Jeg tæller ned - tre dage mere med fuld undervisning og så er det slut for nu. De sidste måneders undervisningsraseri (siden midten af november) har holdt hårdt. Jeg orker ikke mere. Det handler egentlig ikke om ikke at orke undervisning som så. For jeg kan jo virkelig godt lide kombinationen af undervisning, søde studerende og projektmageri. Men i efteråret har det hele taget overhånd.
Fordi...
jeg i december afsluttede pædagogikum med en stor opgave inklusiv en undervisningsintervention - altså et problem jeg havde identificeret i undervisningen som jeg efterfølgende gjorde noget ved... først interviewede jeg studerende, så byggede jeg undervisningen op om min observation og litteraturen på området, så skrev jeg en opgave om det, som jeg afleverede den 20 december.
så har jeg tænkt mere over undervisningen end jeg plejer, droppet slides - ændret ting her og der så de passer mere til de pædagogiske principper vi er blevet undervist om på pædagogikum... det er vel en naturlig proces tænker jeg, men kræver bare en anelse mere tid og omtanke.
Som underlægningsmusik til undervisningen og undervisningsforberedelse har jeg haft følgende...:
En censortjans - hvor jeg skulle læse otte opgaver og være censor til 30 mundtlige eksamener (i begyndelsen af januar)
En censortjans - hvor jeg skulle læse og bedømme 30 opgaver (i slutningen af januar og når der var tid)
Et projekt der skulle afsluttes - hvor jeg næsten er færdig med at skriv evalueringsrapporten - med deadline næste onsdag (siden begyndelsen af februar har jeg arbejdet intensivt på det)
Et projekt der skulle startes op med ny projektgruppe og data der skulle behandles mv. projektgruppemøder, møder med ekstern leverandør osv. Her er jeg så projektlederen - og overblikket har jeg - men resten kæmper jeg lidt med. (det har så kørt hele efteråret også, og nu og hele tiden...)
Så derfor føler jeg mig en anelse forpustet lige nu - ikke på den der stressede måde, men mere på den der måde hvor jeg virkelig ser frem til "bare" at have en opgave (ud over vejledning af Bachelor- og Speciale studerende) - nemlig mit store projekt, hvor jeg er projektleder og naturligvis også en der arbejder i projektet. Men det er i dette lidt forpustede perspektiv de her indlæg om selvomsorg, i februar edition, selvomsorg uge 8 edition og det med at huske sig selv skal læses...
Det bliver godt - derfor starter jeg den nye periode i mit liv - altså mit liv efter den 6. marts :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar