Jeg er så glad på hans vegne. For det blir simpelthen så spændende en tur! Mest arbejdsmæssigt. Men også bare at tage til USA og opleve landet. I det omfang det nu er muligt når programmet er pakket med møder møder og møder.
Så vi har snakket lidt om hvor far tager hen - hvor længe han er væk - hvornår han kommer hjem igen og hvad vi skal lave imens han er væk. Det blir rætti hyggeligt tror jeg. Det blir os hårdt at have ansvar for børnene i så lang tid alene alt imens der jo også skal køres en slags hverdag og sån. Fryseren er fyldt med lækkerier. Aftaler om pizza i sofaen er lavet. Børnene ved de skal hjælpe med for at få enderne til at nå (det gør de nu også i forvejen) så jeg tror på projektet - alenemor i otte dage.
Jeg ved også samtidig at de tre trutter savner deres far. Tiller og tuller er med jævne mellemrum brudt ud i hjerteskærende gråd om at de altså kommer til at savne deres far. Så der ligger lidt arbejde der også. Men jeg havde tænkt mig at de på skift får lov til at ligge i fars seng. Det er både hyggeligt for dem og mig. Så jeg tænker det skal nok gå. Det blir dejligt, hyggeligt og lidt hårdt. Men allermest dejligt! For hvor tit har jeg liiiige mine piger helt for mig selv i en hel uge ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar