tirsdag den 4. april 2017

Lidt om tvillingebånd, og hvordan vi ser det...

Der bliver talt mangt og meget om "det usynlige tvillingebånd" både i online forums, i bøger om tvillingeforhold, og blandt tvillingeforældre generelt. Og det er jo klart, for når man ligger ni måneder tæt i mavsen, sparker til hinanden, puffer og mærker hinanden, så må der være noget der føres videre til livet uden for mavsen.

Jeg kan selv huske nogle for os virkelig store beslutninger - for vi skulle jo nødig ødelægge pigernes usynlige bånd, og traumatisere dem for livet (ok, sat virkelig på spidsen, men manner, vi og nok særlig mig - der er et tænke-menneske, hvis I endnu ik har lagt mærke til det...)

Eksempler på skelsættende beslutninger - at sove i hver sin seng (stor, stor beslutning - som nu synes lidt nuttet egentlig) - sammen i vuggestuen (manner jeg kan blive sur, helt inderst inde, når nogen fortæller mig de af princip deler twins i vuggestuer, af princip!! Pfft) - sammen i børnehaven i hver sin stue eller ej (her havde vi ikke noget valg, Storemusen var på den anden stue, og den skulle hun ha' for sig selv...)... Skift af børnehave, i hver sin stue eller ej - og det er først i den sidste børnehave vi for første gang er mødt med jamen, de skal da være sammen, det viser forskningen er bedst... og nu skole/klassevalg som virkelig fylder meget i mit hovede. Primært fordi der er så mange holdninger til og principper (!!!) som folk/lærere/skoler læner sig op ad. Samtidig betyder det her ikke vi aldrig skiller dem ad - det må jeg hellere skynde mig at sige, for tid til en tvilling er noget af det allerbedste vi (og pigerne) ved :)

Nåmmen, tilbage til et lille eksempel på hvordan vi nogen gange virkelig ser, at der er behov for tryghed pigerne finder i deres medtvilling. Og især viden om hvor og hvordan medtvillingen har det. I weekenden holdt vi Storemusens 8 års fødselsdag sammen med en anden pige/et andet forældrepar fra klassen. Super koncept, skønt - og jeg skriver lige et bette indlæg om det snart.

Tibage til det bånd der...Det udspiller sig på den her måde...

Tuller kommer hen til mig, hiver i mig, og skal tisse og spørger samtidig, om jeg ved hvor Tiller er. Jeg svarer nej, og siger kom vi går ud og tisser. Nej er svaret - og Tuller fortsætter, ved du hvor Tiller er? Jeg svarer igen nej og siger hun er sikkert ude og lege. - men fornemmer der er noget her og spørger, skal vi lige tisse og så se hvor Tiller er? Svaret kommer promte - nej. og tavshed... [vi øver os i pt at få lidt flere ord ud af pigerne...] Jeg har efterhånden fattet - det der er vigtigt for Tuller er at vide hvor Tiller er. Så vi dribler ud, og finder Tiller, og smutter så på toilet, med god ro i sindet.

Det handler ikke om at Tuller vil lege med Tiller, det klarer hun fint selv. Det handler om at hun har behov for at vide hvor Tiller er og alt er som det skal være, før hun kan gøre noget andet. For nogle vil det her betyde, det er en afhængighed, som i individualiserede samfund skal stoppes, for på den måde fungerer "man" ikke. For andre (os fx), er tryghed en forudsætning for trivsel, og hvis man ikke er tryg har trivslen svære forudsætninger. Uden trivsel ingen læring, uden læring ingen viden... Så derfor er det for os så vigtigt at pigerne følges ad, for det er præcis den tryghed de har brug for, for at kunne fungere hver for sig :)

4 kommentarer:

  1. Mine er også meget trygge ved at være sammen og de har en utrolig fin evne til at lege sammen - de finder (og finder sig i) hinanden på en så fin og naturlig måde, at det nogle gange er helt rørende. Samtidig har de jo også masser af forskellige interesser. Noah kan godt lide mere traditioneller "drengeting" og Lea elsker at dimse og farve ting (lyserødt) - og det er der selvfølgelig også masser af plads til. Det er særligt at være tvilling, men det er også særligt at være søskende. I vores institution (som var totalintegreret) var alle mine 3 unger på samme stue indtil ældste barn startede i skole. Fordi det er trygt, naturligt og rart! KH D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det en fin beskrivelse af dine to - det oplever vi også herhjemme. Samtidig ser vi også, at de præcis ved hvordan og hvilke knapper de skal trykke på for at få medtvinsen op i det røde felt... Vores gamle børnehave (hvor alle tre gik) havde desværre en meget opdelt stuetilgang, så vi oplevede mange udfordringer ved de gik samme sted. Den nye børnehave lyder som jeres, og det fungerer så godt for alle søskende kan man se :)
      kh. S.

      Slet
  2. der er altid mange meninger.... Om alt! Nu er det jer og jeres mavefornemmelse der ved bedst. Stol på det. Medmindre I beder om råd og vejledning, skal folk blande sig udenom. Jeg har ikke tvillinger men har passet flere. Alle havde meget forskellige behov. Du og din mand ved bedst - basta!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Mette, det er os der ved bedst - jeg har så svært ved at være i at hvis-nu-skolen-klassedanner-udenom-ønsker-og-anbefalinger. Total irrationelt - jeg ved det. Men åhhhhhrghhhh! Det er nok også det jeg har brug for at dele lidt her i blogville... god ferie, kh. S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...