Lidt om fødselsdagsweekenden der gik...

Her på falderebet af ugen, hvor vi siden i mandags havde længet efter weekend og fri vil jeg lige fortælle lidt om den weekend der gik - og hvad den gik med af skønne ting. For lørdag pakkede vi ganske få pakenelliker og drog først til Sønderjylland og så til Tyskland for at fejre min far. I Sønderjylland holdt vi en kort pause, satte den trailer vi havde lånt siden i starten af juni - til flytning og køren utallige ture til genbrugspladsen - og kørte så efter kort kaffepause videre til et vidunderligt Hotel i Sleswig, hvor min fars 70 års fødselsdag skulle holdes.

Vi skulle fejre, og s o v e på hotel, noget som vi ikke gør det meget i i det daglige (ej heller i ferier), så pigerne (og vi) glædede os til hoteloplevelsen. Det var med andre ord noget heeeelt særligt. Vi havde nærmest fået et palads af værelse, ok faktisk var det mere en lejlighed - med to værelser, to tv, lille men fint (og rent, man er vel lidt tysk*) badeværelse.

Turen derned gik med at vagthunden Tuller holdt et strængt øje med fremskridtet i sin egen catriona cardigan (jeg strikker aaaalt for langsomt i øvrigt) - og pigerne så diverse film på føromtalte telefon monteret på pap - mens vi tøffede dernedaf med godt 80 i timen for vi havde jo den der trailer med. Undervejs holdt vi den obligatoriske, tisse-vi-skal-spise-mad-pause (som Storemusen ikke gad - for hun skulle hverken tisse eller var sulten - men spiste alligevel tre rugbrødsklappere...) og var klar til festlighederne sen eftermiddag. 

Jeg havde haft en del kvababbelser om jeg skulle holde tale eller ej - men et gedigent los i røven af gode kollegaer fik jeg taget mig sammen i bogstaveligste forstand og holdt en fin tale for min far. Det var godt jeg gjorde det. Det der havde været noget jeg skulle tage tilløb til for at gøre og skrive viste sig slet ik at være så svært men var i stedet en fin og vigtig ting at gøre... 

Turen hjemover gik ligesom turen ud super - fik lige svunget inden om Pötsch - som man skal ifølge manden... (Fleggaard havde lukket det ene sted og det andet sted var køen så lang at vi måtte tage til takke med Mutter Pøtsch). Og holdt ligesom på vej over igen en vi-spiser-og-tisser-lige-pause. Den her gang ved stranden ved Nyborg. Og det tog kegler og kan klart anbefales :) således beriget med festlige, sjove og gode oplevelser landede vi på matriklen kl 17 nul dut. Og den her weekend?!? Skal vi ik så meget andet end at ordne lidt hus og have :) og det er super for vi trænger alle sammen :)

 

* ude i verden er tyskere kendt for altid at lægge stor vægt på om hotelværelser er rene ;)

Den sidste uge før jul

Hold op hvor tiden flyver i disse dage - jeg får overhovedet ikke blogget - det er der ikke tid til. Lysten er der såmænd og der har på det sidste været tidspunkter hvor jeg netop har sat mig ned for at skrive men hvor jeg så alligevel ikke liiiige fik trykt på gem og så blev det blot ved tanken. Samtidig har jeg haft travlt på job og her hjemme har store beslutninger også skulle træffes i hurtig fart.

Men weekenden den har været god. Vi har haft rigelig med gode planer - lørdag var vi (traditionen tro kan vi jo næsten sige... se evt. her eller her) på Bellevue teater og se Folk og røvere fra Kardemommeby. Første gang med Tiller og Tuller og det var en stor succes's. Smadder hyggeligt - super forestilling og bare  så hyggeligt at introducere teater konceptet for dem. Tiller spurgte nok en million gange - er det slut nu? hver gang der var nogen der klappede eller sang. Vi havde sat bilen i DNP (=den nordlige provinsby - begreb lånt af søde Øglemor) og tog toget ind til Klampenborg. Stor oplevelse! Eftersom forestillingen startede kl 12 blev frokosten indtaget på vej til teater - og suppleret ganske politisk ukorrekt med en portion popkorn til hver mens vi så teater.

Vi fortsatte det politisk ukorrekte frokosspor søndag, hvor vi var ude og fælde et styk juletræ i nærheden af mandens arbejde. For efter vi havde fældet træet gik turen ud til mandens arbejde hvor der blev serveret gløgg, æbleskiver, frannere (fransk håtdågs) og slikposer til børn. Så min indre speltmor blev gemt ad vejen, og i stedet fandt jeg ja-hatten frem - hvad angik slik og andre sager til frokosttid. I stedet blev vores eftermiddagskaffe så rugbrødsmadder :) så regnskabet gik op i siste ende. I år havde vi lært af sidste års fejl ang. juletræsfældningen - og havde forinden fortalt pigerne "reglerne" for beslutningsprocessen vedr. udvalg af træ til det lille hjem. Nu står træet så ude på terrassen og pynter, for det skal først ind om en uges tid.

Så nu kan julen komme an - vi skal være hjemme, og bare være os fem. Vi har ferie fra på fredag - og ugen op til skal bruges til kortere arbejdsdage, så vi kan komme ned i gear så meget som muligt inden ferien (jf at jeg har haft for travlt sidste uge...). Så mon ikke der bliver tid til et enkelt indlæg eller to så jeg kan få skrevet nogle af de indlæg jeg har i hovedet :) Glædelig sidste uge før jul til jer derude!

Det bange barn

Da vi i søndags besluttede at fortælle Storemusen om hvad der var sket langt væk i Frankrig troede vi vi gjorde det rigtige. Det har vist sig at vi gjorde hende en bjørnetjeneste. For vores udgangspunkt havde været at vi hellere selv ville fortælle hende ultra ultra light-versionen om weekendens begivenheder end at hun opsnappede nyheder i radioen eller i skolen (for alle Storemusens veninder har store søskende.) - hun har opsnappet nyheder hist og pist - men ellers har vi egentlig kun opnået at gøre hende bange. Rigtig bange. Så bange at hun nu tror at de onde kommer ind i lejligheden og skyder hele familien. Og smutter igen. Jeg bad hende om at tegne hvad hun var bange for. Så hun tegnede en tegning og forklarede hvad der skete - og satte tal på begivenhedernes rækkefølge. Det går mig ked af det. Jeg og vi har nok overvurderet behovet for "det oplyste barn" som jeg skrev om den anden dag. 

Og nu - tja vi kan jo hverken gøre til eller fra. Vi kan ihvertfald ikke trække snakken tilbage. Sket er sket. Vi kan berolige. Skabe trygge rammer og rumme angsten og frygten. Så hun sover inde ved os. Hun putter og vi krammer alt hvad hun har behov for - netop for at give tryghed og kærlighed. Men inderst inde er jeg rigtig ked af at vi endte med at fortælle hende om det. For man kan jo ikke igang selv rumme ondskaben og konsekvenserne af Det der skete i Frankrig for en uge side.  Hvordan skal en næsten 7-årig så?! 

Postkort fra ferielandet vi er landet...

...Hjemme på matriklen igen ig nyder de sidste dages ferie i hinandens selskab. Igår aftes sent kom Berlingo'en trygt og godt hjem igen efter den sidste længere køretur i denne omgang sommmerferie. Vi har brugt en uges tid nede hos mine forældre hvor vi har: 

1) hygget. Børnene elsker deres bedsteforældre. Så der har været tid til date med manden i mit liv. Vi kørte til Flensborg - men daten druknede i regn. Så vi fik ik helt gået så meget hånd i hånd som jeg gerne ville - men vi fik tilgengæld lækker mad o øl på Hansens Brauerei ved Schiffbrücke - mens vi kiggede ud på silende regn. Hjemturen til Aabenraa klarede vi via skønne omveje gennem Kollund, Sønderborg, langs Als sund over Varnæs og den vej over. Skøn tur med masser af tid til bil snak. 

2) besøgt mine bedsteforældre. Min bedstemor er 81 min Bedstefar 87 så de kører ikk så mange steder mere. Så vi kommer til dem - og havde den skønneste dag sammen med dem. Vi fin Hühnerfrikasse - Hjemmelavet selvfølgelig, fodrede ænder, spiste is, spiste kage (hjemmebagt selvfølgelig) og lækker aftensmad. Pigerne hyggede sig og det samme gjorde vi. 

3) brugt en eftermiddag på min fars skib. Vi ville egentlig gerne ha sejlet. Men vejret ville det anderledes så vi blev inde i have w og måtte "nøjes" med dejlig frokost og lidt søstjerne fiskeri. 

Vejret var ikke heeeelt med os den sidste uges tid. Meget omskifteligt. N del regn og ihvertfald ikke shorts vejr. Jeg gætter på at sommeren kommer om ca en uges tid når vi har godt gang i hverdagen igen. 

Ferien har været skøn og lige i øjet. Jeg er opladet som aldrig før og klar til at tage fat igen i alle mine spændende projekter på arbejdet. Men jeg kunne altså godt liiige bruge lidt mere ferie. For hold fast hvor er vi fem gode til at holde fri sammen. Nu vil jeg nyde et par rækker strikkeri og sofaen og børnenes ret så drabelige leg med Storemusens LEGO friends i baggrunden. 

I skoven - den første forårsdag

I skoven:
er alting bare lettere
er der højt til loftet
er der god stemning
er der skønt, og grønt

Og grønt er som bekendt godt for sjælen. Og jeg tror at vores tre trutter også (ligesom moderen i allerhøjeste grad) engang imellem trænger til at komme ud!!! De kan bare ikke sige det så klart (så i stedet for at sige de vil ud - begynder de at drille hinanden), som jeg kan jeg bliver nødt til at løbe en tur nu - ellers brænder min hjerne simpelthen sammen blev der sagt. Så er det godt jeg har en overbærende mand, der ved at når jeg siger sådan er det alvor. Og han lader mig løbe, for efter nogle km i løbesko og i frisk luft får han en glad og overskudsramt kone hjem igen.

I lørdags var sådan en dag - hvor jeg havde absolut mental underskud på kontoen. Det resulterede i en mega kort (nærmest ikke eksisterende) lunte. Og når lunten er kort, er det somom pigerne (især de to små) liiiige ved hvor der skal trykkes for at få sagerne til at ekspoldere. Så jeg løb - og kom først tilbage da jeg var blevet god igen...

I går havde vi så besluttet at vi måtte ud i vejret - og køre op til 'mors arbejde'. Tasken, kaffen, trangiaen, det varme vand, kopper, frokost og kanelsukker blev pakket - og på vejen lavede vi et frisk bette pitstop for at proviantere både kakao og pandekager. Og så var der ellers dømt hygge i skoven, leg, mere leg, lidt mad - klatren rundt på 'abegrotten' - finde ud af om myrerne var vågnet - køre lidt på løbecykel (og styrte) og køre mere på løbecykel, og gå på løvejagt, balancere, og meget mere. Det blev til over 4 timer ude-i-vejret-tid - tid hvor der var smil på læberne, der var positiv opmærksomhed, glæde og fantastisk familietid. Det er på ture som disse, hvor alting bare giver mening. Hvor man bliver mindet om, hvorfor man faktisk elsker de her tre skønne børn, og netop denne mand. Fordi vi havde en fest. Hold fast hvor havde vi en skøn søndag. En man kan leve længe på! Så vi kiggede på hinanden, manden og jeg - og han konstaterede pigerne er ligesom dig, de trænger også til at komme ud engang imellem. For at blive nul-stillet, for skoven kan bare noget. Det er jo nogle helt andre børn vi har nu.

Så vi må lige huske, at skoven er godt for sjælen, også for små sjæle :)

Den skønneste weekend

Årgh, når weekenden er som den der lige sluttede, så er jeg så klar til både flere weekender, og ferie med min skønne familie lige om lidt. Pigerne hyggede, vi hyggede. Jeg fik strikket en masse og det var bare så dejligt at være sammen.

Fredag hentede manden børnene, så jeg var allerede hjemme da de fire kom hjem. For jeg havde tilladt mig at holde fri fra over middag, efter en noget hektisk arbejdsuge - med ansøgningsskrivning og en benhård deadline fredag middag kl. 12. Og da brandalarmen på arbejde gik - ca fem kvarter inden deadline blev jeg en anelse svedt for at være ærlig. Ikke fordi vi manglede meget, men der er jo altid de sidste fiflerier med ansøgningsskema, sidste korrekturlæsning og pdf-fremstilling som man lige skal ordne inden aflevering af et styk fantastisk ansøgning. Så derfor var jeg taget hjem allerede til middag. Jeg trængte til at trække stikket og bare dalre timerne væk, inden jeg skulle holde (rigtig) fri med familien.

Vi har haft besøg min far her i weekenden, og det har kun bidraget til den hyggelige julestemning, hvor vi både fik spist masser af æbleskiver, drukket gløgg, bagt småkager (Irmas frosne brunkager) og været sammen. Pigerne elsker deres Opa, og hyggede sig meget i hans selskab. Der blev læst bog, leget ræserbil (leg hvor stole og div. andre ting) bliver sat på række/ved siden af hinanden, og så er der nogen der er mor'en, nogen baby, nogen storesøster og så køres der ellers ræs gennem stuen. Ret så hyggeligt. En anden favoritleg for tiden er jo den klassiske far mor og børn, som hjemme hos os er mor, storesøster og baby, hvor der bygges hus og hjem enten i værelset, eller i stuen - hvor stuebordet for tiden udgør en køjeseng. Men pigerne har gen-fundet glæden ved at lege sammen uden at bide, skubbe eller skændes - bevares, vi har stadig en gedigen politibetjent boende aka Storemusen - men det er som om at den helt store stridsøkse endelig er begravet. Det trænger vi også til i den grad!!

Så hvis det hele lyder af idyl op over begge ører, så er det faktisk rigtigt. Og jeg er så klar til at holde ferie med min skønne lille familie :) men inden da - har jeg lige en mindre 'to do liste' både job- og jule-forberedelses-mæssigt, som skal effektueres. 

Ps. Vi har også haft besøg af Nissen i weekenden, der på mest forunderlige vis har sat tre 'Frost Anna'er' foran sin dør mens pigerne så Frost. Sikke et tilfælde ;)

Vores lille nisse hygger om pigerne - og de elsker ham :) 

Et rigtigt prinsesseslot

I søndags var familien Melbollis på tur. Ikke langt - men lidt tæller vel også.

Så here it goes: Efter vi sidste weekend også havde været på tur, og tilfældigvis havnede midt på en slotsplads og netop kom da museet lukkede har Storemusen ikke snakket om andet end konger, dronninger, prinsesser, hekse og lange gange på slotte, tårne på slotte, tag på slotte, og.så.videre. Utroligt så mange spørgsmål sådan en lille sjæl kan generere på så kort tid. Så vi dykkede ned i historien, snakkede om Christian den IV, om dronninger - om hvem der bestemmer - og hvilke lande der har dronninger, hvad dronninger hedder og hvorfor nogle lande ikke har dronninger og konger.

Så det var ret så oplagt at tage på tur igen denne forgange weekend, for at se på slottet indefra. Og se hvordan man levede i gamle dage.

Vi fik set: skjold (mange), gamle møbler (rigtig mange), gammelt glas og porcelæn man spiste af (ikke så meget), to pistoler og nogle sabler, to gamle senge (rigtig kongelige senge) og meget meget mere. Og her vil en gammel formidlings rotte lige sige - dét kunne godt gøres lidt mere interaktivt, lidt mere levende, og udstillingen kunne også godt tale lidt mere til børn! Så vi var familien der 1) tyssede på børnene, for man måtte hverken løbe eller røre ved noget af det der var udstillet (og så spørger jeg lige, hvorfor sætter man ming-vaser i børnehøjde, som virkelig indbyder til at røre ved) 2) næsten farede vild i slottet og 3) hyggede alligevel med lidt (digtet) historiefortælling, for der var ingen plancher eller andet hvor man kunne læse om det udstillede... #surbøvs.

Så museumsturen sluttede med hjemme-bragt kage fra den lokale bager på gågaden i byen ved slottet, og endnu flere historier og spørgsmål om slotte, prinsesser og konger. En ret så hyggelig søndag faktisk!

Regnfulde søndagssyslerier

Så blev det da for alvor regnvejr igår, hva'ba?! Man skulle tro det var november med alt det regn der er faldet siden fredag morgen - men det er nu oktober og snart Allerhelgen, og derfor har vores søndagssylserier - båret præg af 1) heldagsregn og 2) at det snart er Allerhelgen. Så den gode morgenmad blev afløst af et par timer god leg pigerne imellem. Det gav tid og luft til lidt voksen-snak og strikkeri - hvilket var ret tiltrængt efter en elendig lørdag, der er en velkvalificeret kandidat til at indgå i 'jammerlige-jammer-lørdage-blandt-3½-årige'. Husstandens 5½ årige havde vi afsat til søde L, så der var dømt gensynsleg og gensynsglæde, for L går nemlig nu i SFO/skole.

NÅ men tilbage til søndagssyslerierene. Vi havde egentlig bestemt at vi skulle op til 'mors arbejde' på legepladsen, men da vi alle var klar til at drage ud i verden, havde regnen tiltaget til 'sil-regn' og det havde jeg/vi ikke behov for at udsætte os for. Så vi blev hjemme for at lave popkorn i gryde og udhule græskar - jeg kan så her tilføje, at det klart kan anbefales at tegne et passende ansigt på græskaret inden man går igang med at skære og snitte i det. For mit ansigt (altså det på græskaret forstås) blev uhyggeligt skævt. Men trods alt (og vigtigtst af alt) jo godkendt af pigerne, der ved fælles hjælp fik hevet alle græskarets kærner ud. Arbejdet med græskar og kærner blev 'belønnet' med popkorn.

Vi havde besøg af pigernes yndlings-opa, og da han var draget afsted til det tyske igen, var der dømt spil-eftermiddag: Lottino - Obstgarten - og kattekortspil. Virkelig hyggeligt - og eftermiddage som sådan nogen, hvor vi alle fem sidder og er fælles om en aktivitet er noget, som giver glæde - og overskud. For det er så hyggeligt, dejligt og meget meningsfyldt. For det er jo sådan jeg gerne vil at vores lille familie har det.

Sidst på eftermiddagen stoppede regnen og nogen af børnene hoppede i vandpytter mens andre hjalp med syslerier hjemme (støvsugning that is) mens far lavede mad (varmede rester that is). Så weekenden er så meget godkendt her tidlig mandag morgen.

God uge derude :)

Ferie lykke

eller tanker efter en vellykket ferie

Jeg er lykkelig - intet mindre. Helt nede i maven - efter 1 uges ferie med mine tre piger. Hvor jeg kan sige - jeg klarede det. Uden alle mine åh-så-velkendte-stress-symptomer. Det er lige netop det der gør mig så glad - helt nede i maven. Så jeg har nu besluttet at jeg er rask! Godt 11 måneder efter jeg første gang bemærkede 'at noget ikke helt var som det skulle være'. Det har været en lang - svær - men også meget berigende rejse.

Når man - ligesom jeg - har været helt nede og vende i kulkælderen med stress og en mild depression, er en vellykket ferie, alene med tre børn en milepæl af de helt store. Da det stod værst til, kunne jeg knap nok rumme mine børn, deres larm, og deres behov. Det er nemlig vældig svært at opfylde andres behov, når man ikke engang selv ved, hvad man har behov for - og når behovet mest af alt handler om at finde tilbage til dig selv, saml dig selv op og få styr på stumperne for at sætte dem sammen på en ny og (forhåbentlig) mere hensigtsmæssig måde. Denne ferie har jeg derfor på samme måde set frem til og også frygtet lidt (for med mig i bagagen havde jeg minderne om ferien i februar, hvor det bare ikke helt var lykken at have tre børn hjemme i tre dage). Men det gik virkelig godt.

Jeg havde ikke planlagt noget - vi tog dagene som de kom - for det havde jeg (og mit nye jeg) behov for. Og når mor er glad, er børnene som bekendt også glade. Så på den måde (ved ikke have nogle planer - men bare gøre hvad vi havde lyst til) jeg fik sat nogle gode rammer for fem gode dage. Jeg kan mærke at børnene kunne mærke mit større overskud. For de er ligesom også faldet lidt til ro, når de er sammen med mig. Jeg har været (og er til tider stadig) udfordret af 2*3½ årige i selvstændighedsfasen, hvor konsekvens og ingen slinger i valsen er mere end almindelig påkrævet. Og jeg fik sat nogle rammer sådan at de to trutter nu faktisk (langt hen ad vejen, ihvertfald) lytter til hvad jeg beder dem om, og også gør det. Og det er et stort skridt for mig.

Så når jeg ser tilbage på sidste uges ferie, bliver jeg lykkelig og glad, for det var virkelig nogle skønne dage.

September du skønne måned

Efteråret er vidst lige om hjørnet - men derfor er det stadig vigtigt at nyde solen, varmen og den 'crispy' kølige vind - og glæde sig over at vi midt i september stadig kan lufte de bare tæer i sandalerne og løbe rundt i korte ærmer - det klamme, kolde og blæsende efterår skal nok komme inden man når at sige 'oktober'.

September har virkelig vist sig fra sin fineste side. Når jeg kører nordpå - på arbejde - tidligt om morgenen, ser jeg mosekonen brygge, og når jeg - som i tirsdags - gik en tur i min frokostpause i skoven, mærker man virkelig at efteråret er på vej. Duftene, luftens frisk-hed, lyset og den kølige vind, er alt sammen ting jeg forbinder med september. Og at der har været 'så rigeligt' af de fire ting, er jo virkelig bare fantastisk. Man kan jo ikke andet end at nyde september, vel?

Så pigerne er sendt afsted i børneren idag (og hele denne uge) iført sandaler og sommerlige t-shirts med en luftig cardigan (og jakke - må jeg hellere skynde mig at tilføje...). Også selvom storemusen frøs sine kinder da hun cyklede afsted i børneren den anden dag* De nyder at lege ude i vejret og jeg tænker vi måske skal forbi IdylleriskForstads' is-cafe i morgen som start på weekenden (og som is-sæson-afslutning). For i morgen er det fredag - min favorit-dag. Weekenden bliver skøn, fordi vi ikke skal noget. Sådan rigtigt ihvertfald.

Storemusen får besøg af P fra børneren, manden skal på tur med job fredag, og fredag får vi også besøg af min bror, der skal til Polterabend lørdag. Så weekenden starter ud med en masse gode ting, og afhængig af vejret finder vi sikkert på at tage på legeplads eller smutte på tur med løbecyklerne. Jeg elsker sådanne weekender, hvor der ikke er planlagt noget 'rigtigt' andet end luft i kalenderen - gør hvad du har lyst til. Og dét er september-solskins-vejr perfekt til. Så skal vi bare håbe på at vejret holder.

* derfor har vi også for en sikkerheds skyld allerede pakket handsker og hue i rygsækken - for lige pludselig er det bare koldt!

Eksperter i landbrug

Sådan en badge med en ko på fik pigerne igår sammen med en fin lille Arla rygsæk, plastik krus og lineal og lidt reklame efter vores gårdbesøg på Kollerødgård ved Smidstrup i Nordsjælland. 

Det var super hyggeligt - især efter vores lidt lugtsensitive twins havde vænnet sig til den gode landige bondegårdsluft. Det kostede en halvtredser i entre pr person og så var det inklusive rundvisning og en trekuglers gammeldags vaffelis fra eget ismejeri... Og en hel stak oplevelser som fx klap en kalv, klap en ko, ae en kattekilling (både de lidt større og de helt små der lige havde åbnet øjnene), se maskiner og se malkning af køer og se hvor mælken kommer fra.  

Det var simpelthen så hyggeligt og en rigtig god oplevelse for hele familien. Det var sjovt at se deres (pigernes) forskellige tilgang til verden. Storemusen der ikke har problemer med lugten men derimod er meget forsigtig ifht at røre ved dyrene - mens tiller og tuller virkelig kæmpede med lugten men derimod virkelig gerne ville røre ved alle dyrene. Maskinerne var ingen af dem interesserede i, og malkningen imponerede alle - og det at se hvor mælken kommer fra - se koen blive malket - få patterne vasket og sat malkemaskinen på - var en virkelig lærerig oplevelse! Så storemusen konkluderede undervejs det her er altså rigtig spændende - og det var det også det synes vi alle :) 

Postkort fra ferielandet, del III

Åhhhh hvor har ferien været skøn! Tre uger der er fløjet afsted fyldt med gode ting og sager:

Vi lagde ud med at fejre mine forældres sølvbryllup i det Sønderjyske. Om aftenen kørte vi videre til Blåvand hvor vi havde lejet et skønt sommerhus ca 300 m fra vandet. Herfra tog vi et smut til Legoland, så skallingen, ar ved stranden, mere ved stranden og endnu mere ved stranden.  Børnene brugte store dele af ugen på at finde hinanden - samtidig med vi også havde besøg af pigernes Opa og farmor. 

Storemusens møde med æ hav

Fra Blåvand kørte vi til Sønderjylland igen, var nogle dage hvor det at stegene hedt og fik badet ved den noget mere fredelige østersø (sammenlignet med det vilde vest(erhav)). Herfra kørte vi videre til min bror og hans familie ved Åååååårhus, og pigerne boltrede sig i haven sammen med fætter E og fætter B. Haven som Tuller mente ikke ar en have men en legeplads - for der var alt som i A L T hvad et barnehjerte begærer af legeting og sager. 

Hygge med Bessefar

Fra Åååårhus kørte vi tilbage til Sønderjylland for at fortsætte med at dalre, være sammen med momo og moffa - og køre til et af barndommens minder for mit vedkommende - Tierpark Gettorf (jeg skriver om det iner andet indlæg) - da vi nåede til mandag i vores sidste ferieuge mente pigerne. Nu skal vi snart hjem igen og lege med alle vores legesager. Så to dage senere og et besøg på skydebanen for mandens og moffa's vedkommende vendte vi Berligoen hjemad og kørte tilbage til den idylleriske forstad. 

På tur til den lokale legeplads #legepladspatruljentester

Så har vi (eller pigerne nok mere) brugt på at lege - med stor set A L T deres legetøj (i skrivende stund ser de ramasjang iført deres prinsessekjoler) og lege med rækkehusveninden A. Mens vi 'voksne' er landet har lavet meget lidt og forsøger a indstille os på at hverdagen altså starter igen på mandag! Jeg kunne godt bruge en uge mere med den dejligste familie. Manden ligeså. Og børnene også. Så jeg tror vi kan melde succes på et styk brugt sommerferie :) det har været skønt, til tider udfordrende, men mest af alt fantastisk at bruge 24/7 x 3 Sammen med den dejligste familie. 

Godkendt

Postkort fra ferielandet, del II

Ellers måske skulle jeg hellere kalde indlægget - morsyg barn Big time. 

Jeg er træt, virkelig træt af morsygt barn. Det er så slemt nu at jeg blir nødt til at gøre noget. For her hjemme gælder reglen: det er kun et problem når man ikke længere kan leve med det (og så er "det" alt lige fra morsygt børn til sut til putteritual eller alle mulige andre ting, som man egentlig godt kan leve med men lige pludselig kan gå hen og blive et problem fordi man ikke længere kan leve med det...). Så nu gør jeg noget for jeg er ved at få spadt af:

Det kun er mig der dur

At jeg skal holdes i hånd når vi sidder og spiser

At barnet er søøøødt når jeg giver timeout - men når vi atter nærmer os "de andre" flegner barnet igen. For barnet har luret at time out med mor betyder dyrbar mor ene tid. 

At det kun er mig der kan putte 

At jeg bliver fandens inkonsekvent for at få fred... 

Det kan godt være der er et behov for mor*. Men det behov slider mig op. Giver stress. Gør mig sur. Og irritabel. Og fordeler ikke sol og vind lige, når der også er to andre børn der har et mor behov, eller bare gerne vil snakke med mig, eller fortælle noget. For når man er søskende i en flok på tre må der også være grænser for hvor meget mor her kan - for der er jo også en far der er ganske sød og dejligt og gør sit far job mere end almindelig godt :) så nu gør jeg lige noget. Finder styrken frem og er mere konsekvent og tager det skrål og skrig der måtte komme for det andet, det holder ikke. Jeg kan ikke mere. Der må gøres noget, jeg må gøre noget, manden hjælper mig og minder mig om at jeg skal være konsekvent.  For det andet - inkonsekvens. Det dur ikke længere. Jeg skal nok give status. Senere. 

* jeg er godt klar over og kan også høre hvornår der er tale om piberi der er reel! eller om det bare er en ide der er fjollet. Fordi der er nogen der mener at det kun er mor der dur...

Dumdidudder

Ja dumdidudder fik vi til dessert her til aften. Huset vi holder ferie i har nemlig en bette bål-skål stående på terrassen og da min søde bror havde sendt en pose skumfiduser med Storemusens sandaler som vi havde glemt i det midtjyske var vores dessert igår aftes var sikret.

Så der sad familien på fem foran det lille skål-bål og ristede dumdidudder til den helt store guldmedalje. Eller rettere moren og faren ristede og Storemusen nød dem, som i V I R K E L I G nød sine ristede skumfiduser mens tiller og tuller foretrak dem "rå" - uristet that is. 

Hold fast det var hyggeligt. 

I dag har manden så hjulpet min far med at køre brænde ind. Tre ture blev det til - en før frokost, en lige før eftermiddagskaffen og den sidste her inden aftensmaden. Godt det altid lige passede når bordet liiiiige var dækket med alskens lækkerier :) i aften skal vi så bare slappe af og ikke lave en hujende fis, for det skal man når man holder ferie - altså ikke lave noget forstås. God lørdag aften derude.

Dumdidudder over bål holder. Maks

Postkort fra ferielandet.

Her går det godt. Vi har (igen i år) været virkelig heldig med vejret, i skrivende stund brager solen ned fra en skyfri himmel og vejrudsigten lover samme slags vejr de næste dage. Så kan man ikke klage når vi ligesom altid holder sommerferie under hjemlige himmelsstrøg.

Tre på stribe lykken er en skøn sandkasse i skyggen

Halvdelen af ferien er forbi og vi har netop brugt noget af ferien hos min bror og hans familie i det jyske. Det er altid hyggeligt at se dem alle og se hvor skønt pigerne og fætrene leger sammen. Når børnene blev puttet var der samtidig tid til hygge på terrassen, Baileys, hjemmelavet is med hjemmelavet karamelsovs og masser af snak om løst og fast. Dejligt. 

Sådan kan man også komme frem, Tiller kører Tuller :) 

Nu passer vi (igen) hus og hygger hos mine forældre i provinsen. Her er masser af luft - en skøn have - og Østersøen lige om hjørnet. (Så kan man ikke ønske sig mere, når nu os vejret er til stand sol og badning...) Samtidig er der også ekstra hænder som til tider har været tiltrængt med to treårige selvstændighedsfasen in da house. For det er som om de opfører sig en anelse sødere når der er et sæt bedsteforældre i nærheden. 

Så ja, her går det godt - og vi nyder ferien. Nu er børnene nemlig også kommet ned i det gear hvor vi alle kan være med og det ikke længere kræver en ekstra indsats for at få enderne til at nå :) 

Lige en husker til næste års sommerferie.

Husk aldrig ... A L D R I G ... at tage afsted liiiige når ferien er startet. Fordi...

Storesøster skal ned i gear 

Lillesøster 1 skal ned i gear 

Lillesøster 2 skal ned i gear 

Voksen 1 + 2 skal også liiiige ned i gear (eller det er de voksne egentlig allerede fra dag 1 men når barn 1, 2, og 3 ikke helt er nede i gear så skal der ikke så meget til for man ikke slapper heeeelt så meget af som egentlig tiltrængt.) 

Nåmmen det er jo ikke fordi vi ikke hygger os. Det gør vi bestemt - i perioder. Jf de tidligere indlæg... Men (der er altid et men) der er tidspunkter hvor vi kigger på hinanden (de voksne ik.) og siger eller tænker - det er lige før vi glæder os til at komme på arbejde igen. For så kommer pigerne op at toppes Big time. Eller der er en der jamrer og en til der jamrer og når vi så har slukket for jammeri 1 og 2 så er det jo heldigt vi har tre børn for så kan barn nummer tre nemlig tage førertrøjen på i absolut jammeri. 

Så hjælper der ikke rigtig at tage afsted ud i verden for så er der meget galt - jeg lister lige mulighederne for havd der potientelt kan være galt.... så kan læseren kombinere dem på kryds og tværs efter eget valg. Når valget er truffet er det bedst at man lægger sig på gulvet og hyler eller skriger eller løber sin vej eller går sin vej. Råb eller skrig gerne mig ikke... Her er mulighederne som potientelt kan udløse et raserianfald:

... Solcremen skal smøres på

... Man skal have sko (eller sandaler) på

... Man skal have sele på i bilen

... Man skal tisse af inden vi kører 

... Man skal selv gå til stranden 

... Man må ikke gå i bar numse 

... Man skal have jakke på (som skal være lynet når det blæser) 

... Find selv på flere :)

Men langt hen ad vejen hygger vi os. Nyder søen - solen - vandet - sandet - sommerhus - og alt det andet der hører med til ferie ved æ' hav :) 

På tur til Aaaaaaaarhus, eggå

Jeg har været på tur, med arbejde eller for at arbejde - inkl et hyggeligt besøg med overnatning hos min bror og hans dejlige familie. 

Jeg havde for nogle uger siden sagt ja til en lille overkommelig censor opgave i Aarhus. det var samtidig min første gang som ekstern censor på et afsluttende eksamensprojekt. Meget fint, spændende og sjovt, så det er sikkert ikke sidste gang jeg takker ja til et tilbud om at være censor. Det er enormt givende - fagligt og også for mit vedkommende en personlig succes og et vigtigt skridt på vejen til at blive mere rask - og vise mig selv at jeg kan fokusere og belaste mig selv med både tur frem og arbejde i toget, læse en opgave og give karakter, være enig med eksaminator om opgavens niveau og mangler men også i særdeleshed at være enig om at eksaminanden klarede alle spørgsmål rigtig flot :) så alt ialt en win win situation. 

At turen så samtidig også indebar et lille besøg hos min bror og hans familie var jo kun et endnu større plus. Mens fætter E ikke helt vidste hvordan han skulle håndtere at faster lige pludselig stod der midt i børnehaven, viste bette fætter B sin umiddelbare begejstring ved et kæmpe smil og en skøn krammer. Kan man ønske sig mere .? Nej vel, der smeltede fasters hjerte, og jeg blev helt rørt! Eftermiddagen gik med at lege LEGO med fætter E og lege med dyr med fætter B. Så hyggeligt at gå lidt til hånde og samtidig ha lidt kvali tid med mine to dejlige nevøer uden at skulle tage sig af sine egne børn samtidig med. For de var i gode hænder hjemme hos barnepigen T og min dejlige mand, og når man så får at vide at alt er vinkel hjemme og pigerne og far har haft en dejlig eftermiddag og aften (og mindre god nat - en anden historie i et andet indlæg) så kan man jo kun nyde brormands hjemmelavede sindssygt gode vanilleis og portvin. Fik jeg sagt jeg og vi hyggede virkelig meget?! 

Nu sidder jeg så i toget på vej hjem, og har arbejdet lidt, slappet af og glæder mig til at hente mine tre trutter lidt senere idag. Så skal vi holde den sidste weekend inden vi går  en velfortjent sommerferie alle fem! God weekend derude :) 

Pinsen i den idylleriske forstad.

Det ha så den sidste af de mange dejlige weekender som strækker so ud over enten mandag eller starter tidligere. Dejligt særligt når vejret har været så godt de sidste mange dage. Vi har nydt fridagene - selvom det kræver rigtig meget af mig for tiden at holde fast i nye Mig som ikke altid liiiige kan ordne noget inden jeg sætter lig for at slappe af. Det er virkelig hårdt arbejde det her!! 

Nålen indlægget skulle egentlig handle om noget helt andet. Nemlig vores weekend. Lørdag var sidste gang svømning. Og der var også sidste gang for Storemusen. Hun har valgt noget andet 'at gå til' - hun vil gerne gå til gymnastik næste sæson. Så det får hun lov til :) søndag brugte vi blandt gamle maskiner damp og larm (ikke særlig fremmende for mit 'projekt oplad dig selv' fandt jeg ud af siden hen.) men piger e hyggede sig. Og manden hyggede sig og konen hyggede sig indtil luften gik af ballonen. Vi var taget til Veterantræf i Græsted - så kanonkongen (en rigtig en) - masser af gamle maskiner - spiste is, lage, drak kaffe, så flere gamle maskiner - var i Tivoli - og prøvede masser af forskellige ting -- og havde det så hyggeligt. Og pigerne klarede det SÅ flot. Vi hyggede os mega meget som storemusen siger. Så pinsesøndag var en fest! 

Twins på 3,2 år - status

Jeg tror det er på tide med en status på det der med twins, når de nu har været tre år et stykke tid. Lad mig sige de med det samme. Det er bleve så meget nemmere og vi synes at være ude på den anden side af den tunnel vi har befundet os i i ca 1000 dage siden twinsenes ankomst. 

Status i punktform: 

To børn uden sut

To børn med et fantastisk sprog

To børn der næsten er stoppet med at bide hinanden

To børn der elsker børneren

To børn der virkelig er afbalanceret og i godt humør langt det meste af tiden

To børn der leger godt sammen og sammen med deres skønne storesøster 

To børn der forhåbentlig snart smider bleen. 

Alt i alt to børn der trives og giver mere og mere plads til at deres forældre kan komme til hægterne igen og bruge tid sammen som familie. Som for eksempel i morges hvor alle tre leger sammen og både manden og jeg har tid til 1) at snakke ved morgenbordet (ok, det har vi kunnet i længere tid nu) men 2) vi endte med at sidde i sofaen jeg med en bog og manden med computeren hvor vi havde tid til rent faktisk bare at sidde og nyde pigernes leg imens vi hver især gjorde det vi havde lyst til, uden at der var nogen der stillede krav til en. Og det er der vi er nu. Vi er ved at finde en rigtig god balance i familie tid, børn tid og tid til at være sammen hver for sig :) 

For også vores ture når vi alle fem er på tur er super hyggelige. Vi har ik klapperen med mere. Pigerne er vilde med at gå eller køre på løbecyklerne. Og det er så skønt og det gør mig virkelig glad helt inden i. Så status på 3,2 år med twins er - jeg er virkelig lykkelig over de to trutter er havnet i vores familie og vi har overlevet deres første 1000 dage, og er stadig en lykkelig familie der er på vej til at købe hus :) 

Dagen efter en tur i provinsen...

... er jeg træt
... afleverer jeg børn
... bruger jeg på at komme til hægterne igen
... løber jeg en tur
... ordner jeg vasketøj
... nyder jeg en kop kaffe
... bager jeg rugbrød
... slapper af
... lytter til Bo Kaspers Orkester - højt.
... laver ingenting
... tænker
... henter børn

Jeg var i provinsen igår. For første gang skulle jeg aflevere børn, køre videre med stoget til hovedbanen, og videre med toget til provinsen. Det - altså at aflevere børn - OG tage videre til provinsen gik rætti' rætti' godt. Jeg blev ikke presset over at jeg skulle nå både aflevere OG tage stoget for jeg kan nå mit lyntog. Vi havde en god morgen. Vi hyggede os. Vi tog afsted 10 min før vi plejer. Vi var alle glade, og ingen var sure. Det gav energi, og gør glad. For det viser mig jeg er på rette vej - omend den vej, til 'raske mig*' stadig er lang, for det viste resten af dagen mig venligt, men bestemt, det viste weekenden mig, venligt men bestemt...

Igår skulle og ville jeg til eftermiddagsmøde på jobsi. Så det gjorde jeg. Dagen blev lang, og jeg var træt da jeg nåede til starten af mødet, og blev trættere, og trættere, fik hjertebanken, men klarede mig igennem dagen. Så da jeg endelig var hjemme, havde puttet børn, og smurt madpakkerne var der udsolgt. Så udsolgt at jeg ikke orkede noget som helst mere. Så det gjorde jeg - altså ikke noget som helst! Splattede på sofaen, og slæbte mig i seng kl. halv ti. For at sove - tungt, og (næsten) uden afbrydelser - ihvertfald uden at der var små trutter i vores seng.

Vi var på tur i weekenden. Ned til det sønderjyske til min mors 60 års fødselsdag. Det var hyggeligt, festligt og dejligt at være med til at fejre hende. Hun var glad - virkelig glad, at hele familien var samlet. Både familien, veninderne, og også en hel stor stak arbejdskollegaer sørgede for at gøre eftermiddagen til en festlig en af slagsen! Sådan nogle fester og familiesammenkomster (i det hele taget) tager stadig energi. De giver ikke energi. Jeg glæder mig til den tid kommer, hvor jeg ikke skal bruge en dag på at komme mig*. Søndag brugte vi på at lave ingenting, hygge og hygge lidt mere. Storemusen legede med rækkehusveninden A, og Tiller og Tuller hyggede sig både ude og inde, jeg fik sovet en lille lur, og sådan fik den søndag også ben at gå på.

*Det gode er, at jeg kun brugte en dag på at komme mig over denne weekends familie-tam-tam. Sidste gang - i påsken, hvor vi var til diamantbryllup, brugte jeg en lille uge på at samle mig selv op igen. Så 'raske mig' er da kommet tættere på, men 'raske mig' er stadig langt væk, synes jeg.