søndag den 31. januar 2016

Blyp bump av for en weekend!

Holy moly jeg er smadret nu. Som i total kvæstet efter to dage i weekendens tegn. 

Og det er ikke engang fordi jeg har været sure mor eller nåwed. Børnene er simpelthen så vidunderlige at være sammen med - så her er harmoni med harmoni på - hverdagen glider som smurt i smør i græsenkeland. Men weekenden var så bare lige krydret med et feberbarn og næsten ingen eller ihvertfald voldsom afbrudt søvn til moderen. 

Igår var Tiller rigtig feberramt* Det eneste hun kunne var at ligge på sofaen og se pipi. Og hoste som en bette sæl. Stakkels mus. Idag gik det så meget bedre. Natten har stadig været afbrudt. Men men hun sov godt og lidt længe. Så vi var ude i vejret. Og handle mig og de to trutter. For Storemusen havde Vi afsat til børnehave veninden F. Til overnatning. En rigtig god løsning for alle :) så i eftermiddags da vi alle var samlet igen var mine kræfter ved at være brugt. Så nu splatter jeg på sofaen og forsøgr at samle mig om at smøre madpakker og lægge lidt tøj sammen og på plads. Mest af alt har jeg bare lyst til at blive liggende og stirre ud i luften. Jeg tror jeg tar mig lige lidt sammen og får ordnet de sidste ting mens musik og sager kører så er det mere til at holde ud ;) over and out herfra! For der kommer jo ingen andre og gør det for mig ;) 

 

* så feberramt ar jeg i går ringede efter forstærkning i form af verdens bedste Opa - der nu en sen søndag aften saidder i bilen for st komme her og passe sælhostende Tiller (og tuller der også har tilsneget sig en bette fridag sammen med Opa og Tiller) Hun kunne nok godt komme afsted. Men en eller to fridage mere gør ik noget. For nogen. Så jeg nyder at der kom en og reddede min hverdag :) og min mor-Samvittighed ikke mindst!!! 

torsdag den 28. januar 2016

En arbejdsdag lidt ud over det sædvanlige...

Egentlig havde jeg planlagt sådan en arbejdsdag, hvor jeg lige kunne svinge mig op på 5 timer, og besluttet at jeg skulle smutte efter frokostmødet, for at arbejde hjemme resten af eftermiddagen - med god kaffe i koppen og tilstrækkelig tid til at lukke løse ender - og - for at hente tidligt fordi Storemusen havde en legeaftale. Så kunne alt foregå i god ro og orden - med overskud og sager :)

Sådan blev det ikke helt.

For der skete lidt af hvert. Egentlig var det hele bare et tilfælde. Jeg ringede til gamle APA bekendt for at bede om nogle billeder til et oplæg, jeg vidste hun måtte have. Men man ringer jo ikke bare og beder om billeder vel?! Og slet ikke til APA bekendte... Næ - nej man hører lige hvordan landet ligger - og kunne bl.a. selv fortælle om at muligt fælles-projekt ikke ligger bom-stille mere men er blevet støvet af og blevet rykket på. Gammel APA bekendt siger så - ej hvor sjovt, vi har også lige nævnt det for NN - som t i l f æ l d i g v i s er det samme mennesker som vi også havde planlagt at ville nævne fællesprojekt for.

Efter kort strategi-drøftning med ynglingskollega S beslutter vi i fællesskab at ringe til æ chef' der straks giver ordre til skriv for faen. Og det gjorde vi. Med svedige fingre - og kaffe i koppen. Vi havde to timer - til at lægge budget og skrive igennem. Med hiv og sving nåede vi det - kl. 14.36 sendte vi nyt (gennemskrevet) oplæg inlusiv budget til æ chef'. Der kvitterer med godt arbejde - det er sørme en god ansøgning! Så nu er det kun at håbe, at NN også bider på. Krydse, krydse fingre ing?!

Og arbejdsdagen - tjoe - den blev ikke helt som jeg havde tænkt. Den blev længere og noget mere hæsblæsende - som i godt 6 timer (ikke længere men i alt) - og på ganske få timers søvn i nat (skal lige vænne mig til græsenkestatus) - blev trunterne hentet noget senere end aftalt. Men en hurtig sms til legeaftalens mor fik vi lige forlænget legeaftalen til også at inkludere aftensmad - overskud?! Ja - men nu splatter jeg på sofaen - har lige ordnet banksager (det er egentlig manden der gør den slags, men når han er væk må fruen jo ordne sån nogen sager) - har snakket en time med min mor - om alt og ingenting - og det ærmestrikkeri jeg egentlig havde planlagt - tja, det er blevet udsat til i morgen. Og nu - nu vil jeg knalde brikker, ved siden af Tuller, der ligger og snorker i fars seng.

Over and out herfra.

mandag den 25. januar 2016

Græsenke om nogle dage - i otte dage

Manden min skal på tur med arbejde. Altså ikke på sådan en tur for sjov tur nej derimod en arbejdstur, på virksomhedsbesøg... Til USA. Jep han tager liiiige en bette uge til St. Louis og Minneapolis. Han er sørme en heldig kartoffel. 

Jeg er så glad på hans vegne. For det blir simpelthen så spændende en tur! Mest arbejdsmæssigt. Men også bare at tage til USA og opleve landet. I det omfang det nu er muligt når programmet er pakket med møder møder og møder. 

Så vi har snakket lidt om hvor far tager hen - hvor længe han er væk - hvornår han kommer hjem igen og hvad vi skal lave imens han er væk. Det blir rætti hyggeligt tror jeg. Det blir os hårdt at have ansvar for børnene i så lang tid alene alt imens der jo også skal køres en slags hverdag og sån. Fryseren er fyldt med lækkerier. Aftaler om pizza i sofaen er lavet. Børnene ved de skal hjælpe med for at få enderne til at nå (det gør de nu også i forvejen) så jeg tror på projektet - alenemor i otte dage. 

Jeg ved også samtidig at de tre trutter savner deres far. Tiller og tuller er med jævne mellemrum brudt ud i hjerteskærende gråd om at de altså kommer til at savne deres far. Så der ligger lidt arbejde der også. Men jeg havde tænkt mig at de på skift får lov til at ligge i fars seng. Det er både hyggeligt for dem og mig. Så jeg tænker det skal nok gå. Det blir dejligt, hyggeligt og lidt hårdt. Men allermest dejligt! For hvor tit har jeg liiiige mine piger helt for mig selv i en hel uge ;) 


fredag den 22. januar 2016

Gaver til tvillinger ens eller forskelligt?

I starten af januar spurgte jeg jer læsere - er der noget I kunne tænke jer et bette indlæg eller to om. Ønsker modtages altid med kyshånd - jeg synes det er sjovt at høre, hvad I synes er interessant eller i gerne vil have et kig ind i vores hverdag / liv.

Nåmmen here it goes - gaver til tvillinger ens eller forskelligt? Jeg tænker først og fremmest, at man skal finde ud af hvad der virker for ens familie - vi har gjort begge dele. I starten fik de altid ens legetøj, men på et eller andet tidspunkt sys vi det var lidt pjat med to styk f u l d s t æ n d i g ens legetøj af hver - fx
Fjernstyret briotog
Bamser
Pucky Wutsch
og.så.videre...

Så vi tænkte - lidt forskelligt er da også på sin plads. Det gjorde vi sådan cirka en eller to gange - med kæmpe drama til følge. For trutterne ville selvfølgelig a l t i d lege med lige præcis de samme små dimser der kan være i playmobil... eller synes lige præcis den andens udklædningstøj er meget pænere og flottere... eller lege med den samme LEGO duplo "mand"... for det meste kan det efterhånden klares med lidt bytte-bytte købmand. Så vi sætter appen "Fun Times" - en app der kan vise at om fem minutter så bytter vi* men hold fast hvor har vi ellers haft mange konflikter fordi der ikke har været ens legetøj. Så ens legetøj her i hytten. Det er faktisk praktisk for når man har gæster (enten af singletons eller af andre twins) er der altid for det meste dobbelt op af det mest poplulære legetøj.

Det har taget lidt tid at overbevise familien om meningen i at købe to fuldstændig ens ting - for man får jo reelt mere forskelligt legetøj når to piger for to forskellige ting, m e n man får så samtidig også dobbelt op på konflikterne, ihvertfald herhjemme.

Andre (inspirerende) tvillinge inlæg på bloggen har været:
Ens eller forskelligt tøj
Om at dele sine twins institutions delog her
Om fritidsaktiviteter
Om tvillingebånd

* i øvrigt bruger vi den app rigtig meget - fx når jeg henter i børneren og de leger vildt godt. Og de på utallige opfordringer stadig ikke vil med hjem. Så siger vi: ok, om 2 minutter så kommer i og sætter uret - viser dem hvor lang tid der er  - og så kommer trutterne helt uden problemer når tiden er gået.



onsdag den 20. januar 2016

Jamen dog - havde helt glemt...

.... hvor dejligt sådan en hjemmearbejdsdag egentlig er.

Mandag (og egentlig var det også tirsdag*) er eksamensdag for vores studenter der har fulgt søde A og mit kursus. Så jeg besluttede i sidste uge, at jeg hellere måtte læse de synopser studenterne havde afleveret. Hjemme. I dag onsdag.

og sikke en god beslutning det var!!

For jeg havde helt glemt hvor dejligt det er at...
... sidde hjemme i fred og ro og læse fokuseret - alt imens jeg
... drikker stempelkaf' ud af min yndlingskop, der også fulgte mig gennem hele mit ph..d skriveri
... at løbe en tur i frokostpausen og indtage frokosten hen over endnu en synopsis
... at drikke te mens man læser
... at nyde stilheden mens man læser
... at være hjemme og arbejde!!

Så mon ikke der sniger sig en enkelt hjemmearbejdsdag mere ind på fredag, så jeg kan få resten af synopserne og nogle artikler læst inden jeg skal have de her studerende op til eksamen på mandag?
Jeg tror det :)

* Men fremdriftsreformen har presset vores studenter - så vi nupper lige nogle reeksaminer i stedet -

tirsdag den 19. januar 2016

Weekenden der gik

Så meget som jeg holder af hverdagen - ligeså meget (og lidt til) holder jeg af weekenderne. Lige nu er vores weekender præget af vintervejret (og generel harmoni) - med andre ord vi er ude at kælke - og nyde det mere lys sneen giver og når solen så også skinner som i går kan vinteren næsten ikke blive bedre.

I lørdags var jeg ude at svømme med Storemusen. Hun går ikke længere til svømning - en fælles beslutning efter at det i efteråret gik meget op i hat og briller. Vi havde bestilt en tid i varmvandsbassinet for at starte helt fra scratch med vandtilvænning. Det gik super. Der var masser af succes's :) og det var også hele øvelsen med det svømmehalløj. :) lørdag eftermiddag var manden så sløj at han blev fredet fra alle familieforpligtigelser og beordret i seng. Så vi fire piger smuttede over på kælkebakken - det var S i m p e l t h e n så sjovt!!! Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kælket - men det må bestemt ik gå lisså lang tid til næste gang. Så vi satser på at vejret (det kolde altså) holder til weekenden så vi kan komme over på kælkebakken igen :)

vel hjemme igen (i lørdags altså) fik vi boller og kakao - alt imens manden stadig sov ;) Fik jeg sagt vi hyggede os?!

Søndagen gik med at ordne ting. En dag hvor der blev vasket en masse (sengetøj that is - da vi jo for 14 dage siden havde besøg af børneorm #yrk) - men vi fik også ordnet en masse andre praktiske ting - fx har vi endelig fået tid til (og prioriteret og alt det der) at hænge vores billeder af børnene op. En skøn væg fyldt med kærlighed - jeg bliver simpelthen så glad i låget af at se på alle de her fine billeder:

En væg fyldt med kærlighed

Så da jeg søndag aften efter en miliard vaske (sådan føltes det ihvertfald), ditto tørretumblinger, en tur i svømmeren med tiller og tuller (der jo stadig går til svømning) ramte sofaen var jeg simpelthen så træt jeg kun liiiige orkede at stikke et par runder af det første ærme på min 2. nem raglan sweater...

Så hit me - med flere weekender af den slags :)

torsdag den 14. januar 2016

Togføreren i mit eget liv...

Jeg bliver nødt til at bruge lidt mere krudt på det her koncept 32 timer - for det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv (og for vores familie) ever!!

Jeg har fået kontrollen i mit liv tilbage - - jeg sidder ved rattet og er atter togfører i stedet for "bare" at være passager i mig eget liv. Jeg har overskud - er glad - tilfreds - rolig - en bedre mor - en bedre kone - og så meget, meget mere - at jeg er så taknemmelig for at manden i sin tid sendte mig ud på den gåtur med ét spørgsmål som han ville have svar på når jeg kom hjem igen.

Manden min :)

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som jeg har det nu!!

For som bekendt har jeg siden 1.12. været på 32 timer - og det er lykken. Selvom det har nogle (økonomiske) konsekvenser for vores familie - så kan den slags lykke ikke gøres op i penge. Jeg er bare taknemmelig for at vi har muligheden for (læs råd til)  at jeg kan gå på 32 timer, og ikke føle et økonomisk afsavn. Vi kan godtnok ikke købe helt det hus vi egentlig havde haft råd til hvis jeg var på fuld tid - men hvad er et hus hvis man konstant føler man halter bagefter og egentlig ikke føler man har kontrol med livet?! Jeg bliver ihvertfald ikke en gladere husejer hvis huset ligger i en større by i Nordsjælland - sammenlignet med et hus i mere landlige omgivelser. Det ved jeg nu.

Men tilgængæld ved jeg også at jeg er en meget bedre mor - jeg er faktisk den mor jeg gerne vil være. Jeg er den hustru jeg gerne vil være - jeg finder igen glæde ved hjemmebag, hyggelige eftermiddage og alt det der - som giver mig overskud. Det giver mulighed for faktisk at mærke mig selv bedre - fx den taknemmelighed jeg føler hver eneste dag, og alt det - sammenlagt - gør jeg igen er togføreren i mit eget liv!

tirsdag den 12. januar 2016

Transport løb det nye sort

Et af punkterne på min januarliste var "måske at løbe hjem fra arbejde" - og hvis en enkelt gang tæller (og en aftale om at gøre det idag også tæller) - så har jeg opfyldt det punkt på listen allerede.

Det er faktisk ret fedt sådan at transport løbe. Synes jeg. For man slår to fluer med et bette smæk!

# at få løbet den lange tur når det er lyst (der er knap 9 km fra min pind til byen med s-togsstationen) - og snakke lidt om løst og fast med kollega, som jeg har lokket med på transportløbsaftalen to gange allerede. Han er sådan en som ikke kan lade udfordringer ligge. Så det er næsten en sikker vinder hver gang når jeg spørger om han kan løbe med hjem (lyder mere underligt end det faktisk er, det med at løbe hjem #tøhø)

# og så er der hele transportdelen altså at løbe fra a til b (som jeg ellers vil gøre med bil/cykel) så får transporten lige pludselig et formål som os' er lidt sjovt. Og så en anden bonus er jo os' at jeg så "kun" skal løbe to kortere ture i løbet af ugen, som jeg sagtens kan klare i weekenden (den ene af dem) og en aftentur på asfalt.

Det kræver overraskende lidt planlægning - det vigtigste lige nu er at jeg to efter hinanden følgende dage skal op på arbejdet i skoven. For ellers skal jeg også have computeren i løberygsækken, og det orker jeg simpelthen ik. Ellers skal tøjet bare pakkes aftenen før, jeg skal lidt tidligere op og nå et bestemt stog for at kunne nå bussen til skoven... Og det er noget jeg sikkert kan overskue. Jeg tænker, løb med computer skal jeg os' ha prøvet - for det gør det her transportløbskoncept endnu mere flexi.

Så jeg tænker, transportløb kan sagtens udvides til også at foregå inde i byen, de dage hvor jeg er derinde - omend transportløb gennem skov er langt federe end transportløb gennem by ;) 


torsdag den 7. januar 2016

I Januar vil jeg...

Her 7 dage inde i januar er det vidst på høje tid at jeg lige får forfattet en januarliste og samtidig også gør status på december listen.

Januar er jo en måned som synes uendelig lang - og mørk - og for tiden også kold. Jeg har sådan set ikke så meget i mod det kolde - undtagen når jeg sidder på kontoret og arbejder for her trækker. Jeg hader træk - som i h a d e r !! Træk er kold, klam og går gennem marv og ben - og resultatet er ofte at jeg når en arbejdsdag er gået fryser så meget, at jeg ikke kan få varmen selvom jeg har jakke på i turen hjem fra arbejde i en bil hvor der er skruet op for varmen for fulde gardiner, og jeg endda sidder med sædevarme!

Nå sidespring - i januar vil jeg.
være god ved mig selv, og....
# mødes med gode venner
# løbe og måske komme ind i en transport-hjem-fra-arbejde-rutine
# strikke projekt egostrik færdig og starte et nyt projekt til trutterne
# nyde weekenderne med familien
# fejre mandens fødselsdag
# holde spise-legegruppe for den meget forventningsfulde storemus
# gå tidliger(e) i seng


Min december var rætti, rætti god - og listen var jo ikke så lang og uoverskuelig, men tilgengæld overkommelig.

Jeg fik kombineret solskinstimerne med træning og fik løbet næsten alle mine kilometer i dagslys - og nogle af dem endda i solskin (i arbejdstiden, altså på den der jeg tjekker lige ud måden, for solen skinner og jeg løber en tur måde). Det gjorde så jo også at jeg fik nydt den nyvundne frihed - til fulde. Jeg nød (og nyder stadig) at jeg ikke skal arbejde helt så meget som tidligere - og det er sørme mere end almindeligt fantastisk!
December betyder jo altid nissehygge hjemme hos os - så der blev nisset, vi fik fx lyserød nisse-julemælk, pigerne fik lidt gaver, lidt slik og nissen fjollede. Så hver morgen var det fast tradition, liiige at se om nissen havde været ude af sin hule i nattens løb.
Jeg fik mediteret og yoga'et sådan nogenlunde - jeg har fat i en god praksis, og er meget mere bevidst om hvor dejligt det at meditere er for mig. Jeg kunne godt ønske mig jeg gjorde det lidt mere, men niveauet for nu er egentlig ok!
Strikkeriet gik også fino-bino - jeg kom ikke igang med høstjakken - men strikker i stedet nu endnu en "nem raglansweater" - en slags restestrik, men også i den grad strik hvor jeg kan slå hjernen fra og bare strikke runde efter runde :)

Så hvis januar bare bliver lige så god som december, så er det ik helt tosset :)

onsdag den 6. januar 2016

Anmeldelse: Luse-middel og luse kam

eller kun en kæmmet lus er en god lus


Vi har haft lus. Eller rettere 2/5 dele af husstanden har haft lus. Og dem har vi så i ferien bekæmpet på bedste vis.

Og det var vores første gang vi havde de små sataner her hjemme (heldigvis for det da) - ikke desto mindre havde vi virkelig behov for at finde ud af hvad virker og hvad ikke. Så vi guuuglede - men jeg synes der mangler i den grad en anmeldelse af forskellige lusekamme og luse-bekæmpelsesmidler fra "privatbrugere" og ikke fra producenterne selv. For sjovt nok synes producenterene at lige netop deres lusemiddel er da shizzle.

Så derfor helt usponsoreret eller nåwed en anmeldelse af 2 styk lusekamme og 2 styk lussemidler.

Lusekamme
Vi lagde ud med at købe apotekets lusekam til den nette sum af 25 bobs. Og lad det være sagt med det samme, brug hellere de penge på en is, chokolade eller en kop kaf' (hvis man da kan få førnævnte for 25 kr) - den er mildest talt elendig - specielt til fint hår.
Så idag købte vi i stedet Lusi kammen, en grøn sag (gad vide hvorfor farven lige er vigtig her?!) men grøn er den ihvertfald, og den har den feature, at den ene halvdel af kammen kan skubbes op, så borsterne kan renses ordentligt, og så samtidig også gøre kammen virkelig tæt. Den fungerer virkelig godt. Den koster så også tre gange så meget som apotekets  kam - 75 kr. Men er hver en krone værd.

Lusemidler
Linicin plus 15 min solution: hmmm - den dufter godt - og den virker nok også fin, men jeg er egentlig mere begejstret for Hedrin ONCE som er noget værre fedtet stads. Men som når det først er i håret er meget nemmere at håndtere. Hedrin ONCE er en slags gel, der kan fordeles i håret (ikke top nemt, for det er enormt fedtet) men det bliver i håret og drypper ikke så meget som Linicin Plus (der er nemmer at fordele, men som ikke er helt så gele-agtig som det andet lusemiddel. Det lugter bedre (linicin) men efterlader håret meget fedtet - iflg. producenten noget som virker "gå-væk-lus"agtig. Hedrin er lidt dyrere end Linicin, og begge midler er uden insektgifte eller anden kemi. Begge midler skal påføres i tørt hår, og sidde i 15 min - og bruges en gang. Man skal dog tjekke efter otte dage. 

Noget der virkede rigtig godt for os var at kæmme inden vi puttede lusemidlet i håret - bare i tørt hår, for at få en del af lusene væk inden de bliver smurt ind i lusemiddel.

Vi vælger at tjekke for lus hver 3. dag nu (efter behandlingen) med en almindelig lusekæmning, for at tjekke om midlet har virket og der virkelig ikke er flere lus tilbage. (Efter storemusens første behandling tjekkede vi nemlig efter de foreskrevne otte dage - og bum, hun skulle så både kæmmes og afluses igen...)

At vi så på feriens sidste dag kunne indfange et styk børneorm, gjorde kun klamhedsfaktoren større :-/


tirsdag den 5. januar 2016

Hverdag igen

Det var så den skønne ferie der virkelig lige slap op igår (ok, i forgårs). Nu er det hverdag igen - og det er nu også dejligt. Jeg dynes faktisk vores hverdag er god. Travl til tider - bevares. Men mest af alt virkelig dejlig. Dejlig fordi jeg holder af mit arbejde - og jeg ved børnene trives i både skole og børnehave. Dejlig fordi vi hver især bliver udfordret.

Hverdagen og balance i den er vigtigt (det har de sidste års projekt oplad dig selv og forbliv opladet lært mig på den lidt hårde måde) Derfor synes jeg, at det er vigtigt at holde af måske nærmest elske hverdagen. Det er trods alt den der er der flest dage af om året sammenlignet med ferier og weekender. Og tænk hvor trist livet ville være hvis vi i vores familie kun levede for ferien. For mig er ferien både vigtig men virkelig også ekstra topping på det liv jeg for det meste lever. Det er måske derfor det hedder hver-dag?!?

De her tanker giver måske endnu mere mening når jeg ser tilbage på den ferie der lige er gået - det var sørme hårdt arbejde (ikke alle dage - men nogle dage mere end andre...). De første dage brugte vi alle på at finde hinanden. Først os fire piger og da vi fire havde fundet vores ferie melodi  havde manden fri - og vi skulle finde vores families' ferie-melodi. Hvordan hjælper man til - hvordan taler vi sammen -og hvad er ok opførsel kinda things spørgsmål er der ikke helt enighed om blandt børn og voksne. Men efter nogle dage (krydret med kæmpe forventnings glæde til jul osv) fandt vi atter ferie melodien bandt ud af hvad det er der gør os godt og hvordan vi sammen og hver for sig lader op. Det er med langsomme morgener, hvor vi vågner når vi er klar - det er med kaffe i koppen og nattøj på kroppen (tøhø) til langt op ad formiddagen - det er med en dejlig frokost og lidt planer om eftermiddagen - fx skovtur med te, boller, eller som den 1.1. ris-a-la-mande - det er med ture på legepladser - hvor der er højt til loftet og man kan løbe alt det man vil. Det er med lækker varm aftensmad, med tid til at lave den, lyst til at lave den og hjælpere i køkkenet - det er på alle måder ferie på alles præmisser.

Så nu venter hverdagen og hverdagen er igang, for mit vedkommende er jeg (atter) glad for at kun 32 timer skal spenderes på det hersens arbejde, så jeg kan hente og bringe nogle dage - knokle igennem på andre - at mit mindfulness hold starter op igen i næste uge, og pigernes svømning starter igen på søndag. At legeaftaler laves, spise-legegruppe inviteres, og den slags - og så venter der jo også en mandens fødselsdag lige om hjørnet (gisp, jeg skal have købt en gave...)

Så hverdagen er her - og jeg glæder mig til at dele små og store tanker om den i 2016 med jer læsere. Hvis der er noget i har lyst til at høre om - skriv det endelig i kommentarfeltet neden for :)

fredag den 1. januar 2016

Velkommen 2016

Så er den første dag af 2016 næsten omme og jeg glæder mig til at det lige om snart er sengetid for alle små mennesker i husstanden og det om heller ik alt for lang tid også er sengetid for de store mennesker her på matriklen. 

Vi har haft en hel igennem hyggelig nytårsaften igår. Ligesom det skal være når man har børn der ikke rigtig sys konceptet krudt og kugler holder maks. Så efter dronningens nytårstale var der dømt lækker aftensmad, snak om hvad vi havde fået dagene til at gå med i 2015 (selvom Storemusen synes denne øvelse var mere end almindelig t å b e l i g - faktisk så tåbelig at hun flere gange måtte himle med øjnene. Jep, den alder er vi nu åbenbart nået til...) efter skøn skøn aftensmad tilberedt af manden gik vi ud for at skyde nytårskrudt af. 

Klokken halv ni - da vi liiiige skulle til at spise kransekage (hjemmelavet - opskrift creds Valdemarsro) bad Tiller om at komme i seng - og kvart over ni blev de sidste to trutter også puttet. Resten af aftnen gik med hygge - skål kl 24 og lidt kiggen-på-andres-fyrværkeri krøb vi i kassen. 

Dagen i dag har været lang på en helt særlig 1. Januar måde - så efter frokost kørte vi på mors arbejde i skoven og klatrede i træer - men først måtte vi lige spise rester af ris a la mande ved bål som vi Var for mætte til at spise igår ;) ret hyggeligt faktisk.



Så efter en god 1.januar er vi virkelig klar til at tage hul på det nye helt ubrugte 2016!! Det skal nok bli et godt år - jeg glæder mig ihvertfald. 

Rigtig godt nytår til jer derude!! 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...