Lidt om tvillinger og samme eller hver sin klasse

1. maj starter Tiller og Tuller i skole. - eller ikke rigtig skole, men mini sfo. De glæder sig virkelig, virkelig meget. Og for os forældre slutter første store epoke i "forældreskabet", når vi lige om lidt kan kalde os "kun skoleforældre". Det er ca. lige så stort, som dengang vi bare havde børn i børnehaven og ikke længere både børnehave og vuggestue. Tænk, vi har været forældre i så lang tid allrede.

Nå men det var ikke det indlægget skulle handle om - for når man har tvillinger, som ovenikøbet er enæggede der ligner hinanden på en prik, bliver man ofte mødt med kommentarer som nå, skal de så i hver sin klasse? Eller skal de blive sammen... og tro mig der er mange holdninger til det. Der er rigtig meget plejer...

Vi har valgt at de skal blive sammen. De skal gå i samme klasse. For det passer til vores piger!

Det mener vi forældre, og heldigvis er børnehaven enig i vores vurdering og vores ønske, og bakker derfor 100 % op om at det ville være forkert at dele pigerne.

Det passer til vores piger af flere grunde

De har brug for at vide at med-tvillingen har det godt. De har brug for at kunne fornemme hinanden. Ikke at de hænger sammen konstant, de skal ikke sidde sammen, de skal ikke være i gruppe sammen. men bare den tryghed i at vide hvor og hvordan Tiller/Tuller har det giver ro og ingen grund til bekymring.

De fungerer hver for sig. For de bliver delt på ture, i gruppearbejde osv. og det fungerer fint. De leger hver for sig på legepladsen, og har forskellige bedste venner. Samtidig fungerer de også rigtig godt sammen med vennerne. Vores piger er rigtig gode til at lege sammen med andre. De er åbne, er gode til at få andre med i legen, og er inkluderende. De udelukker ikke hinanden i legen (heller ikke indbyrdes).

Ingen dominerer den anden. Tværtimod supplerer de hinanden rigtig godt. Og finder som sagt tryghed i at have sin allerbedste-med-tvilling ved sin side. Jeg har skrevet mange forskellige indlæg om deres indbyrdes forhold - der er mange forskellige indlæg i kategorien "tvillingesnak" - men også en del indlæg om "at skille dem ad" ... happy reading :)

Derfor skal de blive sammen, alt andet ville være helt forkert.

Lidt om legeaftaler med twins

Mens hverdagen kørte forbi med 110 km i timen blev der også lidt tid til at pigerne lavede legeaftaler på kryds og tværs. Super hyggeligt - og dejligt for dem :) måske lidt ambitiøs - også at holde gang i den maskine - men på den anden side, synes jeg jo ikke det er heeeelt fair, at trunterne skal holdes i isolation bare fordi forældrene knokler en vis legemesdel ud af bukserne. Så vi har aftalt legeaftaler ud af huset - så der blev leget hos andre, og de få gange der blev leget hjemme hos os, så havde alle nogen med hjem.

En legeaftale var dog noget helt særligt. For der havde Tiller og tuller for første gang en legeaftale alene men på samme tid. Så Tuller tog med T hjem fra børneren mens Tiller gik hjem med F. 

Især Tuller er udfordret at være afsted alene. Hun er måske mere genert end sin søster og har lidt svært ved at tale med andre voksne end sine forældre. Hun sys T's mor er lidt vild (red. det er hun ikke) og lidt løve agtig (det passer heller ikke, red.) - men summasummarum er at hun er vældig udfordret med at tale med voksne. Så ud over at de nu er ved at lære, at legeaftaler alene er det fedeste og da shizzle, ligger der også en hel anden (skjult) dagsorden i at lade Tuller have sine legeaftaler for sig selv - nemlig at hun lærer at begå sig selv uden sin trygge base Tiller lige ved hånden.

Det gik så godt, med den legeaftale. for begge poder. De nød at have veninden for sig selv - og være sig selv uden at have sin med-tvilling med på legeaftale. Så det gør vi lige igen snart - så de på den måde lærer at stå på egne ben - efter jul og i det helt nye og ubrugte år 2017 :)

Ps. det er ikke fordi vi ikke har delt twinsene før, og vi opfatter dem som "altid kommende i sæt" - det kan man læse om i de her indlæg i kategorien "Tvillingeforhold"

Lidt om den nye børnehave

Idag er anden uge af projekt opstart i ny børnehave omme. Og pigerne gået i den nye børnehave i halvanden uge. Og lad mig sige det med det samme - vi har virkelig skudt papegøjen. Stedet - personalet og i det hele taget huset emmer af en ro, omsorg, kærlighed og gode rammer som en god afslutning på vores pigers virkelige i forvejen rigitg gode børnehave liv. Så alle mine bekymringer er gjort til skamme - meget. Helt og aldeles. Og det er jeg lettet over. Meget! Noget der sikkert har gjort en stor forskel er at de har haft hinanden - en af de helt store fordele ved at være tvilling :)

De trives - glæder sig til at komme afsted om morgenen, fortæller om gode oplevelser når de kommer hjem. Nyder at have madpakke med (jeg skal så også bare lige lære at nyde at smøre den...), nyder alt det nye - de bliver mødt overskud og en lidt løsere tilgang til deres (ifølge den gamle børnehave) enormt stærke jeg har aldrig set tvillinger der har så stærkt et bånd, på godt og ondt...tvillingebånd. Her er ting ok - selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt. Man må ikke råbe. Eller løbe inden døre. For der er vuggestuebørn på gulvet. Så man tager skoene af når man kommer, og spritter fingre. Vi har indtil videre kun mødt smilende voksne - der virkelig ser ud til at nyde deres arbejde med børnene, der er altid tilgængelige voksne, der er voksne i børnehøjde og det kan man mærke i den grad. Det var der også det gamle sted. Det var bare lidt anderledes. Og ja, steder er ikke ens - men jeg tror skiftet var lige netop det der skulle til for at få noget andet frem i pigerne. Og jeg må hellere skynde mig at sige - vi var virkelig, meget glade for den gamle børnehave. Som også var fantastisk - men skiftet og det nye har bare gjort pigerne rigtig godt, tror jeg :)

Og denne her overskudsagtige meget lidt vurderende tilgang har pigerne haft godt af. Vi har haft mavefornemmelsen længe det gamle sted. At en del af de konflikter de havde med de voksne og de andre børn skyldes en lidt problematiserende tilgang til pigerne. Storemusen gik på en anden stue i gamle børnehave - og i bagklogskabens ulidelig klare lys skulle vi nok have bedt om at få dem flyttet til den stue, da Storemusen sluttede. For der var faste rammer, men på en lidt mere rolig måde. Som passer bedre til vores to trutter. For med skingerhed kommer man ingen steder. Men man kommer derimod langt med en bestemthed, som emmer af ro. Og det gør den det nye sted.

Så her gå det godt. Nu skal vi bare lige have overbevist Storemusen om, at skolen og sfo'en også er gode - og give det en chance mere - og give hende tid til at falde ordentlig til. Jeg gætter på juletid, så er den ged baberet og hun er faldet til, og nyder de fantastiske rammer omkring og i den nye skole :)

To gange fem-års-vaccine - tjek!

I dag var vi atter engang ved lægen for at få den sidste vaccine i hus. Den her gang valgte vi en anden model mht. lægebesøg og vaccinationer. I stedet for at rationalisere og lave en dobbelt aftale til begge trunter på samme tid (så begge bliver undersøgt på en gang - og lyttet på - først den ene og bagefter den anden) - så valgte jeg den her gang at booke to forskellige tider til hhv. Tiller og Tuller. Og det var godt!! Det giver nemlig masser af alene-tid med en twin som jeg holder så uendelig meget af!

Først var det Tullers tur. Hun var ved lægen, blev målt 112 cm skønherlighed og vejet 21,7 kg dejlig pige - hun skulle vise hun kunne hoppe på et ben, først det ene, så det andet - balancere på en streg- klippe med en saks, skrive sit navn, kaste og gribe en bold og så til sidst jo også stikkes. Men glemsomme mor havde glemt at købe trylleplaster (EMLA) og stikket blev derfor udsat til idag. Hvor vi havde forberedt det sarte ben til stik med trylleplaster.

Tiller var til lægen i sidste uge, hvor hun skulle gennem samme mølle. Hun er ligeså høj som sin søster, og vejer dog lidt mindre, jeg tror et halvt kg. Eller sådan noget. Passende til lejligheden havde jeg denne gang husket EMLA, og Tillers lille ben var klar til stikket. Det var hun så bare overhovedet ikke - som i o v e r h o v e d e t ikke. Om det skyldes hendes indlæggelse for 2 år siden ved jeg ikke, men hun reagerede ihvertfald ret voldsomt på at skulle (og blive) stukket - stakkels lille myr. Hun var helt og aldeles opløst!! Men stukket blev hun altså, og beroliget igen - fik masser af læge ting med hjem, to ænder som står i mega høj kurs hjemme hos os... Godt der er maaaange år til den næste vaccine!

Idag havde vi så atter en lægeaftale - med Tuller - for lige at få den 5-års-vaccine i hus. Det kom den - Tuller tog den i stiv arm. Med den lille "krølle" at turnuslægen, der havde været med til at holde Tiller undrede sig ret meget over, at jeg kom med en tro kopi af søster (hun vidste ik, at Tuller er tvilling). Hun var ret imponeret, at nogen kan ligne hinanden så meget ... men uanset lighed eller ej, så blev stikket klaret - og gaven? Det blev to små ænder, ligesom Tiller :)

Gaver til tvillinger ens eller forskelligt?

I starten af januar spurgte jeg jer læsere - er der noget I kunne tænke jer et bette indlæg eller to om. Ønsker modtages altid med kyshånd - jeg synes det er sjovt at høre, hvad I synes er interessant eller i gerne vil have et kig ind i vores hverdag / liv.

Nåmmen here it goes - gaver til tvillinger ens eller forskelligt? Jeg tænker først og fremmest, at man skal finde ud af hvad der virker for ens familie - vi har gjort begge dele. I starten fik de altid ens legetøj, men på et eller andet tidspunkt sys vi det var lidt pjat med to styk f u l d s t æ n d i g ens legetøj af hver - fx
Fjernstyret briotog
Bamser
Pucky Wutsch
og.så.videre...

Så vi tænkte - lidt forskelligt er da også på sin plads. Det gjorde vi sådan cirka en eller to gange - med kæmpe drama til følge. For trutterne ville selvfølgelig a l t i d lege med lige præcis de samme små dimser der kan være i playmobil... eller synes lige præcis den andens udklædningstøj er meget pænere og flottere... eller lege med den samme LEGO duplo "mand"... for det meste kan det efterhånden klares med lidt bytte-bytte købmand. Så vi sætter appen "Fun Times" - en app der kan vise at om fem minutter så bytter vi* men hold fast hvor har vi ellers haft mange konflikter fordi der ikke har været ens legetøj. Så ens legetøj her i hytten. Det er faktisk praktisk for når man har gæster (enten af singletons eller af andre twins) er der altid for det meste dobbelt op af det mest poplulære legetøj.

Det har taget lidt tid at overbevise familien om meningen i at købe to fuldstændig ens ting - for man får jo reelt mere forskelligt legetøj når to piger for to forskellige ting, m e n man får så samtidig også dobbelt op på konflikterne, ihvertfald herhjemme.

Andre (inspirerende) tvillinge inlæg på bloggen har været:
Ens eller forskelligt tøj
Om at dele sine twins institutions delog her
Om fritidsaktiviteter
Om tvillingebånd

* i øvrigt bruger vi den app rigtig meget - fx når jeg henter i børneren og de leger vildt godt. Og de på utallige opfordringer stadig ikke vil med hjem. Så siger vi: ok, om 2 minutter så kommer i og sætter uret - viser dem hvor lang tid der er  - og så kommer trutterne helt uden problemer når tiden er gået.

Har du delt dine twins idag?

Tiller og Tuller har en lidt dårlig udtale - så dårlig at de over i børneren mente "det er nok en god idé med en talepædagog" hvis I altså er med på den... Selvfølgelig er vi det - for vi har oplevet rætti rætti mange konflikter med børnene hvor de ikke bliver forstået af os (eller af kammeraterne i børneren, si'r pædagogerne). Så vi havde ét møde inden sommerferien, hvor vi aftalte at mødes igen. Først en sprogtest af begge børn - hver for sig - og så rigtig undervisning sammen.

I dag var så dagen hvor Tiller havde sin sprogtest. Hun har et lidt lavere ordforråd end hvad "medianbarnet på 4-4,5" har. Det er meget almindeligt når man er tvilling - siger damen. Så kan man være lidt langsommere i sprogudviklingen. Det kan vi gøre noget ved hjemme, ved at tale og være nærværende i vores snakke med børnene. Det gør vi så allerede. For vi snakker dæleme meget med børnene ;) og de ligeså meget med os :) så det fortsætter vi ligesom bare med.

I den efterfølgende snak med talepædagogen kommenterede hun at hun havde utrolig mange tvillinger i sit daglige arbejde for tiden. Og at hun glædede sig til at se (eller høre) hvordan Tullers udtale er. Se om de har de samme udfordringer og nåwed... Og at hun godt havde bemærket at Tiller bare var med på ideen om at det var hendes tur nu og at Tuller kom næste gang - og så ellers bare lod det være som at det var hun da helt ok. med. Altså at hun ikke var urolig over at med-tvillingen ikke var tilstede - men at med-tvillingen var på stuen og det var faktisk helt ok. #morpral jeg tror det hænger sammnen med at vi har delt pigerne og deler pigerne rigtig meget i trygge rammer (hjemme eller når vi tager på tur med bare en twin, eller til svømning eller når en er syg og den anden er hjemme osv.) og lader dem være sammen steder hvor de har brug for hinandens tryghed (ude=børnehaven).

Jeg har sagt det før - fx her om institutions-delen (vuggeren) og lidt mere om børnehavetanker og det at dele sine twins og mine egne tanker  og noget om aktiviteter med en twin

Måske er det en kæphest - måske er det noget der bare virker her hjemme - men i vores hverdag har det fungeret super, altså at lade dem være sammen i institutionen/samme stue i børnehaven (og hvis deres jævnbyrdige udvikling fortsætter) også i skolen (samme klasse) - så satser vi på at skolen er med på den idé til den tid (gisp). Men så at skille dem ad i trygge rammer her hjemme, når vi kan og det giver mening for os - og det passer ind i hverdagens rutiner :) For som sagt - her virker denne model rætti rætti godt :)

Over and out herfra - god tirsdag :)

Trafiksikkerhed for 4½ årige, del 2.

eller - hvornår må vi cykle til børnehaven, mor?

Vi er jo som (måske) bekendt begyndt at cykle med de to små trutter i trafikken. Og det går egentlig rigtig fint. Pigerne har nu i et halvt år cyklet og øvet sig i at cykle og række hånd ud og alt det der, på den store parkeringsplads lige bag ved hvor vi bor - og har måske tilsvarende længe plaget om at komme ud at cykle på deres egne cykler sammen med os voksne. For de træner - for at få lov til at cykle til og fra børneren, ligesom Storemusen også gjorde for 2 år siden.

Et er at træne, noget andet er og finde en måde at cykle på, når man har to piger der lige-gerne vil cykle....  Læs her om vores første tur ud i den rigtige trafik med Tiller og Tuller

Når man har twins får man en slags fordelingsnøgle (det har vi ihvertfald fået) hvor det at skiftes til noget er nøglen til fred og fordragelighed her på matriklen. Så pigerne ved godt, at når vi siger - nu er det Tullers tur - så er det Tillers tur næste gang. Så løsningen til - hvordan kommer vi til og fra børneren og samtidig give pigerne mulighed for at cykle lå i den her "vi skiftes"-ting. Så nu cykler jeg på "min" cykel og har en twin bagpå - mens den anden cykler hjem. Udturen er det oftest manden der står for, og der er "at cykle selv" ingen mulighed, for det tager simpelthen lidt for lang tid (endnu). Det kommer, tænker jeg.

Det der jo også sker på de ture er, at for hver tur - som de selv klarede - bliver de 1) mere trafiksikker, og 2) stolte over at de klarede turen i fin stil. Og det ryger jo lige ind på selvværdskontoen hos de to 4½-årige. Og det er jo hele meningen med øvelsen også!

Lidt tanker om det med twins på 4 år

Vi har haft en ret turbulent periode med Tiller og Tuller i børneren (og egentlig også herhjemme hvis jeg skal være ærlig...). De har ikke villet snakke med de voksne og har ligesom haft lidt nok i sig selv. Ikke særlig hensigtsmæssigt adfærd egentlig. Ligesom de to trutter også har ødelagt andre børns leg, ved at kaste sig over den (altså kropsligt ik). Så pinligt, altså, at det lige pludseligt er ens egne børn der gør den slags, jeg troede ellers det stod i reglerne for at det altid var "de andres" og ikke "ens egne børn" #tøhø

Så vi har bedt børneren om at skille dem ad i aktiviteterne når de nu alligevel skal lave nye grupper efter de gamle 'store' nu er i skole. OG det fungerer godt. Vi har haft en bette snak med pigerne om at det er uhøfligt ikke at svare når man bliver snakket til - ligesom det også er fjollet at ødelægge andres leg. Og det har åbenbart virket - eller så er de bare kravet et trin op ad udviklingsskalaen... Lige pludselig opfører de sig faktisk som nogle piger på 4 og ikke på 2½ ;)

Sideløbende med alt det her rod med absolut tåbelig opførsel - skulle begge lige finde ud af at lande i børneren efter at storemusen heller ikke går i børneren mere. Det har tager tre ugers tid og nu kan man sige de er vokset så meget psykisk de sidste uger (det med udviklingsskalaen, ing?) - og fra den ene dag til den anden bliver der sagt god morgen om morgenen til de voksne man ellers ikke havde lyst til at snakke med - og også tak for i dag når man går hjem. Uden vi skal bede dem om det endda. Jeg er ret imponeret egentlig. Det er som om vores anstrengelser med "du skal selv bære din rygsæk ud til bilen"-kind of issues (jakke på, sko på, sætte ting på plads i gaderoben selv osv) endelig bærer frugt, og opgaver som disse kan løses uden de (store) konflikter længere. Selvfølgelig - de tester for at finde ud af om det stadig er de voksne der bestemmer herhjemme, for det kunne jo have ændret sig (not). Men i det store og hele oplever vi nogle mere harmoniske børn nu.

Og nu har Tiller valgt en anden frisure hos frisøren end Tuller - for Tiller kan ikke lide hårspænder og elastikker i håret, og har så valgt en kortere udgave af langt hår end Tuller der elsker hårspænder (og holder dem i håret hele dagen...) - så måske handler det også om deres "interne" relation? Om jeg er mig, og du er dig? Jeg ved det ikke, men det har været ret interessant at følge deres udvikling med de briller på her på det sidste. 

Trutter der fjoller med nye frisurer :)

Uanset hvad - så er de to trutter landet lidt igen. Og det er sørme dejligt :)

Et lille udvalg af andre tvillingeindlæg er her og her (og i det sidste "her" er der en række andre links... til vores udfordringer med 3½ årige twins, hvis man har lyst til at læse med)

Tvillingetanker

Jeg afleverede Tuller og Storemusen i børneren igår. Og når man kun afleverer to børn i stedet for tre (årsag: halsbetændelse vol 3) så sker det (afleveringen) på en lidt anden måde...

Jeg kunne nøjes med at tage min almindelige cykel - med Tuller bagpå, der indtog rollen som god kommentator hele vejen til børneren. Alt - som i a l t - fik en lille kommentar med på vejen. En bud (bus), nu dører vi op ad bakken - nu dører vi ned ad bakken - Storemusens dydel er blot [flot] - den har blomster på durven, og så videre. Samtidig med at Storemusen og jeg snakkede om noget så vigtigt som at trække vejret, og hvorfor man ikke bare kan lade være med at trække vejret.

Da vi nåede frem til børneren gik hele afleveringen også næsen efter planen - næsten - fordi Tuller lige pludselig udbrød med tårer i øjnene - jeg vil ha min Tiller - jeg vil ikke være i børnehaven uden min Tiller. Jeg savner min Tiller. Og [igen der] gik det op for mig at vi gør det helt rigtige - vi holder dem sammen i børneren, samme stue - og når den tid kommer nok også samme klasse. For selvom det primært er Tiller der synligt giver udtryk for at hun har behov for at Tuller er i nærheden - så har Tuller i den grad men meget mere usynligt - behov for at have sin søster i nærheden. Og det er denne usynlighed som en gang imellem bliver overset. Og det er ikke fordi de altid eller kun hænger ud sammen. Nej, de leger med hver deres venner, alene, sammen og deler venner.

Jeg hjælper dig lige, søsser

Men det 'helt særlige tvillingebånd' kommer til udtryk i sådanne situationer - og også når de ser fjernsyn, i fordragelighed, tæt op ad hinanden, helst med en fod/et ben hen over den andens ben/fod. Dyner der deles - senge der må stilles sammen, at sidde på samme stol - at dele - alt sammen ting der sker lidt mere selvfølgelige når det er ens med tvilling, der spørger (og når man ellers er på god talefod, for lige så rosenrødt dette lyder, ligeså meget kan de også være efter hinanden, hvor man tænker - holy moly, den får ikke for lidt).

Tvillingebånd eller "bare" kærlighed?

Igår blev jeg ringet op af børneren, Tuller havde fået en 'skovgynge'* i hovedet, og den havde slået hul i øjenbrynet. Søde N mente det var nok nødvendigt med en lille tur til lægen, for såret var alligevel lidt stort. Heldigvis kunne det klares med en klat lim og nogle strips til at samle såret igen :) Inden jeg cyklede i skoven for at hente Tuller ringede jeg til lægen for at fortælle jeg kom med en såret kriger - og for at spørge om jeg bare kan komme forbi - eller hvad 'proceduren' er for 'små børn med sår, der skal tilses af læge nu'...

Et lille sår der krævede en klat lim. (og en løbenæse, der krævede et lommetørklæde)

Da jeg kom i skoven kunne jeg se, at Tuller og Tiller sad sammen med N, og læste bog. De snakkede om den vinbjergsnegl de to havde fundet lidt tidligere på morgenen... Da Tuller fik øje på mig blev hun rigtig ked - og det samme gjorde Tiller så i sympati, tror jeg nok. Men Tiller mente så samtidig også hun skulle med til lægen, for hun skulle passe på Tuller. Og sikre sig at alt gik som det skulle. Og ingen led overlast. Jeg sad længe med de to trutter, for at trøste den ene og snakke med den anden om at jeg altså kun tager én med til lægen - ligesom da Tiller var ved lægen alene. Det var rigtig svært for Tiller - at overlade Tuller til lægen (og mig) alene. Ligesom N også fortalte at de havde haft ret svært ved at finde ud af hvad der var sket i første runde for Tiller havde trøstet Tuller - der havde gemt sit sår og hovede i Tillers skød. Men de havde fået lov at se, røre og trøste - men altid med Tiller ved Tullers side. På en dag som denne er det så ekstra rart at have sin storesøster i børneren, for så kan man liiiige tulre lidt rund sammen med hende og de store veninder, når nu lige ens med-tvilling er kommet til skade og skal til lægen :)

Is efter eget valg til frokost når man har klaret limning mm uden gråd 

Den side (den omsorgsfulde, altså) har vi ikke rigtig set hos Tiller før (kan også skyldes at det 'plejer' at være Tiller der selv er syg, og bliver trøstet af Tuller). Men de to har noget særligt sammen, noget så særligt, at jeg uden problemer - sådan en eftermiddag hvor de to virkelig har et 'bonding' behov efterfølgende - kan tage mig af Storemusen, og give hende lige lidt ekstra omsorg - snakke og hygge med hende - uden at der er to andre der kræver opmærksomhed.

Vi hygger inden de to andre hentes

* trækæp i snor installeret i træ som gynge

Hvad weekenden gik med...

tja, weekenden gik for vores vedkommende med

1) vaske en masse sengetøj, tøjdyr, ordenlig grundig støvsugning
2) et opkald til 1813
3) en tur på apoteket for at hente Vermox og biblioteket for at låne bøger
4) hoppe i vandpytter og en skøn tur på legepladsen.

punkt 1-3 skyldes at nogen i husstanden har børneorm. Pi**e irriterende - for det betyder jo storvask af alt!! Plus ormekur til alle!! Men især vask af sengetøj, tøjdyr osv. Nu hver 14. dag de næste 4 uger. Det er virkelig som i V I R K E L I G ikke det jeg har lyst til at bruge min weekend på. Men det kom jeg så til. Så weekenden blev tilsvarende afslappende for vi skulle jo være hjemme til at hænge vasketøj op, sætte en ny vask over og så'n - men hygget fik vi alligevel. Særligt fordi vejret i lørdags her i den idylleriske forstad bød på masser af regn, så i stedet for at sidde inde og se ud på regnen tog vi ud i den - iført regntøj fra top til tå, og hoppede i vandpytter. Indtil Tiller og Tuller valgte at lægge sig i vandpytterne, og lege de var i svømmehallen. Det var så der legen stoppede og vi gik på legepladsen i stedet for, for så bliver man rætti rætti våd, for det kræver lissom heldragter!! #kedeligemor.dk yes thats me!

Det var denne leg #kedeligemor.dk stoppede

Nogen her i husstanden er lige pt optaget af at lege rollelege. Eller det har de været i rigtig lang tid, men nu hvor Tiller og Tuller er blevet lidt ældre sætter de dem også selv i gang, hvor det ellers tidligere har været Storemusen der startede 'og så sagde vi du var moren og jeg var babyen-legen'. Så Tiller og Tuller legede først far mor og børn (tre babyer havde de gang i på samme tid - man er vel tvilling?) og senere på eftermiddagen blev rollelegen så byttet ud med at Tiller legede hun hed Tuller; mens Tuller legede hun hed Tiller. Så Tiller sad på Tullers plads og Tuller sad på Tillers plads. Forvirret?! Nej vel - Det bedste af det var jo så også, at Tiller kun reagerede når vi sagde Tuller og Tuller kun reagerede når vi sagde Tiller. - så da jeg afleverede de to damer i børneren i morges og fortalte om deres leg, spurgte søde ML; ooooookkkkkeeeeeeeeeeyyyyyyyyy - og hvem er så hvem, nu? Tøhø - jeg tænker den leg skal de nok få en masse sjau ud af når de sådan rigtig forstår konsekvenserne af den, når de er nogle år ældre. Det må helt klart være en af de helt store fornøjelser ved at være enægget tvilling - at spille på at folk alligevel ikke kan se forskel ;)

God mandag derude!

Tuller og Tiller - eller var det omvendt?! Uanset hvad, så er det her mine to skønherligheder :)

Når man får to små søskende på én gang...

Tiller og Tuller fylder tre om 13 dage. Tre år manner!! Det betyder som altid omkring de to små trunters fødselsdag - at jeg bliver særlig sentimental. Tænker tilbage på hvordan jeg havde det for tre år siden, hvor jeg nærmede mig datoen for mit planlagte kejsersnit. Tænker på hvordan jeg vraltede afsted med et maveomfang på 122cm og lidt til, et symfysemål på over 44 cm, med to babyer i maven på skønnet til godt 2500 g og et plus på ca. 16 kg, praktisk anbragt på maven...

Og en bette tøs som om nogle få dage skulle blive storesøster til ikke bare én lille ny baby, men to på en gang. Hvor vildt var det lige - meget vildt spørger man moderen her. For jo tættere jeg kom på terminen, jo mere blev jeg konfronteret med min dårlige samvittighed - hvad havde vi dog gjort?! To små søskende på en gang, vores lille (store) pige, blev jo nærmest omsorgssvigtet i mine tanker... det blev hun ikke, kan jeg vidst roligt afsløre. Men hendes og vores hverdag blev vendt på hovedet mange gange. Men sådan er det vidst altid når der lander en (eller to) baby(er) i ens familie på tre...

Jeg gik og tænkte - denne weekend (den 9/10.4 red.) er det den sidste weekend hvor vi kun er tre - jeg troede virkelig på at jeg ville gå tiden ud, for hvis der er noget jeg er god til, så er det at holde på baby i maven (jeg fødte 40+15 da jeg ventede Storemusen)... og det er virkelig praktisk når der nu er to, og der er så mange der føder rigtig, rigtig meget for tidligt. Den tanke har aldrig rigtig strejfet mig. At det skulle ske for os. Eller det har den jo nok, men den blev pakket helt væk, og gemt bag lås og slå. Og så har den alligevel været der, for: 1) vi solgte ikke vores enkeltbarnevogn før vi havde to raske babyer med hjem, 2) vi ville ikke vide kønnet før fulde 28 uger og 3) jeg blev fuldstændig panisk da jeg begyndte at bløde tre uger før min planlagte kejsersnit termin.

Den sidste weekend (9/10.4) inden vi blev en familie på tre: gik med at vi nød tiden mens vi kun er tre, det er vildt mærkeligt, for vi ved jo at vi på onsdag bliver to mere i vores familie. Weekenden brugte vi på at spise is hos Sanne, og tage på legepladsen, og plante tomater på altanen*. To dage før terminen blev jeg scannet en sidste gang, der havde Tvilling 2 vendt sig igen - og lå nu med hovedet op, utroligt, egentlig - for jeg havde ikke lagt mærke til det...

* Noter fra min Uge for uge kalender til dig der venter tvillinger.

Suttefeen på besøg

Som overskriften måske antyder har vi haft besøg af suttefeen i går. Det er ca 1½ år siden hun har været her sidst... det kan du læse om her og her. Hun kom og tog alle sutterne, så nu har vi ikke flere sutter in da house (eller det har vi, men de er gemt væk, og kommer ikke frem igen).

Det kom sig egentlig af at Tiller og Tuller virkelig elsker deres sut, det første de siger når jeg kommer og henter dem i børneren er 'min duddi', og stormer afsted for at hente den. Får de den ikke bryder helvede løs. Og så kan man jo mene rigtig mange ting om det - det er fint, men så'n har det været hjemme hos os. Vi har så taget dem (altså duddierne) igen når vi kom hjem, og aftalt de først kommer frem igen, når vi har spist aftensmad, kommet i nattøjet, og børstet tænder. Det har sådan set fungeret rigtig godt. Men det er jo ikke fordi Tiller og Tuller ikke har plaget for at få den sut, vel. OG jeg kan så afsløre, de kan være pænt (!!!) vedholdende. Så der har været sådan en konstant (ok, ikke konstant) støj, gående fra det pæne min duddi? til Ma ha min duddiiiiiiii, med gråd og mange tårer. Og dét er så ikke til at holde ud.

Så manden sagde faktisk i weekenden, måske skulle vi overveje at tage de sutter snart, for det er virkelig ikke til at holde ud mere. Og der var engang en klog kvinde der fortalte mig, folk kan synes hvad de vil om jeres børn med sut/jeres måde at håndtere x y eller z på (bare for at give et eksempel), det er fuldstændig ligemeget, at de synes det er et problem i gør dette eller hint. Det bliver først et problem, når I selv synes det er et problem. Så her er et pragteksempel på at vi faktisk synes det var blevet et problem - nåmmen nok snak: Så'n gik det så med sutterne igår:

Vi kom hjem, vanen tro, med to børn med hver deres sut i munden. Jeg får dem, for de to små trutter skal køre på løbecykel, og det gør man ikke med sutten. Så kom de aldrig frem igen. Jeg sagde bare de er væk - og det accepterede de indtil sengetid. Hvor manden så havde været så forudseende og arrangeret en lille seddel i den bøtte hvor vi altid plejer at gemme sutterne 'jeg har taget jeres sutter - suttefeen', Tuller blev rigtig ked af det, meget og længe, og højt. Men vi fik kigget godt i skabet, og der var jo altså ingen sutter, og vi fik kigget godt i sengen, og der var jo altså heller ikke nogen sutter. Tiller tog det hele lidt mere pænt, hun blev også ked af det men accepterede det lissom efter vi både havde kigget i skab, i og under sengen. Vi læste to bøger, satte deres senge sammen til en dobbelt seng, for så kunne de to lidelsesfæller ligge tæt i løbet af natten - og efter to minutter u.d.e.n. et piv sov Tiller. Tuller lå i syv minutter ca og snakkede med sig selv (faktisk ikke om sutterne) og så sov hun også. Natten er gået glimrende!

Nu skal vi bare lige se hvordan weekenden går - og købe to madkasser med Hello Kitty, som de to trutter ønsker sig, for de skal jo starte i børnehave lige om lidt! 22. april that is! Tænk, så har jeg tre børnehavebørn, men det er en hel anden historie - i et andet indlæg. Det her indlæg handler jo om jeg nu har tre børn uden sut! Hvor vildt er det lige, og så endda 3 uger før deres 3 års fødselsdag!

En søndag der gav energi

Tiller, Tuller og jeg havde en dejlig aftale i går.

Vi skulle mødes med 4 andre kvinder og deres tvillinger - vi manglede dog én - for normalt er vi 6 kvinder og 12 børn, nu var vi 'kun' 5 kvinder og 10 børn, der alle er 'næsten' tre. Tiller og Tuller er de ældste i den gruppe - de bliver tre i april, det samme gør søde A's meget tveæggede piger, to hold tvillinger bliver tre i maj, mens de 'yngste' først bliver tre i hhv. juli og august.

Kvinderne er en del af mit tvillinge-apa-hold, som jeg her i august har tre års jubilæum med. Jeg husker holdet som virkelig hyggeligt. Vi fik snakket en del om de udfordringer vi nu har med to spædbørn, og for nogle af os to spædbørn og storesøskende. Timerne indeholdt også altid lidt gymnasitk, og enorme mængder mad. Sad man lige og ammede eller gav flaske mens vi spiste - var der altid nogle der sørgede for én og man fik serveret lidt brød, frugt og kage. Havde man to børn der græd, var der altid ekstra hænder til at hjælpe, nusse eller vugge. Det var virkelig dejligt at mødes med kvinder 'i samme båd som en selv'.

Vi har fortsat med at ses - både med og uden børn. Vi ses til frokost ca. 3-4 gange om året, hvor vi ordner verdenssituationen, hører hvordan det går hjemme, på job, med børnene, med huset, og.så.videre. Og hver gang går jeg derfra med mere og fornyet energi. Der er forståelse for ens til tider lidt kaotiske liv, der er forståelse for udfordringerne med børnene, og altid gode tips at hente om dette eller hint der relaterer sig til tvillinger. Det er fantastisk. Intet mindre. I går mødtes vi så til brunch og leg. Og for første gang kunne vi alle fem sidde rundt om bordet, drikke kaffe og snakke - mens børnene legede (og de legede længe: meget nyt legetøj, og virkelig plads og lys i huset i Vanløse hvor vi mødtes igår). Vi startede med at sidde om bordet alle damer og alle børn - fik lækker mad - sammenskudsgilde holder!! Nårgh men vi fik spist børnene af, og kunne så fortsætte snakken, og høre om hvordan det gik - hjemme, på job, og med børnene. Dejligt!! Så manden hentede en gennem glad, og virkelig tilfreds mor og kone, og to virkelig trætte børn :)

Her er de to trutter så - søndagstrætte efter legedate. I hver deres badekar med ryglæn og en bog hver. Så meget sjov kan man få ud af et gammelt liggeunderlag :)

Jeg håber din søndag gav dig lige så meget energi - som her in da house.

Når den ene har brug for den anden og omvendt

... men på hver sin måde...

Det er et tvillingeindlæg det her - og det kommer til at handle om Tiller og Tullers tvillingebånd, der bliver mere og mere tydeligt - og hvor føler jeg mig som en heldig kartoffel at jeg får lov til at opleve det. Det er intet mindre end fantastisk!!

Nå men samtidig - eller på trods af deres bånd, er de også rigtig gode til at sige fra over for hinanden. Ikke på den 'slå-bide-skubbe' måde [det kan de også, bare rolig], men mere sådan, at de især i vuggeren engang imellem ikke tager på tur sammen, men hvis Tiller fx har lyst til at blive hjemme så får hun lov til det, mens Tuller tager på tur, fordi hun har lyst - eller omvendt, at Tuller bliver hjemme mens Tiller er på tur... Eller når de spiser mad i vuggeren, og Tiller gerne vil blive hos 'de små' mens Tuller gerne spiser med hos de store vuggestuebørn (som de begge er en del af - hvor vildt er det lige?!?). Jeg bliver så stolt, jeg bliver glad helt dybt inde i maven, når pædagogerne fortæller disse søde historier. For det viser, for mig - at deres relation er sund. De får oplevelser hver for sig, nyder det hver især - og fungerer sammen.

Sådan sover man bedst - ved siden af sin søster :) 

Om aftenen er der derimod en hel anden sammenhørighed. Den anden weekend pillede min skønne mand tremmerne af sengen - og det gav/giver dem mulighed for at sove i dobbeltseng, når de har behov. Så sætter vi sengene sammen, og de kan ligge ved siden af hinanden. De kan sige 'dow dodt, Ida' 'Dow dodt Dinnæ' - kysse hinanden og kramme. og sige shhhh Ida dower, og se alvorligt på én. Når den ene så pjatter, som Tiller gjorde igår, og jeg resolut beslutter - jeg tager ballademageren med ind i stuen, spørger Tuller, Ida hennnn? Og jeg må krybe til korset og tage Tiller med tilbage, sidde med hende, så Tuller kan falde i søvn, og Tiller er frataget muligheden at lægge sig oven på sin søster, kramme, kysse osv. i tide og utide - når Tuller siger Dinnæ majet træt - maj dowe. Fem minutter senere sov de så faktisk begge - Tiller på min arm, Tuller i sin seng...

Hvorfor sidde i hver sit badekar når man (stadig) kan være i ét? Igår mente Tuller der var donnedinnæ i hendes badekar, som bidda [spiser] mig, så hun måtte over i Tillers badekar... 

Sprogudvikling for 2½ årige

Der er virkelig fart på sproget herhjemme - Storemusen er med i et 'fart på sproget' forskningsprojekt i børnehaven - det er vi vildt glade for - det starter i næste uge, hvor børnene træner sprog i bitte små grupper sammen med én voksen - de er blevet testet på alle ledder og kanter, og vi har udfyldt et spørgeskema online om vores læse og samtalevaner hjemme. Jeg er meget spændt på hvad det batter - men indtil videre har Storemusen fået styr på hvad der rimer så når man siger noget, kan hun sagtens finde på at finde et rimende ord. Samtidig har de arbejdet med rim og remser over i børneren :)

Nå men dette indlæg skulle egentlig ikke handle om storemusens sproglige udvikling - hun ønsker sig iøvrigt LEGO Fjends i julegave. Meget sødt, så det bliver ikke lige rettet [gad vide om det er i 'fart på sproget' ånden... nok ikke - men pyt skidt, som vi siger herhjemme]

En kasse fuld dejlige piger (og en masse tøj, bamser osv)

Tiller og tuller udvikler sig med kæmpe skridt sprogligt lige for tiden, og man skal passe på med ord som hundelort der glædeligt bliver gentaget og råbt ud hvis man [tiller og tuller] kan se sit snit... Ellers der kommer ord som 'melp mig' [hjælp mig] når der er noget der ikke rigtig lykkes - eller en historie om den lille hembega [mariehøne] - eller når Dinnæ [som Matilde kalder sig og bliver kaldt af Ida] skal fortælle hvad Ida laver: Dow dodt Ida nu dow [sov godt Ida, nu sove] som Ida så gør (lægger hovedet på bordet) og Dinnæ siger 'Ida dower her boar'.

Eller når vi sidder og maja [maler] - og Dinnæ siger: Ma daja dor bywmanadine - som oversat betyder mig tegner stor flyvemaskine - eller når de ser en mandahiine [mandarin], bamde [bamse] eller er sultne Ma dunden og når det sker undervejs mens vi er på tur ikke kan gå længere for ma dunden.

Det er sjovt, hvordan de bliver mere og mere børn og mindre og mindre babyer - tiden flyver, og jeg har lige sorteret alt tøj i str 92 ud og sendt det videre til anden tvillingemor. Nu har de tøj på som jeg rigtig godt kan huske, Storemusen løb rundt i... hvor vildt er det lige?! Pigerne er begyndt at lære hvordan man klipper med saks - klistre - lege med perler - og 'basteln' som vi siger herhjemme [klippe og klistre oversat for ikke tysk-talende-med-blog-læsere]... Så der sker ting og sager med pigerne, og jeg er så taknemmelig for at de landede i vores lille familie :)

God fredag derude - nyd solen!

Enæggede piger - forskelle og ligheder

Jeg lovede jer et indlæg her den anden dag, om hvad vi lavede i søndags... jeg havde næsten glemt, det men jeg sad og tænkte her for lidt siden - hmm, der var da noget jeg gerne ville skrive på bloggen, for min egen skyld. For bloggen er jo min hukommelse ;)

I weekenden introducerede jeg store træperler for trutterne. Jeg kunne huske fra Storemusen, at hun var omtrent lige så gammel som tiller og tuller er nu, da det blev introduceret for hende i verdens mest fantastiske institution. En dag da jeg hentede hende, fortalte yndlingspædagogen Karin at de havde lavet armbånd i vuggeren men Storemusens armbånd kunne vi altså ikke finde længere. Pyt skidt, sagde K. I får da bare nogle perler med hjem, og noget elastik og så kan i bygge et nyt armbånd. Som sagt så gjort. Det var efter trutterne var kommet, for da vi kom hjem sad jeg og stereoammede trutterne, mens Storemusen og jeg byggede et nyt armbånd*. Det var mest Storemusen faktisk, jeg satte bare 'stopperlen' på snoren, og så klarede hun resten selv, indtil der skulle bindes knude! Der var hun ca 2 år og 3 måneder eller deromrking.

Så jeg kom i tanker om, at det kunne de to små trutter da fint lave søndag formiddag. Vi havde nemlig behov for lidt aktivitet der ikke krævede det store af os... Så derfor blev træperlerne fundet frem. Og der er godtnok (også) forskel i deres perle-strategi...

Små fingre, perler og fælles leg - de forstår hinanden (også) uden ord 

Tiller skal have hjælp til at sætte på snoren og trækker så selv perlen på snoren. Hun har tålmodighed til ca 6-7 perler, så piller hun dem alle af igen. Og går sin vej, bum færdig.

Tuller sætter selv perler på, fortsætter til hun ikke gider mere 6-7 perler (det tager dog længere tid, for hun gør det hele selv) og fortsætter så senere med perlerne.

Der er også andre forskelle. Når vi leger med store perler på pladen, sætter Tiller dem på rækkevis, til hun ikke gider mere og piller dem alle af igen. Tuller sætter dem på tilfældige steder og i længere tid en tiller, inden perlerne bliver pillet af... Når de to tegner, tegner Tiller stort og fylder hele papiret, mens tuller tegner fint og i et lille-bitte hjørne. Det er sjovt, fantastisk og herligt, for selvom de er så ens, at folk ikke kan se forskel på dem - så er de alligevel så forskellige, mine to skønne piger!!


* Storemusen og jeg havde tit kvalitetstid mens jeg ammede - jeg hentede hende i insti mellem to amninger (ofte mellem 15-16: gåtur til vs, hente, bus hjem) og når jeg så sad og ammede de to små, læste vi bøger, sang ALLE sangene i 'Liederfiebel' fra ende til anden, eller legede med modellervoks (på bakke - hun sad ved siden af mig og 'bestilte' dyr jeg skulle forme...).

Ti børn fem mødre

Eller playdate for tvillinger!! Og det var en fest for os alle!

For børnene der havde masser af nyt legetøj som de kunne boltre sig med - og for os damer der i to timer fik ordnet verdenssituationen og lidt til!
Uerfarne kunne komme til at tro at de ti børn mellem 1,5 og 2 år ville ikke lave andet end at slås om de bedste legesager, vælte glas i et væk og kaste med maden eller noget
- næ sådan blev det ikke - i stedet hyggede de sig sammen, og hver for sig med de mange børn, legesagerne og tussede rundt. Mange af børnene sad rundt om bordet med os, og spiste, gerne to og to på en stokkestol. (For børnestole er der sjovt nok altid nok af i et hjem med tvillinger - og er der ikke nok, så kan man sagtens skiftes, efter et sindrigt, hvem er mest sulten og har mest behov for mad system...
mens børnene legede var der dømt kvali tid: vi mødre sad og speed snakkede om job-familie-mellem-job-hussalg-ting. Og ja, det var muligt at føre fornuftige samtaler, drikke kaffe spise boller og hygge på samme tid! Åh det var balsam For sjælen - det er så dejligt at mødes med andre tvillingemødre og snakke, se deres dejlige børn og bare blive opdateret på alt muligt! Så gæt hvad, vi havde den skønneste søndag formiddag :)

Tanker om babyer og babygråd

Jeg mødte tilfældigvis en sød-tvillingemor idag, da jeg ventede på stoget... Hun arbejder i vores lille forstadsby, og jeg var på vej ind til byen for at arbejde ... Vi gik på det samme APA efterfødselshold for tvillingemødre da vores trutter var små. Nu er mine og hendes trutter store (yay, vi fejrer 2 års fødselsdag den 13.4. hvor vildt er det lige - og jeg kan gi' mig til at tude over hvor hurtigt tiden egentlig er gået...TÆNK manner, tiller og tuller er 2 år lige.om.lidt - det er slet ikke til at forstå!!!!) NÅ men mere om fødselsdag og følelser i et andet indlæg (bemærk lige den cliff-hanger) Men vi mødes faktisk stadig - i ny og næ, og skal også mødes nu på søndag - twin-play-date-big-time: fem mødre, 10 børn, det kan næsten ikke blive bedre vel?!

Det vi kom til at snakke om var selvfølgelig vores dejlige børn, og hvordan de nu er blevet store, og selvstændige, og hvor meget nemmere det allerede er blevet. Hun fortalte at en af hendes veninder havde fået tvillinger som barn nr. 3 og 4 og at hun lige havde besøgt hende og hendes 1 mdr. gl. tvillinger. Jeg blir sådan helt - hmmm - beklemt, når jeg tænker på, hvordan det var for os med sådan nogle små piger. Phy! Men det var samtidig også enormt dejligt, og skønt, for det er noget helt særligt at være forældre til tvillinger. Men der så meget arbejde i spæde tvillinger (det er der også i større tvillinger, bevares, men det er bare en anden slags arbejde, og vi får jo dobbelt tilbage, af kram, nus og kys)...ok, endnu en tangent jeg kom ud af - tilbage til fokus...

 MEN det jeg egentlig ville hen til, var at vi så jo snakkede lidt videre (der var heldigvis lang tid til mit tog kom)... så vi snakkede om de forældre der 'kun' har ét barn i barnevognen (nogle kalder dem singleton forældre, men jeg kan egentlig ikke lide den betegnelse...) og babygråd fra barnevogn med et barn. Det pudsige var jo så, jeg (og hun) er nærmest blevet allergisk overfor babyer der græder, ikke på nogen som helst negativ måde - men forstået på den måde, at jeg virkelig bare tænker - nåååå, tag da lige dit lille bitte barn op og nus med det, du har kun ét, og kan til enhver tid tage det op, bære det - i en slynge, vikle, eller anden bære-dims, uden at skulle tænke over at der er en anden lille trut, der egentlig også gerne ville op. [jeg kan jo lige i en sidebemærkning afsløre, det gjorde jeg heller ikke altid da jeg trillede med en utilfreds storetrut i barnevogn, men anyways, - upsi - endnu en tangent...] Men måske er det en slags misundelses-følelse; jeg havde den også lidt når jeg mens jeg trillede med den der kæmpe vogn så en mor med en baby på maven i bæredims mens hun skubbede en tom barnevogn... Jeg ved ikke om det er sådan helt tydeligt, hvad jeg egentlig mener, men på den måde gad jeg godt at have en enkelt lille prut, som jeg kan bære rundt uden at skulle tænke over der er en til, - jeg blev ret 'det her bære noget skal være retfærdigt, og lige fordelt-agtig' da tiller og tuller var spæde... Det har jeg nok egentlig stadig, jeg forsøger virkelig at dele sol og vind lige, men samtidig ved jeg også at der er perioder hvor den ene, anden eller tredje får mere opmærksomhed end de to andre, fordi der er en der har et behov for krammere, nus, eller bare nærvær lige her og nu, eller i en periode; og så nytter det ikke at slå sig i hovedet at det er uretfærdigt, at give mere opmærksomhed til den ene end til de to andre - det handler jo også om at det ville være uretfærdigt ikke at give mere opmærksomhed til den der nu har et behov, ik sandt...?!

Nå - jeg tror jeg vil i seng, inden det her indlæg blir endnu mere rodet, end det i forvejen er, men jeg havde bare lige behov for at fastholde de her tanker om et enkelt barn der græder, og de tanker jeg har og havde omkring den slags...For jeg kan ikke finde en ordentlig måde at lande og afslutte det her indlæg på... Så GOD NAT :)

Tanker om to børn med samme fødselsdag...

Tænk, at have en at dele livet med på denne måde <3

I weekenden var jeg sammen med min gamle tvillingemødregruppe og deres skønne børn. Det er så dejligt at se damer og børn, og snakke, grine og bare være sammen. Også tiller og tuller synes det var skønt at lege et sted hvor der er to legesager af næsten alt :) det er jo en luksusting, så kan man altid bare finde én anden af fx. en hund på en pind, til at skubbe med eller hvad det nu lige søster-lagkage leger med, som man NØDVENDIGVIS også må lege med LIGE NU!! for ellers bryder trunternes verden sammen lige så meget LIGE NU... Der slog det mig hvor vildt det egentlig er, det at have to børn med præcis samme alder. Jeg har tænkt lidt over når jeg ser andre tvillinger, synes jeg tit at det er vildt, tænk at have to på samme alder, og jeg får straks den der respekt følelse, man ved ligesom hvad: 1) der venter, når man snakker med tvillingegravide; 2) hvordan det er at have to spædbørn når man ser en fyldt tvillinge vogn, med en træt mor ved rattet og en kop kaffe '2go' eller 3) hvor sjovt det er når de er tumlinger...

Det hander om at holde fast - bemærk Tiller i forgrunden også har en lift over skulderen ;) 

Men der ligger også noget andet i det for mig. Det går op for mig, når jeg ser tvillinger - især dem i tumlinge alderen, uanset om de ligner hinanden meget eller ej - så tænker jeg det er for vildt!! Tænk, at man kan ligne hinanden så meget (hvis de er enæggede). Tænk, at være forældre til to børn på samme alder, og tænk at have børn der ligner hinanden så meget. Først dér tænker jeg, shit og det har jeg også! Jeg har også tvillinger, der ligner hinanden så meget - og andre tænker måske det samme om mine piger? Vi står midt i det - med alle de overvejelser der følger med - først vuggeren - samme stue (tjek) - men hvad i børneren (lige nu har vi valgt samme stue, fordi storemusen stadig går i børneren når trunterne rykker op, og vi ønsker ikke at en af pigerne går sammen med storemusen, mens den anden er alene på den anden stue... - tænk, at gøre sig de her tanker...), hvad i skolen - hvad når de bliver større (kan de overhovedet det?!) Min pointe er - jeg synes jo ikke det er vildt, når jeg selv ser på mine piger, men når jeg ser andre i præcis samme situation, kommer jeg til at tænke på hvad vi står midt i, alle de ting man tænker over, alle de ting man skal tage stilling til... Det handler jo om børnenes udvikling, at passe på dem enkeltvis, men også at passe på det bånd der forbinder dem. Det er godtnok et stort ansvar!!

Far tumler med trunterne