Jeg er nogen gange ret underskudsramt - sådan for alvor - på en måde, som ikke er sundt for krop og sjæl. Det er måske også derfor der har været ret stille på bloggen de sidste uger. Overskuddet har været brugt på familien (jeg har været græsenke søndag,mandag og tirsdag) og på at fylde i det sorte hul, jeg synes jeg havde (har) af underskud.
Jeg har haft en dum sag på job, og den har fået lov til at fylde a l t for meget. Som i virkelig dumt alt for meget, som i så meget at jeg har været sammenbidt når jeg vågnede fordi jeg bare har sovet elendigt. Det er ikke godt. Jeg ved det godt. Og jeg er opmærksom på det. Snakkede om noget af det med chefen til mus'en. Det landede, og det er vigtigt.
Men det er ikke der jeg vil hen med det her indlæg. Igår udgav jeg et lidt sur bøvs indlæg. MEN, i indlægget skrev jeg også om alle de ting der faktisk også sker i mit liv. Og der skete noget med mig da jeg tænkte over tingene (de gode altså) - for jeg blev glad. Mærkbar glad. Rynken mellem øjenbrynene blev mindre og mildere. Surheden fik lige pludselig trange kår, for jeg blev gladere jo mere jeg tænkte over listen. For der er så meget godt i mit liv. Det skal bare have lov at få plads! Få lov til at fylde, få lov til at være der!!
Og derfor har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv med to ting her imaj - og allerede fra nu af.
1) at tillade det positive mere i mit liv. At fokusere på alt det gode. At give det plads og tillade det pladsen, og acceptere det gode, og lade være med at neglicere det.
2) at placere en skraldespand foran døren - en skraldespand til lorte-arbejdssager, så de ikke får lov til at fylde her hjemme. Ihvertfald ikke i det omfang den her sag har fået lov til at gøre. For det holder ikke. Det er ikke holdbart for min krop og mit sind (og slet ikke for familien).
Så udfordringen er hermed taget op og sagt højt. Jeg må gøre status om nogle uger :)
Over and out herfra!
Det er godt at tænke på de positive ting der sker med og omkring en selv ..det fortrænger de trælse ting noget synes jeg
SvarSletJeg har lavet et motto .. Det er at jeg VIL grine hver dag .. Og lave fis og lidt spas med mine 3 unger hver dag !
Det kan være små skøre ting, men det virker😂😂 i går feks fandt min søn og jeg ud af at vi er kildne oven på kravebenet og ikke under det ..det skulle jo også afprøves på de andre i familien .. Og der kom så de gode grin ..skørt, men humøret stiger altså bare når det er sjovt
Det var da et dejligt motto, det er vidunderligt at grine, og det gør ca det samme ved en som at tænke over alle de gode ting der sker!
SletSjovt sted at være kilden ;) ha en skøn weekend! Kh. S.
Jeg brugte i en periode at skrive 3 gode ting om dagen inden jeg gik i seng. Det virkede super for mig. Håber din skraldespand kan hjælpe. God weekend. Kh. Birgitte
SvarSletDet var et rigtig godt råd, med de tre gode ting Birgitte. Det må jeg prøve (prøvede det faktisk igår, da jeg lå i sengen, dog uden at skrive ned, og det bliver man altså i godt humør af...) Og det med skraldespanden virker forhåbentlig lige så godt som den blå pyt knap jeg har i bukselommen :)
SletGod weekend til dig også! Kh. S.
Sådan. Det er en plan, der kun kan give en positivt tilbage (:
SvarSlet- A
Det lyder bestemt som et vigtigt mål at give det positive mere plads i hverdagen.
SletDet er altid godt med en strategi,det svære(i hvert fald for mig)er at holde den og ikke at gå tilbage til de "gamle
vaner"😊
God weekend
Hov,kom til at skrive i svar i stedet for kommentar.Beklager😊
Slet@ A+K - jeg satser på det, for jeg trænger, så jeg skal nok gøre status her om nogle uger :)
Slet@ Laila - det er vigtigt, for ellers blir jeg en sur skid, og det gider jeg jo slet ik at være vel?! Jeg har heldigvis forholdsvis let ved at holde fast i gode vaner, når de virker og jeg bliver gladere af dem ;) God weekend, kh. S.
Jeg kan godt lide indlæg, hvor det hele ikke er lutter lagkage. For sådan er tilværelsen jo sjældent, altså lutter lagkage. Jeg læste netop i en artikel (well, på Facebook, jeg er åbenbart ikke mere kultiveret end det!...) om at livet jo både er lagkage OG lort. Og det er det, som gør os til gode mennesker. Men bortset fra det, så er det ALTID en god idé at lukke døren når man går hjem fra arbejde. Også mentalt.
SvarSletLivet er ikke kun lutter lagkage, jeg kan også selv godt lide at læse om begge dele (hos samme person) i blogville, ellers blir det lidt for lagkage-agtigt. Dermed ikke sagt jeg ikke værdsætter de positive indlæg - for det gør jeg. Men livet er jo både lagkage og lort :o)
SletJa, det med at lukke døren på arbejde arbejder jeg jo så på ;)
Kh. S.