søndag den 18. marts 2018

Lidt om solskinssøndage...

Når solen skinner fra en skyfri forårshimmel så er det møg svært ikke at bruge tiden i haven. Og solen snyder. Der er stadig virkelig koldt uden for. Men med hue - Ekstra trøje, den tykke langærmede uldundertrøje og vest var det til at holde ud i formiddags.

Alle poder blev også tvangsindlagt til frisk luft. Så på denne skønne forårsdag blev trampolinen indviet. Med tykke sokker og huer den slags. Det er balsam for sjælen for alle. 

Imens pigerne hoppede sig til røde kinder fik jeg savet vores piletræ godt og grundigt ned. Så nu har vi et perfekt klatretræ i haven. Tiller har allerede prøvet det. Siddet helt i toppen af det og nydt udsigten. 

Nu er manden med en million andre på genbrugspladsen for at aflevere grene og andet overskydende pap fra diverse saml selv projekter. Og jeg - jeg vil lige trække i løbetøjet og samle en stak kilometer ind på den ret så slukne kilometer løbe konto. Og senere kalder sofaen med te og strik og den slags. Det er en langsom weekend vi har gang i - Og skal vi så ik lige bli enige om at påskeferien blir med eksakt samme solskinsvejr som Idag!? 

Glædelig solskinssøndag derude! 

4 kommentarer:

  1. Jo stemmer for påskeferie med sol og gode temperaturer. Det er tiltrængt :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
  2. Ja tak mere sol i påsken, det var dejligt i dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, mere sol i påsken - den er jeg med på :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...