tirsdag den 25. september 2012

Tvillingemødre når det er allerbedst...

Jeg er gået hos APA* (afspændingspædagogernes aftensskole) på et efterfødselshold for tvillingemødre da jeg var på barsel med pigerne, det var intet mindre end super fantastisk!! At mødes med andre kvinder der er i samme båd (flere af dem havde store søskende til deres twins) var skønt. Vi fik snakket om stort og småt, lavet lidt gymnastik og strukket de stive arme og ben, ikke mindst ryggen... - og der var altid en hjælpende hånd. Selv når man havde to sovende børn var det en selvfølge at give en hånd til en anden, hvor der var brug for det.

Fire af 'de damer' mødes jeg stadig med regelmæssigt til frokost inde i byen. Vi har aftalt at mødes fast den sidste fredag i måneden, hver anden måned - for det er SÅ hyggeligt - at følge med i hinandens liv. Høre om børnene, give og få tips og tricks  og bare være tvillingemor - og Sandra - på samme tid. Særligt at være begge dele samtidig (som jeg jo er) - og blive mødt fordomsfrit af ligesindede er fantastisk. Den forståelse man møder for de udfordringer man som mor til tre børn - hvoraf de to har præcis samme alder og behov - er unik og kan kun gives/forstås af andre tvillinge-mødre/familier/fædre. Jeg synes den holdning vi efterhånden møder er 'jamen det må da efterhånden blive nemmere, nu de er større'. Ja, det er blevet nemmere - men der er jo stadig bjerge af vasketøj, mad på gulvet når vi har spist, - børn der skal pilles ned af 'diverse' de er kravlet op på, børn der skændes om fx en lyserød klapvogn, en bog, eller andet - så ja, det er nemmere end før - vi pakker jo bare bilen og kører en tur, tager en bolle og vand med og vupti får en enorm dejlig eftermiddag sammen alle fem, men der er da stadig enormt meget arbejde i tre små børn... (det blev lige en til en 'hov der kom jeg ud af en tangent'... ).

Det jeg egentlig ville sige -  i fredags mødtes jeg med intet mindre end Verdens bedste damer, og det blev til en forlænget frokostpause, men hvor var det skønt at snakke tvillingesnak og høre hvordan det går hjemme hos de andre. Det var en absolut god start på weekenden!!

* Jeg kendte godt APA fra tidligere - jeg gik der både før og efter fødslen af Karoline - jeg havde fået anbefalet stedet af en kollega. De har fødselsforberedelseshold til både førstegangs- og flergangsfødende. Og ditto efterfødselshold. Der er jo helt klart forskel på de tanker man gør sig i første og anden graviditet...

Den 13. April 2011 - fødselsberetning

Jeg fødte vores storesøster ved akut kejsersnit, og derfor lå det i kortene gennem hele graviditeten, at jeg ikke skulle føde pigerne selv - eftersom en tvillingefødsel som kan belaste det gamle ar meget, og derfor anbefalede lægerne på Hvidovre der fulgte os at pigerne kom til verden med kejsersnit. Samtidig ønskede hverken Bo eller jeg at fødselen igen skulle ende med akut kejsersnit. Da det hele fødselsforløbet af Karoline har været meget langt og ikke altid lige sjovt for især Bo.

Så en dag til de mange lægesamtaler efter skanningen 'valgte' vi pigernes fødselsdag. Og en lille finurlighed på hvidovre er så, at pks kun blir gennemført om mandagen, onsdagen eller fredagen. Vi valgte den dag hvor jeg var 38+0 som blev onsdag den 13. April 2011 - min bedstefars fødselsdag, der er født den 13. April 1928.
Vi mødte op kl 7.30 på stue 38 på barselsgangen på Hvidovre Hospital. Her hoppede jeg i det fantastiske operations tøj, og så trissede vi ned operationsgangen, hvor vi ventede lidt blev kaldt til samtale med anæstesi lægen og herefter kunne vi igen vente indtil vi blev kaldt ind.

Der var en nærmest festlig stemning på operationsstuen, der var en hel masse mennesker, to jordemødre, en anæstesi læge og en del andre, jeg kan desværre ikke huske, hvor mange... Men der var en del! - der blev lagt div drop (sygeplejersken kunne så ikke ramme blodårerne - så jeg var blå og gul på armene, og lignede en stiknarkoman...). Jeg fik lagt en rygmarvsbedøvelse - og blev tjekket om den virkede og Eftersom der var godt og vel 5 kg baby i maven, havde jeg meget svært at ligge på ryggen, blev jeg lejret på skråt. Bo sad oppe ved mit hovede bag klædet. Lægen fortalte at han ville skære langsomt på det gamle ar, så der ikke blev skåret i 'noget'. Da de havde skåret vej ind til tvilling 1 lavede en af lægerne en presseve og hun smuttede ud og skreg! Bo blev kaldt over til secherbordet og kunne nu tage billeder, og fik lov til at tage tvilling 1 over til mig. Tvilling 1 fik en fin sok på hovedet hvor der var skrevet 'tv 1' på. Imens fødtes Tvilling 2! Endnu en presseve blev 'lavet' og Tvilling 2 kom et minut senere, med fødderne først, også hun skreg lige med det samme, men skulle suges lidt.
Lidt senere blev tvilling 2 med sok på hovedet med 'tv 2' lagt over til ham. Vi fik taget nogle billeder og imens blev jeg syet sammen, og vi kørte alle fire sammen på opvågningen :) hvor en af jordemødrene fra operationsstuen var taget med for at hjælpe med at lægge de to damer til for første gang. Det var også her vi fandt Pigernes navne. Vi havde på forhånd nogle, men sys kun det ene af de to navne passede, og fandt: Ida og Matilde som vores to damer jo som bekendt hedder :)



søndag den 23. september 2012

Søndagstur i efterårsvejret...

Vi er ved at lære det - hvad gør man når man har tre piger som på en eller anden måde er små-sure?! Idag var det Matilde der havde en ualmindelig dårlig dag, hun var ked og kom tilsæt sove alt for lidt i eftermiddags...og fik også vækket Ida i samme omgang...

 Så havd gør man(d) og kone!?

Pakker klapperen, fylder børnene i den og går ned til køerne på engen, og tager videre derfra til en dejlig legeplads. Det hjalp på humøret af alle.... Vi endte faktisk med at have en dejlig eftermiddag i efteråret. Sikke en glæde der lyser ud af tiller og tullers øjne: go go go! Og den lille pegefinger peger strittende på tre køer på engen. Karoline trisser rundt og forklarer Ida og Matilde, se dernede er en  sø, se der er køerne, se lille baby nu ligger den der. Hun er simpelthen verdens bedste storesøster og så omsorgsfuld! Det er så dejligt.

På legepladsen bagte Karoline sandkager, drak lidt saftevand og tussede rundt og storhyggede. Ida ofg Matilde forcerede nye forhindringer, balancerede, og rutchede, gyngede og hyggede! Nogen gange er det bare de små ting i hverdagen der betyder aller mest, glæden i børnenes øjne, når vi gynger eller ser på køer :)

lørdag den 22. september 2012

Sikke en stor pige vi har...

Store musen havde besøg af L. i dag. L og Karoline går på samme stue, Planeten, omme i børneren... Og hvor de hyggede, vi så dem nærmest ikke hele formiddagen - kun lige fx toiletbesøg, tørst eller sult kunne få dem ud ad børneværelset. Der blev leget med dukker:

L: det er mig der er moren
k: og det er vores babyer - Ida og Matilde (lillemusen har selvfølgelig to ens dukker - det er faktisk et tilfælde, men hun kalder dem Ida og Matilde)
K: og jeg er storesøsteren.
L: ja og så bytter vi. Dukkerne fik grød, skulle skiftes, blev skældt ud og gået tur med.

Lidt senere bygger vi en hule til dem - de to tøser sidder i hulen:
L: jeg fangede faktisk et rigtigt spøgelse
K: ja, det så jeg - også jeg

Sådan legede de hele formiddagen. Så hyggeligt, imens kunde ham min dejlige mand og jeg tage os af tiller og tuller, der blev lukket helt ude af legen. De hyggede sig i stuen imens de to store hyggede på værelset.

L. Ville ikke hjem, og bette tøsen spurgte inden hun faldt i søvn om hun ik snart måtte besøge L. Sikke stor vores Karoline er blevet :) dejligt! God weekend derude!

mandag den 17. september 2012

Søndagstur

Igår var den bette familie på tur - til Nordsjællands Fuglepark. En skøn lille park i nærheden af Græsted med masser (!!!) af papegøjer, og et 'fugleshow', hvor de lader tre blå-gule ara'er og to kakaduer flyve frit omkring. WOW siger jeg bare. Eftersom de tre papegøjer og de to kakaduer ikke mente de skulle i buret med det samme da showet var færdigt, fløj de rundt hen over hovedet på os - det sys tøserne var sjovt. Man var ikke i tvivl om hvor de var - eftersom de andre fugle i deres bure lavede en voldsom larm når de frie fugle fløj rundt over hovedet på dem. Meget sjovt.

Det var en super hyggelig tur med madpakker, og børn der bare hyggede sig. Dejligt dejligt - det giver så meget energi at være ude og hvor er det blevet nemt! Kapperen bag i Berlingo'en, madpakker, og noget at drikke - og så er vi ellers klar til at drage afsted i det danske land.

Turen sluttede med lidt kvali-tid til mor og far, eftersom vi havde tre meget trætte og dybt sovende børn på bagsædet. Så hurtigt blev turen hjem til en lille svip-tur i det nordsjællandske: Kaffen blev hentet på den lokale tank (ok kaf' faktisk) og der var tid til at snakke, hus, arbejde og alle de ting der rører sig i vores hoveder lige nu :) Sikke en skøn søndag!!

fredag den 14. september 2012

En u-almindelig morgen i Cirkus Melbollis...

... eller torsdag den 13.9.2012:

Her en lille beretning om vores morgen igår - for at fortælle (og huske) hvordan ting engang imellem kan gå rigtig skidt...

Vi er som bekendt fem personer i vores lille familie, vores hverdag er ret struktureret og lagt i forholdsvis faste rammer. Det er et meget bevidst valg, for vi tror på at pigerne kan genkende rutiner, så de ikke så nemt bliver forvirret eller kede - de ved hvad der skal ske.

Vores morgener er opsat efter følgende ramme:
Kl. 6. Vækkeuret ringer
6.05 vækkeuret ringer igen - far (eller mor) står op. Der laves havregrød og den første voksne går i bad. OBS dette er luksus tjansen, for det indebærer et uforstyrret morgenritual (læs: børnefri badeværelse)
6.20 den anden voksen står op (evt. ledsaget af Karoline-musen, hvis vi er heldige er Ida og Matilde også vågen allerede nu), og går i bad. Havregrød er færdig og anrettes til afkøling af voksen nr. 1 ;)
6.45 den første voksen er 'spist af' og klar til at tage afsted, men har nu 'hjælpe tjansen'.
6.45 er alle børnene oppe; de får hver en lille portion rugfras m rosiner i en bøtte, for at tage den største 'nu er jeg altså virkelig ved at dø sult'-sult
6.50 Karoline får tøj på.
6.50 (ca) alle børnene sidder ved bordet og begynder at spise morgenmad.
7.00 den første voksne tager på arbejde.
mellem 7-8 kommer Ida og Matilde i tøjet, de får skiftet ble (igen - de er morgenpruttere), og alle trunter får børstet tænder...

Igår forløb morgenen sådanset rigtig godt indtil kl. 6.45 - alle børn er oppe...
Men men men. Det går så ikke helt efter planen
1) Karoline nægter at tage sit tøj på = 1 styk skrigende barn på gulv
2) Matilde nægter at spise sin rugfras (egentlig lige meget)...MEN i raseri (hvor kom den fra?!?) smider hun sine rugfras over hele gulvet og giver sig til at skrige/græde/rase ud = 2 styk skrigende børn på gulv.

Alt imens Ida sidder og spiser sin grød.  Hun er sulten og derfor hurtig færdig - og er klar til at komme i tøjet lidt over syv.

Karoline raser stadig - vi forsøger at spørge ind til hvad der ikke er som det skal være... Er ikke helt sikker, men det kan være at hun skulle have strømpebukser på i stedet for leggins og bare tæer i sandaler...

Matilde raser også endnu. Sidder nu på mit skød og bliver trøstet, hver gang jeg forsøger at sætte hende i sin stol, eller sætte hende på gulvet starter skrigeriet igen. Så hun hænger og  har behov for/nyder 'mor-tid'.

Karoline raser stadig - hun er forsøgt at 'tale til fornuft' - forsøgt trøstet... uden resultat.

Har mistet tidsfornemmelsen, men på et eller andet tidspunkt giver jeg Matilde havregrød (hun kan egentlig spise selv). Hun er nu mæt og klar til at møde dagens udfordringer = et skrigende barn mindre på gulv!

Karoline får tøj på - mens hun raser.... vi får overbevist hende om hun skal spise sin müsli. Så spiser hun og er efter maden også nogenlunde glad...

Således opløftet forlader jeg hjemmet kl. lidt i otte - møder senere da jeg har et møde i byen kl. 9. - Bo afleverer kl. lidt i halv ni. :)

Men heldigvis kan sådan nogle morgener tælles på ikke en hånd men så to da... Oftest ser vores piger sådan ud om morgenen

mandag den 10. september 2012

At amme sine twins.

Denne blog er jo også ment som en virtuel hukommelse for mig om den tid der var da Ida og Matilde var spæde - der var der (desværre) ikke så meget overskud til at notere og skrive ned hvordan vores hverdag var. Vi var midt i den, den ene dag tog den anden - og 'ting' skulle bare fungere. Der var ikke så meget overskud til 'alt det andet'... Men jeg vil forfærdelig gerne huske - hvordan det var for eksempel at amme mine to dejlige piger.

Jeg havde helt fra begyndelsen af graviditeten taget stilling til - jeg ville (forsøge) at amme mine piger. Jeg havde mælk nok til Karoline, så jeg vidste, at udbuddet ihvertfald ikke ville blive noget problem, og jeg vidste hvordan jeg kunne øge mælkeproduktionen hvis der skulle opstå lavvande. De to ting var rare 'nice to know'ers' som ligesom gav mig den fornødne ro til at tro på at der var mælk nok! Jeg vidste også - eftersom jeg havde en virkelig hård amme-opstart med Karoline - at jeg ikke ville amme for enhver pris. Vi havde en hverdag, som Ida og Matilde skulle passe ind i. Så hvis jeg kunne se at amningen af en eller anden grund ikke kom til at gå, så ville de to mus blive flaskebørn. Men sådan kom det ikke til at gå. Jeg havde et rigtig godt ammeforløb - og ammede dem fuldt i 5½ mdr! Det er jeg ret stolt af - for så er der ihvertfald ikke forskel på hvor meget mælk de to og Karoline fik af mig...

Jeg ammede med min elskede ez2n ammepude lige fra dag 1 og næsten til den sidste dag. Ida havde i starten ret store problemer med at spise - og holde fast om man så må sige - det blev løst med en ammebrik i en kortere periode - og hud mod hud, så gik det efterhånden fint. Her er et billede af Ida (tv) og Matilde (th), da de to dejlige (velnærede) damer er 3½ mdr. gl.



Amningen krævede:

Ro - tålmodighed - tro på at der var mælk nok - og MASSER af mad!!
Selvom det var et rigtig godt ammeforløb krævede det meget ro at lave al den mælk. Særligt i perioder med appetitspring (omkring 5-6 ugers; 8 ugers- og 12 ugers- alderen) var anstrengende, her aflyste jeg alle aftaler og blev hjemme for jeg havde behov for ekstra meget ro til at lave den mælk de nu lige pludselig efterlyste.... Ellers fik jeg næsten hver dag en formiddags/middags/ eller eftermiddagslur - afhængig af hvordan det passede ind i programmet. Det var enormt vigtigt for mælkeproduktionen især om aftenen.

Ro - tålmodighed - tro på at der var mælk nok - og MASSER af mad!!
Især i starten tog amningen bare LANG tid... at lægge to børn til (tager tid), og de spiser jo heller ikke ligefrem som speedy conzales... Så spisningen tog rask væk en times tid. Men det blev bedre efter den første måned, og MEGET bedre efter otte uger, hvor en amning nærmest kunne overstås i løbet af 15 min :)

Ro - tålmodighed - tro på at der var mælk nok - og MASSER af mad!!
En stor del af ammeforløbet for mig var fokuseret på at selvfølgelig var der mælk nok  - for det er utroligt hvad man skal lægge ører til: spørgsmål som: Ammer du? AMMER DU??? er du sikker på de får mælk nok...?! EJ, kan det virkelig lade sig gøre at amme to?!? JA, JA og ATTER JA!!! Det kan lade sig gøre at amme to, også på én gang, og ja, der var mælk nok - pigerne sov godt om natten, tog på (rigtig godt endda) og stor-trivedes... Så selvfølgelig var der mælk nok! En parameter havde den altafgørende betydning for mig: pigerne NÆGTEDE at tage flaske. De skulle virkelig (!) være sultne for at ville den. Så drak de liiiiige netop til at få fyldt den lille sult, og hoppede ellers igen på brystet for at stille den store sult hos mutti her... Så - JA der var mælk nok ;)

Ro - tålmodighed - tro på at der var mælk nok - og MASSER af mad!!
Jeg siger kun - jeg tror aldrig jeg spiste SÅ meget som da jeg ammede basserne. Sundt og varieret - læs rugbrød, rugbrød og rugbrød (og nååå ja - kage)... Husker bedst denne situation, hvor min dejlige bror havde lavet sin lææækre chokomus til os, og da alle havde spist deres del tømte jeg da lige skålen (det var så nok 3. og 4. portion chokomus for mit vedkommende...), for lidt mere mad var der da plads til! Og hvad så med vægten?! Tja, den er nede på minus fem fra før-fødselsvægten :)

Ammevejledning - en trin for trin vejledning

- hvis du har brug for at vide hvordan jeg ammede mine piger. Jeg ammede fuldt i 5½ mdr. og faktisk indtil sidste dag med min elskede ez2n ammepude.
OG NEJ (!!!) der kommer ikke noget billede, da amningsbilleder af især amning af tvillinger er super-duper private. Så ikke engang min dejlige Bo fik lov til at fotografere særlig tit (det har jeg så fortrudt lidt siden hen - men hormonella var jeg dengang!)

Men her er så til gengæld et dejligt billede - som betyder enormt meget for mig <3


Så sådan gjorde jeg - både om natten og dagen

1) Pigerne lagde jeg på hver sin side af mig ovenpå en stofble. Så kunne jeg løfte dem op på ammepuden uden hjælp, når jeg var ammeklar og monteret med ammepude :) Stofbleen droppede jeg da pigerne var  var lidt ældre, og var blevet nemmere at løfte op uden stof-ble.
2) Jeg sad midt på sofaen på en skåpude - sådan sad jeg godt synes jeg. SÅ havde jeg ez2n ryg-puden i ryggen, og jeg lagde et tæppe over knæene. Ammepuden blev monteret med stroppen, så den sad fast; og jeg proppede pigernes dyner under hver sin side. På den måde var ammepuden stabil. Tit havde jeg fødderne på en lille hynde.
3) Nu kunne jeg løfte først den ene og så den anden op på ammepuden, og lægge dem til en ad gangen.
4) Jeg bøvsede dem enkeltvis når de havde spist.
5) Så blev de skiftet og lagt til (samme bryst) igen efter samme procedure.

Jeg havde et sindrigt system med en elastik om ammebh'en som mindede mig om hvor hvem havde spist sidst - så skiftede jeg fra gang til gang.

Og til sidst - ja mine piger var fuldstændig synkrone - det blev de fra dag 1, den første måned vækkede vi dem hver 3 time, og herefter lod vi dem styre deres sult selv, med den modifikation at den der vågnede først bestemte 'spisetiden'. Mere herom i et senere indlæg.

onsdag den 5. september 2012

Træt med træt på

Idag vil dagen bare ikke glide - klokken er kun halv et; det føles som om jeg har været på arbejde mindst otte-ni timer, jeg har drukket for meget kaffe... og en rask (!) gå-tur hen over fokosten gav kun kortvarig bedring på min absolutte træthed... Det er lidt ynkeligt egentligt.

Jeg sover godt - og man skulle mene at søvn fra kl. 22.30 til 6.00 er nok. Og jeg er endda ikke blevet vækket på noget tidspunkt af mine piger i nat (heller ikke de sidste par nætter). Men de 7½ timer er åbenbart ikke nok - lige nu fatter jeg ikke hvordan jeg kunne leve og være, da pigerne vækkede mig to gange hver nat, for at spise. Dér var jeg i stand til at fungere - men nu, hvor jeg skal give mig til noget fornuftigt (ikke fordi børnepasning af pigerne ikke er fornuftigt... men) - Phy!! Der er lang tid til kl. 14.30 hvor jeg må gå hjem og hente mine dejlige piger :)

Hep hey - nu sætter jeg uret, og arbejder 30 min x 3, og så er kl. næsten halv tre...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...