tirsdag den 26. februar 2019

Lidt om at tælle ned - antal undervisningsgange...

Jeg tæller ned - tre dage mere med fuld undervisning og så er det slut for nu. De sidste måneders undervisningsraseri (siden midten af november) har holdt hårdt. Jeg orker ikke mere. Det handler egentlig ikke om ikke at orke undervisning som så. For jeg kan jo virkelig godt lide kombinationen af undervisning, søde studerende og projektmageri. Men i efteråret har det hele taget overhånd.

Fordi...

jeg i december afsluttede pædagogikum med en stor opgave inklusiv en undervisningsintervention - altså et problem jeg havde identificeret i undervisningen som jeg efterfølgende gjorde noget ved... først interviewede jeg studerende, så byggede jeg undervisningen op om min observation og litteraturen på området, så skrev jeg en opgave om det, som jeg afleverede den 20 december.

så har jeg tænkt mere over undervisningen end jeg plejer, droppet slides - ændret ting her og der så de passer mere til de pædagogiske principper vi er blevet undervist om på pædagogikum... det er vel en naturlig proces tænker jeg, men kræver bare en anelse mere tid og omtanke.

Som underlægningsmusik til undervisningen og undervisningsforberedelse har jeg haft følgende...:

En censortjans - hvor jeg skulle læse otte opgaver og være censor til 30 mundtlige eksamener (i begyndelsen af januar)

En censortjans - hvor jeg skulle læse og bedømme 30 opgaver (i slutningen af januar og når der var tid)

Et projekt der skulle afsluttes - hvor jeg næsten er færdig med at skriv evalueringsrapporten - med deadline næste onsdag (siden begyndelsen af februar har jeg arbejdet intensivt på det)

Et projekt der skulle startes op med ny projektgruppe og data der skulle behandles mv. projektgruppemøder, møder med ekstern leverandør osv. Her er jeg så projektlederen - og overblikket har jeg - men resten kæmper jeg lidt med. (det har så kørt hele efteråret også, og nu og hele tiden...)

Så derfor føler jeg mig en anelse forpustet lige nu - ikke på den der stressede måde, men mere på den der måde hvor jeg virkelig ser frem til "bare" at have en opgave (ud over vejledning af Bachelor- og Speciale studerende) - nemlig mit store projekt, hvor jeg er projektleder og naturligvis også en der arbejder i projektet. Men det er i dette lidt forpustede perspektiv de her indlæg om selvomsorg, i februar edition, selvomsorg uge 8 edition og det med at huske sig selv skal læses...

Det bliver godt - derfor starter jeg den nye periode i mit liv - altså mit liv efter den 6. marts :)

søndag den 24. februar 2019

Lidt om en weekend i solskin...

Vi har haft den skønneste weekend. Faktisk er det alt for længe siden vi har brugt tid sammen alle fem. De sidste halvanden måned har manden og jeg ofte brugt weekenderne hver for sig for der var en masse praktisk der skulle ordnes i forbindelse med at famse flyttede. Og det har manden stået for - mens jeg har haft fornøjelsen af vores tre trunter. 

Denne her weekend var derfor et godt afbræk fra det klassiske trummerum hvor vi igår lørdag kørte ind til byen (København that is) eller rettere Frederiksberg. For at tage i zoo. Vi har alle fem årskort så det er ingen sag lige at bruge nogle timer derinde. Og det er altså lige hyggeligt hver gang. 

Vi ser aldrig alt. Men blir hver gang enig om hvilke dyr vi skal se i dag og så går vi ellers igang med listen. I går så vi derfor hvordan en chimpanse trillede små lortekugler med sin mund og efterfølgende smurte lorten op ad vinduet - k l a m t - vi så en isbjørn slå sig løs i vandet (det gjorde vi os sidst) og så legede hvem finder dyret først i tropezoo. Manden og jeg har alle de år vi er kommet i zoo haft en konkurrence om hvem der finder dovendyret først (i går vandt jeg). Og konkurrencen er nu udvidet hvor vi i terrarierne også skal finde diverse kryb først sammen med poderne. 

Vi fik kaffe og poderne is - og fik set den røde panda og mange andre sjove dyr. Der var gang i den i går. Og så fik vi kysset og holdt i hånd. Og det var faktisk det aller bedste ❤️




onsdag den 20. februar 2019

Lidt om løb og om at savne trailene...

Sidste uge løb jeg en del - fem ture blev det til i alt 38 km. Jeg nød vejret var godt og havde som udgangspunkt løbetøj og ditto sko med på arbejde - så er det dejlig nemt at få de kilometer i benene. Og når vejret så samtidig er vidunderligt. Så er det jo ingen sag at komme ud og lufte hoved og sind. 

Noget jeg ikke fik løbet i løbet af sidste uge var de små spor eller trailene. Jeg havde glemt de rigtige trail sko hjemme da jeg var på tur til det Sønderjyske og i skoven ved arbejdet kræver det lidt mere overvindelse at løbe ind ad de små stier - for jeg er hunderæd for ikke at kunne finde vej. Egentlig noget pjat. For jeg har formen til at kunne løbe længe - men alligevel er det frygten for ikke at kunne finde hjem der afholder mig fra det. 

Men nu skal det være. Fredag eftermiddag. Når jeg er færdig med de her tre undervisningsdage hopper jeg igen i trailskoene og forsøger at finde vej og finde rundt i skoven oppe på arbejde... Hvis alt går galt så har jeg jo mit elskede Suunto ur der kan hjælpe mig med at finde vej. Det skal bare være ladet op så skal det nok gå. Håber jeg ;) 

Hvis energien ikke rækker eller de dårlige undskyldninger står i kø fredag så er der stadig weekenden hvor jeg kan løbe Djævlesporet i Lystrup eller et andet spor i St. Dyrehave. For jeg trænger virkelig til det legende løb i de små spor! 




tirsdag den 19. februar 2019

Lidt om selvomsorg uge 8 edition...

Noget af det jeg virkelig sætter stor pris på ved mit arbejde er at det er så ufatteligt fleksibelt... Jeg kan flexe ind og ud som det passer ind i dagen - altså så længe jeg har flex nok på kontoen og det passer ind i de øvrige arbejdsopgaver...

Derfor kan jeg når jeg har tid som jeg har de her to dage (mandag tirsdag that is...) inden undervisning onsdag-torsdag-fredag sætte lidt fokus på den (læs min) fortsatte selvomsorg 

Det er selvomsorg og kræver lidt ekstra taknemmelighed når jeg en solskinsmandag hopper i løbeskoene som det aller-første inden jeg tjekker ind på arbejde og løber 10Km i en vidunderlig smuk vinterskov. Sol gennem træerne. Duften af forår. Lyden af mit åndedræt. Og tanker der flyver i alle mulige og umulige retninger. 

Det er selvomsorg og kræver ekstra taknemmelighed når jeg kan gå fra -a til -b og holde telefonmøde med chefen imens. Tænk at kunne gå og holde telefonmøde. Det er noget jeg er glad for. En chef der er der når der er behov!! 

Når det så lykkes at drikke en dejlig kop kaffe inden jeg igen rammer min kontor pind er da skønt på en tirsdag hvor solen efterhånden titter fem. Vidunderligt ik?! 




torsdag den 14. februar 2019

Lidt om selvomsorg, februar edition...

For næsten fire uger siden startede en yoga Challenge på det dersens yogavivo. 90 dages yoga med fokus på selvomsorg, nærvær og mindfulness var lige noget for mig tænkte jeg. 

Og det er det - for jeg trænger til at øve. Ikke bare at klemme ballerne sammen og lukke i og lukke af men at være med det der er. Så jeg arbejder mig væk fra det med at klemme sammen og i stedet for Lytte til det kroppen har brug for. 

Her er et par eksempler på hvad man (læs jeg) øver:

Gå på toilet når du skal. Lad være med at holde dig bare fem min mere og mere og ... men lyt for pokker til kroppen og tis. 

Nope sukker gør stadig ikke noget særligt positivt for dig. Så efter at have (trøste) spist mig igennem en del chokoskildpadder har jeg igen droppet det med det hurtige sukker fix. Det nytter ikke noget alligevel. Man får det sjovt nok ikke bedre af at spise de her skønherligheder. 

Den sidste og mest udfordrende ting er at være med det der er. Simon Krohn har begået den skønneste klasse på Yogavivo om den venlige kroejer. Dem der hilser gæsterne velkommen. Gæsterne er her følelser og fornemmelser i kroppen. Og det at være med det der er er ikke lige nemt. Altid. Men de svære følelser eller dem man helst vil være fri for forløses af venlighed. Og imødekommenhed. Og forsvinder lettere. Fordi de hilses velkommen i kroppen. Utroligt men sandt. Ihvertfald for mig. 

Så yoga fylder mere på det bevidste plan lige nu. Og jeg håber de gode vaner. Bevidstheden og glæden ved at dykke lidt dybere ned i min praksis er kommet for at blive. 

Ps. Det her er ikke reklame. Jeg er bare meget glad for yogavivo 🙏

onsdag den 13. februar 2019

Lidt om en forlænget weekend...

Så er “vinterferien” aka den forlængede weekend skudt i gang. Jeg har de sidste tre dage Marathon forberedt alle forelæsninger til næste uges kursus. For at kunne holde fri med god samvittighed. 

Det kostede en feriedag. Egentlig skulle jeg have holdt fri i dag. Det kom ikke til at ske. Jeg K a n ikke holde fri velvidende at jeg har noget undervisning der sejler (eller det gør det jo ikke - men jeg kan umådelig godt lide at have læst det de studerende har læst ☺️ ) 

Så derfor inddrog jeg min ferie dag i dag. For at kunne holde rigtig fri med pigerne de næste dage. Manden har for travlt til at holde fri. (Skråplan så meget) - og læste og læste og læste lidt mere. Nu er jeg træt. Virkelig træt! 

Men derudover... har jeg også prioriteret luft til hovedet og løbet en lille bitte tur hver dag. Sån hen over frokost. Løbet nye veje i skoven op omkring arbejdet. Været nede ved søen. Tænkt mens jeg har løbet. Og bare nydt at man kan dufte foråret er på vej. 



 


tirsdag den 12. februar 2019

Lidt om Snapchat ...

Moar må jeg få Snapchat? Det spørgsmål har jeg fået en del gange de sidste uger... og måneder. Alle i min klasse er på snappen... (hmmm alle?!?) i lang tid har vi sagt nej. I stedet installerede vi TikTok som em del piger os har.... så vi øvede os i at begå os på some

Snakkede om hvad man lægger ud og hvem man er venner med. Om lukkede profiler. Og igen og længere om hvad man lægger ud og hvad ikke. Og om at man spørger om lov før man lægger billeder ud af andre. 

I sidste uge havde skolen (Alle skoler tror jeg?) emneuge om grænser og seksualitet og den slags. Der talte de i klassen om det at opføre sig ordentlig på nettet. 

Så kom spørgsmålet igen. Må jeg få Snapchat. Ja blev svaret denne gang. Hvis du vil være venner med mig. Og fortælle mig hvordan det virker. Det kan jeg simpelthen ikke gennemskue. Om jeg fatter denne app? Nope! Slet ikke. Så nu øver jeg For Storemusen har naturligvis gennemskuet hvordan man snapper for længst. Det er kun mig der lige pludselig med mine næsten 42 ikke forstår en bjælde.

Men det kommer nok en dag. Det med at snappe ;) 

mandag den 11. februar 2019

Lidt om en uge der bare gik...

Jeg har flere kladder liggende fra sidste uge. Men de kom aldrig videre end bare kladde. Hver gang jeg var igang med at skrive blev jeg afbrudt af det ene eller det andet... sådan kan det gå nogle gange. 

Så her er hvad jeg egentlig ville have skrevet om...

Den 3/2 ville jeg have skrevet om at vi snakkede om at det nu var slut kun med at ha et tal i sin alder - for Storemusens vedkommende. For to dage senere havde hun nemlig fødselsdag. Og om mandagen bagte vi derfor de skønneste kanel snurrer til 3.c. Og til os om eftermiddagen den 5/2. 

Den 5/2 ville jeg have skrevet et indlæg om at ha en pige på 10 år. 10 år manner. Det er så vildt - for det første: synes jo kun det er er par år siden hun var lille bitte. Ok måske ikke et par år. Men så ihvertfald kun fem ikke mere. For det andet: så er hun noget af det skønneste barn der findes. Hun har humor. Og dybde og ka så mange ting. Men hun skal også stadig holdes om og soves ved siden af. Når onde drømme fylder. 

Den 8/2 om fredagen - tænkte jeg et indlæg om weekenden og en snarlig ferie ville være på sin plads. Men også det kom aldrig videre. End bare hertil. 

Så nu h a r vi faktisk ferie. Eller nogen har. Tre-femtedele af husstanden har. Det betyder at vi har allieret os med famse i dag der kom forbi for at se efter poderne og hun blev afløst af Opa der kom op ad eftermiddagen og skal bruge de næste dage med de tre skønherligheder. 

Torsdag og fredag har resten af husstanden også ferie. Og mon ikke der kan klemmes endnu mere bedsteforældre tid ind der?! Jeg tror det! 




fredag den 1. februar 2019

I februar glæder jeg mig til...

Februar er årets anden fødselsdagsmåned på matriklen - og i år endda en rund en af slagsen - Storemusen fylder 10 lige om lidt. Det er vildt at vi har været forældre i 10 år allerede! Ud over fødselsdag og fejring af fødselsdag i forskellige afskygninger (på dagen, med familien, med klassens piger) er februar også altid en måned hvor lyset rigtigt tager fat - og man kan mærke at dagene for alvor er blevet længere... Og DET er dejligt!! Samtidig er februar også den måned hvor vinteren ofte tager fat for alvor, og det er koldt med koldt på. Men når nu det bliver lysere dag for dag, så gør kulden mig ikke så meget. Og så er måneden kort, der er ferie, og inden man når at se sig om er det marts og foråret (nok) for alvor på vej...

I februar glæder jeg mig til...
# at løbe 3. runde af cross-vinter-cup og forhåbentlig holde konkurrenterne på afstand
# at strikke Tullers #ankerstrøje juniorsize færdig
# at holde fri-hi-hi i tre dage i vinterferien
# at nyde den solskin og det lys der er og løbe i alle de frokostpauser jeg overhovedet kan komme til...
# at svømme mere alvorlig svømning ;)
# at holde fokus på den gode tone i mit sind og fortsætte med de gode selvomsorgsvaner der skal holde stressens klamme hånd på lang afstand og komme i mere balance med familie-arbejds-fritidslivet.

Sidste punkt er nok det vigtigste - men er jo også relateret til masser af løb (selvomsorg), tidlige eftermiddage og fridage i vinterferien. Så på den måde så kan februar bare komme an.

Og fordi det er februar og tilbageblik er lidt sjove, så kommer her de sidste fire (!!!) års februarlister...

Fra februar 2018 (hvor arbejds-balancen også var i fokus) og februar 2017 (hvor vandskaden raserede huset) og februar 2016 (hvor yoga, transportløb og svømning var fokuspunkter) og gisp - februar 2015 (hvor jeg sad midt i at skrive min ph.d. afhandling)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...