Lidt om tvillingebånd, og hvordan vi ser det...

Der bliver talt mangt og meget om "det usynlige tvillingebånd" både i online forums, i bøger om tvillingeforhold, og blandt tvillingeforældre generelt. Og det er jo klart, for når man ligger ni måneder tæt i mavsen, sparker til hinanden, puffer og mærker hinanden, så må der være noget der føres videre til livet uden for mavsen.

Jeg kan selv huske nogle for os virkelig store beslutninger - for vi skulle jo nødig ødelægge pigernes usynlige bånd, og traumatisere dem for livet (ok, sat virkelig på spidsen, men manner, vi og nok særlig mig - der er et tænke-menneske, hvis I endnu ik har lagt mærke til det...)

Eksempler på skelsættende beslutninger - at sove i hver sin seng (stor, stor beslutning - som nu synes lidt nuttet egentlig) - sammen i vuggestuen (manner jeg kan blive sur, helt inderst inde, når nogen fortæller mig de af princip deler twins i vuggestuer, af princip!! Pfft) - sammen i børnehaven i hver sin stue eller ej (her havde vi ikke noget valg, Storemusen var på den anden stue, og den skulle hun ha' for sig selv...)... Skift af børnehave, i hver sin stue eller ej - og det er først i den sidste børnehave vi for første gang er mødt med jamen, de skal da være sammen, det viser forskningen er bedst... og nu skole/klassevalg som virkelig fylder meget i mit hovede. Primært fordi der er så mange holdninger til og principper (!!!) som folk/lærere/skoler læner sig op ad. Samtidig betyder det her ikke vi aldrig skiller dem ad - det må jeg hellere skynde mig at sige, for tid til en tvilling er noget af det allerbedste vi (og pigerne) ved :)

Nåmmen, tilbage til et lille eksempel på hvordan vi nogen gange virkelig ser, at der er behov for tryghed pigerne finder i deres medtvilling. Og især viden om hvor og hvordan medtvillingen har det. I weekenden holdt vi Storemusens 8 års fødselsdag sammen med en anden pige/et andet forældrepar fra klassen. Super koncept, skønt - og jeg skriver lige et bette indlæg om det snart.

Tibage til det bånd der...Det udspiller sig på den her måde...

Tuller kommer hen til mig, hiver i mig, og skal tisse og spørger samtidig, om jeg ved hvor Tiller er. Jeg svarer nej, og siger kom vi går ud og tisser. Nej er svaret - og Tuller fortsætter, ved du hvor Tiller er? Jeg svarer igen nej og siger hun er sikkert ude og lege. - men fornemmer der er noget her og spørger, skal vi lige tisse og så se hvor Tiller er? Svaret kommer promte - nej. og tavshed... [vi øver os i pt at få lidt flere ord ud af pigerne...] Jeg har efterhånden fattet - det der er vigtigt for Tuller er at vide hvor Tiller er. Så vi dribler ud, og finder Tiller, og smutter så på toilet, med god ro i sindet.

Det handler ikke om at Tuller vil lege med Tiller, det klarer hun fint selv. Det handler om at hun har behov for at vide hvor Tiller er og alt er som det skal være, før hun kan gøre noget andet. For nogle vil det her betyde, det er en afhængighed, som i individualiserede samfund skal stoppes, for på den måde fungerer "man" ikke. For andre (os fx), er tryghed en forudsætning for trivsel, og hvis man ikke er tryg har trivslen svære forudsætninger. Uden trivsel ingen læring, uden læring ingen viden... Så derfor er det for os så vigtigt at pigerne følges ad, for det er præcis den tryghed de har brug for, for at kunne fungere hver for sig :)