Så nærmer dagen sig med hastige skridt - den 10. april hvor vi (som statsansatte) måske bliver lockoutet... Jeg skriver måske, for forligskonen (som min chef kaldte hende den anden dag) måske (eller forhåbentlig) kan ane et kompromis ude i horisonten så hun udsætter lockouten... Hvis du ikke orker at læse om min holdning til konflikter og den slags. Må du klikke dig videre til et andet indlæg... Nåmmen - here it goes...
Jeg ved snart ikke hvad jeg skal synes om den her truende storkonflikt. Eller jo, jeg ved godt hvad jeg synes om den... her nogle få ord om den set fra en statsansats perspektiv i en undervisningsinstitution...
Der skal ikke være nogen tvivl om her, at jeg bakker fuldt op om akademikerne og min fagforening. Retorikken fra arbejdsgivernes side har været håbløs. Det virker som om der ikke har været villighed til at forhandle. Og det handler om meget mere end lønstigninger - for mig og mine medundervisere er det fx frokostpausen der er prinicipel... for i frokostpausen holder vi undervisermøder, vejleder studerende, holder arbejdsmøder og forbereder os til møder. Halvdelen af mine frokostpauser er ofte arbejdsmøder. Som fx idag, hvor jeg forberedte et møde i "pausen". Det gør jeg da bare, uden på nogen måde at tænke over det er pausetid. Kommer der en hastesag af den ene eller den anden slags - er det frokostpausen der ryger, kommer en studerende på kontoret snakker jeg da med ham eller hende uanset om jeg har pause eller ej. Og gæt hvad - sådan bliver det ikke længere hvis/når frokostpausen er noget jeg selv skal betale for...
Men derudover er en storkonflikt...
# bøvl - intet andet end bøvl. Der er stadig eksamener der skal holdes, studerende der skal vejledes, projekter der skal laves - også selvom vi bliver lockoutet. Det betyder bare mer-arbejde efterfølgende.
# ærgerligt - for hvordan forklarer man lige sine poder at der er en stak voksne der ikke kan blive enige?!
# uigennemskueligt - for hvornår sker det - og sker det overhovedet?! Så lige nu planlægger vi ikke med en konflikt. Vi gør som om den ikke kommer, for ingen aner hvornår den kommer, og hvor længe den varer - så vi "leger bare" at den ikke kommer, for først at tage stilling til en låst dør, når vi faktisk ved vi bliver lockoutet...
Men uanset hvor bøvlet, ærgerligt og ugennemskuelig konsekvenserne er af konflikten så er det en død-hamrende-vigtig og principiel kamp at tage - just sayin'
Den konflikt er en pine
SvarSletmen med arbejdsgiver som har så svært ved at forstå hvad der laves på jobbet, og vise respekt for deres ansatte... Thja så den død og pine nødvendig.
De bedste ønsker til alle offentligt ansatte.... og så håber vi på et forlig som er et fair kompromis i 11 time.
Jeg frygter stadig at miste min skp... men syntes jeg har hørt rygter at psykiatrien er fritaget for konflikt.... men det stresser
Jeg kan virkelig godt forstå det er en stressfaktor for dig. Her "leger vi bare at intet sker" - men efterhånden som den 10. rykker nærmere tikker der mails ind fra både HR og Fagforeningen om hvordan vi skal forholde os i tilfælde af lock-out.
SletHåber din skp er der også efter konflikt start! Kh. S.
Det ér en vigtig sag! Jeg er sygeplejerske, og for mig handler det ikke (ret meget) om lønnen. Næh, hvad sygeplejersker angår, vil regionen ændre bestemmelserne om arbejdssted - så de kan flytte os rundt på andre afdelinger, og sågar andre hospitaler i regionen, uden at det er aftalt eller varslet.
SvarSletNormperioden, som idag typisk er på 12 uger, vil man ændre til et år. Det vil sige, at man kan pålægge medarbejderne voldsomme arbejdspukler i perioder - det skal blot være udlignet indenfor et år, og derfor vil overtidsbetaling og afspadsering være en by i Rusland.
Ligeså vil regionerne ændre reglerne omkring varsling af ændret arbejdstid. Idag skal man reelt varsles senest et døgn inden ændringen gennemføres - og egentlig skal varslingen foregå i arbejdstiden, og ikke mens man er hjemme og holder fri. Det holder så ikke helt i virkeligheden, men med de nye krav vil arbejdsgiveren lovligt kunne ændre ens arbejdstid efter forgodtbefindende.
Så ja, en vigtig sag er det. Med det sagt kan jeg dog godt få lidt stress-sved ved tanken om lockout, for vi har en konfirmation d.28/4, som muligvis ikke bliver til noget. Og en datter i 9.klasse, som skal til afgangseksamen osv. Men altså, det må vi så tage med! ;-)
Og til "Min Servicehund": Iflg. alle de informationer jeg har fået, læst og hørt om, er psykiatrien netop fritaget for konflikt. Så det tænker jeg, du godt kan regne med. Ellers ring og spørg, så du kan få vished.
Signe...Vil de gøre det! Over for sygeplejeskerne. ... det jo vanvittigt. ... det kan de ikke tillade sig, den usikkerhed kan intet menneske leve med.
SletMine skp'er har lovet at holde mig opdateret hvis de ved de er varslet til det ene eller andet så ved jeg det... det giver lidt ro.
Ja, hvis arbejdsgiverne kommer igennem med disse krav, kan det reelt ende med at betyde, at man ikke ved, hvor eller hvornår man skal arbejde. Plus man jo kan blive pålagt at arbejde rigtig mange timer i perioder, og hvad så hvis man fx skifter job? Ja, så starter man jo på et nyt "regnskab", og man får så ikke fri på et senere tidspunkt for de timer, man har arbejdet ekstra - og ej heller overtidsbetaling eller afspadsering.
SletJeg kan kun give dig ret i, at det er en helt uholdbar situation. Det vil jo være fuldstændig umuligt at planlægge noget som helst efter ens arbejdstider.
Og hvor er det godt, du holdes orienteret af din skp. Helt i tråd med min øvrige kommentar er det jo netop stressende med usikkerheder.
Jeg håber det bedste for dig :-)
Tak og i lige måde
SletAltså hvis de gør det og meget af det andet de vil så tror jeg der komme til at være svært at finde og fastholde fastansatte. Og jeg forstår jer godt, lige meget hvor meget I brænder for en opgave så må I ikke ødelægge jer selv på det.
Signe, det er fuldstændig vilde forhold som de mener er rimelige for de ansatte sygeplejersker i regionerne... De minder meget om den aftale om arbejdstid vi fik lavet da jeg arbejdede på et erhvervsakademi. Ingen overtidsbetaling, ingen timeregistrering, men kun et skuffe-regnskab af hvor mange timer chefen mente vi skulle bruge på opgaverne.
SletV A N D V I T T I G T.
Jeg forstår virkelig godt der er meget på spil for jer! Håber OK 18 falder ud som I ønsker jer det!
Kh.S.
Tak, S! :-)
SletJa, det er nogle vanvittige forhold at arbejde under, som du jo også har prøvet.
Jeg kan godt ærgre mig lidt over, at Dansk Sygeplejeråd ikke har været bedre til at belyse de her aspekter i medierne, for det synes jeg ikke, de har. I medierne er snakken primært omkring løn (og forstå mig ret, for min grundløn er på 19.100 brutto for 32 timer/uge plus et par tusind i tillæg for aften/nat/weekend - havde det været 37 timer/uge er lønnen omkring 21.000, men ærligt ville jeg overhovedet ikke kunne holde til 37 timer/uge. Læg dertil at man som sygeplejerske stiger i løn efter 8 års ansættelse - og så stiger man aldrig mere, med mindre man bliver leder osv. Så en bedre løn vil da være kærkommen!) og betalt frokostpause (og minimum 3 ud af 5 dage er det overhovedet ikke muligt at holde pause), og det ér vigtige punkter - men igen; der er også andre vigtige elementer i det her, og selvom jeg fornemmer en bred folkelig opbakning, så tænker jeg, at det ville nuancere debatten yderligere, hvis man var god til at belyse flere aspekter af forhandlingerne.
Strejke og lockout er noget møg! Så vi kan kun håbe på, at det hurtigt er overstået, hvis det kommer til dét - som det jo ser ud til.
Kh.