Lidt om at finde gamle indlæg...

Jeg faldt over nogle gamle indlæg med gamle billeder fra bloggens første leveår. Og så kom jeg til at tænke - lidt frem og lidt tilbage - så here it goes...

Jeg har blogget i fire - f i r e - år. Og der er løbet meget vand i åen siden bloggens spæde begyndelse.

For fire år siden havde jeg ikke tænkt over hvor længe jeg ville blogge, for det var bare sådan lidt et forsøg for sjov. Jeg er virkelig kommet langt omkring i de næsten 600 indlæg som ligger i bloggens arkiv.

Dengang - i 2012 - der var pigerne stadig virkelig små. Indlæggene handlede meget om at holde skruen i vandet - om struktur, om hvordan manden og jeg fik enderne med tre blebørn (!!!) til at nå. Det handlede om overlevelse sagt på den hårde måde.

Det har handlet lidt om arbejdsløshed - det handlede om at få et arbejde, som jeg engang troede var min hylde - om glæder ved penderlivet - som siden hen viste sig ikke helt at være den rette hylde - for den har jeg fundet nu.

Undervejs (i bloggens levetid) blev jeg ramt af stressens klamme hånd - og I kunne følge med i min rejse - projekt oplad dig selv, og hvordan jeg landede den.

Det har handlet om kærlighed til manden min, som jeg på mandag har været gift med i syv år, og som jeg elsker mere og mere for hver dag der går. Og naturligvis om børnene - vores tre fantastiske trutter.

Det har handlet rigtig meget om løb og motion, om mindfullness og yoga, og her på det sidste også om strik. Tre ting, som betyder virkelig meget for mig. Gode ting som ud over sjove oplevelser med min lille værdifulde familie, giver energi.

I det hele taget giver bloggen et rigtig godt billede af hvordan jeg har forandret mig gennem de sidste år. Fra at være mor med stort M, hvor fokus virkelig har været på børnene til at jeg har fundet nogle (nye) sider af mig selv - nu hvor pigerne er fem, fem og syv. Så på den måde er bloggen en virkelig værdifuld digital hukommelse, som jeg håber pigerne på et eller andet tidspunkt måske synes kunne være sjovt at læse. Jeg har taget nogle valg undervejs - fra at nævne pigernes navne og vise billeder er de blevet til Tiller, Tuller og Storemusen, og billeder er kun med yderst sjældent, og ofte helt uden ansigter. Ikke fordi de skal være anonyme eller jeg er bange for at de bliver genkendt (så stor er bloggen dog alligevel ikke) men fordi de ikke selv har valgt at være med. Det er min beslutning, mit frirum, og mit sted hvor jeg skriver om dele af vores hverdag, og vores liv.