At amme sine twins.

Denne blog er jo også ment som en virtuel hukommelse for mig om den tid der var da Ida og Matilde var spæde - der var der (desværre) ikke så meget overskud til at notere og skrive ned hvordan vores hverdag var. Vi var midt i den, den ene dag tog den anden - og 'ting' skulle bare fungere. Der var ikke så meget overskud til 'alt det andet'... Men jeg vil forfærdelig gerne huske - hvordan det var for eksempel at amme mine to dejlige piger.

Jeg havde helt fra begyndelsen af graviditeten taget stilling til - jeg ville (forsøge) at amme mine piger. Jeg havde mælk nok til Karoline, så jeg vidste, at udbuddet ihvertfald ikke ville blive noget problem, og jeg vidste hvordan jeg kunne øge mælkeproduktionen hvis der skulle opstå lavvande. De to ting var rare 'nice to know'ers' som ligesom gav mig den fornødne ro til at tro på at der var mælk nok! Jeg vidste også - eftersom jeg havde en virkelig hård amme-opstart med Karoline - at jeg ikke ville amme for enhver pris. Vi havde en hverdag, som Ida og Matilde skulle passe ind i. Så hvis jeg kunne se at amningen af en eller anden grund ikke kom til at gå, så ville de to mus blive flaskebørn. Men sådan kom det ikke til at gå. Jeg havde et rigtig godt ammeforløb - og ammede dem fuldt i 5½ mdr! Det er jeg ret stolt af - for så er der ihvertfald ikke forskel på hvor meget mælk de to og Karoline fik af mig...

Jeg ammede med min elskede ez2n ammepude lige fra dag 1 og næsten til den sidste dag. Ida havde i starten ret store problemer med at spise - og holde fast om man så må sige - det blev løst med en ammebrik i en kortere periode - og hud mod hud, så gik det efterhånden fint. Her er et billede af Ida (tv) og Matilde (th), da de to dejlige (velnærede) damer er 3½ mdr. gl.

Amningen krævede:

Ro - tålmodighed - tro på at der var mælk nok - og MASSER af mad!!
Selvom det var et rigtig godt ammeforløb krævede det meget ro at lave al den mælk. Særligt i perioder med appetitspring (omkring 5-6 ugers; 8 ugers- og 12 ugers- alderen) var anstrengende, her aflyste jeg alle aftaler og blev hjemme for jeg havde behov for ekstra meget ro til at lave den mælk de nu lige pludselig efterlyste.... Ellers fik jeg næsten hver dag en formiddags/middags/ eller eftermiddagslur - afhængig af hvordan det passede ind i programmet. Det var enormt vigtigt for mælkeproduktionen især om aftenen.

Ro - tålmodighed - tro på at der var mælk nok - og MASSER af mad!!
Især i starten tog amningen bare LANG tid... at lægge to børn til (tager tid), og de spiser jo heller ikke ligefrem som speedy conzales... Så spisningen tog rask væk en times tid. Men det blev bedre efter den første måned, og MEGET bedre efter otte uger, hvor en amning nærmest kunne overstås i løbet af 15 min :)

Ro - tålmodighed - tro på at der var mælk nok - og MASSER af mad!!
En stor del af ammeforløbet for mig var fokuseret på at selvfølgelig var der mælk nok  - for det er utroligt hvad man skal lægge ører til: spørgsmål som: Ammer du? AMMER DU??? er du sikker på de får mælk nok...?! EJ, kan det virkelig lade sig gøre at amme to?!? JA, JA og ATTER JA!!! Det kan lade sig gøre at amme to, også på én gang, og ja, der var mælk nok - pigerne sov godt om natten, tog på (rigtig godt endda) og stor-trivedes... Så selvfølgelig var der mælk nok! En parameter havde den altafgørende betydning for mig: pigerne NÆGTEDE at tage flaske. De skulle virkelig (!) være sultne for at ville den. Så drak de liiiiige netop til at få fyldt den lille sult, og hoppede ellers igen på brystet for at stille den store sult hos mutti her... Så - JA der var mælk nok ;)

Ro - tålmodighed - tro på at der var mælk nok - og MASSER af mad!!
Jeg siger kun - jeg tror aldrig jeg spiste SÅ meget som da jeg ammede basserne. Sundt og varieret - læs rugbrød, rugbrød og rugbrød (og nååå ja - kage)... Husker bedst denne situation, hvor min dejlige bror havde lavet sin lææækre chokomus til os, og da alle havde spist deres del tømte jeg da lige skålen (det var så nok 3. og 4. portion chokomus for mit vedkommende...), for lidt mere mad var der da plads til! Og hvad så med vægten?! Tja, den er nede på minus fem fra før-fødselsvægten :)