onsdag den 28. marts 2018

Lidt om at tabe tænder...

Tiller var ved at tabe en fortand i går aftes. Den var meget løs. Som i m e g e t 

Tuller kom i løbet af aftenen igår med følgende ideer til at få tanden ud... 

bare slå til den
Bare hiv den ud
Brug støvsugeren og sug den ud
Bare gå ud og børst tænder igen så kan mor slå til tanden
Bare drej den ud
Kom nuuuuuu 

Dejligt at ha en omsorgsfuld og ret så kreativ søster :)

Og tanden blev i munden natten over men faldt ud midt i æblespisningen her til formiddag :)  

Lidt om ferietid...

Ferien har i den grad ramt matriklen. Vi tager den med ro. Slapper af og bruger tid sammen. 

For at fremme familefølelsen har vi opstillet nogle ret enkle ferieregler som børnene var med til at bestemme. 

Således skal vi hver dag: 
Spille spil - det før vi tit før sengetid. For det giver fælles grin og en god afslutning på dagen. 
Se lidt fjernsyn - vi kalder det fjernsyns tid. Så tv’et tændes en gang om dagen og børnene bestemmer hvornår de vil bruge deres tv tid
Spise noget lidt hyggeligt. Det kan være kiks eller kage. Eller vafler eller te boller. Det skal bare være hyggeligt at spise det. 
Hygge os og være sammen. Det kan være fælles leg. Hjælpe i køkkenet eller noget helt andet. 

Det gør at feriekonceptet holder. Og vi kører iøvrigt stadig efter vintertid. For vi er konstant en time bagud. Herligt :) lige tilpas for en påskeferie! 

God ferie derude :)

søndag den 25. marts 2018

Lidt om bordpladen - nu er den der...

Ja du læste rigtigt. Bordpladen er landet og fixet og monteret. Det er en milepæl af de større der kunne vinges af her for godt 1 1/2 uge siden. Og det er sørme skønt. 

Køkkenet ser noget mere færdigt ud med rigtig plade monteret også selvom vores tømrer ikke var helt tilfreds med sit arbejde. Egentlig mest fordi køkkenet er så skævt (væggene that is) at den ikke kunne lægges helt ordentligt. Og det er så her (i slutspurten af vandskaden) at vi endelig møder en håndværker der har så meget faglig stolthed at han ytrer sig højt over utilstrækkeligheden og de skæve vægge. Vi har egentlig bare sagt pyt til ham. Og forsikret ham det ikke er hans fejl... For skæve vægge kan man ikke gøre noget ved (ihvertfald ikke når man først opdager deres eksistens nå føromtalte tømrer kommer...) 

De andre håndværkere har efterladt både gab mellem panel(er) og gulv(e) og huller i vægge. Uden at sige en bjælde... den lader vi lige stå lidt. Men det firma vi brugte til vandskaden får ikke gode anbefalinger med på vejen...

Nu mangler vi kun at:
få sat badeværelsesmøbel op 
Montere sokkel på køkken,  
Slibe væg ned i bryggers og tapetsere
Sætte bryggersmøbel op
Og slutteligt : bordpladen i bryggerset. 

Det meste skal vi nå i ferien. For i slutningen af april kommer vurderingsmanden og vi skal ha fixet nye lån til huset... 

Så vi satser på en arbejdsrig påskeferie. Med tid til at vinge nogle af de ovenstående punkter af :) 

lørdag den 24. marts 2018

Lidt om det med ikke at have Netflix... (og skærmtid)

Vi aldrig haft Netflix herhjemme. Og det har været et bevidst fravalg - for vi havde på fornemmelsen at det ville medføre en masse mere skærmtid for pigerne - og ikke nødvendigvis kvali-skærmtid....Men så hjemsøgte vinterens sygdom os på matriklen, og jeg blev nødt til at bruge nogle dage hjemme med poderne samtidig med min arbejdskalender var ved at eksplodere af diverse skrive-opgaver, så i et moment (måske desperation?!?) af "hvordan kan jeg få fred og arbejdstid" tilmeldte jeg husstanden til det der gratis-abonnement hos Netflix.

Det reddede to arbejdsdage for mig - og gav stortset fri adgang til Netflix til de sygdomsramte poder. På den måde hjalp det mig gennem dagene - uden at kalenderen væltede mere end nødvendigt. Men siden hen er vi faktisk blevet enige om at vi lader det være ved den gratis måned Netflix. For ja, pigerne har set meget mere tv end tidligere og med mere tv-tid og adgang til Netflix sker der ofte følgende på matriklen.

For med et abonnement på Netflix abonnerer vi samtidig også på:
# diskussioner om hvor meget fjernsyn og hvor længe
# diskussioner om hvorfor ikke
# mindre lyst til leg - og en tilgang til jeg keeeeeder mig - må jeg se Netflix når der ikke lige er aktiviteter på programmet - så det med at kede sig, bliver en omformet til et ønske om mere tv-tid
# mindre lyst til Ramasjang eller Ultra - for det er byttet ud med Barbie eller Mia og Mig på Netflix...

Vi voksne har ikke set lyset med Netflix hellere - vores tv-vaner passer ikke til serie-sening. Vi ser simpelthen for lidt tv.

Så derfor slutter vores netflix eventyr igen, når de 30 dages gratis abonnement er slut :) 

onsdag den 21. marts 2018

Lidt om gode dage på arbejde...

Idag har været en rigtig god dag på job. Det har hele ugen faktisk. Jeg er nemlig færdig for en stund med at undervise og det er virkelig dejligt. 

Jeg elsker at undervise. Men jeg nyder også når undervisningen slutter og jeg igen kan være hende der primært arbejder på de projekter jeg har liggende på mit skrivebord. 

Idag har jeg derfor filet på et abstract til en konference jeg meget gerne vil til i Bordeaux i august. I februar sendte min gode kollega S og jeg sammen med en finsk kollega et forslag til en session på selvsamme konference. I morgen samler jeg trådene og tekststykker til endnu et abstract. Jeg håber og krydser fingre for at de begge blir accepteret (for så venter en skøn sensommer tur med gode kollegaer til Frankrig.) og det blir godt. Mindst lige så godt som turen til Umeå var sidste juni. 

Jeg er heldig. Og at der kun er to dage til ferien gør det hele vare endnu bedre. (Og ikke et ord om st der nok er et par løse arbejdsender der lige skal samles ... pyt med det. Jeg kan sidde hjemme og ordne det....) 

mandag den 19. marts 2018

Lidt om lock-out og en mulig storkonflikt...

Så nærmer dagen sig med hastige skridt - den 10. april hvor vi (som statsansatte) måske bliver lockoutet... Jeg skriver måske, for forligskonen (som min chef kaldte hende den anden dag) måske (eller forhåbentlig) kan ane et kompromis ude i horisonten så hun udsætter lockouten... Hvis du ikke orker at læse om min holdning til konflikter og den slags. Må du klikke dig videre til et andet indlæg... Nåmmen - here it goes...

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal synes om den her truende storkonflikt. Eller jo, jeg ved godt hvad jeg synes om den... her nogle få ord om den set fra en statsansats perspektiv i en undervisningsinstitution...

Der skal ikke være nogen tvivl om her, at jeg bakker fuldt op om akademikerne og min fagforening. Retorikken fra arbejdsgivernes side har været håbløs. Det virker som om der ikke har været villighed til at forhandle. Og det handler om meget mere end lønstigninger - for mig og mine medundervisere er det fx frokostpausen der er prinicipel... for i frokostpausen holder vi undervisermøder, vejleder studerende, holder arbejdsmøder og forbereder os til møder. Halvdelen af mine frokostpauser er ofte arbejdsmøder. Som fx idag, hvor jeg forberedte et møde i "pausen". Det gør jeg da bare, uden på nogen måde at tænke over det er pausetid. Kommer der en hastesag af den ene eller den anden slags - er det frokostpausen der ryger, kommer en studerende på kontoret snakker jeg da med ham eller hende uanset om jeg har pause eller ej. Og gæt hvad - sådan bliver det ikke længere hvis/når frokostpausen er noget jeg selv skal betale for...

Men derudover er en storkonflikt...

# bøvl - intet andet end bøvl. Der er stadig eksamener der skal holdes, studerende der skal vejledes, projekter der skal laves - også selvom vi bliver lockoutet. Det betyder bare mer-arbejde efterfølgende.
# ærgerligt - for hvordan forklarer man lige sine poder at der er en stak voksne der ikke kan blive enige?!
# uigennemskueligt - for hvornår sker det - og sker det overhovedet?! Så lige nu planlægger vi ikke med en konflikt. Vi gør som om den ikke kommer, for ingen aner hvornår den kommer, og hvor længe den varer - så vi "leger bare" at den ikke kommer, for først at tage stilling til en låst dør, når vi faktisk ved vi bliver lockoutet...

Men uanset hvor bøvlet, ærgerligt og ugennemskuelig konsekvenserne er af konflikten så er det en død-hamrende-vigtig og principiel kamp at tage - just sayin'

søndag den 18. marts 2018

Lidt om solskinssøndage...

Når solen skinner fra en skyfri forårshimmel så er det møg svært ikke at bruge tiden i haven. Og solen snyder. Der er stadig virkelig koldt uden for. Men med hue - Ekstra trøje, den tykke langærmede uldundertrøje og vest var det til at holde ud i formiddags.

Alle poder blev også tvangsindlagt til frisk luft. Så på denne skønne forårsdag blev trampolinen indviet. Med tykke sokker og huer den slags. Det er balsam for sjælen for alle. 

Imens pigerne hoppede sig til røde kinder fik jeg savet vores piletræ godt og grundigt ned. Så nu har vi et perfekt klatretræ i haven. Tiller har allerede prøvet det. Siddet helt i toppen af det og nydt udsigten. 

Nu er manden med en million andre på genbrugspladsen for at aflevere grene og andet overskydende pap fra diverse saml selv projekter. Og jeg - jeg vil lige trække i løbetøjet og samle en stak kilometer ind på den ret så slukne kilometer løbe konto. Og senere kalder sofaen med te og strik og den slags. Det er en langsom weekend vi har gang i - Og skal vi så ik lige bli enige om at påskeferien blir med eksakt samme solskinsvejr som Idag!? 

Glædelig solskinssøndag derude! 

fredag den 16. marts 2018

Lidt om store milepæle...

I nat sover Tuller hos bedste veninden M. Hun har glædet sig rætti rætti meget på sove aftalen og de to trunter har plaget hjemme på hver deres matrikel for at få lov til det. Og nu sker det endelig. To travle kalendere skulle lige passe sammen og Idag sker det så. 

Da jeg afleverede sengetøj mm til Tuller hjemme hos M var jeg ellers næsten sikker på at jeg skulle ha tuller med hjem igen. Hun kæmpede en kamp inde is og selv for ikke at spørge må jeg komme med dig hjem kunne jeg se. Så jeg krammede. Og krammede og kyssede farvel mens jeg holdt om hende for at lade hende op på mor kontoen. Jeg er sikker på det nok skal gå, og hvis ikke henter vi hende bare. Kein problem. 

Imens tuller har en sove-lege aftale som det hedder er Storemusen og Tiller hjemme med os. Vi fik som altid fredagspizza og nu ligger de to sofakartofler på sofaen og netflixer den. Jeg vil sætte mig ind til dem nu og nyde strikketøj og at det er fredag aften og at jeg ikke skal særlig meget den her weekend. Det blir skønt. 



God weekend derude :) 

mandag den 12. marts 2018

Lidt om festlige lørdage...

I lørdags var der fest in da house - eller ikke "in da house" men manden og jeg havde lejet et lokale i skovens dybe stille ro, hvor vi holdt vores begges 40 års fødselsdag (lidt forsinket, for vi opdaterede systemet til version 4.0 sidste år, men en vandskade kom som bekendt i vejen....)

Uanset om det nu var forsinket eller ej, så var det en vidunderlig herlig aften - for knap 50 skønne venner, familie og kollegaer (altså ikke af hver, men en god blanding) havde trodset sneen vi stadig har liggende, og var mødt op for at bruge aftenen sammen med os. Vi var både børn og voksne, og det gjorde aftenen til noget helt særligt - der var børnebord, der var "børnene får lov til at tage først" der var leg i de tilstødende lokaler, rødkindede og svedige børn, der havde løbet og leget fange, spist alt for meget slik og sikkert også drukket alt for meget sodavand...)

Og det er bestemt ikke sidste gang vi gør det i den slags. Måske vi skulle gøre det hvert femte år, at samle alle gode mennesker og spise god mad, drikke lidt øller og snakke, snakke og snakke...

Derfor har vi de sidste to aftener spist rester - sammen med naboerne, igår sammen med M. og I. der er efterlønnere og er til god vin; og idag med to andre skønne naboer og deres lille 1½ gut. Her var konceptet mere "spis og skrid" - med andre ord, kort og godt; mens M. og I. blev lidt længere, og fik et par glas vin og lidt kage med hjem :)

Vi er heldige, at vi har så mange gode mennesker i vores omgangskreds!!

onsdag den 7. marts 2018

Lidt om en lidt anderledes hjemmearbejdsdag...

Jeg arbejder hjemme idag - det som skulle være en virkelig effektiv dag, hvor jeg skulle samle op på en af de allerløseste løse ender er blevet en lidt anderledes arbejdsdag - en dag med to skønherligheder on the side.

Vinterens snot og hoste har endnu engang fundet os her på matriklen; i går aftes klagede Storemusen over stoppet næse, mens Tiller nærmest kastede op af hoste-kriller. Så de to trunter blev hjemme idag. Jeg arbejder stadig, og får samlet op på den løsteste ende som er - men det går noget langsommere end egentlig planlagt. (Nok også et mere sundt tempo for mig, i det hele taget) - for i ny og næ skal patienterne tilses, hygges om og snakkes med.

Vi (de) startede dagen med syning af filtdyr, lidt tegning, og leg (mest dem). Men luften er gået lidt af de to syge balloner... så lige nu ligger de på sofaen under tykke dyner og Netflix'er den. Vi har lige spist frokost sammen, der er varm te på koppen og ja, jeg vil fortsætte med at binde en sløjfe på den løse ende her de næste par timer. For når jeg har gjort det kan jeg sende det videre til mine gode kollegaer, der så tager sig af korrekturlæsningen :)  og så vil jeg tage mig kærligt af den næste løse ende, der allerede venter... og nej, vi taler ikke strikning, det er sørme også arbejdsrelateret (#tøhø)

Over and out her fra. Send sol og varme, så vi kan blive helt raske alle sammen.

søndag den 4. marts 2018

Lidt om countdown - bordpladen til køkkenet, del 2

For 1½ uge siden skrev jeg at vi lige om snart ville få en ny bordplade til køkkenet - men det er som om den her limbo med et halvfærdigt hus ingen ende vil tage, og derfor tager vi da lige en runde mere ifht. hvornår ting lykkedes at blive færdige og hvornår ikke.

Og køkkenet er blev derfor kun halvfærdigt, som jeg også nævnte i indlægget her...

OG hvad er status nu så?! Jamen status er meget simpelt - søndag aften (i sidste uge that is) kørte manden til Ikea for at hente det omtalte beslag til at samle bordpladen. Men sådan nogle luksusvarer (tøhø) udleverer de ikke i Ikea - beskeden lød i stedet, skriv til "Køkkenafdelingen" (altså dem der sender pladerne og køkkener ud til deres kære kunder).... Som sagt så gjort og tirsdag aften blev mailen sendt. Svaret kom næsten promte 1½ dage senere: Kør ud i byggemarkedet, køb beslag, tag billede af kvittering, og få pengene refunderet... Jamen forhølved, da. Det kunne vi jo bare ha' gjort i søndags, da vi var igang. Men man er vel altid klogere bagefter...

Nu er det derfor 9 uge vi lever med et halvfærdigt køkken, men det er også ok, for huset er varmt, og opvarmningen med gulvvarme fungerer upåklageligt, også i den her sibiriske kulde. Og det opvejer halvfærdigt køkken, tom stue uden mange møbler og alt det andet der stadig mangler at bli fixet. For med det gamle et-strængede varmesystem vi havde sidste vinter, som vi jo i forbindelse med vandskaden skiftede ville den sibiriske isvinter også ha' indfundet sig inden for. (du kan læse alle indlæggene om vandskaden i linket her, scrol ned, der er mange tanker jeg har delt... for den vandskaden that is har varet omkring et års tid)

Så intet er så skidt at det ikke er godt for noget - skriver damen der lige nu varmer sine halvkolde tæ'r på et dejligt varmt gulv :)

lørdag den 3. marts 2018

Lidt om en lørdag lige efter min næse...

Lørdagen skrider langsomt frem. Lige så stille og roligt. Det passer mig perfekt. Det er lige det vi alle har og har haft brug for. 

Så indtil videre har jeg
Spist skøn morgenmad
Løbet en tur i snevejret 
Siddet ved bassinkanten i svømmeren og arbejdet mig igennem løse ender i min arbejds mail
Siddet og drukket en kæmpe spand kaffe og strikket imens
Kogt en kylling til høns i asparges og tarteletter i aften 
Ryddet op. 

Det ser måske ud af en del. Men tempoet er taget ud af mine gøremål. Så alt foregår i langsomt og hyggeligt tempo. Ikke noget med jeg skal liiiige. Det eneste jeg liiiige skal er at tage det roligt :) 

God lørdag derude 



fredag den 2. marts 2018

Lidt om svømning og når man er god til noget...

Som nævnt i indlægget her var Storemusen til audition til svømmeklubbens talenthold, og fik efter endt prøve også samtidig en invitiation til at møde op til de næste træninger...

Og det var en prøve - prøv at gøre sådan, prøv at hoppe i, prøv at svømme en bane crawl, lav en kolbøtte - alt i mens der stod en ung træner ved bassinkanten og satte et eller flere flueben, afhængig af hvordan det gik...

Jeg eller vi overvejede længe om det er "den vej" vi vil gå med Storemusens svømning inden vi overhovedet nævnte "audition, talenthold, mere svømning", for hvis man giver muligheden for audition (altså at møde op med sit barn som forældre) kan det jo have en ret stor indflydelse på hverdagen. Særligt når vi som vi jo gør stadig svømmer i den idylleriske forstad.

Vi besluttede at give det et skud - for hun elsker at svømme, vil gerne svømme mere, oftere og længere - -med andre ord, vi vurderede at motivationen var i top. Efter vi traf beslutningen om at komme til audition talte vi ret meget om at det jo ikke var sikkert, og det også er ok at blive valgt fra, ikke at leve op til kravene, og samtidig gav vi det ikke mange tanker jamen hvis det lykkedes hvad så?!

Det kom vi så til efter auditionen - for det lykkedes Storemusen at blive godkendt - og ende med at stå med en invitation i hånden til svømmeklubbens talenthold. Så måtte manden og jeg jo lægge hovederne i blød - for det kommer ikke til at hænge sammen at møde op 15.45 hver onsdag til træning, men vi kan godt støtte op om træningen om lørdagen - MEN - for der er jo ofte et men - vi må se at få hende svømmeren flyttet til byens svømmehold. For med talentholdet følger også stævner og sociale arrangementer mv. for at tømre holdet sammen socialt, når de nu bruger en del timer i svømmehallen. Så det forsøger vi på nu... altså at flytte hende (og dermed flytte og begrænse vores aktiviteter i gammel by, og blive mere knyttet til ny by, som jo slet ikke er så ny mere...) - og jeg tror det lykkedes - for der ligger også en invitation til at møde op til træningen mandag aften i den lokale hal og den lokale klub :)

Jeg glæder mig til at følge hende på sidelinjen, og se om det overhovedet er noget for vores Storemus - men nu prøver vi, og ser hvordan det går - eneste betingelse fra vores side er - motivationen skal følge projektet - for uden motivation er der ingen svømning ;)

torsdag den 1. marts 2018

I marts glæder jeg mig til...

Så blev det marts - en bidende kold, og blæsende affære - men solrig, skøn og lys. Man kan virkelig godt mærke at dagene har taget til, det er lyst til langt ud på eftermiddagen, og solen og lyset titter frem når man ruller gardinerne op om morgenen. Det er det lys jeg elsker, det er det jeg elsker ved den her årstid (også selvom det lige nu er møg-koldt).

Marts i år betyder tidlig påskeferie, det betyder godt tre uger til ferie, og det føles egentlig meget rart! Så i marts - der glæder jeg mig til at...
# undervisningen endelig slutter, jeg synes jeg har gjort det nok i den slags nu, for jeg har reelt undervist (med få undtagelser) både i november, december, januar og februar. Nu trænger jeg til undervisnings fred; og dermed tid til projekterne igen.
# komme godt igang med alle de løse projektender jeg har. Jeg kan vidst bare starte fra en kant af, og få sat flueben på listen som er så lang som - ja, jeg ved det ik...
# strikke videre på min Ankers Trøje, måske når jeg at strikke den færdig i påskeferien der ligger lige om hjørnet?
# få løbet mere. Både januar og februar har budt på ualmindelig få km i stængerne. Jeg tror jeg i de her to måneder har løbet så meget som i en måned i efteråret. Så når jeg endelig har snøret skoene, er det svært ikke at tænke dumme tanker om langsommelighed og stakåndethed...
# holdt en skøn påskeferie, uden lange bil-ture, men med masser af tid til at være sammen i huset, i haven og i det hele taget...

Og hvordan var februar så?! Februar kom og gik, og det føltes næsten som vi gik direkte fra januar til marts. Med andre ord der har været travlt. Meget travlt, ferien var god men alt for kort (og ret intensivt med alle de km jeg fik kørt). Jeg fik strikket min skønne fjerlette gray matter færdig, og ikke mange sekunder efter den var røget af pindene havde jeg allerede slået et nyt projekt op. Vi fik fejret Storemusens 9 års fødselsdag - og fik sat flueben ved vinter-sygdom og vinter forkølelse, og vi fik sat dele af bordpladen i køkkenet op. Så når jeg ser ned over indlæggene i februar, er det klart at jeg har en følelse af at vi netop har forladt januar, for at tage hul på marts - for manner, der er virkelig sket meget på meget få dage :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...