onsdag den 7. september 2016

Lidt om at lade strikketøj ligge

Mor, så ligger du din jakke væk, og strikker min cardigan ik.?! det var sådan cirka den konklusion Tuller nåede til i går aftes, da jeg fortalte hende at NU havde jeg bestilt garn til hendes cardigan, så jeg e n d e l i g kunne komme igang med at strikke den.

Og cardiganens fremdrift skulle ihvertfald ikke stoppes af en høstjakke til mig - nu garnet nok kom idag (eller allersenest i morgen). Og da vi skal på tur i weekenden, som indebærer god mulighed for bilstrik (det gør alle ture nu egentlig, når manden er med, for det er for det meste (læs altid) ham der kører...) så er det oplagt at gøre et ordenligt indhug i cardiganen, hvor jeg efterhånden kender "the game" og kan mønster mv. næsten uden ad.

Så nu, blir høstjakken parkeret - for at strikke endnu en catriona jakke - Storemusens er jo allerede færdig og i brug, ligesom Tiller også har taget sin i brug. Og det blir den absolut sidste jeg strikker lige foreløbig, for tre af samme model inden for tre måneder må være rigelig :)

Jeg har naturligvis bestilt garnet hos min yndlingsgarnpusher - Kenneth fra Garnudslag i Gug, for jeg synes at deres Cotton-Wool egner sig bedre til at strikke jakken i end det oprindelige garn fra Sandnes. Med i den virtuelle indkøbskurv røg også tweed garn i pink (!!) som jeg vil udfordre min egen gaderobe med her til vinter. For jeg trænger til andet end grå, mørkeblå, mellemblå og lysegrå. Så strikkelisten bliver længere - og længere, men aftalen er du starter altså nu, mor. Og lader dit strikketøj ligge, ik?! Og som den gode mor jeg er - sagde jeg naturligvis ja, Tuller, det gør jeg - og jeg strikker hele vejen i bilen i weekenden, så den snart er klar til dig, skat!

 

4 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak - netop hjemkommet med garn under armen - men godheden stoppede alligevel da Tuller mente START NU...

      Slet
  2. Du er såden en god mor ;-)
    (Svært at knibe udenom sådan en kontant opfordring fra en elsklingerne). God strikkelyst på bilturen i weekenden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker ;) det ER svært at knibe udenoms den opfordring og jeg må tilstå jeg er så glad for tre aftagere af diverse strikke ideer for ellers vidste jeg ikke hvor jeg skulle gøre af alle de trøjer, cardiganer mv til mig selv for jeg kan jo ikke li ik at have noget på pindene :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...