Jeg har fået kontrollen i mit liv tilbage - - jeg sidder ved rattet og er atter togfører i stedet for "bare" at være passager i mig eget liv. Jeg har overskud - er glad - tilfreds - rolig - en bedre mor - en bedre kone - og så meget, meget mere - at jeg er så taknemmelig for at manden i sin tid sendte mig ud på den gåtur med ét spørgsmål som han ville have svar på når jeg kom hjem igen.
 |
| Manden min :) |
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som jeg har det nu!!
For som bekendt har jeg siden 1.12. været på 32 timer - og det er lykken. Selvom det har nogle (økonomiske) konsekvenser for vores familie - så kan den slags lykke ikke gøres op i penge. Jeg er bare taknemmelig for at vi har muligheden for (læs råd til) at jeg kan gå på 32 timer, og ikke føle et økonomisk afsavn. Vi kan godtnok ikke købe helt det hus vi egentlig havde haft råd til hvis jeg var på fuld tid - men hvad er et hus hvis man konstant føler man halter bagefter og egentlig ikke føler man har kontrol med livet?! Jeg bliver ihvertfald ikke en gladere husejer hvis huset ligger i en større by i Nordsjælland - sammenlignet med et hus i mere landlige omgivelser. Det ved jeg nu.
Men tilgængæld ved jeg også at jeg er en meget bedre mor - jeg er faktisk den mor jeg gerne vil være. Jeg er den hustru jeg gerne vil være - jeg finder igen glæde ved hjemmebag, hyggelige eftermiddage og alt det der - som giver mig overskud. Det giver mulighed for faktisk at mærke mig selv bedre - fx den taknemmelighed jeg føler hver eneste dag, og alt det - sammenlagt - gør jeg igen er togføreren i mit eget liv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar