lørdag den 21. november 2020

Lidt om at tiden gik...

Så gik der lige en del måneder. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg glemmer bloggen. Jeg kan jo egentlig godt lide at holde fast i hverdagstanker i vores liv her i et efterår som på ingen måder ligner noget vi har prøvet før. 

Der er rigtig mange gode ting i den nye hverdag. 

Jeg kan arbejde hjemme i det omfang det giver mening. Lige for tiden giver det meget mening for mig at blive hjemme og forberede undervisning. Afrapportere projekter og nyde den ro det giver ikke at skulle ind til byen og ind på kontoret. 

En anden ting der virkelig giver mening er vores morgener hvor vi i sidder sammen hver morgen og spiser morgenmad. Når pigerne er kørt i skole kan jeg sætte mig og arbejde kl 7.45. Uden først at bruge tid på transport. 

Når solen skinner og eller jeg trænger til luft går eller løber jeg en tur i frokostpausen eller hvor det ellers giver mening i læbet af dagen. Det er skønt - og giver energi. Den energi har jeg i den grad brug for når jeg underviser og når jeg møder mine studerende. Jeg kan mærke hvor meget det tager på mig hele tiden at skulle omstille sig, forholde sig til restriktioner og retningslinjer - og samtidig også passe på sig selv - spritte af vaske hænder huske mundbind og også have ansvar for at de studerende husker retningslinjerne. Alt sammen for at holde uni åben. 

Samtidig er der længslen efter dele af det gamle. Den ubekymrethed i mødet med andre - den ingen fokus på huske at holde afstand og tanker om fremmede der kommer for tæt på ville jeg virkelig gerne være foruden. Kollegaerne på kontoret - det sociale - en gedigen fest på arbejde. Og den slags. 





onsdag den 12. august 2020

Lidt om min hverdagsopstart

Jeg har virkelig gjort mig umage med den hverdagsopstart i år - holdt tidlige fridage, cyklet en del, cyklet lidt mere og nu som noget helt nyt strukturerer jeg min undervisning som ikke fungerer optimalt. 



Hverdagsopstarten har været blid. Sidste uge arbejdede jeg hjemmefra tirsdag - der opdaterede jeg min mail og fik ryddet op i de sparsommelige feriemails. Onsdag kørte jeg på job, og hentede bøger og planlagde undervisning til mit metodefag. Det er også det jeg forsøger at omstrukturere nu. 

Torsdag var jeg inde på Arbejde men på cykel. For egentlig var det meningen jeg skulle have holdt hele sidste uge fri. Så det var nogle korte dage jeg holdt mig. For fredag var også fridag og dermed cykeldag. 

Mandag var jeg inde på det varmeste kontor (det er øst og sydvendt) så jeg blev næsten dårlig af at sidde derinde. Så det endte med jeg kørte lidt tidligere hjem end egenlig planlagt. Jeg tror også pigerne var glade for at blive hentet før. For de kogte - og havde det så varmt at jeg fyldte vores badekar med lunkent vand og “tvang” dem i vandet med ordene: i må blive liggende lige så længe I har lyst til. Det blev til em time 😊

Så ja. Min hverdagsopstart har været god. Så god at jeg er overbevist om at det hele nok skal gå - for jeg kan tids nok få travlt igen. Og det ved jeg også jeg får. Efteråret og vinter er jo altid travle måneder så det er vigtigt at fylde op med energi når solen skinner og arbejdslalenderen er Tom og jeg fortsat kan arbejde hjemme 😊




tirsdag den 4. august 2020

I august glæder jeg mig til...

August er måneden hvor hverdagen starter op igen - hverdag kan noget, lige som ferier også kan noget. Blandingen af hverdag og ferie er nu det som gør livet værd at leve. Jeg holder meget af hverdagen, den er der også mest af - derfor er det vigtigt for mig, at have en hverdag der er værd at leve. Så jeg forsøger, at putte det ind i hverdagen, som betyder noget: langsommelighed, tid, og børn, og arbejde naturligvis.

I august er det særlig vigtigt for mig at holde fast i langsommeligheden som jeg har vennet mig til i ferien. Altså at undgå at have travlt. Jeg skal for alt i verden ikke have travlt, efteråret og vinteren fra slut oktober og til marts er altid travlt - derfor er det ultra vigtigt for mig ikke at trække travlheden ind i de andre måneder.

Derfor glæder jeg mig til
# at starte langsomt op på arbejde - jeg skal starte efter 4½ ugers ferie, på en onsdag, så jeg starter med en kort uge - ellers blir jeg svedt.
# langsommeligheden skal også fortsætte næste uge med. Korte dage, cykelture, og den slags, skal krydre min hverdag i august
# hansens cykelløb - jeps, jeg skal prøve kræfter med et cykelløb - jeg lægger ud med 140 km gravel. Jeg ved ikke om det er verdens bedste ide, men jeg er klar på den udfordring :)
# svømmeture i havet eller i svømmehallen. min ryg trænger - og det gør jeg også...
# strikke til min lille niece der kommer til verden i september
# starte min hverdags yoga praksis op igen, den har nemlig i høj grad holdt ferie ;)

og sikkert også en masse andre ting, men dette må være brutto-listen.

Her er forresten nogle gamle indlæg fra mine august'er

I august glæder jeg mig til... fra 2018.
Hvis man vil længere tilbage, så er her et august indlæg fra 2017
Og om der ikke også ligger et indlæg fra 2016 lige her?
Og 2015 - de helt gamle indlæg... vidner om en helt anderledes hverdag, og minder mig om hvor store pigerne efterhånden er blevet <3

mandag den 3. august 2020

Lidt om vores ferie i Nordjylland

Der er ingen tvivl om at vi har hygget os de 14 dage i Nordjylland - Storemusen har bedømt ferien som “den bedste sommerferie nogensinde - fordi vi blev i Danmark” og her kommer derfor en række anbefalinger til ting at se og gøre i Nordjylland -  ting til en udpræget natur- og tøffeferie i langsom tempo. 

Første sommerhus vi boede i lå lidt syd for Løkken. Absolut tæt på æ haw og dermed et godt udgangspunkt til: 

1) lange gåture ved vandet hvor man stort set kun kan finde enkelte muslinger og sten - men tilgengæld gå langt og snakke, få våde tæer i gummistøvler af bølgerne og nyde udsigten og lyden af havet.

2) Skagen og grenen. Vi var der sidst på eftermiddagen - og der var ikke mange mennesker på Grenen - total corona style ferie... Det var iøvrigt vores strategi hele ferien. Mød op til det du vil se sådan ca kl 14.30 og så er langt de fleste turister kørt eller på vej hjem - så man undgår alt for crowdede steder... Vi forsøger tilstadighed at holde afstand og passe på os selv, og de ældre medlemmer af familien (så vi kan blive ved med at ses!!)

3) oceanarium i Hirtshals. Virkelig godt. Og vi havde en hyggelig eftermiddag der. Så Klumpfisken, og en masse andre seje, store og små fisk. Pigerne fik udleveret et ferie-pas, hvor de skulle samle stempler - og på den måde komme rundt i hele udstillingen. Det var en super ide, så man når at se alt, uden at ungerne "kører træt i det"... Det der gjorde mest indtryk på os var fodringen af klumpfisken (der var en dykker i det store bassin) og kutteren der sejlede ud af Hirtshals havn - og hvor dybt Norske Rende egentlig er (der var en hav model af hele Nordsøen).

Det andet sommerhus lå i Lild Strand. Et geheimtip for livsnydere og langsommeligheds-elskere. Et lille bitte fiskerleje syd for Bulbjerg. Her fik vi tiden til at gå med... lidt forskelligt:

Stranden her var en stenstrand - så vi fandt ca en million smukke sten. Dem tog vi med hjem. Resten lod vi ligge eller malede dem med posca tusser. Mega hyggeligt.  

Fordi stedet var et lillebitte fiskerleje - så vi en kutter blive trukket op på stranden, som havde fanget de største krabber. Vi købte smykker ved Hawhuset og spiste is. Købte frisk fisk ved den lokale fiskehandler og fangede en masse Pokemon, for vi boede midt ved fire fede pokestops.

En af dagene brugte vi i Fossdalen (smuk, smuk skov) hvor vi gik en tur, spiste boller med nutella, og beundrede den smukke stenalderhavsskrænt, som vi i øvrigt fik snakket mere om da vi så Bulbjerg og udstillingen i Bunkeren ved Bulbjerg.

Vi ville også gerne have set bunkermuseet, men synes der var for mange mennesker, og have badet mere - men vejret var simpelthen ik til det.

Vi kørte til Agger Tange, til Agger og var ved stranden der. Så Klitmøller og spiste feriens ringeste is der (vi havde nok valgt den forkerte isbod) - og sluttede dagen i Hanstholm ved det gamle røgeri ved havnen, hvor vi købte fisk med hjem - da der var 1½ times ventetid for at få serveret maden (lidt for langt tid med tre sultne unger "on the side"). Dagen efter tog vi revenche og spiste verdens bedste pommes fritter med rødspættefilet og det bedste stjerneskud jeg  nogensinde har smagt. Så anbefalingen er hermed givet videre.

Vi fik også besøgt Thisted, en rigtig hyggelig by, hvor vi både fik is (verdens bedste) for at fejre, at pigerne havde fået huller i ørerne.

Så alt i alt - har vi set en masse, uden at have travlt, der var tøffetid, spille tid, tid til kaffe, tid til is, og tid til alt det ind imellem. Nordjylland - vi kommer igen, for der er så meget mere at se og tage sig til...

lørdag den 1. august 2020

Lidt om en ferie der synger på sidste vers...

Så tager jeg fat i de allersidste feriedage for i år... det har været 4,5 virkelig dejlige uger med masser af tid til alt muligt godt. 




Strikketid - jeg har strikket fire ærmer i ferien. Jeg var kommet til at lade alt mit strikketøj ligge de sidste mange uger af “før sommerferien” og havde derfor besluttet at gøre alvor af at afslutte projekter. For ideer til nye projekter står i kø. 

Familietid - vi har virkelig brugt tid sammen. Set film. Spist is. Lyttet til hvad hinanden har af ønsker til ferien og forventningsafstemt ønskerne til corona-times... så vi har spist ude på det gamle røgeri i Hanstholm. Vi var på grenen (før Hellerup ugen), vi har set klumpfisken i Hirtshals, købt gummistøvler og fået øreringe i Thisted. Vi har besøgt familie, set Bulbjerg. Fået våde sko af bølgerne ved Vesterhavet, kørt ture og set en masse fin natur (blandt andet i Fossdalen) 

Jeg har cyklet lidt - ikke meget. Jeg plejer at cykle ml 6-800 km om måneden. Det har jeg ikke helt nået. For jeg har jo været sammen med familien (jf ovenstående) 

Vi har fanget tonsvis af Pokemon - set film - spist fredagsslik og meget mere. 

Vores piger er ved at blive store. Twinserne er nu 9 og Storemusen er 11. Det betyder der virkelig er mulighed for ro og afslapning uden at man skal være efter børn der er ved at være oppe at skændes/slås eller andet og det har virkelig været rart. Det har virkelig betydet at der er fyldt op på overskudskontoen. Og det er om noget dejligt. 

Nu er twinsene på ferie hos mormor og morfar og vi har Storemusen hjemme helt selv. Noget vi skal gøre oftere. For det kan noget helt særligt det med at hygge om et barn ❤️




mandag den 13. juli 2020

Lidt om at forliges med vejret

Det er ikke nogen hemmelighed at vejret er et af de store sommeremner herhjemme (især for mig) da jeg som sagt elsker det danske sommervejr især når det viser sig fra sin allerbedste side. ☀️

Når det derimod stormer en halv pelikan og man ikke kan holde varmen i andet end uldtrøjer og lange bukser bliver jeg mildest talt udfordret. Og hvis det så oven i hatten regner kan jeg næsten ikke bære tanken om at det her er min ferie 😱 

 For mig er det super vigtigt at få ladet op med sol og varme hen over sommeren. Men ved nærmere eftertanke er det måske mere det ikke at lave noget besynderligt vigtig som er det allervigtigste. Tøffetid som vi kalder det herhjemme. Eller langsom tid. Lade op tiden. 

Tid der bare går uden planer. Tid der kan bruges på lige hvad man har lyst til uden at have travlt. Det er især det uden at have travlt som er det vigtigste. Det er virkelig ved at gå op for mig for alvor. Lidt ligesom da det gik op for mig at “det at hade november” fordi den ALTID er grå. Og regnfuld. Er spild af tredive dage hvert år. Det er virkelig mange dage i løbet af et liv som handler om at være utilfreds med en hel måned. 

Så ja, det ville være skønt hvis vejret ville være super varmt. Men det er lige så skønt at frigøre sig fra “sommervejr er varmt vejr” for det det egentlig handler om for mig er at der er rigelig tøffetid. Rigelig langsom tid. Rigelig kaffe og strik.   Rigelig familietid men lige så meget rigelig tid til at cykle. Lange ture. Korte ture og bare være på cyklen. 



Så jeg øver mig fortsat at lægge tanker om hvor irriterende vejret er på hylden og i stedet være i det vejr der er og glæde mig over jeg har min varme striktrøje med, og jeg også huskede min uldne langærmede tynde trøje så med den kombi kan jeg stadig være i vejret ... og dermed holde sommerferie for det er trods alt det vigtigste: at holde fri i lang tid altså ☀️☀️☀️


fredag den 10. juli 2020

Lidt om sommerferie i langsom tempo...

Ferien har et formål. Og det er at komme ned i gear. Og så slappet af. 

Det lykkes sådan cirka således: 

Lørdag pakkede vi og tjekkede trafikken løbende. Den gik for langsom over Fyn. Omkring Vejle. Ved Skanderborg. Og langsom omkring Århus. Så vi besluttede os for ikke at køre før søndag formiddag. 

Søndag brugte vi på at køre til Nordjylland. Og ikke andet. 

Mandag og tirsdag brugte vi på at blæse væk. Næsten da. 20 ms er en del skal jeg da lige love for... 


Mens det blæste og stormede brugte jeg tiden på at surmule over vejret (ja sådan en er jeg) - jeg synes sommerferie som udgangspunkt skal være varmt og solrigt. Ikke regnfuld og blæsende. 



Oprørt Vesterhav har nu os noget flot over sig. Men altså. Ikke i juli når jeg er på ferie. 

Udover at surmule brugte vi formiddagen i svømmehallen. Det hjalp lidt på humøret. Og mere på min ryg der værkede. 

Onsdag fik jeg cyklet og det hjalp. Eftermiddagen brugte vi på Oceaneariet i Hirtshals og så klumpfisken og spiste is. 

Torsdag cyklede endnu en tur og så var vi ved stranden. For vejret var blevet bedre. 

Derudover har jeg glemt ugedagene. Og jeg strikker på ærmer og drikker øl og rose. Så alt er faktisk vel her. ❤️






torsdag den 9. juli 2020

Lidt om en ny dille...

Jeg er ikke altid den hurtigste snegl i skoven. Det er der flere beviser på... 🐌🐌🐌




Seneste bevis om man vil er neglelak. 

Jeg går ikke rigtig op i make up. Jeg har meget mørke øjenvipper og har derfor ikke behov for mascara. Jeg bruger det derfor meget sjældent. Ikke fordi jeg ik sys det er pænt. Men mere fordi jeg måske ik sys det er nødvendigt. Samtidig er der mange af mascaraerne jeg ikke kan tåle så giver det lidt sig selv synes jeg 

Den anden dag stod jeg i køen i Matas og mens jeg stod og ventede på det blev min tur (køen strakte sig gennem hele butikken - corona style) var der rig mulighed for at se lidt på forskellige ting. Blandt andet neglelak. Der var en lille sampak fra Essie som jeg valgte at tage med. Der var blandt andet en blå i. Og siden. Er jeg begyndt at gå op i mine negle. 

Blå it is. Jeg har rigtig meget blåt tøj. Og det er så pænt. Synes jeg. Jeg skal stadig øve og male ordentligt. Men det kommer. Stille og roligt ❤️




lørdag den 4. juli 2020

Lidt om ferietid...

Så ramte sommerferien vores matrikel for alvor. Og det gjorde heldagsregnen også. Og langsommeligheden. Og trætheden. 

Jeg nåede alt hvad jeg skulle de sidste uger. Men det har også haft en pris. Massiv træthed - og virkelig også et massivt behov for st trække arbejdsstikket. Forude venter fire en halv ugers ferie. Jeg skal slette arbejdsmailen på min telefon - og lukke ned og lukke op for langsomhed og hygge. 

De sidste uger har jeg: 
Læst bacheloropgaver og afholdt seks bachelor eksamener. Det var i sidste uge. Tirsdag og onsdag. Det føles lige nu som virkelig længe siden så travlt har jeg haft siden. 

Så har jeg skrevet et paper færdig sammen med min kollega. Det var en fed proces men meget hæsblæsende. To tomme kalendere hvor alle ledige tider blev brugt på at læse og skrive. Måske faktisk lige netop det det skulle til for at vi to kunne levere hvad der skulle til... 

Jeg har afleveret et kapitel til en bog. 

Jeg har holdt krisemøder Skrevet opråb og tænkt masser af tanker omkring en sammenflytning af to forskellige arbejdspladser med alt for lidt plads og alt for lidt tid til proces. Heldigvis fik vi bremset processen en del. 

Og så kom jeg til at bladre på min insta profil den anden dag og bladrede tilbage til dette billede. 


Det var den 12. Marts. Tiller og tuller sad og lavede de opgaver deres lærer havde nået at kopiere til dem lige da landet lukkede ned. Det føles som afsindig længe siden. Som i år tilbage. Med alt det der er sket de sidste fire måneder kan jeg virkelig godt forstå at de næste fire uger blir en mere end tiltrængt pause fra arbejdslivet. 

Jeg forsøger at fylde bloggis med hyggelige historier om hvad vi foretager os. ❤️ Hvis det ikke lykkes bær over - for så holder jeg fri. Helt fri. Nyd sommeren derude ☀️☀️☀️




tirsdag den 30. juni 2020

Lidt om hashtags

Samtale mellem Storemusen og Manden mens de kæmpede og fjollede på sofaen... 

Hashtag var koden på samtalen... “lyt med” her 👍🏼


#far er irriterende 

#det kan du selv være 

#giv mig fjernbetjeningen  

#du kan selv rejse dig

hallo 

#havelåge

Den ene twin: jeg har elleve krydser 

#du skal huske havelåge foran hallo 

Storemusen er ved at tisse i bukserne af grin. 

#du tabte 

#havelåge stop

Livet med en pre teenager er begyndt. ❤️


søndag den 28. juni 2020

Lidt om at være ferieklar

Jeg er træt. Meget meget træt. På en måde man kun kan være træt når man (læs jeg) har arbejdet alt for meget i rigtig lang tid. 

Det er corona relateret udmattelse. 

Når jeg ser tilbage kan jeg godt forstå Energien er ved at være sluppet op. Jeg trænger i den grad til selvomsorg - hygge og langsommelighed. Langsommelighed som kun en ferie kan byde på. 

Trænger til tøffetid ovenpå 3 1/2 psykisk meget meget belastende måneder. 

Først var der hjemsendelsen. Men der var jo undervisning af en stak studerende. Der var online programmer jeg ikke kendte. Teams. Zoom. Padlet. Der var PowerPoints der blev talt for at introducere øvelser. 

Der var undervisningsforberedelse. Online version. Der var masser af snakke med mine kollegaer om hvad der virker hvorledes og hvordan man kan få breakout rooms til at fungere og hvad man ellers kan i zoom. Online blended learning blev det nye sort. 

Der var vejledning af bachelor studerende - seks styks. Der tacklede corona på hver deres måde. Der var lange snakke om hvordan jeg fik overskud og hvordan de måske kunne få mere overskud. 

Der var fortsat nedlukning. 

Der var ansøgningsarbejde. For fulde gardiner. 

Der var pludselig åbning men stadig uden studerende. Der var (og er) skrivearbejde og deadlines. Der var et kapitel der blev skrevet i en fart. Der er et paper der skal skrives. Helst helt færdig. 

Jeg kan se at når jeg ser ned over listen trænger jeg til selvomsorg. Til strikketid og til mere yoga. Jeg trænger til bare at være mig. Til at være sammen med mine yndlingsmennesker. 

Til at sidde og drikke kaffe. Og stirre ud over havet. Og det ved jeg jeg kommer til. Jeg skal “bare” lige igennem næste uge. Og oven på denne weekend. Hvor jeg har slappet af og ikke tænkt på arbejde tror jeg at nænsomhed må være vejen frem i næste uge. For jeg gider ikke andet. Og jeg kan ikke andet. For alt andet end nænsomhed er usundt det siger min krop. Ret tydeligt faktisk. 






fredag den 19. juni 2020

Lidt om det blev midt i juni

Hvad skete der lige der. Vupti og tiden gik. Hamsterhjulet r så småt igang igen - også selvom jeg nægter st lade det kære så stærkt som det gjorde før corona. 

Siden sidst er der sket en masse. Her er udpluk af min hverdag de sidste ti dage. 

@ lige som jeg havde fundet arbejdsglæden ved at være hjemsendt og havde indstillet hjernen på 10. August blev vi del af fase et eller andet og siden i onsdags har jeg måtte komme tilbage på kontoret - det har jeg fejret ved at holde fri på selvsamme onsdag og komme på kontoret i dag 

@ svømning eller svømmehallerne blev (heldigvis) også en del af fase tre derfor er vi nu igang igen. svømmebarnet er ovenud lykkelig og elsker at badedragten atter er våd. At håret dufter af klor og at tæske baner. Søndag må de to aspirant konkurrence svømmere også komme med for at blive set an af den nye cheftræner. 

@ med svømning er tre dage igen optaget af køre til hal sidde i hal og arbejde og køre hjem igen. Og her kan jeg sige. 1) jeg elsker at arbejde i svømmehallen. Der er en eller anden ro ved at sidde i hallen og ordne ting som ikke er blevet ordnet 2) med svømning kom kørslen tilbage. Tre ture hver uge kan godt mærkes. Det var nu meget fredligt uden ;) 

@ det er den tid på året hvor vores studerende afslutter deres uddannelse. Så jeg læser bachelorprojekt - og næste uge går det løs. Jeg kommer nok ikke uden om og skal læse et projekt eller to eller tre i weekenden 

@ jeg har nydt det skønne solskinsvejr på cyklen. Det betyder jeg har siddet og arbejdet sent næsten hver aften. Det er ok. Men nu ligger jeg på sofaen efter er skønt klassearrangement i 2.a

@ twinserne har skiftet skole til Storemusens privatskole. To pladser to børn i samme klasse. Vi er ovenud lykkelige hele familien ❤️

Mere om udplukkene i andre indlæg. Nu vil jeg læse og slappe af. Over and out herfra ❤️ god weekend. 




mandag den 8. juni 2020

Lidt om at genfinde læseglæden

Jeg elsker at gå på biblioteket og snuse rundt efter inspirerende bøger og pæne covers. Jeps. Jeg vælger ofte bøger efter covers eller indbinding der taler til mig eller siger mig noget. 

Egentlig lidt sjovt. Men når billedet på forsiden eller opsætningen taler til mig så tager jeg bogen og bladrer. Læser bagsiden og bladrer i den. Nogen gange lægger jeg bogen tilbage andre gange tager jeg den med. Det er kkke fordi jeg har læst super meget de sidste mange år. 

Først var der børn. Og mig tiden næsten ikke eksisterende. Så kom strikketøjet. Og mig tiden blev brugt på strik. 
Så fandt lydbøger indpas i mit liv. Og jeg genfandt lidt af læseglæden. Men noget manglede. Og det var at holde bogen i hånden. En anden ting der også er en anelse irriterende når man læser lydbøger er at jeg har en tendens til at falde i søvn når jeg ligger i min seng og hører bøgerne. :-/ 
Så lige inden corona flød min insta feed over med Dalia Owens historie om hvor flodkrebsene synger. En historie der både havde er pænt cover og en titel der måtte læses. 

Så jeg bestilte den hjem. Og har læst den - nujjj en god bog. En fantastisk historie om marsk pigen og om det sorte Amerika. Om kærlighed. Om natur. Om at miste og om at knytte sig til nogen. En bog der med drabet på George Floyd i mente giver et indblik i usa’s historie om racediskrimination. Så bogen får mine varmeste anbefalinger ! Har du ik læst den endnu skynd dig og få den læst!! 

søndag den 7. juni 2020

Lidt om at være glad og ikke glad...

Hvor når har jeg sidst været flad. Sådan glad glad? 

Det er kun eller bare glimtvis jeg kan sige jeg er glad for tiden. 

Jeg var glad da... 

Jeg sad på cyklen i onsdags og cyklede Hornsherred rundt. I solskin og alt spillede. 

Jeg for uger tilbage rent tilfældigt var på arbejde (med tilladelse forstås) på min fødselsdag og vi tilfældigvis var tre af mine allerbedste kollegaer samlet og vi spiste kanelgifler og drak stempelkaffe. Det var tilfældigvis det bedste ved min fødselsdag. Uventet. Og godt.

Jeg var glad da jeg sad ved vandet på onsdagens cykeltur of kiggede ud på Isefjorden. Der var blikstille og vidunderlig. 

Der er mange små andre øjeblikke hvor jeg er glad. Men min grundstemning for tiden er bestemt ikke altid glad. Jeg synes det er ok ikke altid at være glad. Jeg har det fint. Men gundstemningen er mere okagtig end grund glad. 


Jeg er allermest glad når jeg er sammen med nogen som ikke nødvendigvis (altid) er min familie. Jeg savner andre input. Savner snakke og kaffe på Shabaz. Savner at bestemme over min egen hverdag. Savner pendlertiden i bilen. 

Savner savner savner!! Og det er nok derfor jeg ikke er glad. Jeg gider ikke engang at holde fri - for arbejde og fritid flyder sammen for mig når jeg hele tiden er hjemme. Og jeg ikke selv bestemmer mængden af hjemmearbejdsdage. Måske jeg skulle finde mig et nyt skrivebord. Ved stranden. I skoven. Steder som jeg kan arbejde men hvor jeg ikke sidder på min hjemme-pind og ser de samme fire vægge. Mon det kunne gøre mig mere glad? Jeg tror det. 


lørdag den 6. juni 2020

Lidt om at det blev juni...

Så blev det juni. Idag har jeg været i København første gang efter landet lukkede ned i marts. Det er ret vildt at tænke på faktisk. 

Jeg må stadig ikke komme på arbejde. Hvis jeg skal forbi kontoret kræver det en chef tilladelse med en angivelse af grund til hvorfor jeg skal ind på kontoret. Jeg håber ikke jeg lod en kop kaffe stå på kontoret med tankerne den tager jeg og rydder op i morgen. 

Den er sikkert selv smuttet ud i opvaskemaskinen. Eller noget. 

Maj kom. Maj gik. Tiden er en underlig størrelse og hele maj gik virkelig hurtig. Jeg fik cyklet en masse. For at undgå corona kuller (den indsniger sig nu og da alligevel) - 

Ellers har den stået på virkelig meget arbejde. Primært med ansøgning. Koordinering af økonomi i ansøgning. Koordinering af kollegaer og forskellige arbejdspakker og alt det der. Når jeg har så travlt med den slags har jeg altid svært ved at genfinde en mere almindelig arbejdsrytme. Jeg skal lande i almindelig hverdag. Og finde en motivation til de opgaver der ikke bare sådan ligger og løser sig selv. Jeg arbejder bedst under pres. Det er en dårlig vane.

I juni vil jeg prioritere
👍🏼 Min yogapraksis. Jeg har nu siden 16 Marts Eller deromkring virkelig holdt ved. Det er ved at blive lidt hårdere. At holde ved. 
👍🏼 Mine cykelture. En pause fra skrivebordet i solskin kan noget. Særligt når den foregår på cyklen. 
👍🏼 Arbejde vedholdende med tre opgaver der helst skal afsluttes inden sommerferien om 4 uger. 
👍🏼 Nyde den allersidste måned med corona hverdag for mit vedkommende. Når jeg kommer hjem fra ferie i august er der en anden slags hverdag igen. Kontoret åbner den 10/8 MEN vi er blevet varslet ifht meget mere online undervisning. Jeg afventer og ser. Det har de sidste mange måneder lært mig. Lad være med at bekymre dig om ting du alligevel ikke har indflydelse på Uni bestemmer alligevel hvordan vi lander... 

Så juni. Kom an. Bring glæde og masser af solskin og måske wn del frokost is og kaffe med dig 






torsdag den 28. maj 2020

Lidt om at være landet...

Jeg fortalte den anden dag at jeg havde haft vildt travlt igen. På den klassiske jeg ved godt jeg arbejder for meget måden. Jeg skal bare liiiige forbi den her deadline måden...

Jeg ved udemærket godt det ikke holder. Så jeg har holdt fri for at lade op i går. Jeg tog cyklen ind til Brønshøj for st mødes med en Kollega og drikke kaffe og spise croissant. Og ordne verdenssituationen. Med søde S. Som jeg deler kontor med  normalt. Nuj jeg savnede ham. Og hvor fik vi snakket. Utrolig meget på ufattelig kort tid. Og grint. Og grint lidt mere. Og snakker lidt til. Det gjorde godt. Meget. 



I dag holdt jeg frokost fri. Kun lige en time for at cykle min corona runde. Og for at tjekke Hansens Is flagship store ud. Og spise is til frokost. Og skylle isen ned med en skøn cappuccino. 

Arbejdsdagen blev rundet af med forskergruppemøde, opgavelæsning og en lille snak med kollega N. Så jeg er fyldt op med snak. Lige netop den snak jeg savner så frygtelig meget og har gjort det gennem hele nedlukningen og nu også genåbningen. For der er så umådelig lang tid til fase 4 af genåbningen... 


søndag den 24. maj 2020

Lidt om der blev så stille på bloggis

Jeg blev ramt af hjemmearbejdsmuren. Den slog hårdt. Men den er jeg kravlet over. Muren altså. Siden sidst har jeg således knoklet en vis legemsdel ud af bukserne og siddet med en ansøgning til Nordforsk. Vi var så heldige at den (ansøgningen) gik videre til anden runde og der er deadline på onsdag. 

Så de sidste uger har jeg 
Holdt telefonmøder på Teams med mine finske og svenske kollegaer i konsortiet. 
Beskrevet to arbejdspakker med hhv min danske og finske kollega 
Diskuteret indhold i flere forskellige telefon og zoom møder. 

Fået grå hår over forskellige ting der ikke skal nævnes her. 
Fået flere raserianfald over forskellige ting der ikke skal nævnes her. 

Cyklet mig ud af raseri og frustration og cyklet rundt regnet 140 km sidste uge. Og løbet lidt. Den smukkeste tur langs Roskilde fjord i Jyllinge ❤️

Så jeg er her stadig men jeg er bare blevet arbejdsramt i en grad så det ikke er helt sundt længere. Derfor har jeg beordret mig selv en fridag onsdag. Hvor jeg cykler ind til kollega S i Brønshøj for at drikke kaffe og spise chokolade croissanter. Og snakke naturligvis. 




fredag den 15. maj 2020

Lidt om at ramme hjemmearbejdsmuren del 2

Så er der gået præcis fire uger siden jeg sidst ramte muren. Med 180 i timen. Jeg har ramt muren igen. 

Jeg savner mit arbejdsliv. Jeg GIDER ikke være hjemme mere. Jeg hader at sidde det samme sted hver pisse samme dag. Det er så frustrerende ikke at kunne snakke med andre end gennem telefon eller kamera. Jeg er så træt af det. 

Jeg mangler input. Jeg mangler snik snak. Jeg mangler kollega kaffe og frokostsnak. 

Det er ikke fordi jeg ik har noget at lave. Der er ansøgningsarbejde. Der er artikelskrivning. Ting der faktisk bedst løses hjemmefra. Bare ikke på 8. Uge med udsigt til endnu mindst 8 uger hjemme. 

Jeg tror jeg skal tage på tur. Ned til mine forældre eller sådan. Jeg er virkelig ved at få fnul af de her fire vægge og udsigten til weekend gær ikke ligefrem noget godt for mig. I dag har jeg cyklet midt på dagen for at få adspredelse. Det er  bare en flugt fra følserne - intet andet. Jeg burde måske være i dem. Tude dem ud? Gå dem ud. Eller bare mærke dem. Og forsøge at rumme dem i stedet for at flygte fra dem på cykel?! 



Kaffen nydes pt primært alene på terrassen og ikke sammen med kollegaerne kl 10 om onsdagen i vores Lounge på arbejde. Det blir godt når vi kan det igen. I august 😢

onsdag den 13. maj 2020

Lidt om at være hjemsendt til 10.8.

I søndags eller hvornår det var kom udmeldingen fra Statministeren. Universiteterne skal som udgangspunkt først åbne i fase fire.

f.a.s.e.f.i.r.e.

Enkelte dele kan åbne 8.juni. Noget allerede 18. Maj. Men min forskning kommer ikke i den kategori. Desværre på en eller anden måde. For jeg savner nu at se mine kollegaer, og sludre hen over en kop kaffe eller som en kollega sagde over zoom i dag: det med hele tiden at skulle skrive mails og ringe er efterhånden lidt stift - det er da meget nemmere lige at smutte ned ad gangen og spørge, hvordan var det nu det var, hvad var det vi aftalte? Og jeg er så enig. Jeg savner de små snik snakke hen over kaffekoppen - vores diskussioner om det ene og det andet over frokosten - eller netop som den gode professor sagde oven for - bare lige at spørge hvordan var det nu det var?

Her er en liste over de ting jeg savner ved mit "gamle" arbejdsliv:
Pendlertiden om morgenen, min tid i bilen eller toget - eller cyklen for den sags skyld, som var min tid, udelukkende min tid. Tid hvor jeg ikke skulle forholde mig til andet end mig selv. Jeps, så navlepillende er jeg.

Kaffesniksnakken om løst og fast

Min gode kollega L der underviser på samme uddannelse som mig - og som er præst. Jeg hørte hende forleden på FB i en video om udeskole - og hendes stemme fik savnet til at blusse op. Det er jo ikke fordi jeg er synderlig tæt med hende - hun har kant, jeg har kant - kanterne mødes, kanterne slibes, men det er netop i en dyb respekt for hinandens forskelligheder, at vi har det hyggeligt og sjovt sammen.

Kollegaerne som jeg er tæt med. Søde N, og J. og særligt skønne M. Jeg har holdt morgenkaffemøder med de tre med jævne mellemrum, for at høre hvordan det står til - for at snakke hen over kaffekoppen og for at se dem. J og M mødte jeg på skolen den anden dag, da jeg var taget derop for at printe (det må vi godt, med chefens tilladelse). Det var simpelthen så hyggeligt.

Savner mandagsmøder, kaffemøder, og sektionsmøder som ikke udelukkende holdes online, men som holdes i vores lounge. MEN når det så er sagt havde vi en "vis mig dit hjem kollega" i dag til kaffemødet. Hvor vi tog hinanden med rundt i haver, i stuer og i udsigter. Noget som vi jo ellers A.L.D.R.I.G. snakker om (hen over kaffekoppen) så på den måde er vi alle kommet lidt tættere sammen, når vi nu er hjemsendt, i 62 dage, eller hvor lang tid det nu har været...

Så når jeg rammer sommerferien den 4/7 - og har holdt mine mange ugers ferie - så den 10/8 når jeg møder frisk og veludhvilet - må jeg møde på kontoret igen. Det bliver verdens dejligste dag :)

tirsdag den 12. maj 2020

Lidt om at dyrke yoga (min vej gennem Corona, del 2)

Jeg har genfundet min yogapraksis. Og det kan jeg blandt andet takke Catrine Yoga for. 

Jeg har fulgt Catrine i flere år på Instagram - fra da hun startede sin yogarejse og blev “rigtig yogalærer” med 200 timers uddannelse og alt hvad der hører til. Jeg havde gost stiftet bekendtskab med hendes undervisning på Yogavivo men efter hun havde åbnet sin egen butik var det jo der hun var og ikke længere på yogavivo. 

Den første lock Down weekend klikkede jeg mig mere eller mindre bevidst gennem mine IG strories - og faldt over Cathrines tilbud. Prøv en yogaklasse gratis. Den var super god. Som i virkelig god. Det tog en god nats søvn for st beslutte sig for at gøre brug af endnu et af Catrines tilbud - prøv et halvt år til halv pris. Og jeg blev hooked. Masser af gode klasser. Korte lange. Mellemlange. Meditationer. Mindfulness i en skøn blanding og overskueligt. Og derudover også dejligt guidet - med en dejlig stemme som jeg føler mig godt tilpas med 

Så siden den weekend har jeg dyrket yoga. Hver dag. Med få undtagelser. Og jeg er overbevist om, at det har bidraget til jeg stadig lever eller ihvertfald er i fuld vigør ifht at arbejde hjemme. At lytte til min intuition og stole på hvad der er godt og rigtigt for mig. 



Ps dette er ikke et reklame indlæg. Det er egentlig bare en fortælling om at yoga og corona lockdown for mig er to uadskillelige “ting” 🙏

fredag den 8. maj 2020

Lidt om genåbningens faser og det at arbejde på uni

Så har statsministeren meldt en langsigtet plan ud om genåbningen hen over de næste måneder. Og gæet hvad. Uni er ikke en del af fase 2. Hvis jeg er heldig kan jeg komme ind under fase 3 men jeg tror det næppe.

Mit forsker liv består medtendels af samfundsvidenskabelig forskning og undervisning, selvom jeg er ansat på Science... Lige nu består mit arbejdsliv mest af at skrive på en forskningsansøgning, som jeg er så heldig er gået videre til anden runde sammen med et stort nordisk konsortium. Jeg tror det bliver godt - og håber virkelig, at ansøgningen går i gennem. Fristen er den 28/5 og vi får svar i efteråret... En anden del af mit forskerliv er paperskrivning - lige nu afrapporterer jeg et større projekt jeg har været projektleder på. Der skrives både rapporter og artikler, så på den måde kan jeg fint holde skruen i vandet. Når jeg ikke lige skriver, har jeg et stak bachelorstuderende, der skal aflevere deres projekter i juni. Eksamen kan i princippet godt foregå online. Dimissionen er udsat på ubestemt tid, men hvor ville det da være dejligt i det mindste at eksaminere dem uden zoom, eller Teams, men bare holde sig til en almindelig god eksamen. Men det arbejdes der sikkert på på højtryk. Det er alligevel ikke noget vi har indflydelse på - som undervisere - det tager studieledelsen sig af, hvor vi godtnok høres, men om vores ønsker også bliver virkelighed, det ved ingen ;)

Mit skrivebord de sidste mange måneder, og som det ser ud nu - så tænker jeg skrivebordet også ser sådan ud et par måneder mere..





Jeg går på sommerferie i begyndelsen af juni - og lige nu er jeg meget usikker på om jeg kommer tilbage før. Det ville godtnok være skønt.

Men uanset hvad, så er vi herhjemme landet en rigtig fin hverdag nu. Pigerne cykler selv i skole - og cykler også selv hjem igen. Jeg næsten hjemme hver eftermiddag, og hvis jeg ikke lige sidder i møde, så har vi en lille kom-hjem-pause, med te og boller og fortæl hvordan din dag har været. Ret hyggeligt faktisk. Og det er en luksus, som jeg sætter stor pris på - den ekstra familietid vi har fået ved ikke at skulle "passe" pigernes svømning oven i et arbejde - har virkelig givet os mere fælles tid. Og det er jeg meget, meget taknemmelig over.

onsdag den 6. maj 2020

Lidt om maj der kommer

Jeg har givet det her indlæg en hel masse tags. Fordi maj kommer og maj er som (måske) bekendt for de gamle læsere min yndlingsmåned. 

Fordi 
Jeg har fødselsdag. I år blir jeg 43. Det har jeg det svært med når jeg ser alderen på papiret. Eller her på bloggen. 43 er alligevel noget. Så har man en vis livserfaring. Eller det forventes ihvertfald af en. Og så lader jeg den lige ligge her. Det kan være der er et indlæg om livserfaring på vej. Men jeg tror det kræver mere omtanke end som så... hvorom alting er - så....maj - maj du milde. 

Maj betyder også 
Forårsdrømme og grønne farver. Jeg elsker det forår. 
Cykelture i korte rør 
Skønne kaffestunder på terrassen
Havearbejde af den gode slags
Lange weekender med alle de helligdage der er lige om hjørnet

Familietid og glæde til sommerferien. (Omend den i pr sikkert blir anderledes end vi forventer) 

Og i det hele taget fortsat hjemmearbejde. For lige om lidt melder statsministeren ud hvem der må komme tilbage på job. Og det blir ikke mig tror jeg. Jeg tror jeg må blive hjemme en stund mere. Skrive og arbejde på ansøgninger. Men lige netop det psser mig faktisk virkelig godt. Den ro der er herhjemme egner sig super til den slags arbejde. 

Jeg er virkelig begyndt at holde af min nye hverdag. Så bare lad mig blive hjemme. Jeg når meget. Og nyyyder at være hjemme når ungerne kommer hjem. Forkæle med nybagte boller. Kakao. Og ikke skulle køre frem og tilbage - pendle og have tid. Tid til hvad jeg har lyst til. Og det er luksus. Så hverdag. Bliv ved på dem her måde. Ihvertfald maj ud ❤️





onsdag den 29. april 2020

Lidt om indlæg fra gemmerne: Status tvillinger næsten fem år

Jeg bladrede kladderne igennem - og fandt et virkelig gammelt indlæg her - det er over fire år gammelt... for 14 dage siden midt i corona-tiden holdt vi to gange 9 års fødselsdag. Så på den måde er det her virkelig noget som går - way down the memory lane.

Det er ikke til st forstå men om lige knap tre uger har vi to styk skønne piger på fem år (og en dejlig storesøster på syv ikke at forglemme).  Fem år - som i F e m. Altså fem!! En hel håndfuld.  Den lader vi lige stå lidt.

Vore to små er ikke små længere. De er faktisk ret store ikke kun i højden men også i deres mentale udvikling er der virkelig sket noget det sidste halve år. Om et år skal de starte i skole. Mine to store piger!! 

Selvom jeg af og til savner det knuskram baby halløj. Duften af baby. At amme. Lydene af nyfødt. At se baby opdage verden. Og alt det der - så kommer vi ik til at få en bette baby igen. For lige så meget som jeg kunne tænke mig babyverdenen m i n d S t lige så meget og hvis Ikk mere holder jeg af mit liv nu. Holder af den frihed vi har som familie. At vi har tre piger der er aå tætte aldersmæssigt at det gir mening. Da vi tog færgen forleden fra Odden til Aarhus - slog det mig (igen) hvor dejligt vi har det nu. Hvor langt vi er nået. At tage færgen uden problemer. Ikke længere at skulle gå efter to halvandenårige rundt og rundt. Men at kunne snakke om det vi ser. Og gå rundt men også at sidde og finde sig godt tilrette med det. 

At pakke bilen uden At det ender i kaos.

Og så slutter indlægget her. Jeg kan af gode grunde ikke huske hvad jeg ville fortælle - andet end, det bliver nemmere. Og det er det blevet. Hvor er det et dejligt sted vi er nu med vores tre piger på nu 9, 9 og 11 

mandag den 27. april 2020

Lidt om underviserlivet i coronatiden, del 2

Jeg fik denne her fine film fra en kollega dagen inden jeg første gang skulle undervise på zoom. 

Den ramte plet og jeg måtte lige finde et par lommetørklæder frem eller flere - jeg var så presset de første uger af coronakrisen hvor vi alle fem var hjemme. Alt det nye. De nye programmer. At omstille almindelig undervisning til online. Er en KÆMPE mundfuld. Og endnu større når hele omstillingen foregår når hele familien er hjemme. 

Og der ramte filen noget i mig der rørte mig dybt. Det gør den stadig. Gir kuldegysninger og tårer i øjnene. 



søndag den 26. april 2020

Lidt om en skøn søndag ved nordkysten



Vi har været i Liseleje i dag. Solskin. Vand og næsten ingen vind. Så kan man ikke ønske sig mere. Nujjj dejligt og tiltrængt. 

Vand er magisk for mig. Når jeg hører eller ser vand nulstiller min hjerne og mit indre kaos. Jeg kunne sidde i timevis og lytte til vand. Eller havet. Hav med horisont har helt særlige kvaliteter synes jeg. Blikket kan indstilles på uendeligt. Og tankerne renses. Jeg mærker en uendelig ro som jeg ikke kan finde andre steder. Jeg får lyst til to ting når jeg er ved havet. 

Enten at sætte mig ned og stirre ud over havet. Eller gå og gå og gå - begge dele mens jeg lytter til havets bølger skvulp eller andre lyde. 

Ofte kigger jeg ikke op men ned når jeg går ved vandet. I dag fandt jeg særligt mange sten med hul i. Eller hul med sten udenom. 

Fem styk blev det til. Egentlig seks. Men den sidste var ikke pæn og blev kastet i havet. 

Jeg tror jeg tager herop igen i løbet af ugen og går en lang tur. Jeg trænger til det. Trænger til tid med mig selv hvor jeg kan lade op og komme af med tanker. Med tårer. Og i stedet fyldes op med lys. Havduft og havlyde. Alt sammen balsam for sjælen som jeg har så desperat brug for. 


lørdag den 25. april 2020

Lidt om at preppe sig med pænt tøj

Jeg har gennem de sidste mange hjemme uger virkelig forsøgt at fastholde noget normalt i min hverdag. Det normale er mit pæne tøj. 

Jeg har altid haft tøj på som om jeg skulle på arbejde og undervise. Pæne strikkede trøjer - nydelige overdele.  Ordentlige bukser, og i torsdags nederdel, strømpebukser og virkelig lækkert tøj. 

Jeg bilder mig selv ind det hjælper og gir godt humør. Om ikke andet har manden da noget pænt at se på ;) og lige her har nederdelen virkelig været god. 

Det kan godt være jeg har grædtmasser af tårer herhjemme over kollega ensomhed eller andet der skulle grædes ud. Men det er altid foregået i pænt tøj. :)

Jeg tror det er fordi jeg har et stort ønske om at fastholde en slags hverdag. Noget der er normalt. Eller almindeligt. Og her kom tøjet på banen. I ugen efter næste skal jeg også til frisør. Jeg skal af med min corona knold og endelig ha lidt skik på garnet igen. Åhh det bliver godt - også selvom (eller netop fordi) jeg ikke rigtig tror på at jeg kommer på kontoret på denne side af sommerferien. Men nu må vi se. Der kan jo ske et mirakel eller to. 





 

fredag den 24. april 2020

Lidt om træthed og tårer

I mandags skrev jeg om jeg ramte corona hjemme arbejds muren. Det føltes som om jeg kørte ind i den (muren that is) med omtrent 180 k timen. 

Jeg har sådan en grund stemning af ked af det hed for tiden. Min undervisning sluttede før påske og jeg har derfor skullet motiverer mig selv til at finde den spidsede blyant frem og skrive og arbejde. Det er ualmindeligt svært for mig. 

Jeg inspireres af kontormakkerne. Inspireres af snak over kaffen. Af smil og grin. Af fællesskab og hygge på kontor. Når jeg er fyldt op på den konto kan jeg arbejde længe og vedholdende. Også hjemme og alene. Men når alt det sociale er skåret væk. Eller ihvertfald minimerer til zoom så er det ikke desto mindre endnu vigtigere at jeg faktisk har zoom på programmet og ikke kun “mand og børn” som underholdning og snik snak. 

Jeg mangler det faglige input. 

Så i dag og også i går måtte jeg sande at zoom kaffemøder skal i kalenderen. Mindst to om ugen. Plus en snak med chef. For jeg er ved at visne herhjemme. Så i går snørede jeg løbesko. I dag tog jeg cyklen. For at få fyldt op på solskins og frisk luft kontoen i det mindste. 

Det hjalp. Men tårerne. Dem har jeg stadig ganske let ved at fælde. Over forskelligt. Så er det godt jeg har nogle piger og en mand der har lyst til at kramme lidt ekstra disse dage. 


Fra den anden aften. Hvor vi var ude og fange Pokemon. Hele banden ❤️

tirsdag den 21. april 2020

Lidt om underviserlivet i coronatider

Når man er underviser // studielektor og landet fra den ene dag til den anden bliver lukket ned og bliver hjemsendt som alle andre må man sadle om.

Udmeldingen var - undervisningen skal så vidt muligt foregå online. Og ikke aflyses. 

Gisp. Lige der ønskede jeg mig alligevel allermest at jeg havde valgt kurset om blended online learning da jeg havde pædagogikum - men. Det havde jeg ikke. Så måtte jeg selv igang. 

Aldrig har jeg følt mig så presset. 

Online platforme. Skype. Zoom. Teams. Hvad vælger man?! Universitetet havde heldigvis opdateret sin online blended learning hjemmeside i løbet af et splitsekund. Så man kunne sætte sig ind i hvilke programmer der kunne hvad og hvilke muligheder der var. 

En anden ting er - fra og tjekke programmer til rent faktisk at omlægge undervisningen. Til reelt indhold. Til power points der ikke kræver en underviser der peger og fortæller. Til omlægge til online øvelser og alt.UNDERVISNING.online.dk 

Phhhy en omgang. Det krævede en del online møder med mine kollegaer. (Online naturligvis) Hvor vi testede programmer. Spurgte hinanden. Og hvordan ser det så ud nu, og nu - og nu? Kan du se mig. Og høre mig? Prøv lige at sige noget. Og igen. Og igen. 

Men det gik. Som alt altid går når det skal gå. Med hiv og sving. Med børn i baggrunden. Med en masse sætninger til de studerende i retning af:  jeg skal lige finde ud af det her til nu - hvor man selvsikkert kan sige  jeg sender jer lige ud i grupperum hvor i arbejder sammen og så kommer tilbage om 15 minutter. 

Min læringskurve har været stejl. Og det har været så fedt kan jeg sige nu. Jeg tager så meget med mig. Og kommer ikke længere til udelukkende at holde undervisning face to face når vi er tilbage til normal. Jeg blander. Laver film. Og tænker (endnu mere) over det meningsgivende undervisning. For online undervisning kan faktisk noget. En del. Hvis jeg skal være ærlig. Men phhhy det har virkelig været en drøj omgang at komme hertil... 




mandag den 20. april 2020

Lidt om at cykle sig gennem corona tiden

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg bruger en del tid i løbesko og på min racer, og i svømmehallen. Dengang man kunne det. Lige pt venter jeg på at open water sæsonen starter igen for mit vedkommende. Det gør den 1/6 så skal jeg ned til fjorden og svømme. 

Jeg har altid brugt træning til at koble af og koble fra. Til at sortere tanker. Til at komme af med lidt indebrændthed. Til at være mig selv og komme væk og ud. Til at få luft til hovedet. 



De tre ting er i den grad aktuelle i den tid vi lever i nu. Uden min cykel og mine løbesko ville jeg for længst ha blevet små bimelims af at være lukket inde af savn til arbejde hverdag kollegaer og almindelighed. Så jeg har brugt min cykel til at komme ud og lufte ud. 

Jeg har forskellige lufte ud ture. 

30 km turen - turen til brug i hverdagen. Den kan cykle spå en times tid. Det er min corona runde der både kan cykles forfra og bagfra. Afhængig af humør, vejr og vind. Den tager jeg typisk på en to gange om ugen i hverdagen - mens pigerne har iPad spilletid. 

50 km runden. Turen til særlige lejligheder i hverdagen hvor jeg har brug for lidt mere tænketid og luftetid end det min 30 km corona runde kan tilbyde. En runde på to timer i sadlen. Det er også den korte weekendrunde hvis der ikke er tid til mere i weekenden pga andre ting på programmet. 

75-80-90 km runden - er weekendrunden aka “jeg har brug for a l e n e t i d” uden nogen form for forstyrrelser turen. Det er turen hvor jeg ruller ud tidligt lørdag ell søndag morgen og kommer hjem 3-4 timer senere som et nyt og bedre menneske. 

De sidste fem uger har jeg således brugt omkring 700 km på landevejen - min cykel (det røde lyn) blev i efteråret skiftet med en full Carbon cykel Fuji Brevet 2.3 damemodel i blå. Feeeed cykel og noget nær materiel lykke. Jeg sidder godt på den. Vi er som skabt til hinanden. Og med bredere dæk end racer dæk kan jeg både cykle på asfalt og grusveje. Og det giver endnu bedre muligheder for at køre hvor jeg har lyst. 

Materiel lykke kan noget. Særligt i disse tider hvor cyklen i den grad bidrager til at lufte ud. Sortere i store og små tanker. Og give mig alenetid. Noget jeg i den grad har brug for. 🥵 






fredag den 17. april 2020

Lidt om at have ramt hjemme-arbejds muren

Jeg har arbejdet hjemme nu i hvad som det føles i en million dage. Jeg har ramt muren. I den grad. Også selvom... 

  1. Børnene nu er i skole og det kun er manden der er hjemme om formiddagen  (han tager på arbejde hver eftermiddag) 
  2. Jeg har den fineste lille kontorplads hjemme med billeder. Stor skærm og alt hvad hjemmearbejdsplads hjertet begærer 
  3. Jeg har ro
  4. Jeg har arbejdsopgaver nok
  5. ... Og sikkert meget mere 

Jeg kan bare ikke motivere mig længere. Jeg vil have mine kollegaers selskab tilbage. NU 🙈 

Jeg kunne tænke mig ... 
kaffe på kontoret - 
hyggelige snakke om alt og ingenting - 
pendlerture på cykel eller i bil for den sags skyld 
Vejledning når jeg sidder overfor mine studerende 

Årgh jeg har ramt en mur. Den er stor og styg. Og jeg tror jeg skal acceptere den er der. Sådan er det nemlig ofte. Accept og det at kunne rumme væg og mangel på motivation får selvsamme væg til at forsvinde og motivationen til at komme tilbage. 



En slags væg hvor græsset er grønnere på den anden side ❤️

torsdag den 16. april 2020

Corondagdag #34: første skoledag veloverstået

fireogtredive dage skulle det blive til - 34 - dage. Hjemme med børn, nødundervisning og arbejde, før at vi igen kunne sende poderne afsted i skole - i hhv. 2 klasse og 4. klasse.

Med grundig instruktion om at vaske fingre (vi har set sundhedsstyrelsens film) og set filmen om hvordan det bliver at gå i skole i den her tid.



Så afsted det gik i går morges (onsdag) - med en kæmpe flok sommerfulge i maven hos både børn og voksne. Børnene fordi de er så pokkers bevidste om at de skal vaske hænder rigtigt og at møde deres venner igen, UDEN at måtte kramme og de voksne, når nu vores skønne børn ikke længere skulle passes af os voksne, men derimod lærere og pædagoger på skolen. (yeps, kyllingemor - men det er jo nye tider, med nye anvisninger - og med 4 ugers intenst samvær er det faktisk svært at overlade ungerne til nogle andre, synes jeg).

Det er også nye tider for eftersom vi forældre er forment adgang på skolens matrikel, så måtte de også selv transportere sig hjem på cykel - helt UDEN telefon. Ligesom vi også gjorde for 30 år siden... Og det gik godt - de to 9-årige havde dermed både debut på corona-skole dag 1 - PLUS cykle alene hjem fra skole for første gang. De to 9 årige fik besked på: 1) ikke at komme op at skændes i trafikken; 2) trække over alle vejkryds i fodgængerfeltet; og 3) passe på hinanden. En halv time senere kom Storemusen hjem, forpustet, glad og tilfreds...

Det gik så fint - de kom hjem, stolte over at kunne klare at komme hjem selv nu. Og fyldte til bristepunktet med fortællinger om corona-skole: fortællinger om hvor tit de skulle vaske hænder, om hvem de nu går i gruppe med, om hvordan legepladsen er inddelt i zoner, om hvem man må lege sammen med, om hvor mange håndvaske der er sat op, om hvordan undervisningen nu foregår med kun én lærer der underviser i alle fag, om hvordan man nu må være sammen i klassen, på legepladsen osv.

Alt er meget spændende og nyt - så mens pigerne oplevede en hel dag, med kammeraterne, havde jeg den første arbejdsdag fra kl. 8.15-13.30 uden andre afbrydelser end dem jeg selv var ansvarlig for. En special dag for alle :)

onsdag den 15. april 2020

Lidt om skolebørn i krisetider

"og hermed lukker jeg for Danmark" - sådan cirka sagde statsministeren for godt 33 dage siden, en sen aftentime - for alle der har mulighed for det skal holde deres børn hjemme fra i morgen, torsdag den 12.3.2020

Storemusen ville gerne afsted torsdag - så det kom hun - hun går i 4. og vi synes hun skulle have mulighed for at sige ordentlig farvel til skolen og kammeraterne. Twinserne blev hjemme og havde en hyggedag (der kom mange flere af den slags hyggedage). Jeg blev som statsansat på universitetet også hjemsendt med beskeden om at al undervisning og vejledning fremadrettet skal foregå online.

ONLINE!?! Der er et andet indlæg om online undervisningen i pipelinen...

Corona-uge #1
Vi skulle lige lande i den nye situation, hvem arbejder hvornår, hvem har børnene hvornår, og hvordan tackler man sin egen usikkerhed og frustration oven i børnenes ditto? Jeg var fuldstændig fladmast når jeg ramte sofaen om aftenen, men fandt heldigvis ro i min yogapraksis (herom senere i et andet indlæg). Vi lavede skemaer til børnene - som de måtte udfylde med skoleopgaver om morgenen til morgenmaden, manden lavede opgaver med dem, mens jeg arbejdede - for manden, der er i en udviklingsafdeling måtte godt gå på arbejde hver eftermiddag... hvor jeg så havde børnene.

Corona-uge#2
Yay, vi landede i en slags ny-normal. Eller ihvertfald var de fleste dage ok-agtige, som jeg husker det nu på afstand - jeg fik vidst nok en enkelt eller to total nedsmæltninger, noget med at råbe ad manden, og også lidt ungerne (undskyld) for jeg var virkelig presset over alt det nye undervisning, og mit arbejde og hele det nye - jeg er ikke super-kvinde hvad andgår omstillingsparathed må jeg erkende.

Corona-uge #3
Ny hverdag landede mere og mere - skoletid om formiddagen, arbejdstid til mig om formiddagen, arbejdstid til manden om eftermiddagen, og lidt arbejde til mig om aftenen. Børnene var ultra seje - langt de fleste dage. Storemusen havde seriøse nedture, massiv ked-af-det-hed og et savn af både skole og svømning så det nåede sådanne dimensioner, at vi talte længe med klasselæreren om hvad vi skulle gøre... Resultatet og mange snakke med gode klasselærer B gik det - nogle dage bedre, andre dage mindre godt - men Storemusen fortalte - uanset hvad jeg gør, så har jeg altid en ked-af-det hed der ligger og lurer. F*** her var jeg udfordret, og måtte tude lidt i telefonen af og til.

Corona-uge #4
Lige som ny-corona-hverdag var landet, skulle vi omstille igen - for nu var der dømt ferie - men hvordan holder man ferie når man har været hjemme i så lang tid?! Jamen man dropper skolearbejde, dropper de nogenlunde tidlige morgener, og spiser blødkogte æg, drikker (lidt) mere kaffe og hygger lidt mere med haven. Jeg arbejdede dog stadig om formiddagen, for endelig at komme lidt længere til bunds i opgaverne, men pigerne holdt helt fri. Vi var i haven, var på tur, og så film, en aktivitet vi i øvrigt har "lavet" næsten hver aften i disse tider. Set film! Fantastisk familie-aktivitet :)

I dag rammer så en ny hverdag - for alle tre skal i skole igen. På en måde trist, for lige som vi havde fundet en hverdag - så skal de afsted igen. Jeg arbejder hver formiddag, og så kommer de hjem straks som det ringer ud.

Så må vi se - hvordan ny-corona hverdag ser ud fremadrettet...

tirsdag den 14. april 2020

Lidt om at bage sig igennem krisen

Jeg ved ikke helt hvad der skete med mig den aften da Statsministeren lukkede landet ned. Jeg besluttede mig i al fald til at kæbe noget gær og mel. Og så greb det om sig... 





Dag 1 bagte jeg havre/spelt franskbrød som jeg altid gør. Det er vores morgenmad. 

Dag 2 var alt rugbrød i Miles omkreds udsolgt. Så jeg satte en surdej over. For om ikke andet kan jeg da bage noget rugbrød (hvorfor tror vi at det er komplet umuligt at komme igennem krisen uden rugbrød er mig en gåde?!)

Dag 3 og 4 passede og nussede jeg min surdej 

Første corona uge hjemme fik jeg bagt
Franskbrød et par gange. Plus noget rugbrød. Og kage. For hvis der er krise er kage godt. Altid. 

Kager der er bagt og spist med søde naboers hjælp:
Vafler
Hindbær roulade 
Marmorkage 
Chokoladekage 
Drømmekage 
Amerikanske pandekager 
Klatkager 

Antal franskbrød bagt og spist
Omkring 24 (bager tre ad gangen / to gange om ugen) 

Antal rugbrød bagt og spist 
Omkring 6

Har ikke det nøjagtige tal! 

Nu har vi passeret dag 33 og jeg har stadig samme bagelyst - holder surdejen i live, drømmer om en bagekruv så jeg også kan bage brød i kurv og pønser på at kaste mig Iver surdejsboller. 

Så ja - jeg har virkelig bagt mig gennem Coronatiden. Det har mine yndlingsmennesker og naboerne nydt godt af. For dem har vi mødtes med. Over en kop kaffe på cafe fodkold (vores regnvandstønde) uden snakkene over kaffen med gode naboer ville jeg virkelig ha blevet sindsyg. For manner jeg savner kollegaer det sociale at være sammen med nogen og snakke om stort og småt - savner savner savner ❤️❤️❤️





mandag den 13. april 2020

Coronatanker dag #32

Aldrig har jeg bagt så meget som de sidste 32 dage. 

Efter jeg startede min surdej på corona dag 3 har jeg bagt rugbrød. Så franskbrød til morgenmad. Kager. (Bemærk flertal)

Jeg har virkelig fundet min bagelyst igen. Og det er dejligt. 

Derudover har jeg cyklet mig gennem krisen. Og løbet. For hvis der er noget jeg kan så er det at tænke, tude og reflektere i mit sportstøj. 

Jeg har naturligvis også arbejdet. Og undervist online. Og haft hjertebanken. Og tænkt tanker som kommer det nogensinde det at bli normalt igen. Og hvad er normalt egenligt. Og hvad vil jeg tage med fra undtagelsestilstand til ny normal og hvad tager jeg med mig fra gammel normal til ny hverdag. 

Alt det vil jeg bruge de næste mange indlæg på at fortælle. For jeg kan mærke jeg skal holde noget fast. Holde fast k en situation som måske måske ikke kommer igen. Men som er så fundamentalt anderledes at jeg har fået skrivelysten tilbage. Så Honey - I am back. 




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...