onsdag den 29. april 2015

Anmeldelse: en mand der hedder Ove

Jeg har netop hørt denne bog til ende - og må sige aldrig har jeg læst en bog der har rørt mig så dybt som denne. Man skiftevis griner og græder over manden der hedder Ove. Som er velskrevet af Frederik Backman. 

Ove er en regelfikseret sur gammel mand - der bor i et rækkehus. Men Ove er hverken sur eller bitter som han selv siger - han skal for fanden ikke gå rundt og smile hele dagen lang.  

Bogen starter med at Oves nye naboer bakker ind i hans postkasse - og bogen fortsætter med at beskrive hverdagen og rækkehuskvarteret hvor Ove bor og fletter fine fortællinger om naboerne sammen samtidig med at ind til flere sandheder om det samfund vi lever i blir skrevet ind i historien. 

Bogen væksler mellem at fortælle om Ove i nutiden, om naboerne og deres ifølge Ove håbløse tilgang til biler, parkeringer, regler o livet i det hele taget og fletter det sammen med dele af hans fortid og langsomt lærer man Ove at kende - han er slet ikke så sur - han er egentlig bare ked af at han har mistet sit livs kærlighed, konen Sonja - som han egentlig bare vil være sammen med igen, hvorfor han løbende forsøger at tage sit eget liv, uden at lykkedes særlig godt med det. 

Det er en fantastisk velskrevet bog. En utrolig rørende historie. Og jeg tror - en af de bedste bøger jeg har læst. Så hvis du ikke har læst den - gør det. nu! 






tirsdag den 21. april 2015

Pause.

Jeg.har.afleveret.min.afhandling. bum.

Det er nok den fedeste følelse, overvældende, rørende, og meget meget mere, mest af alt ubeskriveligt.

Jeg har virkelig behov for at finde tilbage til mig selv, og være i følelsen for en stund. Derfor er her stille. Jeg vender tilbage, når jeg har fundet mig selv igen - nu skal jeg samle mig selv op, lade op, og være. Uden det enorme psykiske pres sådan en afhandling udøver på kroppen.

Kærligst, Sandra

torsdag den 16. april 2015

Den voksne arhem de' jo mig!!

For to dage siden efterlyste jeg en voksen der kunne hjælpe mig videre med min afhandling. Jeg orkede ikke mere.

Jeg måtte erkende. Der kommer ingen voksen. Det er mig. Der e r den voksne ;)  

Nu sidder jeg her med et virkelig næsten færdigt resultat og kniber mig selv i armen og tænker. Jeg er fandeme den sejeste i hele verden. 

Jeg startede med at skrive afhandlingen den 1. Maj 2007. Otte år, tre børn, et bryllup og sammenlagt ca fire års fravær (pga barsel og jobskifte mm) afleverer jeg min afhandling på mandag den 20. April 2015. 

Jeg har netop læst min vejleders beskrivelse af min process. Og jeg er rørt til tårer. Jeg er stolt af mig selv. Glad. Og endnu mere glad. 

Jeg nyder følelsen og forsøger at rumme det. Det tager nok nogle dage. Keg nyder følelsen. Og tænker - ja jeg gjorde det!! 

tirsdag den 14. april 2015

Kommer der ikke snart en voksen?

og hjælper mig med at gøre den afhandling færdig??

Jeg har mest af alt bare lyst til at lægge mig på sofaen, og se dårlig formiddagssfjernsyn og vente på der er nogen der gør det sidste småtteri-rette-halløjsa arbejde færdigt for mig. Jeg orker ikke mere afhandling. Jeg vil endelig bare gerne have fri og bare gøre hvad jeg har lyst til uden konstant at tænke på den dumme afhandling.

Så imens jeg venter på der kommer en voksen og tager sig af resten af arbejdet knokler jeg videre. Jeg kommer lige fra nok det sidste (!!) vejleder møde inden jeg afleverer afhandlingen og det føles på en og samme måde rart og skræmmende. Skræmmende fordi det jo så er Rigigt at jeg snart er heeeelt færdig (gov mig mere rom) og rart fordi jeg jo så virkelig snart kan lægge den afhandling fra mig som jeg skrev om lige før :) 

To hele dage mere hvor det må være mig der er den voksne indtil fjerde og dermed også FINAL VERSION er færdig og sendt til tryk og indbinding. Den lader vi lige stå lidt. 

Over and out herfra 

fredag den 10. april 2015

Den dag "burde" døde

Tiller og tuller har fødselsdag på mandag. Tænk engang, de bliver fire år - det er så vildt at tænke på, at det er fire år siden, de kom ud til os. Hvad endnu vildere er - og det har slået mig hvert år indtil nu - at da Storemusen blev 4, var Tiller og Tuller 2!! Tænk at være 4, og have 2 små søskende på 2 år - den virkelig minimale aldersforskel der er mellem vores tre piger. Jeg bliver (ligesom hvert år) virkelig rørt over mine børn, og over vores arbejdsindsats!! Nu har vi oven i hatten snart en skolepige.

Det var egenlig ikke de her rørstrømske tanker indlægget her skulle handle om. Men derimod om, at vi dette år, ikke vi - nok primært mig, der har den egenskab... lader være med at tænke, "vi brude også gøre det ene og det andet" for jeg kan ikke. Jeg er så meget involveret i og optaget af afhandlingen, at fødselsdagen -  u d e n - dårlig samvittighed bliver barberet ned til et absolut minimum. Jeg har ikke overskud til at invitere familien over til lagkage og familietamtam. Så vi holder en virkelig stille og rolig fødselsdag for vores dejlige trutter.

Vi spiser morgenmad sammen, synger og pakker gaver op. De kommer i børneren - for jeg skal til møde på job. OG skrive afhandling. Jeg har tilladt mig selv en halv fridag fra kl. 13 og frem, for jeg vil være med til at fejre dem i børneren. Tiller og tuller deler chokoladekage og jordbær ud. Og Storemusen må være med i fejringen af fødselsdagen på Trutternes stue. Når vi har gjort det - tager vi hjem, og hygger, manden kommer hjem hen ad eftermiddagen, vi spiser sikkert lækkert aftesmad (pigerne ønsker sig sikkert pizza...) og jeg tænker pigerne tager til svømning som altid. For de elsker at svømme.En hygsom fødselsdag, uden alt for meget tam tam, bare os fem - egentlig også det vi trænger til. Så derfor - er "burde" død, og begravet for en stund, og det føles virkelig godt!!

Fødselsdagsindlæg fra 2014 finder du her
Fødselsdagsindlæg fra 2013 finder du her

torsdag den 9. april 2015

Tanker om at afslutte en afhandling, del 2

For et stykke tid siden, skrev jeg dette indlæg om mine tanker om at afslutte min afhandling.

Mens jeg retter igennem, og forhåbentlig i morgen, igen en fredag, ligesom version 1 og 2, har 3. version af afhandlingen klar til den sidste gennemlæsning - der forestås af søde vejleder, og mig selv naturligvis rammes jeg af og til af tanker om...


når jeg det hele

fuck det er jo lige om lidt jeg afleverer

hvor er det vildt

shit manner, det er virkeligt at det sker, at jeg afleverer

jeg glæder mig

giv mig mere rom

jeg er træt af at tænke på afhandlingen hele tiden, og sårrey søde svigerinde fordi jeg ikke gad at fortælle om alle de vildt spændende resultater i påskeferien...

jeg glæder mig til at få mit liv uden afhandlingsskrivning tilbage ...

Så det var bare lige et par strø tanker, på en skøn torsdag, mens jeg sidder på pinden og blogger - ehm, retter afhandling, og tænker tanker om rækkefølge af afsnit, indhold, og deslige. Fik jeg sagt jeg glæder mig til at det hele er overstået?!?


tirsdag den 7. april 2015

Syv dage inde i april... eller vores påske

Altså når det allerede er den 7. april, er det vidst på tide med det første april indlæg her på bloggis. Men jeg har holdt fri - tiltrægt - og har derfor holdt bloggis pause, i stedet for at skrive har jeg:

Holdt fri. 10 dage that is. de første dage alene med 'the girls' og siden i onsdags også med manden.

Kørt en masse km. Eller ladet mig køre. Som i ca 1000 km. Vi har (igen) kørt Jylland tynd - var hos min bror, hos farmor, og hos mine forældre.

Fundet en masse påskeæg (ok, nok mest børnene), og drukket rå mængder kaffe (mest de voksne). Og hygget igennem. Snakket. Spist kage. Spist Påskeæg. Og mere kage. Og hygget lidt mere.

Nydt solen - big time, mens børnene legede i haverne hos al den familie vi har besøgt.

Løbet lidt.

Og bare hygget mig.

Jeg har næsten ikke tænkt på afhandlingen (som jeg læser i skrivende stund), kun panikket lidt over hvorvidt jeg nu når at aflevere den til den 20.4. Med alle de ting jeg endnu skal nå (rette, opsætning, skrive abstract, resume og forord) -

Så, ferien har været tiltrængt, skøn og bare hyggelig. Så nu kan hverdagen komme an, jeg er klar - og glæder mig til 1) alle de lange weekender og 2) til vores næste ferie.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...