kommentarer på mit sidste indlæg - jeg havde den skønneste dag, med solskin, grillede burgers, lækre salater, kage og hygge med alle mine yndlingsmennesker omkring mig. Min mor var kommet dagen inden, og var med til fødselsdagsmorgenmad, min bror og svigerinde med deres tre dejlige unger kom i løbet af formiddagen og kørte igen ved seks tiden, min svigerinde og svoger og svigermor var der, min far var der. Så alle de mennsker pånær et par (eller fem) stykker var der og bidrog til at dagen blev så god.
Så dagen blev lige som den skulle være - sol og sommer og kærlighed. Og tid, sammen med dem jeg holder så uendlig meget af. Vi sad på terrassen, snakkede på kryds og tværs, hoppede i trampolin, snakkede mere, spiste lidt mere, nød hinandens selskab - på kryds og tværs. Så skønt!!
Jeg fik de dejligste gaver, og især den af manden betød allermest - for han havde virkelig taget fusen på mig, og overrasket mig, og flyttet gaven rundt i huset sådan ca hver uge (eller noget) og gemt den rundt og omkring. Jeg bliver stadig helt glad når jeg tænker på den kærlighed der er i hans tanker, og i den historie der knytter sig gaven.
For det viser så meget om ham og om hvem han er.
Og resten af weekenden brugte vi på at lande oven på festlighederne (især fredag var vi baskede) - lørdag gik med svømning og is i den idylleriske forstad (hvor vi stadig svømmer) - og søndag drog manden til Madrid for at arbejde en uge dér.
Så alt er godt her - og det at blive fyrre er slet ikke så slemt, det er ret dejligt faktisk, når dagen er fyldt med kærlighed, god mad og solskin :)
Så dagen blev lige som den skulle være - sol og sommer og kærlighed. Og tid, sammen med dem jeg holder så uendlig meget af. Vi sad på terrassen, snakkede på kryds og tværs, hoppede i trampolin, snakkede mere, spiste lidt mere, nød hinandens selskab - på kryds og tværs. Så skønt!!
Jeg fik de dejligste gaver, og især den af manden betød allermest - for han havde virkelig taget fusen på mig, og overrasket mig, og flyttet gaven rundt i huset sådan ca hver uge (eller noget) og gemt den rundt og omkring. Jeg bliver stadig helt glad når jeg tænker på den kærlighed der er i hans tanker, og i den historie der knytter sig gaven.
For det viser så meget om ham og om hvem han er.
Og resten af weekenden brugte vi på at lande oven på festlighederne (især fredag var vi baskede) - lørdag gik med svømning og is i den idylleriske forstad (hvor vi stadig svømmer) - og søndag drog manden til Madrid for at arbejde en uge dér.
Så alt er godt her - og det at blive fyrre er slet ikke så slemt, det er ret dejligt faktisk, når dagen er fyldt med kærlighed, god mad og solskin :)
tirsdag den 23. maj 2017
Lidt om at fylde 40...
På torsdag fylder jeg fyrre. 40. Fyrre!!! Det er ok. Jeg har det faktisk fint med den her runde fødselsdag. Aldersmæssigt føler jeg mig også som en fyrreårig ;) så der er ingen kriser at spore der. Jeg synes det var langt værre at fylde 35 end fyrre. Og Storemusen, synes jo jeg dengang var virkelig gammel (den opfattelse har hun heldigvis ændret lidt på - ej mor du er kun 39, det er ikke gammel)
Jeg har fået tre børn, som er 6, 6 og 8 - er godt gift på 7. år og været kærester med manden i 12 år - har hus, bil(er), fast arbejde og mange andre gode ting, der hører under kategorien "veletableret". Så det er vel en af grundene til at jeg sys det med de fyrre ikke er så slemt. PÅ en eller anden måde hviler jeg i min alder, og det er dejligt.
Det jeg virkelig er begyndt at tænke over er derimod hvem og hvordan jeg bruger min tid - og med tid mener jeg primært fritid. Jeg er mere selektiv ifht. ting der giver energi og ting der dræner. Hvor jeg tidligere tænkte "det her skal jeg deltage i fordi det forventes..." tænker jeg nu "jeg deltager, når det giver mening, jeg deltager ud fra de rammer der passer til vores familie/eller de rammer der passer mig". Det er en del af at fokusere på ting der giver energi for mig.
Det er vel også derfor jeg strikker - jeg roder i haven - jeg bruger tid med børnene - jeg laver mad med børnene - tegner med dem og forsøger at bruge tid i det omfang det giver mening for os alle. Det er derfor jeg er på nedsat tid, det er derfor jeg prioriterer min arbejdstid, i det omfang det er muligt. Jeg elsker min have, jeg elsker at bruge tid sammen med
En anden ting jeg virkelig oplever har forandret sig gennem de sidste tjoeh.... nok 1½ år er min selvbevidsthed, og selvtillid. Jeg står mere ved hvem jeg er og at jeg fagligt er dygtig - det er nok mest i arbejdssituationer og undervisningssituationer jeg her tænker. men det giver i den grad ro, og det er virkelig dejligt, at der også er kommet ro på den kant...
Så med mine næsten fyrre, er jeg landet. Landet i den jeg er, og i det jeg vil, og i det jeg kan. Og det giver ro i sindet...
Og på torsdag .altså i overmorgen - som jo heldigvis er en fridag - fylder jeg fyrre - med ro i sindet, med hele min dejlige familie omkring mig :)
Jeg har fået tre børn, som er 6, 6 og 8 - er godt gift på 7. år og været kærester med manden i 12 år - har hus, bil(er), fast arbejde og mange andre gode ting, der hører under kategorien "veletableret". Så det er vel en af grundene til at jeg sys det med de fyrre ikke er så slemt. PÅ en eller anden måde hviler jeg i min alder, og det er dejligt.
Det jeg virkelig er begyndt at tænke over er derimod hvem og hvordan jeg bruger min tid - og med tid mener jeg primært fritid. Jeg er mere selektiv ifht. ting der giver energi og ting der dræner. Hvor jeg tidligere tænkte "det her skal jeg deltage i fordi det forventes..." tænker jeg nu "jeg deltager, når det giver mening, jeg deltager ud fra de rammer der passer til vores familie/eller de rammer der passer mig". Det er en del af at fokusere på ting der giver energi for mig.
Det er vel også derfor jeg strikker - jeg roder i haven - jeg bruger tid med børnene - jeg laver mad med børnene - tegner med dem og forsøger at bruge tid i det omfang det giver mening for os alle. Det er derfor jeg er på nedsat tid, det er derfor jeg prioriterer min arbejdstid, i det omfang det er muligt. Jeg elsker min have, jeg elsker at bruge tid sammen med
En anden ting jeg virkelig oplever har forandret sig gennem de sidste tjoeh.... nok 1½ år er min selvbevidsthed, og selvtillid. Jeg står mere ved hvem jeg er og at jeg fagligt er dygtig - det er nok mest i arbejdssituationer og undervisningssituationer jeg her tænker. men det giver i den grad ro, og det er virkelig dejligt, at der også er kommet ro på den kant...
Så med mine næsten fyrre, er jeg landet. Landet i den jeg er, og i det jeg vil, og i det jeg kan. Og det giver ro i sindet...
Og på torsdag .altså i overmorgen - som jo heldigvis er en fridag - fylder jeg fyrre - med ro i sindet, med hele min dejlige familie omkring mig :)
lørdag den 20. maj 2017
Lidt om Hirtshals. Og Naturmødet.
Så landede jeg endelig på matriklen igen efter en uge med ca Tjoeh et godt stykke over 40 timers arbejde ugen så sådan ud... søndag: Ålborg. Mandag fri. Tirsdag knald på og styr på poster til Naturmødet i Hirtshals. Onsdag samle bits'n pieces til Naturmøde men kort dag på job. Torsdag Naturmøde i Hirtshals. Fredag Naturmøde. Idag arbejde i Lyngby.
Jeg er træt men glad. Jeg tænker lykkelig.
Jeg har hygget mig i Hirtshals. Spist lækker stjerneskud. Hørt god musik.
På besøg hos Naturstyrelsen, en øvelse... her planlægger vi en skov - og tager hensyn til benyttelse og beskyttelse... |
Mødt mange interessante mennesker. Snakket vigtige snakke. Hørt sjove oplæg. Mærket havgus. Ser havgus og blev atter engang taget med storm af Hirtshals og Naturmødet!
Taget det aller sidste fly fra Ålborg mod København med en times forsinkelse og så blev vi endda parkeret på en parkeringsplads så langt væk som overhovedet muligt. Tak SAS. Eller nåwed.
Idag brugte jeg største delen af dagen på arbejde. Nu ligger jeg på sofaen og er træt.
Selvom pigerne synes det har været dumt jeg skulle afsted så meget den her uge. Så har de haft det skønt sammen med farmand. Total win win for jeg har også hygget mig sammen med gode kollegaer.
I morgen skal jeg rode i haven. Slappe af og strikke. Og drikke kaffe. Og snakke med pigerne og manden. Drikke mere kaffe og strikke et par runder mere. Med andre ord jeg skal lade op. For jeg trænger. Og nu. God nat.
onsdag den 17. maj 2017
Lidt om mini-SFO, en status...
Tiller og Tuller har nu næsten været i mini-SFO i tre uger. Og det har været sådan en succes - de har indtaget skolen, og legepladserne, husene (hver årgang har sit hus og SFO-tilbud) i en grad så det virkelig er skønt. Det er meget sjældent jeg kan hente på mindre end en halv time, for jeg skal finde dem først - legepladsen er stor og lang, og de kan være i mange forskellige huse, plus jeg skal hente i to forskellige huse... Heldigvis "klikker" de sig ind de steder de faktisk er, når de drager ud på eventyr rundt omkring på skolen. Storemusen kan man med fordel hente først, for hun er der hvor hun "plejer" og lidt mere stationær ;)
De to andre er små lopper som er rundt og omkring, men næsten aldrig i deres eget hus eller på deres egen legeplads. Det er et godt tegn, tænker jeg. Et godt tegn at de hygger sig og trives, at de er trygge omkring skolen, og det at gå i skole - det er dejligt at vi har så store børn nu.
Så reaktionen på det store skift fra børner til skole oplever vi ikke rigtig, andet end at de virkelig udfordrer os på ikke at høre hvad vi siger (shit nogle kampe vi tager af og til) - og at de er trætte. Så de aktiviteter vi finder frem om aftenen er ofte noget der er stille og roligt (ikke tv, det har ligesom modsatte effekt) - men noget man kan tegne eller dimse med.
SÅ ud over at de af og til slukker for ørerne, og gør hvad der passer ind i deres kram, så går det godt. Særligt fordi vi har afsluttet graveriet med trampolinen - så den er også fixet, og pigerne nyder den!
De to andre er små lopper som er rundt og omkring, men næsten aldrig i deres eget hus eller på deres egen legeplads. Det er et godt tegn, tænker jeg. Et godt tegn at de hygger sig og trives, at de er trygge omkring skolen, og det at gå i skole - det er dejligt at vi har så store børn nu.
Så reaktionen på det store skift fra børner til skole oplever vi ikke rigtig, andet end at de virkelig udfordrer os på ikke at høre hvad vi siger (shit nogle kampe vi tager af og til) - og at de er trætte. Så de aktiviteter vi finder frem om aftenen er ofte noget der er stille og roligt (ikke tv, det har ligesom modsatte effekt) - men noget man kan tegne eller dimse med.
SÅ ud over at de af og til slukker for ørerne, og gør hvad der passer ind i deres kram, så går det godt. Særligt fordi vi har afsluttet graveriet med trampolinen - så den er også fixet, og pigerne nyder den!
mandag den 15. maj 2017
Lidt om udsnit fra en fridag...
En stille og rolig morgen med børn der lige gjorde hvad jeg sagde var det jeg havde drømt om da jeg lagde mig træt men glad i min seng i går aftes kl 23.30. Men det var lidt som om mine børn ikke heeelt havde lyttet til mine bønner eller drømme. For det jeg fik var børn der havde slukket for hørelsen og kørte fuldt og fast på jeg gider ik at gøre hvad du sir mor temaet
Derfor var jeg ualmindelig lettet over at ha en dag for mig selv idag og jeg har alene tid idag.
Jeg skal godtnok gøre lidt rent og vaske sengetøj og tøjdyr (ja skolen har orm og derfor har vi også orm #igen 😡😖😡) så meget af min fritid går med huslige ting. Men mon ik der også blir tid til at strikke og drikke kaffe. Formiddagen er ihvertfald gået med at samle op på diverse med søde M - og en kæmpe balje cappuccino og forsøge at klemme lidt mere tid ind til fælles snak og sager i to travle hverdage.
I eftermiddag henter jeg pigerne omkring kl 15 og hvis jeg er heldig har jeg inden da støvsuget lidt. Og måske løbet en tur. Men vigtigst af alt drukket endnu en kop kaf' og strikket et par omgange mere. For det er det min trætte krop trænger allermest til.
Billedet passer slet ik til indlægget. Men tiden igår gik blandt andet med at bage snobrød. Og spise bålpandekager. Og fiske og spise fisk. Og popcorn. Og nååårgh ja. Snakke lidt med turdeltagerne 🙃
søndag den 14. maj 2017
Lidt om en vild uge...
Den uge vi går ind i (og som for mit vedkommende allerede er startet, fordi jeg er på arbejde idag) - bliver ret vild - og den kommer til at lande mange timer på min arbejdskonto.... Men jeg føler mig godt rustet. Godt nok er jeg lidt træt, men det skal nok gå...
Lige pt. er jeg på vej til Ålborg, for at observere på et projekt vi har. Det er udflugtstid, og jeg skal med og deltage som flue på væggen. Det er lang tid siden jeg har gjort det i observationer - men jeg glæder mig alligevel. Det er gode mennesker, og jeg skal tage billeder og se. Bare være. Jeg kører tilbage i aften, og rammer matriklen engang omkring halv tolv i aften...
I morgen holder jeg derfor fri. Jeg skal mødes med en gammel ven, som jeg har kendt i 20 år. Det er en slags livsvenskab, og jeg holder virkelig meget af ham. Jeg glæder mig til at ses, og håber virkelig vi finder en dag til at gå en tur inden længe. En tur hvor vi måske kan tage rygsækken med og på og bare gå, og snakke og være. Det kunne være dejligt.
Torsdag/fredag er jeg igen Nordenfjords - i Hirtshals til Naturmødet. Jeg glæder mig virkelig meget til arrangementet, satser på at Hirtshals igen viser sig fra sin allerbedste side, og at jeg skal spise Stjerneskud ved havnen. Det blir godt.
Lørdag skal jeg igen på tur, denne gang i et andet projektområde lidt tætter på hjem. En halv dag, uden for, kigge, se og snakke. Tage billeder og bare være fluen på væggen. Den her gruppe har været på udflugt mange gange før - så det bliver godt at se hvordan de gør :)
Så alt i alt er der en lang uge, med mange timer (igen - I know the game) men til forskel fra sidst har jeg allerede nu aftalt to fridage med chefen, i morgen og så bliver min pinse særlig lang. for jeg holder fredagen fri.
Pigerne hader når manden eller jeg er væk og ud at rejse med arbejde. Storemusen sagde det så fint den anden dag. Næste gang siger du bare nej, jeg kan ikke. Det er meget nemt, mor. Vi har snakket lidt om at det er ok, at savne, og være ked af det. Og at far glæder sig til at være sammen med sine piger idag, jeg er helt sten sikker på de får den allerbedste dag idag, og også torsdag/fredag her om lidt. De plejer at hygge sig når jeg er væk. Ligesom det også går fint når manden er ude at rejse. Men vi kan nu alle bedst lide når vi fem yndlingsmennesker er samlet på matriklen på samme tid :)
Lige pt. er jeg på vej til Ålborg, for at observere på et projekt vi har. Det er udflugtstid, og jeg skal med og deltage som flue på væggen. Det er lang tid siden jeg har gjort det i observationer - men jeg glæder mig alligevel. Det er gode mennesker, og jeg skal tage billeder og se. Bare være. Jeg kører tilbage i aften, og rammer matriklen engang omkring halv tolv i aften...
I morgen holder jeg derfor fri. Jeg skal mødes med en gammel ven, som jeg har kendt i 20 år. Det er en slags livsvenskab, og jeg holder virkelig meget af ham. Jeg glæder mig til at ses, og håber virkelig vi finder en dag til at gå en tur inden længe. En tur hvor vi måske kan tage rygsækken med og på og bare gå, og snakke og være. Det kunne være dejligt.
Torsdag/fredag er jeg igen Nordenfjords - i Hirtshals til Naturmødet. Jeg glæder mig virkelig meget til arrangementet, satser på at Hirtshals igen viser sig fra sin allerbedste side, og at jeg skal spise Stjerneskud ved havnen. Det blir godt.
Lørdag skal jeg igen på tur, denne gang i et andet projektområde lidt tætter på hjem. En halv dag, uden for, kigge, se og snakke. Tage billeder og bare være fluen på væggen. Den her gruppe har været på udflugt mange gange før - så det bliver godt at se hvordan de gør :)
Så alt i alt er der en lang uge, med mange timer (igen - I know the game) men til forskel fra sidst har jeg allerede nu aftalt to fridage med chefen, i morgen og så bliver min pinse særlig lang. for jeg holder fredagen fri.
Pigerne hader når manden eller jeg er væk og ud at rejse med arbejde. Storemusen sagde det så fint den anden dag. Næste gang siger du bare nej, jeg kan ikke. Det er meget nemt, mor. Vi har snakket lidt om at det er ok, at savne, og være ked af det. Og at far glæder sig til at være sammen med sine piger idag, jeg er helt sten sikker på de får den allerbedste dag idag, og også torsdag/fredag her om lidt. De plejer at hygge sig når jeg er væk. Ligesom det også går fint når manden er ude at rejse. Men vi kan nu alle bedst lide når vi fem yndlingsmennesker er samlet på matriklen på samme tid :)
onsdag den 10. maj 2017
Lidt om strik og pinde...
Jeg er jo som bekendt bidt af en gal strikke pind, og det er derfor meget sjældent man ser mig på sofaen, i weekenden efter morgenmaden, om eftermiddagen når jeg er kommet hjem, på terrassen med en kop te - uden mit strikketøj. Bare lige en række mere. Og en til...
Jeg elsker at have noget i hænderne, og blødt garn, fornemmelsen af pindene der klikker mod hinanden, følelsen af at producere noget med kærlighed på pinde er skøn og ret meditativ for mig. Jeg mangler ikke rigtig selv nogle trøjer lige pt. Eller jo, en skal skiftes ud, og jeg tænker jeg kaster mig ud i en strikket kjole og en eller to strikkede tshirts mm, men det er ikke noget jeg rigtig prioriterer. For mig er det vigtigere lige nu at strikke noget til pigerne. Vi har derfor en strikke ønskeliste herhjemme. På den er der en ny cardigan til Tuller, to nye tykke trøjer til hhv. Tiller og Tuller, en cardigan eller tyk trøje til Storemusen og naturligvis sokker.
Der har også i meget lang tid været en poncho til Storemusen på listen. Den er jeg så endelig gået igang med nu. Og den strikker nærmest sig selv. Garnet er lækkert (Sandness Alpakka Ull), opskriften er nem (Azel Poncho) - så egentlig skulle der jo ikke være nogen ko på isen. Men det er der alltigevel. Ponchoen skal strikkes med pind 10!!! Pind 10! Manner det er jo pinde i ordets bogstaveligste forstand - eller måske mere grene?! Den eneste fordel skulle da lige være at det går hurtigt, men det er sådan set også det... For jeg har virkelig lært at elske mine små korte pinde, som jeg strikker sokker med. Jeg har det bedst med en pind 2,5-5 altså i den tynde ende af både garn og pindestørrelse. Det er håndterbart, det er skønt, og lige ud ad landevejen. Så i går parkerede jeg lige ponchoen til fordel for en aften i selskab med sokkestrik igen. Ahhh, lige i skabet!
Jeg elsker at have noget i hænderne, og blødt garn, fornemmelsen af pindene der klikker mod hinanden, følelsen af at producere noget med kærlighed på pinde er skøn og ret meditativ for mig. Jeg mangler ikke rigtig selv nogle trøjer lige pt. Eller jo, en skal skiftes ud, og jeg tænker jeg kaster mig ud i en strikket kjole og en eller to strikkede tshirts mm, men det er ikke noget jeg rigtig prioriterer. For mig er det vigtigere lige nu at strikke noget til pigerne. Vi har derfor en strikke ønskeliste herhjemme. På den er der en ny cardigan til Tuller, to nye tykke trøjer til hhv. Tiller og Tuller, en cardigan eller tyk trøje til Storemusen og naturligvis sokker.
Man strikker hurtigt med pind 10... men det er ik helt min kop te... |
Der har også i meget lang tid været en poncho til Storemusen på listen. Den er jeg så endelig gået igang med nu. Og den strikker nærmest sig selv. Garnet er lækkert (Sandness Alpakka Ull), opskriften er nem (Azel Poncho) - så egentlig skulle der jo ikke være nogen ko på isen. Men det er der alltigevel. Ponchoen skal strikkes med pind 10!!! Pind 10! Manner det er jo pinde i ordets bogstaveligste forstand - eller måske mere grene?! Den eneste fordel skulle da lige være at det går hurtigt, men det er sådan set også det... For jeg har virkelig lært at elske mine små korte pinde, som jeg strikker sokker med. Jeg har det bedst med en pind 2,5-5 altså i den tynde ende af både garn og pindestørrelse. Det er håndterbart, det er skønt, og lige ud ad landevejen. Så i går parkerede jeg lige ponchoen til fordel for en aften i selskab med sokkestrik igen. Ahhh, lige i skabet!
mandag den 8. maj 2017
Lidt om den skønneste weekend...
Den her weekend, ing. Den har simpelthen været fan-ta-stisk. Vi har nået at lave så meget af "ingenting" som vi virkelig har drømt om i meget lang tid.
Altså "ingenting" som i - vi har haft masser af tid til at komme i haven, og ordne - rode og regere der, men det tæller ikke i det overordnede vi-har-så-travlt-med-alt-muligt regnskab.
Jeg har flere gange snakket med manden om forskellen om at lave noget og lavet noget i haven. Og det er det med at man selv bestemmer over sin have, og den tid man bruger derude som er den helt store forskel.
Her nogle eksempler på hvad jeg (og manden) har bestemt i haven den sidste tid.
# trampolinen, hvor skal den ligge og hvordan anlægger vi den...
# buske - hvilke buske skal ud, og i hvilken rækkefølge
# køkkenhaven - hvordan skal beddene ligge, hvad skal der i dem, og hvordan anlægger jeg rækkerne.
# græsset, hvornår skal det slås.
# hvordan klipper jeg mine roser, hvornår jeg gør det og så'n noget i den stil...
# rhododenron beddet - det fik jo en over sinkadusen sidste sommer...
# og mange flere eksempler....
Det er derfor weekenden har været så skøn, for vi har haft masser af tid derude. Jeg har sået lidt salat, radisser, og gulerødder. Plantet mine bønner ud (og jeg ved godt der kommer frost, men de var ved at overtage min vindueskarm...). Vi har slået græs, hullet til trampolinen er blevet færdig... Og mest af alt har vi bare haft tid. Vi nåede også svømning om lørdagen, og jeg løb en dejlig tur med Tuller som tro følgesvend - en tradition, jeg virkelig sætter stor pris på. Hun er god at løbe med!
Og ellers, har jeg haft tid til at strikke, virkelig meget. Jeg strikker lige nu et styk bestillingsstrik til Storemusen - en Azel Poncho. I blå, Sandness alpaka ull. Jeg strikker med to tråde :)
Altså "ingenting" som i - vi har haft masser af tid til at komme i haven, og ordne - rode og regere der, men det tæller ikke i det overordnede vi-har-så-travlt-med-alt-muligt regnskab.
Jeg har flere gange snakket med manden om forskellen om at lave noget og lavet noget i haven. Og det er det med at man selv bestemmer over sin have, og den tid man bruger derude som er den helt store forskel.
Her nogle eksempler på hvad jeg (og manden) har bestemt i haven den sidste tid.
# trampolinen, hvor skal den ligge og hvordan anlægger vi den...
# buske - hvilke buske skal ud, og i hvilken rækkefølge
# køkkenhaven - hvordan skal beddene ligge, hvad skal der i dem, og hvordan anlægger jeg rækkerne.
# græsset, hvornår skal det slås.
# hvordan klipper jeg mine roser, hvornår jeg gør det og så'n noget i den stil...
# rhododenron beddet - det fik jo en over sinkadusen sidste sommer...
# og mange flere eksempler....
Det er derfor weekenden har været så skøn, for vi har haft masser af tid derude. Jeg har sået lidt salat, radisser, og gulerødder. Plantet mine bønner ud (og jeg ved godt der kommer frost, men de var ved at overtage min vindueskarm...). Vi har slået græs, hullet til trampolinen er blevet færdig... Og mest af alt har vi bare haft tid. Vi nåede også svømning om lørdagen, og jeg løb en dejlig tur med Tuller som tro følgesvend - en tradition, jeg virkelig sætter stor pris på. Hun er god at løbe med!
Og ellers, har jeg haft tid til at strikke, virkelig meget. Jeg strikker lige nu et styk bestillingsstrik til Storemusen - en Azel Poncho. I blå, Sandness alpaka ull. Jeg strikker med to tråde :)
søndag den 7. maj 2017
Lidt om vandskaden, del 6: status og et tørt hus...
Det er lang tid siden jeg har skrevet om vandskaden - hele april har vandskaden overhovedet ikke været nævnt på bloggis - for jeg har været t r æ t af den. Som i helt og aldeles træt. Men nu, kommer der her et bette update på den hersens vandskade...
Vi har nu levet i det i fem (!!!) måneder med vandskaden. I et hus der siden starten af februar har været brækket op med midertidige gulve, og et badeværelse uden håndvask og med direkte adgang til rørene... Men men men, i påsken skete der noget stort. Der havde vi igen besøg af fugtmanden (ham der måler fugt), som målte, målte og målte lidt mere og rundt og omkring og kunne konstatere at huset var tørt. Der er ingen forskel i luftfugtigheden og beton-fugtigheden nogen steder, så han pakkede alle sine pakkenelliker og tørrere sammen og drog afsted efter 1½ times besøg.
Så nu er her faktisk helt rart at være igen, uden den konstante summen og brummen af affugterne. Der er kommet mere ro på hjemme.
Kælderen er tør, køkken, badeværelse, lille gang og to børneværelser er tørre. Væggene er tørre, døren binder ikke mere - og igår ringede forsikringsmanden for at informere om proceduren ifht. genopbygningen. Jeg er så glad og lettet at der endelig sker noget igen, i genopbygnings-øjemed!!
Så her den obligatoriske liste - så status er nu..
Huller i vandrør:2 1 0
Huller lappet:0 2 4 (nok flere, må erkende har mistet overblikket i antallet af huller)
Nye huller konstateret:1, ingen endnu et sivehul under køkkenet, bliver ordnet snarest...
Affugter igang i kælder:1 0
Midlertidig gulv etableret:3 4
Affugter der kører (i alt):2 0
Skabe der står lidt ud i køkkenet:3 2 ingen manden har sat dem ind til væggen
El-radiatorer der kører: 2 0
Fyr flyttet: 0
Bryggers brudt op:0 1
Uger gået siden vandskaden blev meldt:6 7½ 11 18
Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Og nu gør vi os tanker om
Genopbygning af køkken, bryggers og værelser - fx gulvvarme, nye gulve, dejlige værelser... og meget meget mere :)
Så langt så godt! Men fortsættelsen følger sikkert
Vi har nu levet i det i fem (!!!) måneder med vandskaden. I et hus der siden starten af februar har været brækket op med midertidige gulve, og et badeværelse uden håndvask og med direkte adgang til rørene... Men men men, i påsken skete der noget stort. Der havde vi igen besøg af fugtmanden (ham der måler fugt), som målte, målte og målte lidt mere og rundt og omkring og kunne konstatere at huset var tørt. Der er ingen forskel i luftfugtigheden og beton-fugtigheden nogen steder, så han pakkede alle sine pakkenelliker og tørrere sammen og drog afsted efter 1½ times besøg.
Så nu er her faktisk helt rart at være igen, uden den konstante summen og brummen af affugterne. Der er kommet mere ro på hjemme.
Kælderen er tør, køkken, badeværelse, lille gang og to børneværelser er tørre. Væggene er tørre, døren binder ikke mere - og igår ringede forsikringsmanden for at informere om proceduren ifht. genopbygningen. Jeg er så glad og lettet at der endelig sker noget igen, i genopbygnings-øjemed!!
Så her den obligatoriske liste - så status er nu..
Huller i vandrør:
Huller lappet:
Nye huller konstateret:
Affugter igang i kælder:
Midlertidig gulv etableret:
Affugter der kører (i alt):
Skabe der står lidt ud i køkkenet:
Bryggers brudt op:
Uger gået siden vandskaden blev meldt:
Derudover er der sket
Vaskemaskine flyttet: 1
Og nu gør vi os tanker om
Genopbygning af køkken, bryggers og værelser - fx gulvvarme, nye gulve, dejlige værelser... og meget meget mere :)
Så langt så godt! Men fortsættelsen følger sikkert
fredag den 5. maj 2017
Lidt om at lande...
For første gang i meget lang tid sad jeg glad i min bil på vej hjem fra arbejde idag. Jeg kan ikke huske hvornår det sidst skete en fredag. Det er tankevækkende synes jeg.
Der har været sager der har fyldt, der har været tanker der blev tænkt, og jeg ved ikke hvad der endelig har bidraget til, men inde i mit hovede virker det somom bøtten er vendt. Jeg tror det er det sidste indlæg der gjorde udslaget - jeg var dæleme i tvivl om jeg skulle trykke på udgiv - på en eller anden måde er det et af de få indlæg hvor jeg virkelig var i tvivl.
For mig er bloggen min ventil, for ting jeg gerne vil huske, for tanker, som fylder og for minder jeg gerne vil dele. Både det positive overskud og det negative underskud skal der være plads til herinde... Det er jo en del af den jeg er - og det er min lille plads i Blogville. Jeg har ikke fortalt nogen (undtagen manden) om bloggen. Jeg ved ikke hvem eller om venner, bekendte eller familie læser med. Manden gør, af og til - kommenterer lidt når jeg skriver, og læser enkelte udvalgte indlæg - ingen kladder, for jeg ved han stoler på mig, at jeg ikke udleverer vores privatliv... For jeg deler langt fra alt herinde. Der er et filter, som Maude så fint skrev om for nogle dage siden... Og det filter ville helt bestemt blive et andet, hvis jeg kendte til andre mere (for mig bekendte) med-læsere... Jeg aner det ikke. Og det er jeg glad for.
Jeg har et par gange været virkelig tæt på at fortælle om bloggen til gode nære kollegaer (har også nævnt det for én af dem, uden at nævne adressen) - men har holdt igen og besluttet mig for ikke at gøre det. Og nu har jeg haft den i 4½ år, og tænker det bliver mere og mere mærkeligt at fortælle om den. (bloggen that is). Så den bliver indtil videre mit eget sted. Man kan sikkert godt finde frem til hvem jeg er - hvor jeg arbejder - hvad jeg laver - hvor vi bor - ud fra de historier der efterhånden ligger herude.
Men min viden om at "ingen jeg ved noget om/eller kender" læser med her - gjorde det lidt lettere at trykke på udgiv på det sidste indlæg. Tak for jeres søde kommentarer - det har givet yderligere stof til eftertanke - især på de indlæg der har handlet om underskud, irritationer og den slags. Den bøtte ser lige pt ud til at vende til de lidt lysere sider igen. Det føles dæleme godt - og med den følelse kan jeg godt holde weekend.
God weekend derude :) Tak fordi I læser med :)
Der har været sager der har fyldt, der har været tanker der blev tænkt, og jeg ved ikke hvad der endelig har bidraget til, men inde i mit hovede virker det somom bøtten er vendt. Jeg tror det er det sidste indlæg der gjorde udslaget - jeg var dæleme i tvivl om jeg skulle trykke på udgiv - på en eller anden måde er det et af de få indlæg hvor jeg virkelig var i tvivl.
For mig er bloggen min ventil, for ting jeg gerne vil huske, for tanker, som fylder og for minder jeg gerne vil dele. Både det positive overskud og det negative underskud skal der være plads til herinde... Det er jo en del af den jeg er - og det er min lille plads i Blogville. Jeg har ikke fortalt nogen (undtagen manden) om bloggen. Jeg ved ikke hvem eller om venner, bekendte eller familie læser med. Manden gør, af og til - kommenterer lidt når jeg skriver, og læser enkelte udvalgte indlæg - ingen kladder, for jeg ved han stoler på mig, at jeg ikke udleverer vores privatliv... For jeg deler langt fra alt herinde. Der er et filter, som Maude så fint skrev om for nogle dage siden... Og det filter ville helt bestemt blive et andet, hvis jeg kendte til andre mere (for mig bekendte) med-læsere... Jeg aner det ikke. Og det er jeg glad for.
Jeg har et par gange været virkelig tæt på at fortælle om bloggen til gode nære kollegaer (har også nævnt det for én af dem, uden at nævne adressen) - men har holdt igen og besluttet mig for ikke at gøre det. Og nu har jeg haft den i 4½ år, og tænker det bliver mere og mere mærkeligt at fortælle om den. (bloggen that is). Så den bliver indtil videre mit eget sted. Man kan sikkert godt finde frem til hvem jeg er - hvor jeg arbejder - hvad jeg laver - hvor vi bor - ud fra de historier der efterhånden ligger herude.
Men min viden om at "ingen jeg ved noget om/eller kender" læser med her - gjorde det lidt lettere at trykke på udgiv på det sidste indlæg. Tak for jeres søde kommentarer - det har givet yderligere stof til eftertanke - især på de indlæg der har handlet om underskud, irritationer og den slags. Den bøtte ser lige pt ud til at vende til de lidt lysere sider igen. Det føles dæleme godt - og med den følelse kan jeg godt holde weekend.
God weekend derude :) Tak fordi I læser med :)
torsdag den 4. maj 2017
Lidt om spøgelser og om tanker og om meget mere
Den anden dag havde Maren tegnet denne stribe i kalenderen. Den stribe og en anden stribe har jeg beholdt og lagt ned i det plastic chartec.
Som en bestemt men venlig påmindelse om at jeg skal lade være med at gå helt i koma over ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Som påmindelse om at føle mindre og handle mere. Slukke for hjernen og tankerne. Lade ting ligge og sige pyt.
En påmindelse om at slappe af og lade være med at give min hjerne lov til at gå banannas over et skide projekt. Det dur jo simpelthen ik. Og det er ikke en enlig svale den her tendens. Det er så belastende og noget jeg fortsat arbejder på og med. Det gode er jeg er blevet mere bevidst om når det sker. Den tid projekter fylder på den her uhensigtsmæssige måde er blevet meget mindre. Det er godt. Men for pokker hvor er der stadig behov og potentiale for at arbejde med den vane og det handlemønster.
En påmindelse om af og til at trykke på pyt knappen (som jo faktisk stadig er i min lomme) som (også) minder mig om at det er sundt at trykke på den knap af og til. Noget jeg forsøger at lære pigerne også.
Første skridt på vejen er ihvertfald at være opmærksom og tilstede. At reflektere. At tænke og agere ifht det jeg vil og ikke vil. Og ikke altid lade mig rive med af følelserne. Men lige træde et skridt tilbage, reflektere og så handle. Det virker så nemt når man ikke er i det - men i praksis er det ret svært. Men jeg øver. Og øver lidt mere. Det skal nok lykkes!
tirsdag den 2. maj 2017
Lidt om sidste børnehavedag...og første dag i mini-sfo.
I fredags havde pigerne deres sidste dag i børnehaven. Det var virkelig en skøn dag, og helt igennem deres dag.
Forældregruppen var blevet enige om at skolegruppen skulle spise fælles frokost på deres sidste dag. Det var de voksne heldigvis enige i, og bakkede op om konceptet let og lækkert (børnene skulle selv hitte på den ting de allerhelst ville tage med). Og sikke en overdådig frokost de fik :)
Eftermiddagen havde vi skoleforældre inviteret resten af børnehuset til afslutningsfest. En fest med kager, boller, frugt og sidst men ikke mindst det alle børn havde talt om de sidste mange, mange uger....:
At hoppe ud ad vinduet.
Opdelt efter stuer hoppede de en efter en ud ad vinudet, som markering for at børnehavetiden nu virkelig er slut. Fik en sidste stor krammer fra deres pædagog, en klapsalve når de var hoppet ud, en smuk rose, og en lille mappe med alle deres ting i. En virkelig dejlig og meget højtidelig markering af det at gå i børner nu er forbi.
Og i går - mandag - kom dagen hvor spændingen, og alle de sommerfugle endelig kunne flyve frit igen. Mor jeg har så mange sommerfugle i maven som jeg kan tælle til...
og vi sendte to virkelig spændte trunter afsted i mini sfo. Et pakket penalhus, en lille madpakke og drikkedunk var i rygsækken og afsted det gik kl. 9 for at møde "vores nye voksne" over på skolen.
Heldigvis har børnehaven virkelig gjort sit til at den overgang fra børnehaven til skolen bliver så smidig som muligt. I marts mødtes de fire fredage i Kongeørnsprojektet for at lære deres nye voksne og alle de nye klassekammerater at kende - i rød - grøn - blå - og gul gruppe. Grupper de nu er inddelt i over på skolen. Tiller og Tuller er kommet i klasse med fire andre "velkendte" piger fra børnehaven - det giver ro i maven :) både hos børn og os voksne skal jeg hilse og sige ;)
Tre timer alene blev det til igår, før jeg hentede kl. 14. En kort dag, en god dag, og forhåbentlig mange rigtig korte dage i den her uge, jeg har ihvertfald forsøgt at indrette kalenderen efter det!
Så nu har vi tre (!!!) skolepiger - hvor vildt er det lige?!?
Forældregruppen var blevet enige om at skolegruppen skulle spise fælles frokost på deres sidste dag. Det var de voksne heldigvis enige i, og bakkede op om konceptet let og lækkert (børnene skulle selv hitte på den ting de allerhelst ville tage med). Og sikke en overdådig frokost de fik :)
Eftermiddagen havde vi skoleforældre inviteret resten af børnehuset til afslutningsfest. En fest med kager, boller, frugt og sidst men ikke mindst det alle børn havde talt om de sidste mange, mange uger....:
At hoppe ud ad vinduet.
Opdelt efter stuer hoppede de en efter en ud ad vinudet, som markering for at børnehavetiden nu virkelig er slut. Fik en sidste stor krammer fra deres pædagog, en klapsalve når de var hoppet ud, en smuk rose, og en lille mappe med alle deres ting i. En virkelig dejlig og meget højtidelig markering af det at gå i børner nu er forbi.
Trunternes roser står stadig fine og minder dem om en skøn sidste dag i børneren :) |
Og i går - mandag - kom dagen hvor spændingen, og alle de sommerfugle endelig kunne flyve frit igen. Mor jeg har så mange sommerfugle i maven som jeg kan tælle til...
og vi sendte to virkelig spændte trunter afsted i mini sfo. Et pakket penalhus, en lille madpakke og drikkedunk var i rygsækken og afsted det gik kl. 9 for at møde "vores nye voksne" over på skolen.
Heldigvis har børnehaven virkelig gjort sit til at den overgang fra børnehaven til skolen bliver så smidig som muligt. I marts mødtes de fire fredage i Kongeørnsprojektet for at lære deres nye voksne og alle de nye klassekammerater at kende - i rød - grøn - blå - og gul gruppe. Grupper de nu er inddelt i over på skolen. Tiller og Tuller er kommet i klasse med fire andre "velkendte" piger fra børnehaven - det giver ro i maven :) både hos børn og os voksne skal jeg hilse og sige ;)
Tre timer alene blev det til igår, før jeg hentede kl. 14. En kort dag, en god dag, og forhåbentlig mange rigtig korte dage i den her uge, jeg har ihvertfald forsøgt at indrette kalenderen efter det!
Så nu har vi tre (!!!) skolepiger - hvor vildt er det lige?!?
mandag den 1. maj 2017
I maj glæder jeg mig til...
Maj er dejlig, lys venlig og det er ofte den måned hvor foråret for alvor indfinder sig. Væk med Aprils utilregnelige temperaturer og vejrudsving. Ind med mere varme og sol og grønne træer.
Jeg elsker maj. Det har jeg altid gjort. For mig er maj duften af forår. Nogen gange sommer. Lyse aftener. Mange lange forlængede weekender - fridage jeg så meget trænger til. Maj er også fødselsdage. Min egen. (Hvis jeg nu skal nævne mig selv først 🙃) og i år er det en rund en af slagsen. Jeg blir 40! Min mors fødselsdag. Bedstevennen fylder år. Alt sammen festlige dage 🎉
Så i maj glæder jeg mig til...
# At Tiller og Tuller starter i mini-SFO idag! 6 år, klar til det næste store kapitel i deres liv...
# At foråret for alvor indfinder sig og dermed også havearbejde. Jeg skal lægge kartofler (eller hvad det hedder) jeg skal plante mine forspirede grøntsager ud i køkkenhaven. Det blir så fint!!
# At foråret for alvor indfinder sig og dermed også havearbejde. Jeg skal lægge kartofler (eller hvad det hedder) jeg skal plante mine forspirede grøntsager ud i køkkenhaven. Det blir så fint!!
# at starte nye strikkeprojekter. Jeg strikker sokker til mig selv lige nu. Men pigerne mangler hver en cardigan og tykke sweatre til kølige sommeraftener. Jeg ved ikke helt hvad garn jeg skal vælge. First World problems ...
# at der kommer ro på arbejdsmæssigt. Jeg afslutter eller afrunder et stort projekt. Og når det er ude af vagten er der mere ro til at lande igen. Nye projekter skal tænkes og skrives. Og et starter op. Det blir godt.
# jeg skal komme godt fra start med min positive liste og lorte-sag skraldespanden. Så jeg vil gøre mig umage med det for jeg tror det blir godt.
# jeg skal holde min egen fødselsdag både med min lille familie og med den store familie.
# jeg skal øve mig i at være konsekvent med børnene for de trænger til kort snor for lais affaires tilgang fungerer slet ikke for de to twinser...
# jeg skal mest af alt nyde Maj måske med bål indhavene og snak ved bål med manden. Bare nyde. For det er også gost for sjælen.
April har været hektisk og fin. Lige så utilregnelig som den altid er. Vejrmæssigt er det gået helt ad Pommern til. Mine hortensier har fået frost. Heldigvis gik det ikke ud over roserne der er klippet ned og gødet. Blommetræet blomstrer men det er for koldt til insekterne flyver. Tulipanerne er stadig lukkede. Men pæne det er de. Haven er gravet og vi er startet det helt store have-trampolin-nedgravning-projekt. Spaden er god. Vejret er bare noget hø. For når det regner kan man ik grave. Min fine løvfallskardigan er strikket færdig og har stort set ikke været af siden. Siden har jeg haft svært ved at beslutte mig for havd jeg skal strikke så nu er det sokker til mig selv der er på pindene.
Arbejdsmæssigt har det været en underlig april. Projekter har drillet og sager har fyldt. Men de er landet og afventer nu næste møde i maj.
Abonner på:
Opslag (Atom)