fredag den 16. september 2016

Lidt om fødselsdagsweekenden der gik...

Her på falderebet af ugen, hvor vi siden i mandags havde længet efter weekend og fri vil jeg lige fortælle lidt om den weekend der gik - og hvad den gik med af skønne ting. For lørdag pakkede vi ganske få pakenelliker og drog først til Sønderjylland og så til Tyskland for at fejre min far. I Sønderjylland holdt vi en kort pause, satte den trailer vi havde lånt siden i starten af juni - til flytning og køren utallige ture til genbrugspladsen - og kørte så efter kort kaffepause videre til et vidunderligt Hotel i Sleswig, hvor min fars 70 års fødselsdag skulle holdes.

Vi skulle fejre, og s o v e på hotel, noget som vi ikke gør det meget i i det daglige (ej heller i ferier), så pigerne (og vi) glædede os til hoteloplevelsen. Det var med andre ord noget heeeelt særligt. Vi havde nærmest fået et palads af værelse, ok faktisk var det mere en lejlighed - med to værelser, to tv, lille men fint (og rent, man er vel lidt tysk*) badeværelse.

Turen derned gik med at vagthunden Tuller holdt et strængt øje med fremskridtet i sin egen catriona cardigan (jeg strikker aaaalt for langsomt i øvrigt) - og pigerne så diverse film på føromtalte telefon monteret på pap - mens vi tøffede dernedaf med godt 80 i timen for vi havde jo den der trailer med. Undervejs holdt vi den obligatoriske, tisse-vi-skal-spise-mad-pause (som Storemusen ikke gad - for hun skulle hverken tisse eller var sulten - men spiste alligevel tre rugbrødsklappere...) og var klar til festlighederne sen eftermiddag. 

Jeg havde haft en del kvababbelser om jeg skulle holde tale eller ej - men et gedigent los i røven af gode kollegaer fik jeg taget mig sammen i bogstaveligste forstand og holdt en fin tale for min far. Det var godt jeg gjorde det. Det der havde været noget jeg skulle tage tilløb til for at gøre og skrive viste sig slet ik at være så svært men var i stedet en fin og vigtig ting at gøre... 

Turen hjemover gik ligesom turen ud super - fik lige svunget inden om Pötsch - som man skal ifølge manden... (Fleggaard havde lukket det ene sted og det andet sted var køen så lang at vi måtte tage til takke med Mutter Pøtsch). Og holdt ligesom på vej over igen en vi-spiser-og-tisser-lige-pause. Den her gang ved stranden ved Nyborg. Og det tog kegler og kan klart anbefales :) således beriget med festlige, sjove og gode oplevelser landede vi på matriklen kl 17 nul dut. Og den her weekend?!? Skal vi ik så meget andet end at ordne lidt hus og have :) og det er super for vi trænger alle sammen :)

 
* ude i verden er tyskere kendt for altid at lægge stor vægt på om hotelværelser er rene ;)

2 kommentarer:

  1. Åh, vi elsker hoteller i familien:) Vi er ikke campingmennesker så alle vore ferie er et par overnatninger her og der på hoteller:) Nogen er vi vendt tilbage til over årene, når vi er kørt til England. Vi holder mest ferie med at besøge familie men plejer, at tage t par dage her og der bare os. Og vi elsker forskellige hoteller:) Hvor var det godt du holdt tale for din far:o) Go' kollega, der lige sparkede til dig:) Ha' en dejlig søndag:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også vi skal gøre det lidt mere i det med hoteller, det gad jeg ihvertfald godt - lidt som treat :) for alle nyder det jo. Virkelig, virkelig meget!
      Ja, det er gode kollegaer jeg har. Jeg takkede dem også begge (for det var kollektiv spark bage) efter weekenden.
      Ha en dejlig mandag.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...