tirsdag den 30. juni 2020

Lidt om hashtags

Samtale mellem Storemusen og Manden mens de kæmpede og fjollede på sofaen... 

Hashtag var koden på samtalen... “lyt med” her 👍🏼


#far er irriterende 

#det kan du selv være 

#giv mig fjernbetjeningen  

#du kan selv rejse dig

hallo 

#havelåge

Den ene twin: jeg har elleve krydser 

#du skal huske havelåge foran hallo 

Storemusen er ved at tisse i bukserne af grin. 

#du tabte 

#havelåge stop

Livet med en pre teenager er begyndt. ❤️


søndag den 28. juni 2020

Lidt om at være ferieklar

Jeg er træt. Meget meget træt. På en måde man kun kan være træt når man (læs jeg) har arbejdet alt for meget i rigtig lang tid. 

Det er corona relateret udmattelse. 

Når jeg ser tilbage kan jeg godt forstå Energien er ved at være sluppet op. Jeg trænger i den grad til selvomsorg - hygge og langsommelighed. Langsommelighed som kun en ferie kan byde på. 

Trænger til tøffetid ovenpå 3 1/2 psykisk meget meget belastende måneder. 

Først var der hjemsendelsen. Men der var jo undervisning af en stak studerende. Der var online programmer jeg ikke kendte. Teams. Zoom. Padlet. Der var PowerPoints der blev talt for at introducere øvelser. 

Der var undervisningsforberedelse. Online version. Der var masser af snakke med mine kollegaer om hvad der virker hvorledes og hvordan man kan få breakout rooms til at fungere og hvad man ellers kan i zoom. Online blended learning blev det nye sort. 

Der var vejledning af bachelor studerende - seks styks. Der tacklede corona på hver deres måde. Der var lange snakke om hvordan jeg fik overskud og hvordan de måske kunne få mere overskud. 

Der var fortsat nedlukning. 

Der var ansøgningsarbejde. For fulde gardiner. 

Der var pludselig åbning men stadig uden studerende. Der var (og er) skrivearbejde og deadlines. Der var et kapitel der blev skrevet i en fart. Der er et paper der skal skrives. Helst helt færdig. 

Jeg kan se at når jeg ser ned over listen trænger jeg til selvomsorg. Til strikketid og til mere yoga. Jeg trænger til bare at være mig. Til at være sammen med mine yndlingsmennesker. 

Til at sidde og drikke kaffe. Og stirre ud over havet. Og det ved jeg jeg kommer til. Jeg skal “bare” lige igennem næste uge. Og oven på denne weekend. Hvor jeg har slappet af og ikke tænkt på arbejde tror jeg at nænsomhed må være vejen frem i næste uge. For jeg gider ikke andet. Og jeg kan ikke andet. For alt andet end nænsomhed er usundt det siger min krop. Ret tydeligt faktisk. 






fredag den 19. juni 2020

Lidt om det blev midt i juni

Hvad skete der lige der. Vupti og tiden gik. Hamsterhjulet r så småt igang igen - også selvom jeg nægter st lade det kære så stærkt som det gjorde før corona. 

Siden sidst er der sket en masse. Her er udpluk af min hverdag de sidste ti dage. 

@ lige som jeg havde fundet arbejdsglæden ved at være hjemsendt og havde indstillet hjernen på 10. August blev vi del af fase et eller andet og siden i onsdags har jeg måtte komme tilbage på kontoret - det har jeg fejret ved at holde fri på selvsamme onsdag og komme på kontoret i dag 

@ svømning eller svømmehallerne blev (heldigvis) også en del af fase tre derfor er vi nu igang igen. svømmebarnet er ovenud lykkelig og elsker at badedragten atter er våd. At håret dufter af klor og at tæske baner. Søndag må de to aspirant konkurrence svømmere også komme med for at blive set an af den nye cheftræner. 

@ med svømning er tre dage igen optaget af køre til hal sidde i hal og arbejde og køre hjem igen. Og her kan jeg sige. 1) jeg elsker at arbejde i svømmehallen. Der er en eller anden ro ved at sidde i hallen og ordne ting som ikke er blevet ordnet 2) med svømning kom kørslen tilbage. Tre ture hver uge kan godt mærkes. Det var nu meget fredligt uden ;) 

@ det er den tid på året hvor vores studerende afslutter deres uddannelse. Så jeg læser bachelorprojekt - og næste uge går det løs. Jeg kommer nok ikke uden om og skal læse et projekt eller to eller tre i weekenden 

@ jeg har nydt det skønne solskinsvejr på cyklen. Det betyder jeg har siddet og arbejdet sent næsten hver aften. Det er ok. Men nu ligger jeg på sofaen efter er skønt klassearrangement i 2.a

@ twinserne har skiftet skole til Storemusens privatskole. To pladser to børn i samme klasse. Vi er ovenud lykkelige hele familien ❤️

Mere om udplukkene i andre indlæg. Nu vil jeg læse og slappe af. Over and out herfra ❤️ god weekend. 




mandag den 8. juni 2020

Lidt om at genfinde læseglæden

Jeg elsker at gå på biblioteket og snuse rundt efter inspirerende bøger og pæne covers. Jeps. Jeg vælger ofte bøger efter covers eller indbinding der taler til mig eller siger mig noget. 

Egentlig lidt sjovt. Men når billedet på forsiden eller opsætningen taler til mig så tager jeg bogen og bladrer. Læser bagsiden og bladrer i den. Nogen gange lægger jeg bogen tilbage andre gange tager jeg den med. Det er kkke fordi jeg har læst super meget de sidste mange år. 

Først var der børn. Og mig tiden næsten ikke eksisterende. Så kom strikketøjet. Og mig tiden blev brugt på strik. 
Så fandt lydbøger indpas i mit liv. Og jeg genfandt lidt af læseglæden. Men noget manglede. Og det var at holde bogen i hånden. En anden ting der også er en anelse irriterende når man læser lydbøger er at jeg har en tendens til at falde i søvn når jeg ligger i min seng og hører bøgerne. :-/ 
Så lige inden corona flød min insta feed over med Dalia Owens historie om hvor flodkrebsene synger. En historie der både havde er pænt cover og en titel der måtte læses. 

Så jeg bestilte den hjem. Og har læst den - nujjj en god bog. En fantastisk historie om marsk pigen og om det sorte Amerika. Om kærlighed. Om natur. Om at miste og om at knytte sig til nogen. En bog der med drabet på George Floyd i mente giver et indblik i usa’s historie om racediskrimination. Så bogen får mine varmeste anbefalinger ! Har du ik læst den endnu skynd dig og få den læst!! 

søndag den 7. juni 2020

Lidt om at være glad og ikke glad...

Hvor når har jeg sidst været flad. Sådan glad glad? 

Det er kun eller bare glimtvis jeg kan sige jeg er glad for tiden. 

Jeg var glad da... 

Jeg sad på cyklen i onsdags og cyklede Hornsherred rundt. I solskin og alt spillede. 

Jeg for uger tilbage rent tilfældigt var på arbejde (med tilladelse forstås) på min fødselsdag og vi tilfældigvis var tre af mine allerbedste kollegaer samlet og vi spiste kanelgifler og drak stempelkaffe. Det var tilfældigvis det bedste ved min fødselsdag. Uventet. Og godt.

Jeg var glad da jeg sad ved vandet på onsdagens cykeltur of kiggede ud på Isefjorden. Der var blikstille og vidunderlig. 

Der er mange små andre øjeblikke hvor jeg er glad. Men min grundstemning for tiden er bestemt ikke altid glad. Jeg synes det er ok ikke altid at være glad. Jeg har det fint. Men gundstemningen er mere okagtig end grund glad. 


Jeg er allermest glad når jeg er sammen med nogen som ikke nødvendigvis (altid) er min familie. Jeg savner andre input. Savner snakke og kaffe på Shabaz. Savner at bestemme over min egen hverdag. Savner pendlertiden i bilen. 

Savner savner savner!! Og det er nok derfor jeg ikke er glad. Jeg gider ikke engang at holde fri - for arbejde og fritid flyder sammen for mig når jeg hele tiden er hjemme. Og jeg ikke selv bestemmer mængden af hjemmearbejdsdage. Måske jeg skulle finde mig et nyt skrivebord. Ved stranden. I skoven. Steder som jeg kan arbejde men hvor jeg ikke sidder på min hjemme-pind og ser de samme fire vægge. Mon det kunne gøre mig mere glad? Jeg tror det. 


lørdag den 6. juni 2020

Lidt om at det blev juni...

Så blev det juni. Idag har jeg været i København første gang efter landet lukkede ned i marts. Det er ret vildt at tænke på faktisk. 

Jeg må stadig ikke komme på arbejde. Hvis jeg skal forbi kontoret kræver det en chef tilladelse med en angivelse af grund til hvorfor jeg skal ind på kontoret. Jeg håber ikke jeg lod en kop kaffe stå på kontoret med tankerne den tager jeg og rydder op i morgen. 

Den er sikkert selv smuttet ud i opvaskemaskinen. Eller noget. 

Maj kom. Maj gik. Tiden er en underlig størrelse og hele maj gik virkelig hurtig. Jeg fik cyklet en masse. For at undgå corona kuller (den indsniger sig nu og da alligevel) - 

Ellers har den stået på virkelig meget arbejde. Primært med ansøgning. Koordinering af økonomi i ansøgning. Koordinering af kollegaer og forskellige arbejdspakker og alt det der. Når jeg har så travlt med den slags har jeg altid svært ved at genfinde en mere almindelig arbejdsrytme. Jeg skal lande i almindelig hverdag. Og finde en motivation til de opgaver der ikke bare sådan ligger og løser sig selv. Jeg arbejder bedst under pres. Det er en dårlig vane.

I juni vil jeg prioritere
👍🏼 Min yogapraksis. Jeg har nu siden 16 Marts Eller deromkring virkelig holdt ved. Det er ved at blive lidt hårdere. At holde ved. 
👍🏼 Mine cykelture. En pause fra skrivebordet i solskin kan noget. Særligt når den foregår på cyklen. 
👍🏼 Arbejde vedholdende med tre opgaver der helst skal afsluttes inden sommerferien om 4 uger. 
👍🏼 Nyde den allersidste måned med corona hverdag for mit vedkommende. Når jeg kommer hjem fra ferie i august er der en anden slags hverdag igen. Kontoret åbner den 10/8 MEN vi er blevet varslet ifht meget mere online undervisning. Jeg afventer og ser. Det har de sidste mange måneder lært mig. Lad være med at bekymre dig om ting du alligevel ikke har indflydelse på Uni bestemmer alligevel hvordan vi lander... 

Så juni. Kom an. Bring glæde og masser af solskin og måske wn del frokost is og kaffe med dig 






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...