torsdag den 1. september 2016

I september glæder jeg mig til...

Endelig blev det september, min yndlingsmåned - kølige morgener, med dug på ruden, varme eftermiddage med bare tæer i sandalerne. Sol der stadig varmer, men duften af efterår der efterhånden indfinder sig. Modne æbler og pærer på træerne i haven - hygge inde når mørket falder på - tidliger for hver dag der går. Jeg elsker september.

I september vil jeg...
# strikke høstjakken færdig, det må ku nås tænker jeg
# bestille ny uld hos min yndlingsgarnpusher, til en catrionajakke til Tuller og en løvfaldsjakke til mig.
# nyde haven og solen alt det jeg overhovedet kan
# meditere mere, jeg trænger
# få styr på mine sengetider igen, lige pt. blir klokken alt for mange gange 22.30 før jeg rammer dyne og pude
# bevare madpakkegejsten
# svømme to gange om ugen
# være glad (særligt om morgenen)

August er gået hurtig, og så alligevel ikke - fem (næsten) hele uger, har den varet - jeg har virkelig produceret noget på bloggen - 16 indlæg er det blevet til - og der er kommet nye læsere til - velkommen til! Samtidig er der også kommet (mere) gang i bloggens kommentarfelt! Tak - af hjertet tak for jeres dejlige kommentarer :)

På min augustliste havde jeg en masse gode ting. Jeg er faldet til - børnene er faldet til - hver dag nyder jeg hus og have, og jeg mener det - jeg n y d e r roen der sænker sig over mig når jeg tager nøglen frem og låser op til hus og have, kommer hjem og er sammen med børnene om eftermiddagen. Jeg tror stadig af og til det hele er en drøm, så glad er jeg! Hverdagsopstarten har været god, meget lidt hektisk, og virkelig rar. Jeg har forsøgt at hygge om børnene og manden når vi er kommet hjem. Jeg har strikket Tillers cardigan færdig, og er godt igang med næste projekt. Jeg fik i den grad nydt weekenderne, men måtte sande at også duracell-mutti her har en grænse for "weekend-aktivitets-niveau" og brugte en hel uge på at glæde mig til at det endelig blev fredag igen. Det satte tingene lidt i perspektiv, og jeg lagde duracell-mutti på hylden igen, og erstattede hende med hende der passer på sig selv, for sådan ved jeg, jeg holder længst ;)

Så ja, august har været lang, men meget, meget dejlig! Og jeg er så taknemmelig for at vi i sin tid tog skridtet købte et hus et heeeeelt andet sted end først tænkt.

Listerne har nu eksisteret i godt et år på bloggen, så derfor er der fra nu af et tilbageblik - til samme måned, bare året før... læs her om august 2015, hvis du har lyst :)

4 kommentarer:

  1. Jeg elsker lister og efteråret:o) Ha' en dejlig weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker egentlig også de her lister. De gør jeg hver måned glæder mig til at komme igang med noget godt og får mig til at reflektere over ting i hverdagen. Ren win win :)

      Slet
  2. Det lyder skønt, at det var det rette hus at købe og den ro det giver. Sådan skal et hjem føles :)

    SvarSlet
    Svar
    1. du rammer hovedet på sømmet - det er lige præcis den følelse man skal have! God weekend til jer!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...